Ny prøveform i kristendomskundskab 1

Nye mål – Ny prøve – FFM Fra undervisning til læring 2

Kristendomskundskab - Mål 3

Kompetenceområder – F/V- mål 4 Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendom Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Alle 4 kompetenceområder med tilhørende færdigheds-og vidensmål. Ligeligt fordelt på de 4 kompetenceområder Skal fremgå af opgivelserne

Emner - Problemstillinger - Opgivelser 5 Undervisningen, opgivelserne og prøven med selvvalgt problemstilling tager udgangspunkt i FFM. Emnerne er valgt på baggrund af læringsmål med udgangspunkt i FFM Alle kompetenceområder og færdigheds-og vidensmål skal være dækket ind. Kompetenceområderne skal være ligeligt dækket ind med ca. 25 % til hvert område.

Opgivelser – Emner – Problemstillinger – Kulturteknikker - Kilder 6 Læreren udarbejder opgivelser, der er dækkende for faget mål Kompetenceområder og F/V-mål. Emnerene angives tydeligt i opgivelserne med tilhørende problemstilling. Der opgives fire kulturteknikker heraf mindst ét It- baseret. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst.

Kildebank 7 Må ikke deles eller lægges ud digitalt På SkiveDNA finder du kildebanker og forløb Kildebank Kristne højtider – Julen Hvordan og hvorfor holder kristne jul?

Kildebank 8 Må ikke deles eller lægges ud digitalt På SkiveDNA finder du kildebanker og forløb Kildebank Ritualer Hvordan og hvorfor har mennesket brug for ritualer?

Opgivelser og udtræk 9 Opgivelserne er grundlag for de emner, eleverne trækker lod mellem. Opgivelserne skal sikre, at eleverne har en baggrund for arbejdet med det selvvalgte delemne og problemstilling. Opgivelserne er den fælles referenceramme for samtalen under prøver. Opgivelserne angives ikke med normalsider.

Emner 10 Der er ikke krav om et vist antal emner. Emnerne skal tilsammen dække alle færdigheds - og vidensmål. Emnerne skal give mulighed for, at eleverne kan lave et delemne, finde en problemstilling og finde kilder dertil.

Eksempler - Emner - Temaer 11 Frelse Jesus Lidelsen Liv og død Mediernes brug af religion Når Gud bestemmer Offertanken i religioner Religiøse højtider Religionerne i Danmark Religiøse omvæltninger Religiøse ritualer Religiøse symboler

Eksempler på emner - delemner og problemstillinger 12 EmneDelemneProblemstilling JesusJesus´ titler Hvorfor har Jesus forskellige titler? Hvilken betydning har Jesus’ forskellige titler? LidelsenGuds indgriben Er lidelsen et grundvilkår? Hvilken betydning har lidelsen i tilværelsen? Hvorfor eksisterer lidelsen? Mediernes brug af religion Kristendom og medier Må man bruge kristendommen til at sælge varer? Når Gud bestemmer Er menneskelivet helligt? - Abort Kan vi tillade abort? Er det OK at få abort, når fosteret mangler et lem eller er mongol? Hvornår er det etisk forsvarligt at få en abort? Hvor går grænsen for abort?

Forløbet trin for trin 1. Faget udtrækkes. 2. Læreren udarbejder opgivelser, der tydeligt angiver emner, problemstillinger, kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål. 3. Eleverne trækker individuelt eller i grupper et emne blandt de opgivne emner. 13

Forløbet trin for trin 4. Eleverne indkredser med vejledning fra læreren et delemne inden for det lodtrukne emne, som de ønsker at fordybe sig i. Delemnet godkendes af læreren. 5. Eleverne formulerer med vejledning fra læreren en problemstilling i relation til det godkendte delemne. Problemstillingen godkendes af læreren. 6. Eleverne inddrager under vejledning af læreren et antal kilder (højst 5) i deres undersøgelse af problemstillingen. Kilderne godkendes af læreren. 14

Forløbet trin for trin 7. Eleverne begrunder med vejledning fra læreren form og indhold af det produkt, de vil anvende til præsentation af deres svar på den formulerede og godkendte problemstilling. Produkterne fremstilles i udgangspunktet uden for undervisningen. 8. Eleverne afleverer deres produkt. 9. Læreren udarbejder 2-3 uddybende (analyserende, fortolkende og perspektiverende).Spørgsmålene rettes mod Kilderne/problemstillingen, så det sikres, at eleverne kan perspektivere til pensum. 15

Forløbet trin for trin 10. Læreren gør elevernes produkter med tilhørende spørgsmål tilgængelige for censor, således at censor har prøvematerialet i hænde senest 14 dage forud for prøven. 11. Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at tilrettelægge besvarelsen af de lærerstillede spørgsmål svarende til: a. 25 minutter for én elev b. 40 minutter for to elever c. 55 minutter for 3 elever. 12. Eksaminationen inklusiv votering er: a. 25 minutter for én elev b. 40 minutter for to elever c. 55 minutter for 3 elever (jf. s. 10). Der gives individuelle karakterer. 16

Sammenfatning Eleverne afleverer produkt, problemstilling og kilder. Du laver tre spørgsmål. På prøvedagen får eleverne spørgsmålene udleveret. Forberedelsestiden er 25 minutter til én elev, 40 minutter til gruppe á to og 55 minutter til grupper á tre elever. De må bruge alle hjælpemidler i forberedelsen. 17

Forberedelse og prøveafvikling De må ikke kommunikere ud af rummet (chat, sms mm). Husk tilsynsforpligtelsen. Til prøven er den første 1/3 tid elevernes egen. De skal besvare problemstillingen ved hjælp af deres produkt. Disposition og få stikord Dernæst samtale over de lærerstillede spørgsmål til elevernes problemstilling og perspektivering til pensum. Til denne del er det kun tilladt at medbringe og anvende stikord og noter, der er blevet til i forberedelseslokalet. 18

Principper for vejledning af eleverne Fra tidspunktet (1. april) for offentliggørelsen af prøverne i udtræk til sidste skoledag foregår undervisning i faget som vejledning i elevernes planlægning af selve prøven. Afhængig af klasse- og gruppestørrelse vil behovet ligge mellem 6 og 10 lektioner. Det kan tilstræbes, at eleverne i den daglige undervisning udarbejder problemstillinger og finder kilder efter emner og forløb til brug ved prøven. 19

Opgivelser og målpar Under Livsfilosofi og etik er: 4 målpar. Under Bibelske fortællinger er: 3 målpar Under Kristendom er: 3 målpar Under Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser er: 3 målpar I alt er der 13 målpar, som skal være dækket ind over 2 år. 20

Praksis Alle målpar skal dækkes ind. Stor variation i kilder og kildetyper. At eleverne skal arbejde med mindst 4 kulturteknikker. Arbejdet med disse må foregå i samtlige fag. At eleverne øver sig i at lave og anvende produkter til besvarelse af en problemstilling. At eleverne skal trænes i at finde og anvende kilder. At eleverne skal trænes i at arbejde med problemstillinger. 21

Basisviden – kildetyper – problemstillinger - kulturteknikker Eleverne skal have noget at gøre med – for at kunne gøre noget. De skal have basisviden. Eleverne skal kende kildetyper og kulturteknikker. Eleverne skal vide, hvad problemstillinger er. Eleverne skal vide, hvad et produkt kan være. 22

Udtræk Udtræk meddeles tidligst 1. april Skriftlige prøver starter X/X og slutter Y/Y Den mundtlige prøve er lagt på første mulige prøvedag. Censor skal modtage elevens problemstilling, kilder, produkt samt de lærerstillede spørgsmål senest 14 dage før prøven – altså den Z/Z. Som lærer skal du i din forberedelsestid nå at lave lærerstillede spørgsmål til alle oplæg. 23

Arbejdsvilkår Har man 24 elever i klassen, der alle går op to og to, er der 12 oplæg med 3 spørgsmål til hver. I den konkrete lærerarbejdsdag betyder det, at du er nødt til at lave disse spørgsmål i tiden før de skriftlige prøver. Konsekvensen heraf er, at al vejledning skal være afsluttet inden de skriftlige prøver. Dette giver en uge til at danne grupper, trække emne, udarbejde problemstilling, finde kilder samt lave produkt – og modtage vejledning. 24

Opgivelser - Eksempel 25 Kompetenceo mråder Færdigheds- og vidensmål EmneProblemstillingKilder Lærebogstekster, leksika m.m. Bibelske fortællinger Bibelen Fortælling og kultur Færdighedsmål: Eleven kan tolke centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente i et nutidigt og historisk perspektiv Vidensmål: Eleven har viden om fortællinger fra Det gamle og Det nye Testamente Færdighedsmål: Eleven kan tolke de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund Vidensmål: Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv Mediernes brug af religion Må man bruge kristendommen til at sælge varer? Er blasfemiparagraff en relevant i Danmark i dag? Lukas 2, dk/BrugBibelen/BibelenOnli ne.aspx?book=luk&id=3&ch apter=2b Mattæus 6, dk/BrugBibelen/BibelenOnli ne.aspx?book=matt&id=3& chapter=6b Mattæus 2, dk/BrugBibelen/BibelenOnli ne.aspx?book=luk&id=3&ch apter=2b Jul på face Book watch?v=knlS_wMV-rc watch?v=knlS_wMV-rc Blasfemi k/leksikon/blasfemi k/leksikon/blasfemi Hvad er blasfemi? k/leksikon/blasfemi

Hvad skal emnet hedde? 26 Det er vigtigt, at dine emner favner flere af fagets kompetenceområder. Ex: Ikke ”Islam i Danmark”; men ”Religion i Danmark”. Ikke ”Kristne ritualer”; men ”Religiøse ritualer.” Emnerne skal give mulighed for, at eleverne kan lave en problemstilling og finde kilder, så der prøves i dybden og i bredden. Emnevalg og - navn har afgørende betydning for prøvens afvikling. Et emne bør indeholde mindst to af fagets kompetenceområder, så det bliver belyst fra flere vinkler.

Fif til gode opgivelser 27 Årsplanen - vær på forkant. Angiv tydeligt, hvilke emner og problemstillinger, der skal være genstand for undervisning. Præciser hvilke underemner, tematikker og problemstillinger, der skal arbejdes med inden for hvert område. Angiv specifikt hvilke færdigheds – og vidensmål, der er i fokus. Gennemgå årsplanen med eleverne. Bring løbende årsplanen i spil, fx når der evalueres. Inddrag et bredt udvalg af tekster samt flere eksempler på andre materialer og udtryksformer - herunder film og ekskursioner

Fif til gode opgivelser 28 Normalsidetal skal ikke opgives, men konkrete sidehenvisninger og kildehenvisninger til andre udtryksformer skal fremgå. Opgiv ikke flere sider end eleverne har mulighed for at læse op. Husk, at opgivelserne skal skrives under af skolens leder. Lav eventuelt en mappe eller del en Padlet til eleverne med kopier af tekster og tydelige henvisninger Links til andre udtryksformer og net-baserede materialer

Antal emner? 29 Emnerne skal samlet dække alle kompetenceområder og målpar. Intet krav om antal emner, når blot det dækker færdigheds- og vidensmål. Et emne kan dække flere færdigheds-og vidensmål – målpar.

Hvad prøves der i 30 At forholde sig til ét eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund. Relatere til elevens hverdag og/eller en større sammenhæng. At kunne anvende det faglige stof.

31

Praksis 32 Padlet: Lær itLær it Padlet: SkoletubeSkoletube Eleverne laver en padlet for hvert emne Der kan godt være flere problemstillinger til hvert emne Padlet skal indeholde Noter til emnet Lærerens kilder til emnet. Eleverne må bruge opgivne kilder til deres: Delemne, problemstilling og produkt. Egne kilder til emnet. Forslag til problemstillinger til emnet.

Padlet - Skoletube 33 Padlet: Lær itLær it Padlet: SkoletubeSkoletube

Kulturteknikker & produkter 34

Eksempel – Padlet - Skabelsen 35

Eksempel – Padlet – Kristne højtider - Julen 36

Kilder 37 Overvej nøje, hvor mange kilder, der er brug for ( max fem) Kort og præcis Varier kildetypen Kilderne skal helst have forskellige svar på problemstillingen

Krav til kildetyper Kristendomskundskab Uddrag af religiøse tekster og bøger - eventuelt i bearbejdet form. Myter og fortællinger, avisartikler, sangtekster, lovtekster og baggrundstekster. Ikke-fiktion: Dokumentarfilm, genstande der indgår i religiøse sammenhænge, pressefoto og hjemmeside. Fiktion: Musikvideoer, kunstbilleder, computerspil og musik 38

Emne – Problemstilling - eksempel 39 Emne Når Gud bestemmer Problemstilling Kan vi bruge de religiøse regler i dagens samfund? Hvilken betydning har det, når Gud bestemmer? Hvorfor har det betydning, når Gud bestemmer?

De gode kilder 40 Kilder Matt kap (Bjergprædiken) Luk 10, (Den barmhjertige samaritaner) ”Hvem er den sande Gud” fra ”Kundskab der fører til evigt liv” s ”Adlyd dine forældre””Adlyd dine forældre” Jehovas Vidners dvd for børn kap 1 Panamah: Split det ad. Lydspor fra BibelenSplit det ad. Lydspor fra Bibelen

Her kan du finde kilder 41 Bibelen online Dr.dk/skole Infomedia (skoda.emu.dk) Religion.dk Etik.dk Kristendom.dk Polfoto (skoda.emu.dk) Mitcfu.dk (streaming af film) Mitcfu.dk Filmcentralen.dk

Forbered dig 42 Gennemse din årsplan. Noter hvilke kildetyper, du har. Kategoriser dine kilder. Har du mindst fem forskellige typer? Er der både eksempler på fiktion og non-fiktion? Er de egnede til prøven? Hvor er du ”tyndt” besat?

Eksempler på kulturteknikker og produkter 43 It-baserede: Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2.0 programmer En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview En lydmontage, et stykke musik En præsentation udarbejdet vha. diverse it-baserede præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet, mv. Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, mv. En synopse eller andet skriftlig produkt.

Eksempler på kulturteknikker It-baserede 44

Produktet 45 Skal være skabt af eleven. Kan anvendes til at belyse problemstillingen. Æstetikken skal ikke vurderes.

Øvelse – Kulturteknik - produkt 46 Arbejd i grupper på 3 Opgaven lyder Vælg et emne og delemne Lav en problemstilling inden for jeres emne Lav et produkt, der besvarer jeres problemstilling I kan vælge mellem følgende produkter Film i Movie Maker, planche, Prezi, altertavle med tekst eller bog.

Det gode produkt 47

Eksempel på produkt 48

Praksis – Til eleverne 49 Du har trukket emnet ”Er menneskelivet helligt”. Du har valgt problemstillingen: ”Bør vi tillade aktiv dødshjælp?” Du har valgt nedenstående tre kilder. Du ønsker at bruge såvel konsekvensetiske som pligtetiske argumenter i din fremlæggelse. Du ønsker at inddrage mindst to religioner i din fremlæggelse. ”For eller imod aktiv dødshjælp” tv debat dr.dk/skole ”Mobil dødshjælp” JP 9/ ”Anja tog sin mors liv” Dr.dk/skole. UNI-Login

Praksis – til eleverne 50 Du skal nu lave et produkt, du kan bruge som hjælp til at besvare din problemstilling, og som muliggør, at du kan inddrage de etiske argumenter og mindst to religioners svar på problemstillingen. Husk at fremlæggelsen skal være med en disposition og ganske få stikord. Du har 1/3 af tiden hertil.

Værktøjer 51

Islam og kristendom Eksempler på forberedelse og forløb 52 Du kan se eksempel på forløb med Islam Du kan se eksempel på forløb med Kristendom

Emneark 53 EMNE: Er menneskelivet helligt? Problemstilling: Kan vi tillade abort? Bør vi tillade aktiv dødshjælp? Mål Du kan redegøre for pligtetik og nytteetik Du kan argumentere for et etisk valg ud fra: En given religions regler Ud fra din egen overbevisning Kilder Skal vi have fri abort? dr.dk/skole Grænsen for abort dr.dk/skole ”Hvor går grænsen for et værdigt liv” JP 23/ ”Kønstest forarger politikere” JP 7/ ”For eller imod aktiv dødshjælp” tv debat dr.dk/skole ”Mobil dødshjælp” JP 9/ ”Anja tog sin mors liv” Dr.dk/skole Lærebogstekst Liv og religion 9 s Kopiark: Abort Kopiark: Malene tekst Liv og religion 9 s afsnit Liv og religion 9 s 175 ”abort”

Elevøvelser 54 Lav problemstillinger til dine emner. Eleverne må ikke bruge dine problemstillinger til prøven – men de må gerne ligne. Påfør kilder og lærebogstekster

Lærerstillede spørgsmål 55 Spørgsmålene skal være analyserende, fortolkende eller vurderende. De skal rette sig mod problemstillingen og kilderne. De kan rette sig mod relevant pensum, så eleven kan perspektivere til pensum.

56 Trukket emne - Skabelsen Elevens problemstilling: Er skabelsesmyten relevant for mennesker i dag? Kilder ”Gud sagde” Rune Klans Bibelshow (trykt tekst + dvd) Tekst og DVD Tekst WWF reklame ”Verden er et resultat af Guds skaberkraft” Religion.dkVerden er et resultat af Guds skaberkraft” Paven: Fysikernes forklaring på Big Bang er helt rigtig Ingeniøren 3/ Fysikernes forklaring på Big Bang er helt rigtig Ingeniøren 3/ Lærerspørgsmål Diskuter hvilke rettigheder og pligter det religiøse menneske har over for skaberværket. Giver det mening at fastholde eksempelvis Bibelens skabelsesmyte i et videnssamfund? Kan man tillade sig at bruge det religiøse i satire/standup? Afhænger det af religionen?