Inklusion af mænd og drenge i uddannelse i Region Sjælland

Præsentationer af emnet: "Inklusion af mænd og drenge i uddannelse i Region Sjælland"— Præsentationens transcript:

1

2 Inklusion af mænd og drenge i uddannelse i Region Sjælland
Køn i gymnasiet Lene Larsen Lektor, ph.d. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Afslutningskonference 18. september 2014

3 Pigerne overhaler drengene?
Flere piger end drenge går i gymnasiet Drengene falder hyppigere fra Pigerne får højere karakterer Pigerne får højere karakterer – også i matematik! Drengenes præsterer dårligere end pigerne – ALARM! Forklares med elevernes indstilling til skolearbejdet Flittige piger og dovne drenge

4 Drenge i gymnasiet Fokus på køn: Fordel: Viser at der er snarere er tale om komplekse pædagogiske problemstillinger end om køn Ulempe: At komplekse pædagogiske problemstillinger reduceres til et spørgsmål om køn

5 ”Både kognitivt og socialt er piger mindre tilbøjelige til at opleve et negativt pres ved usynlige pædagogikker end ved synlige pædagogikker. Omvendt for drenge, for med en usynlig pædagogisk praksis bliver pigerne succesfulde konkurrenter og udgør en trussel.” Bernstein, Basil (2001:112): Klasseforskelle og pædagogisk praksis. I: Chouliaraki & Bayer (red): Basil Bernstein – Pædagogik, diskurs og magt, Akademisk Forlag.

6 Altså: Usynlig pædagogik er svær at afkode for alle elever, men pigerne bliver mindre (negativt) presset af det end drengene. Derfor bliver pigerne konkurrenter og udgør en trussel for drengene. Det handler altså ikke om flittige piger og dovne drenge, men om pædagogiske koder

7 Kønnenes kamp eller pædagogiske koder
Diskursernes magt: Drengene reproducerer diskurserne om: - at naturvidenskabelige fag og studieretninger er de mest krævende at sprog, musik og idræt er overkommeligt og håndterbart - at pigerne er flittigere (lektier) end drengene

8 Pædagogisk praksis Drengene kan ikke genkende dette faglige skel i den pædagogiske praksis Den pædagogiske praksis er langt mere kompleks, hvilket udfordrer deres evne til at afkode forventninger og kriterier i undervisningen Kriterierne fremstår tvetydige og svære at afkode De har vanskeligt ved at afkode præstationskriterierne

9 Drengene fortæller bl.a.:
”Så skal man snakke læreren efter munden, og altså ja det skal man i hvert fald…man skal sidde på forreste række og sidde med hånden oppe hele tiden, det er i hvert fald det, jeg har erfaret….Øh, og man skal være forberedt, men jeg tror det er svært for sådan nogen som os drenge, ikk. Vi er teenagere…..” ”Og jeg forstod heller ikke karaktergivningen….., og så snakkede han [læreren] simpelthen med os og sagde: ””Det er det man kan, altså hvor god man er””. Og det tror jeg egentlig gælder for alle fag, selvom der er mange lærere, der ikke vil indrømme det…”

10 Afsluttende pointer At flytte blikket væk fra kønnenes forskelligheder og kampen mellem dem Og fokusere på hvordan synlig og usynlig pædagogik krydses i de forskellige fags pædagogiske praksis Som går på tværs af diskurser om ‘hårde’ og ‘bløde’ fag og vidensformer Det er afkodningen af den pædagogiske praksis der i højere grad skaber selektion blandt eleverne – end det er køn