Jørgen Frost ISP Språk- og leseveilederutdanningen i Oslo Møte for skoleledere 28.oktober 2008.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Advertisements

Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Præsentation af materialer på personalemøde
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Agi Csonka, direktør Danmarks Evalueringsinstitut
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev.
Møde for bygdeskoleledere i Qaasuitsup Kommunea Ilulissat den november 2011 Midtvejsevalueringen.
Forslag til Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt År
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolepolitiske visioner og mål
Introduktion til Sprogpakken
Evaluering.
Kladde til informationsdias
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Skolereform august 2014………………
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Selvevaluering ’It i folkeskolen’
Arbejdsgruppe Mariagerfjord kommune
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
30. maj 2013Ordrup skolebestyrelse - Årsberetning1 Årsberetning Ordrup Skole V/ Pierre Vernet, Bestyrelsesformand.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Elevplaner 2009 Det reviderede fælles elevplanskoncept Fælles Mål 2009
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Læring og inklusion i skolen
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Den inkluderende skole
FORMÅL MED TUPVAK – OG KONKRETE EFFEKTMÅL Projektets hovedformål er følgende: 1.Formulering og forankring af en styrket strategisk prioritering af IKV-indsatsen.
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling
Sunds skole Evaluering
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
Elevplaner forældreinformation. - at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse - at styrke den løbende evaluering af elevens.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Fælles møde med Børne- og Ungeudvalget og strategiudvalget 18. august 2008.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Kvalitetsrapport 2009/2010 Nuancer og variationer - et billede af et mangfoldigt skoleområde. En afrapportering fra skoleområdet med fokus på initiativer,
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Kan man evaluere leg? Anne Kjær Olsen Områdechef, EVA Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 Nyborg, 18. april 2012.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Målet med læseprojektet var:  at bidrage til at reducere antallet af elever, der forlader skolen med dårlige læsekundskaber,  at skabe engagement og.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Evaluering.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Vidensbaseret praksis i botilbud
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen.
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Jørgen Frost ISP Språk- og leseveilederutdanningen i Oslo Møte for skoleledere 28.oktober 2008

Jørgen Frost ISP Praktiske forhold Deltakerliste Deltakerliste Program og innholdsbeskrivelse med litteraturlister. Lærerstab. Program og innholdsbeskrivelse med litteraturlister. Lærerstab. Classfronter Classfronter Kompendium Kompendium Krav i forbindelse med utdanningen Krav i forbindelse med utdanningen –Loggskriving Disposisjon Disposisjon Avleveringsfrist Avleveringsfrist –Eksamensoppgave Valg av tema Valg av tema Disposisjon Disposisjon Avleveringsfrist Avleveringsfrist

Jørgen Frost ISP Språk- og leseveileder - Oslo

Jørgen Frost ISP Språk- og leseveileder - Oslo

Jørgen Frost ISP Loggskriving - oppsummering

Jørgen Frost ISP Eksamensoppgave

Språk- og leseveilederen Rolle og forventninger Rolle og forventninger

Jørgen Frost ISP Kompetansemål: Formålet med kurset er å videreutdanne lærere til på egen skole å kunne ivareta kollegial veiledning om språk- lese- og matematikk-opplæring innen tilpasset opplæring. Deltakerne skal også kunne veilede i forhold til to- språklig problematikk på samme fagområder. Formålet med kurset er å videreutdanne lærere til på egen skole å kunne ivareta kollegial veiledning om språk- lese- og matematikk-opplæring innen tilpasset opplæring. Deltakerne skal også kunne veilede i forhold til to- språklig problematikk på samme fagområder.

Jørgen Frost ISP Hva er en språk- og leseveileder? 1 Språk- og leseveilederen er en faglig interessert og erfaren leseunderviser med et solid kjennskap til norsk- og matteplanen for hele grunnskolen. Språk- og leseveilederen veileder i alle former for språk- lese- og matteundervisning for å styrke tilpasset opplæring i den allmenne undervisning. Formålet er å sikre at alle elever utvikler tilfredsstillende ferdigheter i lesing og matte i forhold til deres alder og potensial. Formålet er med dette dessuten å redusere gruppen av elever med vansker i lesing og matte til et minimum. Veilederen må inneha gode evner til å veilede elever, kolleger og foreldre. Språk- og leseveilederen er en faglig interessert og erfaren leseunderviser med et solid kjennskap til norsk- og matteplanen for hele grunnskolen. Språk- og leseveilederen veileder i alle former for språk- lese- og matteundervisning for å styrke tilpasset opplæring i den allmenne undervisning. Formålet er å sikre at alle elever utvikler tilfredsstillende ferdigheter i lesing og matte i forhold til deres alder og potensial. Formålet er med dette dessuten å redusere gruppen av elever med vansker i lesing og matte til et minimum. Veilederen må inneha gode evner til å veilede elever, kolleger og foreldre.

Jørgen Frost ISP Hva er en språk- og leseveileder? 2 Språk- og leseveilederen fungerer under ansvar for skolens leder. Det betyr at språk- og leseveilederen kan bli den som på skoleleders vegne leder utviklingen mot et inkluderende læringsmiljø. Slik kan skolens innsats for å bedre læringsvilkårene for elever med læringsvansker bli styrket. I særlig grad må fokus rettes mot det forebyggende arbeid. Språk- og leseveilederen fungerer under ansvar for skolens leder. Det betyr at språk- og leseveilederen kan bli den som på skoleleders vegne leder utviklingen mot et inkluderende læringsmiljø. Slik kan skolens innsats for å bedre læringsvilkårene for elever med læringsvansker bli styrket. I særlig grad må fokus rettes mot det forebyggende arbeid.

Jørgen Frost ISP Språk- og leseveilederen kan bl.a. arbeide på følgende områder, 1-3: 1. Aktivt medvirke for å utforme, iverksette og kvalitetssikre skolens handleplan for lese- og matteopplæringen. 2. Aktivt medvirke for å spre kunnskap om teori om lesing og matteopplæring i et inkluderende perspektiv. 3. Medvirke til utvikling av læringsmiljøer for dialogisk samspill, hvor målet er å utvikle elevenes evne til å tenke og reflektere.

Jørgen Frost ISP Språk- og leseveilederen kan bl.a. arbeide på følgende områder: 4.Styrking av det forebyggende arbeid gjennom: kontakt med barnehagen for å sikre en samordning av det pedagogiske arbeid i barnehage og 1. klasse kontakt med barnehagen for å sikre en samordning av det pedagogiske arbeid i barnehage og 1. klasse tilrettelegging av arbeidet med språk og begreper i første klasse slik at grunnlaget for å delta i lese- og matteopplæring styrkes. tilrettelegging av arbeidet med språk og begreper i første klasse slik at grunnlaget for å delta i lese- og matteopplæring styrkes. sikre at skriftspråk og matematikk introduseres på en måte, som gjør det mulig for alle elever å være aktør i sin egen læreprosess. sikre at skriftspråk og matematikk introduseres på en måte, som gjør det mulig for alle elever å være aktør i sin egen læreprosess.

Jørgen Frost ISP Språk- og leseveilederen (fortsatt) 5. Medvirke til utvikling av evalueringsmåter som bygger på aktiv elevmedvirkning og som sikrer at elevene gradvis lærer å vurdere eget arbeid. 6. På bakgrunn av regelmessig evaluering å delta aktivt for å støtte læreren i tilpassing av opplæringen i lesing og matematikk. 7. Tilrettelegging av supplerende, kortvarige og intensive undervisningsforløp i lesing og matte for elever som ikke i tilstrekkelig grad profiterer av det inkluderende læringsmiljø..Støtte faglærerne for å sikre at elever med lesevansker får mulighet for å delta aktivt i alle fag som krever leseferdighet. 8.Støtte faglærerne for å sikre at elever med lesevansker får mulighet for å delta aktivt i alle fag som krever leseferdighet.

Jørgen Frost ISP En dansk undersøgelse Danmarks evalueringsinstitut eller på Google: Læsning i folkeskolen Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Jørgen Frost ISP Danmarks evalueringsinstitut, EVA

Jørgen Frost ISP Eva anbefaler uvm at Undervisningsministeriet forstærker sin indsats for at fremme elevernes læsefærdigheder ved at udgive materialer der kan styrke lærernes faglige og pædagogiske refleksioner, og dermed professionalisere den viden der er grundlaget for undervisningen (se afsnit 5.1.5). at Undervisningsministeriet forstærker sin indsats for at fremme elevernes læsefærdigheder ved at udgive materialer der kan styrke lærernes faglige og pædagogiske refleksioner, og dermed professionalisere den viden der er grundlaget for undervisningen (se afsnit 5.1.5). at Undervisningsministeriet prioriterer en opfølgende indsats for at integrere den lokale anvendelse af de planlagte profiltest i en evalueringskultur hvor flere forskellige evalueringsværktøjer spiller sammen (se afsnit 6.3.1). at Undervisningsministeriet prioriterer en opfølgende indsats for at integrere den lokale anvendelse af de planlagte profiltest i en evalueringskultur hvor flere forskellige evalueringsværktøjer spiller sammen (se afsnit 6.3.1). at Undervisningsministeriet tager initiativ til at sikre at der i alle kommuner er en ressourceperson med ekspertise indenfor læsning i almenundervisningen, og med udgangspunkt i folkeskolelovens § 30a stiller kvalifikationskrav til denne funktion (se afsnit 7.1). at Undervisningsministeriet tager initiativ til at sikre at der i alle kommuner er en ressourceperson med ekspertise indenfor læsning i almenundervisningen, og med udgangspunkt i folkeskolelovens § 30a stiller kvalifikationskrav til denne funktion (se afsnit 7.1).

Jørgen Frost ISP EVA anbefaler kommunen at skolevæsenet anvender udviklingsarbejder som løftestang til at skabe koblinger mellem teori og praksis. Det vil styrke udbyttet hvis udviklingsarbejderne kan ske i samarbejde med faglige eksperter fra uddannelsesinstitutioner der er tæt på forskning om læsning og didaktik (se afsnit 5.1.3). at skolevæsenet anvender udviklingsarbejder som løftestang til at skabe koblinger mellem teori og praksis. Det vil styrke udbyttet hvis udviklingsarbejderne kan ske i samarbejde med faglige eksperter fra uddannelsesinstitutioner der er tæt på forskning om læsning og didaktik (se afsnit 5.1.3). at kommunen koordinerer et arbejde med mål som støtter fælles refleksion om læseindsatsen både i skolevæsenet og på den enkelte skole, og samtidig sikrer at der er procedurer for opfølgning på mål (se afsnit 6.1). at kommunen koordinerer et arbejde med mål som støtter fælles refleksion om læseindsatsen både i skolevæsenet og på den enkelte skole, og samtidig sikrer at der er procedurer for opfølgning på mål (se afsnit 6.1). at kommunen anvender og indsamler læseprøver i hele skoleforløbet som en del af sin tilsynspraksis, og fastlægger procedurer som sikrer at skolerne får faglig pædagogisk feedback på de indsamlede prøveresultater (se afsnit 6.3.1). at kommunen anvender og indsamler læseprøver i hele skoleforløbet som en del af sin tilsynspraksis, og fastlægger procedurer som sikrer at skolerne får faglig pædagogisk feedback på de indsamlede prøveresultater (se afsnit 6.3.1). at kommunen systematisk er i dialog med skolens ledelse om læseindsatsen så der på ledelsesniveau er et forum for udveksling af viden mellem skole og kommune (se afsnit 7.1). at kommunen systematisk er i dialog med skolens ledelse om læseindsatsen så der på ledelsesniveau er et forum for udveksling af viden mellem skole og kommune (se afsnit 7.1). at de ansvarlige parter i skolevæsenet udarbejder en forpligtende strategi for hvordan de vil fastholde fokus på læseundervisningen i overbygningen (se afsnit 8). at de ansvarlige parter i skolevæsenet udarbejder en forpligtende strategi for hvordan de vil fastholde fokus på læseundervisningen i overbygningen (se afsnit 8).

Jørgen Frost ISP EVA anbefaler kommune- og skoleledelse at kommunen og skolens ledelse tager initiativ til at sikre at der sker en indsamling, bearbejdning og formidling af relevant baggrundsviden når der er fokus på læsning i nyhedsmedier, fagblade og lignende (se afsnit 5.1.2). at kommunen og skolens ledelse tager initiativ til at sikre at der sker en indsamling, bearbejdning og formidling af relevant baggrundsviden når der er fokus på læsning i nyhedsmedier, fagblade og lignende (se afsnit 5.1.2). at kommunen og skolens ledelse tager initiativ til at udarbejde en strategi for hvordan viden i samspil med didaktisk refleksion skal føre til en styrket indsats for at fremme elevernes læsefærdigheder. Strategien kan med udgangspunkt i mål for arbejdet og en tydelig opgave- og ansvarsfordeling mellem kommune, skoleledelse og lærere omfatte mange af de efterfølgende anbefalinger (se afsnit 5.1.3). at kommunen og skolens ledelse tager initiativ til at udarbejde en strategi for hvordan viden i samspil med didaktisk refleksion skal føre til en styrket indsats for at fremme elevernes læsefærdigheder. Strategien kan med udgangspunkt i mål for arbejdet og en tydelig opgave- og ansvarsfordeling mellem kommune, skoleledelse og lærere omfatte mange af de efterfølgende anbefalinger (se afsnit 5.1.3). at kommunen og skolens ledelse er synlig i sine krav til lærernes kompetencer i læseundervisning og om nødvendigt sikrer at kompetencerne reelt bringes i overensstemmelse med kravene (se afsnit 5.1.6). at kommunen og skolens ledelse er synlig i sine krav til lærernes kompetencer i læseundervisning og om nødvendigt sikrer at kompetencerne reelt bringes i overensstemmelse med kravene (se afsnit 5.1.6). at kommunen og skolens ledelse beslutter hvordan en eller flere uddannede ressourcepersoner kan styrke arbejdet med læsning på kommunalt niveau og skoleniveau (se afsnit 7.1). at kommunen og skolens ledelse beslutter hvordan en eller flere uddannede ressourcepersoner kan styrke arbejdet med læsning på kommunalt niveau og skoleniveau (se afsnit 7.1).

Jørgen Frost ISP EVA anbefaler skoleledelse 1 at skolens ledelse i samarbejde med lærerne udarbejder mål for læsning på skole- og afdelingsniveau der dels er et redskab for lærerne til at prioritere indsatsen, dels fremmer vidensdeling om styrker, svagheder og sammenhænge i indsatsen på skolen (se afsnit 6.2). at skolens ledelse i samarbejde med lærerne udarbejder mål for læsning på skole- og afdelingsniveau der dels er et redskab for lærerne til at prioritere indsatsen, dels fremmer vidensdeling om styrker, svagheder og sammenhænge i indsatsen på skolen (se afsnit 6.2). at skolens ledelse sikrer klare og synlige procedurer og nødvendige støttefunktioner for samarbejde om og opfølgning på de prøver som gennemføres på skolen (se afsnit 6.3.2). at skolens ledelse sikrer klare og synlige procedurer og nødvendige støttefunktioner for samarbejde om og opfølgning på de prøver som gennemføres på skolen (se afsnit 6.3.2). at skolens ledelse stiller krav til den løbende evaluering som gør den viden om elevernes læsefærdigheder lærerne opnår, egnet til at indgå i dialog med andre parter (se afsnit 6.4). at skolens ledelse stiller krav til den løbende evaluering som gør den viden om elevernes læsefærdigheder lærerne opnår, egnet til at indgå i dialog med andre parter (se afsnit 6.4).

Jørgen Frost ISP EVA anbefaler skoleledelse 2 at skolens ledelse via sit ansvar for kvaliteten af læseundervisningen stiller krav til lærernes viden og indsats i forhold til læseundervisningen, herunder til deres begrundelser for valg af metoder, undervisningsdifferentiering og evaluering af elevernes udbytte og af undervisningen (se afsnit 7.2). at skolens ledelse via sit ansvar for kvaliteten af læseundervisningen stiller krav til lærernes viden og indsats i forhold til læseundervisningen, herunder til deres begrundelser for valg af metoder, undervisningsdifferentiering og evaluering af elevernes udbytte og af undervisningen (se afsnit 7.2). at skolens ledelse i alle faser af skoleforløbet anvender faste rutiner for at holde sig vidende om læseundervisningens gennemførelse og elevernes udbytte (se afsnit 7.2). at skolens ledelse i alle faser af skoleforløbet anvender faste rutiner for at holde sig vidende om læseundervisningens gennemførelse og elevernes udbytte (se afsnit 7.2). at skolens ledelse i samarbejde med lærerne udvikler faste rutiner for overlevering af viden om undervisningen og elevernes færdigheder mellem faserne så de modtagende lærere får det bedst mulige grundlag for at planlægge deres undervisning (se afsnit 7.5). at skolens ledelse i samarbejde med lærerne udvikler faste rutiner for overlevering af viden om undervisningen og elevernes færdigheder mellem faserne så de modtagende lærere får det bedst mulige grundlag for at planlægge deres undervisning (se afsnit 7.5).

Jørgen Frost ISP EVA anbefaler skolebestyrelse at skolebestyrelsen følger skolens læseindsats for at medvirke til at skolen udvikler fælles procedurer for kommunikation med forældrene om elevernes læsefærdigheder (se afsnit 7.4) at skolebestyrelsen følger skolens læseindsats for at medvirke til at skolen udvikler fælles procedurer for kommunikation med forældrene om elevernes læsefærdigheder (se afsnit 7.4) at skolebestyrelsen gør en særlig indsats for at bevidstgøre forældrene om deres ansvar for medvirken til elevernes læseudvikling (se afsnit 7.4). at skolebestyrelsen gør en særlig indsats for at bevidstgøre forældrene om deres ansvar for medvirken til elevernes læseudvikling (se afsnit 7.4).

Jørgen Frost ISP EVA anbefaler lærerne 1 at skolens lærere styrker arbejdet med årsplaner som et redskab der synliggør sammenhænge mellem mål på forskellige niveauer og aktiviteter i undervisningen og dermed skaber grundlag for samtale og refleksion blandt kolleger og med ledelsen (se afsnit 6.2). at skolens lærere styrker arbejdet med årsplaner som et redskab der synliggør sammenhænge mellem mål på forskellige niveauer og aktiviteter i undervisningen og dermed skaber grundlag for samtale og refleksion blandt kolleger og med ledelsen (se afsnit 6.2). at skolens lærere inddrager eleverne i både målsætningsarbejde og en opfølgning på de prøver de har deltaget i (se afsnit 6.3.2). at skolens lærere inddrager eleverne i både målsætningsarbejde og en opfølgning på de prøver de har deltaget i (se afsnit 6.3.2). at skolens lærere afklarer hvordan den løbende evaluerings forskellige metoder bedst spiller sammen så de opnår en nuanceret og dokumenterbar viden om elevernes udbytte i læsning (se afsnit 6.4). at skolens lærere afklarer hvordan den løbende evaluerings forskellige metoder bedst spiller sammen så de opnår en nuanceret og dokumenterbar viden om elevernes udbytte i læsning (se afsnit 6.4). at skolens lærere systematisk og i en form der kan drøftes med kolleger og ledelse, inddrager metoder til evaluering af undervisningen (se afsnit 6.4). at skolens lærere systematisk og i en form der kan drøftes med kolleger og ledelse, inddrager metoder til evaluering af undervisningen (se afsnit 6.4).

Jørgen Frost ISP EVA anbefaler lærerne 2 at skolens lærerteam regelmæssigt og på baggrund af fælles retningslinjer tager læseundervisningen og elevernes læsefærdigheder op til fælles vurdering (se afsnit 7.3). at skolens lærerteam regelmæssigt og på baggrund af fælles retningslinjer tager læseundervisningen og elevernes læsefærdigheder op til fælles vurdering (se afsnit 7.3). at de lærere på skolen der underviser i læsning, forpligtiges til at deltage i et fagligt udvalg hvor der er mulighed for faglig og pædagogisk fordybelse og udvikling blandt andet i forhold til læsemetoder og forskningsresultater (se afsnit 7.3). at de lærere på skolen der underviser i læsning, forpligtiges til at deltage i et fagligt udvalg hvor der er mulighed for faglig og pædagogisk fordybelse og udvikling blandt andet i forhold til læsemetoder og forskningsresultater (se afsnit 7.3). at de ansatte på skolens pædagogiske servicecenter får en rolle som ressourcepersoner der har til opgave at udvikle materialesamlinger til læseundervisningen både til elever og lærere, at rådgive lærere og elever om valg af disse og at deltage i formidling af relevant baggrundsviden (se afsnit 7.3). at de ansatte på skolens pædagogiske servicecenter får en rolle som ressourcepersoner der har til opgave at udvikle materialesamlinger til læseundervisningen både til elever og lærere, at rådgive lærere og elever om valg af disse og at deltage i formidling af relevant baggrundsviden (se afsnit 7.3). at skolens lærere begrunder deres metodevalg over for forældrene (se afsnit 7.4). at skolens lærere begrunder deres metodevalg over for forældrene (se afsnit 7.4). at skolens lærere udvikler evalueringsformer som gør det tydeligt for forældrene, hvordan de kan støtte deres børn i læseudviklingen både i indskolingen og på mellemtrinnet (se afsnit 7.4). at skolens lærere udvikler evalueringsformer som gør det tydeligt for forældrene, hvordan de kan støtte deres børn i læseudviklingen både i indskolingen og på mellemtrinnet (se afsnit 7.4).

Jørgen Frost ISP Oppsummering EVA KvalitetssikringPlanarbeid/tydelighetAnsvarsfordeling Samspill mellom nivåer Organisering/rammerUtdanning/ekspertiseEvaluering

Jørgen Frost ISP