Fagenes mål og den nye prøveform

Præsentationer af emnet: "Fagenes mål og den nye prøveform"— Præsentationens transcript:

1

2 Fagenes mål og den nye prøveform
v/ Marianne Dietz PhD studerende og adjunkt ved HistorieLab, UCL

3 Den næste 1 ½ time… Lidt om HistorieLab
Kort om Fælles Mål for samfundsfag, historie og kristendomskundskab Den nye prøveform i fagene: Prøve med selvvalgt problemstilling Kort om forsøg med fælles prøve i fagene 1. januar 2019 side

4 Inspiration og materialer fra HistorieLab
Undervisningsforløb Spil Konferencer og arrangementer MOOCs og online-kurser, m.m. 1. januar 2019 side

5 1. januar 2019 1. januar 2019 side HistorieLab

6 Samfundsfag: http://www. emu
1. januar 2019 side

7 1. januar 2019 side

8 Historie: http://www. emu
1. januar 2019 side

9 1. januar 2019 side

10 Kristendomskundskab: http://www. emu
1. januar 2019 side

11 Hvorfor ny prøve? Udvikling af alternative afgangsprøver – arbejdsgruppe 2007 (rapport: Videreudvikling af folkeskolens prøver reform: Arbejdsgruppe Fokusområder To prøveformer til forsøg 2012/2013 – 2013/2014: Prøve med 24 timers forberedelse + Prøve med selvvalgt problemstilling Forligskredsenighed november 2014 Frivillig 2015 – permanent 2016 Ny bekendtgørelse

12 Ny bekendtgørelse december 2015:
Nyt siden prøverne 2015 Ny bekendtgørelse december 2015: Udgangspunkt i Fælles mål fremfor gl. mål fra 2009 På baggrund af tilbagemeldinger: Nu mulighed for træk af emner/temaer før udtræk (Dog tidligst 1. april senest 5 dage før de skriftlige prøver) På baggrund af tilbagemeldinger: Konkretisering af hvad de lærerstillede spørgsmål skal pege ud i faget

13 Prøven trin-for-trin Mulighed for gruppeprøve – 2 til 3 elever
Trækker et emne/tema fra opgivelser – tidligst 1. april/senest 5 dage før de skriftlige prøver Vælger underemne, udarbejder problemstilling, vælger kilder (max. 5), udarbejder produkt Vejledning minimum 6 lektioner Godkendelse af lærer

14 Tidsaspektet – minimum 6 lektioners vejledning
Minimum 3 lektioner i april Minimum 3 lektioner i maj Skriftlige prøver fra maj. Mundtlige prøver fra 29. maj juni

15 Mellem forberedelse og prøven
Elever afleverer produkt, problemstilling og kilder (hvis de ikke er på opgivelserne) til læreren Læreren udarbejder 2-3 spørgsmål Opgivelser ALT sendes til censor – i hænde senest 14 dage forud for prøven

16 Lærerstillede spørgsmål: -Redegørende, analyserende eller perspektiverende -Sammenhæng med elev problemstilling -Sikre bredden i faget – inddragelse af komp. områder

17 Krav til opgivelser Tydelig angivelse af emner/temaer med tilhørende problemstillinger Ikke krav til antal emner/temaer men stof dækkende for samtlige FFM opgives Minimum 5 eksempler på andre udtryksformer end tekst – minimum ét it-baseret Minimum 4 eksempler på kulturteknikker – minimum én it-baseret

18 Kulturteknikker - redskaber til erkendelse og formidling
It-baserede: Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2.0 programmer En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview En lydmontage, et stykke musik En præsentation udarbejdet vha. diverse it-baserede præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter: En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet, mv. Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, mv. En synopse eller andet skriftlig produkt.

19 Prøvesituationen (25, 40, 55 minutter):
Prøven Kort forberedelse til ukendte lærerstillede spørgsmål (25, 40, 55 minutter) Hjælpemidler Prøvesituationen (25, 40, 55 minutter): Fremlægger besvarelse af problemstilling (7, 14, 21 minutter) Produktets funktion – ikke til bedømmelse i sig selv men elevernes evne til at anvende produktet til at understøtte faglige pointer Besvarelse af lærerstillede spørgsmål Votering – individuelle karakterer

20 Vurderingskriterier I historie prøves eleverne i at inddrage relevant viden om historie, herunder: kronologiske sammenhænge analyse, fortolkning og anvendelsen af kilder historiebrug anvendelsen af faglige begreber.

21 I samfundsfag prøves eleverne i at inddrage relevant viden om samfundsforhold, herunder:
politiske og økonomiske forhold sociale og kulturelle sammenhænge analyse, fortolkning og anvendelsen af kilder anvendelsen af faglige begreber.

22 I kristendomskundskab prøves eleverne i at inddrage relevant viden om religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål, herunder: forhold mellem individ og religion samt religion og samfund, kristendom og andre religioner samt livsopfattelser, perspektivering til hverdagsliv og/ eller en større sammenhæng og, anvendelse af faglige begreber.

23 Prøven og undervisningen
Arbejde med problemstillinger Arbejde med udarbejdelse og anvendelse af produkter til at understøtte faglige pointer + fremlæggelser Arbejde med udvælgelse og analyse af kilder Porte folio med underemner + problemstillinger Læreren: Årsplan med emner/temaer + problemstillinger

24 Forsøg med fælles prøve i kulturfagene
Baggrund og formål: En del af 12 overordnede initiativer, november 2014 2016/2017 – 2017/2018 Ca. 100 skoler (50 alle tre fag, 50 historie/samfundsfag Er en eller flere elever fritaget (§6) kan klassen ikke deltage, hvor kristendomskundskab indgår) Vurdere om en styrkelse af det tværfaglige aspekt i prøverne er hensigtsmæssigt ift. kulturfagene (jf. fælles prøve i naturfag)

25 Forsøg med fælles prøve i kulturfagene
Prøveformen: Prøve med selvvalgt problemstilling Tværfaglig undervisnings- og arbejdsform (minimum i noget af undervisningen i 9. klasse og gerne 7./8. klasse) Funktionel tværfaglighed – eleven belyser en tværfaglig problemstilling med inddragelse af relevante faglige mål, stofområder, perspektiver, begreber og metoder fra flere fag

26 Forsøg med fælles prøve i kulturfagene
Krav: Opgivelser – alsidigt stof indenfor fagenes kompetenceområder, skal afspejle ligelig fordeling mellem fagene Vurderingskriterier: Evne til at belyse en tværfaglig problemstilling Finde og inddrage relevante kilder Evne til at demonstrere overblik over det enkeltfaglige indhold og sætte det i spil tværfagligt Vurderes på de enkeltfaglige mål

27 Forsøg med fælles prøve i kulturfagene
Karakteristik af den fremragende præstation – at eleven… er yderst velargumenteret og med sikkerhed belyser den tværfaglige problemstilling og de lærerstillede spørgsmål i både dybde og bredde, med tydelig inddragelse af relevante faglige mål, stofområder, perspektiver og metoder fra alle fag repræsenteret ved fællesprøven. demonstrerer sikre færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de udvalgte kilder demonstrerer bredt kendskab til og sikker funktionel brug af fagenes centrale begreber demonstrerer sikker anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer.

28 Forsøg med fælles prøve i kulturfagene
Eksempler på tværfaglige temaer i fællesprøven Skyld og straf (hvad er skyld? Hvorfor udpeger man skyldige/finder syndebukke? Hvad vil det sige at være skyldig? Hvad er straf? Hvem har retten til at slå ihjel, hvad er retfærdighed? Hvilken rolle har skyld spillet i religionshistorien? Hvordan kan skyld og straf være med til at forme vores opfattelse af historien? Dommedagsprofetier Religionsfrihed Identitet og fællesskaber Sameksistens Rigtigt og forkert Lederskikkelser Religionernes rolle i samfundet Magt og afmagt

29 Forsøg med fælles prøve
Forventes gennemført i 2015/2016 50 skoler med kristendomskundskab, samfundsfag og historie 50 skoler med samfundsfag og historie Detaljer omkring tilmelding, vejledning m.m. udsendes til de prøveafholdende skoler – hold øje. Fritagelse for kristendomskundskab – kun prøve i samfundsfag og historie. Antal eksaminatorer / censorer?

30 Nyttige links Prøvebekendtgørelsen: Prøvevejledningen: Kontakt: Læringskonsulent Liselotte Uhrenholt:

31 Tak for nu… Marianne Dietz: