Studietid på Roskilde Gymnasium Liv Fernley Schoppe.

Præsentationer af emnet: "Studietid på Roskilde Gymnasium Liv Fernley Schoppe."— Præsentationens transcript:

1 Studietid på Roskilde Gymnasium Liv Fernley Schoppe

2 Studietid – hvorfor? Skriftlighed som læring/erkendelsesmiddel Integration af skriftlighed og mundtlighed Fagligt fællesskab – også om det skriftlige Klare læringsmål og klar feedback At løfte alle elever

3 Hvordan er vi kommet hertil? Studietid: Vi har samlet den skemalagte daglige undervisning og det skriftlige arbejde i en fælles pulje, studietid, hvor den skriftlige elevtid er lagt ind i undervisningen. Det vil sige, at vi har integreret faglig undervisning og skriftligt arbejde, så eleverne laver deres skriftlige arbejde på skolen sammen med deres faglærere. Eleverne tilbringer mere tid på skolen med hjælp og sparring og til gengæld mindre tid hjemme på egen hånd med skriftlige opgaver.

4 Hvordan er vi kommet hertil? Ny skriftlighed Bilag 4 2010 Skrivegruppe 2010 Kursus 2010 Faggruppedage på Søfryd 2010 Pædagogiske dage 2011 Forsøgsklasse 2012-2013 Rammeforsøg med omlagt elevtid 2013-2015

5 Struktur og progression I 1g er stort set al studietid lagt ind i skemaet Eleverne skal gradvist arbejde mere og mere selvstændigt - med en tydelig progression frem mod skriftlig eksamen I 2g indføres ”Individuel studietid”, som er tid hvor eleverne arbejder selv - tid som ligger udenfor skemaet Individuel studietid svarer i 2g til max. halvdelen af elevtiden – der er forskel på fagene I 3g er der være mere individuel studietid

6 Hvor er vi nu? Elevernes evaluering i maj 2014: En evaluering blandt alle 1g og 1hf elever viser, at godt 80 % af eleverne svarer, at de er helt enig eller delvist enig i følgende: ”Jeg får overordnet ses et godt fagligt udbytte af at få lavet skriftligt arbejde og lektier på skolen med mulighed for hjælp.”

7 Hvor er vi nu? Et fokusgruppeinterview med 40 1g og 1hf elever har vist, at alle elever uden undtagelse er positivt indstillet overfor omlagt elevtid. De opfatter det som en stor hjælp, at der er en lærer til stede, og de er også glade for fællesskabet om det skriftlige arbejde. Eleverne er glade for kommenterede retteark, elektronisk retning, konkrete, fremadrettede og fokuserede rettelser og processkrivning med delafleveringer.

8 Eleverne siger ”Det er rigtig fedt at man kan få hjælp af læreren.” ”Feedback fra klassen er fedt!” ”Fedt at forsvare sine ting mundtligt.” ”Det kommer generelt rigtig meget an på læreren”: ”Jeg har sku’ bagt kage til jer, unger!” ”Man skal gå hjem med en følelse af, at man har fået noget ud af det.” ”Det hjælper socialt.” ”Det fungerer bedst, hvis læreren er til stede. Vi får jo ikke hjælp, hvis vi bare overlades til os selv.” ”Ros motiverer rigtig meget. Hvis jeg får at vide, at jeg har gjort det rigtig dårligt, får jeg ikke lyst til at skrive den næste opgave.” ”Mellemfeedback fungerer godt, det er helt fantastisk, så ved du, hvad du skal gøre.”

9 Hvor er vi nu? Lærernes evaluering maj 2014: Der ønskes tid til faggruppeorienteret arbejde med udvikling, oplægsholdere til faggrupper, vidensdeling i faggrupperne, videndeling på tværs af faggruppere, der ønskes ikke flere fælles oplægsholdere. Udfordringen er at udvikle retteformer, der passer til formatet.

10 Hvor er vi nu? Et fokusgruppeinterview med 3 2g-klasser har vist, at alle elever (uden undtagelse) er positivt indstillet overfor omlagt elevtid. De opfatter det som en stor hjælp, at der er en lærer til stede, og de er også glade for fællesskabet om det skriftlige arbejde. Eleverne henter eksempler på velfungerede praksisser fra hele fagrækken.

11 Hvor er vi nu? De fremhæver flere former for respons og feedback, som de er glade for: muligheden for at sparre med læreren og hinanden i løbet af timerne, moduler og skriveprocesser, der er klart og stramt strukturerede, delafleveringer (”man lærer altså mere ved delafleveringer”) og respons imellem delafleveringer og hurtig respons i det hele taget samt gruppeafleveringer i forbindelse med omlagt elevtid.

12 Hvor er vi nu? Vores 2g-elever fremhæver også afgrænsning af skolearbejde og fritid som en fordel ved studietiden, fordi de får skrevet flere af deres opgaver på skolen. Eleverne påpeger behovet for koordination både af afleveringer og individuelt studietid og placering af omlagt skriftlighed, og de mange nye begreber (omlagt skriftlighed, studietid, individuel studietid) afstedkommer en forståelig forvirring, som vi i dette skoleår skal arbejde med at kommunikere helt tydeligt.

13 Hvor er vi nu? Eleverne er generelt glade for progressionen med mindre omlagt elevtid, som gymnasiestudiet skrider frem, men efterspørger en afgrænset mængde omlagt til i 3g f.eks. 25 procent. Eleverne opfatter det som meget naturligt, at man skriver mere derhjemme i 2g, men stadig har mulighed for at hente hjælp hos læreren.

14 Hvor er vi nu? Mange elever påpeger vigtigheden af at fortsætte i 3g med de pædagogiske og didaktiske arbejdsformer fra 1 og 2g, f.eks. processkrivning, delafleveringer, indledende brainstorm på klassen mm. Mange elever påpeger, at det er nødvendigt med fælles skrivemoduler ved gruppearbejde/gruppeafleveringer, en arbejdsform, der fremhæves som meget udbytterig.

15 Eleverne siger ”Skrivemoduler har helt klart aflastet mig her i 2.g. Vi har haft mange skriftlige opgaver, og det har hjulpet, at man har fået afsat tid i skolen, hvor man også har mulighed for at spørge læreren.” ”Skrivemodulerne har været en kæmpe hjælp. Jeg arbejder rigtig godt i skolen, og synes at det er motiverende og inspirerende, at man både har kammerater og lærer at snakke med, når man skriver.” ”Det har givet muligheden for selv at disponere sin tid, hvilket naturligvis kan være både positivt og negativt.” ”Det har været rart at kunne få vejledning under skriveprocessen, da man derfor følte sig bedre rustet til afleveringerne derhjemme.” ”Det er rart at have tid til afleveringer i skolen, hvor man kan arbejde sammen mm. Der er også tid til at slappe af hjemme, da man kan afgrænse sit arbejde til at sige, man laver det man kan i skolen, og så er det godt nok. Hvis afleveringer ligger op af hinanden, kan det dog have modsat virkning.” ”På en måde. Det kan også stresse mig mere hvis jeg ikke kan koncentrere mig i skolen, så har jeg bare mere at lave efter skole men stadig flere timer.”

16 Hvordan er vi kommet hertil? Hanne Leth Andersen Alternative retteformer: Opgavetyper og feedback Hvad er målet med opgaven? Hvad er læringspotentialet? Hvorfor er den skriftlig/mundtlig? Hvorfor er den digital? Hvordan kan mediet anvendes mere konstruktivt/kreativt? Hvordan kan den bearbejdes videre? Hvilke andre typer opgaver indgår i forløb/progression Delopgaver – delkompetencer ”det virker på dem der retter”

17 Hvordan er vi kommet hertil? Eva Heltberg Hvordan lærer vi eleverne at skrive? – i stedet for at konstatere at det kan de ikke! Nye forudsætninger for læreren: ny faglighed, ny skriftlighed, ny administrativ praksis

18 Hvordan er vi kommet hertil? Eva Heltberg Før: bedømme, belære, vurdere, kritisere, dekonstruere Nu: lytte, lynlæse, spotte tekstens fokus, stof, form, se mulige kvaliteter, zonen for den nærmeste indlæring, instruere i faglige koder, rutiner og arbejdsgange, hjælpe til at systematisere, forandre, forbedre, bygge videre Før: give opgaver, rette opgaver, give karakter, anføre antal af opgaver Nu: indtænke skriftlighed i alle dimensioner af faglige forløb, anføre det skriftliges andel af et forløb, bygge progression op fra start til slut, tænke i delkompetencer og større opgaver

19 Hvordan er vi kommet hertil? Eva Heltberg: Fra opgaveretter til skrivevejleder: flyt tid og energi fra retning til vejledning brug skriftlighed til andet end ’opgaver’ vælg en strategi for progression & respons tænk skrivning i delkompetencer & rutiner indret opgaven efter hvad eleven skal lære differentier efter behov - IKKE ’one-size-fits-all' brug portfolio til vellykkede eksempler uddeleger kontrolarbejdet (fx til elektroniske drills) vejled så det ’rykker’

20 Hvordan er vi kommet hertil? Eva Heltberg: At evaluere, at give respons og at rette vejled mens opgaven endnu er ufærdig ikke alle opgaver skal rettes ens ikke alt skal rettes hver gang fokuser - og ret det der er i fokus lær dem selv at revidere og forbedre giv dem selv ansvaret for deres skriveproces giv dem succesoplevelser

21 Hvor er vi nu? Skriveprocesser over flere moduler med feedback undervejs, gruppeafleveringer, retteark, elevrespons, skrivemodeller (Flyum), kreativ skrivning, delopgaver, genafleveringer, Google Docs, kollaborativ skrivning, skrivning som læring, integration af mundtlig og skriftlig undervisning, det udvidede undervisningsbegreb, vodcast, fokuseret retning, portefølje, mini logs, refleksionsdokumenter osv.

22 Hvor skal vi hen? Når elevtiden er omlagt til tilstedeværelse, betyder det, at læreren anvender en del af tiden til at være sammen med eleverne i elevtiden med vejledning/coaching mv. Der er altså stadig tid til at læreren kan rette, kommentere og evaluere opgaver. Men den omlagte elevtid indebærer også, at vi skal arbejde med at udvikle nye former for rette- og evalueringsformer. Og det er svært at læge praksis om!

23 Hvor skal vi hen? Arbejdet med det nye undervisningsbegreb herunder de nye rette- og evalueringsformer ligger først og fremmest i faggrupperne, hvor videndeling, inspiration og udvikling af den nye pædagogiske og didaktiske begreb finder sted. Eleverne henter eksempler på velfungerede praksisser fra hele fagrækken og fra en lang række faglærere, så de gode eksempler er derude, og vi ønsker derfor at understøtte arbejdet i faggrupperne i dette skoleår.

24 Opsamling på faggruppesamtaler - her biologi Grundlæggende mener gruppen, at studietid er godt – det er godt, at læreren er tilstede, mens eleverne skriver og kan give feedback i processen. Eleverne skriver mere og arbejder mere sammen – alle arbejder med grupperapporter. Der er større fokus på at lære at skrive. Eleverne lærer, når de skriver – det er vigtigere end feedback. Der arbejdes med retteark til rapporterne, så eleverne kan rette hinandens rapporter. Der arbejdes med test og kortere afleveringer for at kunne give skriftlige karakterer. Der arbejdes også med selvevaluering – læreren opskriver de faglige mål, og eleven vurderer i hvor høj grad de er opfyldt Der rettes fokuseret, men rettemængden er stadig stor, og der mangler tid til at bedømme den enkelte elev – især på B-niveau.

25 Opsamling på faggruppesamtaler - her 2.fremmedsprog Der er naturligvis en tidsfaktor, som kan være en udfordring. Man skal være bevidst om rette strategier. En af de store udfordringer er karaktergivningen. Hvordan kan man give karakter, når man har hjulpet eleverne med at rette fejl? Men man ser alligevel fejl, når man hjælper eleverne i den omlagte tid. Udfordring både at skulle være vejleder og bedømmer. Det bliver let til en konflikt mellem det formative og det summative. Test i timerne (som i matematik). Der er behov for at udvikle prøver, som giver mening. I de nye spanske og franske eksamensopgaver er der inspiration at hente.

26 Hvor skal vi hen? Skolen deltager derfor også i dette skoleår i et netværksprojekt med forskerdeltagelse under SDU med fokus på processkrivning, responskultur og integration af skrivning i den daglige undervisning, hvor skolen får indsigt i den nyeste forskning inden for området og mulighed for i samarbejde med forskere at udvikle og evaluere forsøget yderligere.

27 Opmærksomhedspunkter Skriftlighed som læring og erkendelsesmiddel Fagligt fællesskab også om det skriftlige Klare læringsmål og klar feedback Variation Peer feedback Fra rettelser til fokuspunkter Lærernes arbejdstid OK13 Fokus

28 Spørgsmål?

29 Hanne Leth Andersen Et godt udgangspunkt er at starte med klippet her, hvor Hanne Leth Andersen fortæller om elevernes læreprocesser i forhold til skriftlighed, vejledning og progression: http://www.videotool.dk/uni- c/sc1332/c1332/v10559