Karakterdannelse i Efterskolen Årsmøde 4. marts 2016 Per Schultz Jørgensen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Relation og nærvær om at gå over broen
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Evaluering og effektmåling i aktiveringsindsatsen
Karakterdannelse for begyndere
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
MÅL-KATEGORIER FOR LÆRING OG UDDANNELSE
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Jeg støtter barnet ved:
Mental sundhed i skolen
Det autentiske menneske
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Inspiration til reformarbejdet
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Er karakterdannelse en vej for børn og unge med ondt i sjælen?
Hvordan styrker vi børns karakterdannelse?
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
PULS - meget mere krop, bevægelse og læring Naur Sir Skole og Lyngbjerghus.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
En pædagogisk tilgang til de sårbare unge
Den inkluderende skole
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Ungebasen.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende Coachingforløb.
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
FDF s ambition FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra.
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Det autentiske Team Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende træningsforløb For medarbejder i grupper og teams.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Inklusion og inkluderende processer
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Relations kompetencer
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Brønden, Brøndby kommune 2. oktober 2010 Anders Jacobsen Konsulent Center for frivilligt socialt arbejde 1.Motiver.
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Kvalificeret selvbestemmelse i afdelinger. Dele viden Beslutte fælles mål Koordinere handling.
Om sårbarhed, robusthed og karakterdannelse Samba 4-vejlederkonferencen 28. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Kollektiv narrativ vejledningspraksis Helene Valgreen, Vingsted 20. september 2011
Sundhed i naturen Kirsten Heide & Gitte Balle. Socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85 & dagtilbud efter § 104.  Støtte, vejledning eller hjælp.
Dannelse, leg og læring BUM konferencen 25. september Per Schultz Jørgensen.
LIVSPARAT. LIVSPARAT har 3 hovedformål NR 1 At give eleverne redskaber og læring, der hjælper dem i deres personlige udvikling, så det smitter positivt.
Den gode børnesamtale -handler om mere end barnets ret til at blive hørt Det handler om hvordan barnet bliver hørt.
…………Skal blive så dygtige som de kan
Brobyggende relationer
At motivere til forandring
Ressourcefokuseret vejledning Marianne Tolstrup
Hver 5. ung – eller unge – på kanten Kollektivt ansvar?
|
Hvordan motiverer vi de unge?
Formativ vurdering i undervisningen.
Troen KAN flytte bjerge Flid har dobbelt så stor betydning for læring end intelligens.
Vi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed
Læringslokomotivets forældresamarbejde
Karakterer og læring.
Unge & Rygning: Forældres rolle
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Karakterdannelse i Efterskolen Årsmøde 4. marts 2016 Per Schultz Jørgensen

disposition Ungdomstiden Kvalificering Karakterdannelse og robusthed Selvkontrol og selvstændighed Normer og over broen ind processen Efterskolens muligheder Og udfordringer

Ungdomstiden er udfordrende Ungdomstiden er en overgangsperiode med stadige valg Selvforståelsen skal finde nye forankringer Identitetens spørgsmål: Hvem er jeg? Udfordringen: leve op til krav og forventninger og finde sit ståsted Forvirring, usikkerhed og krise Sårbarhed er udbredt – derfor skal vi ikke sygeliggøre Men hvornår er sårbarhed dysfunktionel?

At være ung Maratorium – Frirum og tænkepause Momemtum – Ståsted og indre målestok I det individualiserede samfund – Ansvar for egne valg – karakterdannelse

Mine spørgsmål Hvordan giver vi børn og unge en værdimæssig ballast med sig i livet? Hvordan kvalificerer vi dem til at møde udfordringerne i en turbulent verden? Er karakterdannelse en del af svaret? Hvordan bliver efterskolen et aktivt bidrag til unges udvikling?

To slags kvalifikationer De målbare: færdigheder, elementær viden, paratviden, tekniske færdigheder mv. De skjulte kvalifikationer: evnen til samarbejde, social fleksibilitet, solidaritet, empati, evnen til at kunne holde ud. Sætte egne mål

James Heckman Amerikansk økonom, nobelpristager Daginst. Perry havde et særlig program i 1960, der skulle styrke børns kognitive færdigheder (intelligens) Det vist sig, at effekten forsvandt – da programmet ophørte 2010 undersøgelse af Heckman viser, at børn fra Perry klarede sig over middel senere i livet De fik non-kognitive færdigheder Nysgerrighed, selvkontrol og sociale færdigheder

Jeg tror Karakterdannelse er vigtigere end nogensinde fordi mange børn i dag får rigeligt med påvirkninger De har brug for indre orden Tilknytning Robusthed sammenhæng og perspektiv Derfor har Heckman ret Karakterdannelse er det vigtige tema

Karakterdannelse Karakter handler om at tro på sig selv, robusthed, at kunne sætte sig et mål – og holde ud At kunne klare at have ansvar Ikke at give op Men kan børn lære det?

Opskrivning af subjektivitet Udtryk som ”Jeg føler” ”Jeg tænker meget på mig selv” ”Er jeg god nok?” ”Slår jeg til”, ”får jeg anerkendelse” Selvkredsen Spørgsmålet om kontrol Derfor skal vi ind i selvforståelsen og styrke karakterdannelsen

”Mellem drøm og mareridt” Lisbeth Bendtsen er psykolog blandt unge ”Unges fortællinger om engle, dæmoner, anerkendelse og skam” Kravet om selvrealisering - leve op til…. Oplevelsen af ikke at slå til Ydre kontrol – indre kaos Negative billeder: dæmonisering og skam Vejen frem: anerkendelse og støtte Narrativ terapi

Selvdisciplin? Naomi Katznelson (Politiken, 2013) Mange unge kæmper med selvdisciplin – andre har for meget af den ”Vi kan se behovet for at selvmotivere sig bliver større, men ingen kan byde ind med, hvordan man lærer unge at motivere sig selv og disciplinere sig. Det er en stor opgave for uddannelsessystemet fremover: hvordan fremmer vi det?”

15 årige, symptomer dagligt 13

Hvad er robusthed? Robusthed er et godt gammeldags ord for hårdfør, stærk og kraftig. Det har latinsk afstamning – robustus – afledt af robus, der betyder styrke To veje til styrkelse af robusthed Tidligere: Hårdførhed, træning, ydre sejhed I dag: Modstandskraft, selvstyrke, indre refleksion Robusthed er knyttet til selvet og selvkontrol

En undersøgelse fra New Zealand 1037 børn født i Dunedin Fulgt til de blev 32 år Graden af selvkontrol i barndommen 3-11 år Forudsiger sundhed, uddannelse, karriere, kriminalitet, misbrug Selvkontrol er en selvstændig faktor Men hvad er selvkontrol?

selvkontrol Kunne klare et vist pres – uden at give op Holde ud At kunne leve op til forventninger Sætte et mål – og nå det Tro på sig selv Selvværd En indre fornemmelse af at have betydning for nogen

Hvad er kernen i selvet?

Men hvad er ”det jeg er” ? Udfordringer, der blev klaret tilbagevendende selvoplevelser Troen på at være noget værd De personlige refleksioner Erfaringer med at kunne regulere egne følelser og reaktioner Selvet er dybtliggende mønstre af erfaringer med selvregulering

Søren Kierkegaard har ret Selvet vokser ud af treklangen krop - psyke og ånd ”Mennesket er en syntese af det sjælelige og det legemlige. Men en syntese er utænkelig, når de tvende ikke enes i det tredje. Dette tredje er ånden”. vi gør ånden og ”sjælen” hjemløs Derfor får mange børn og unge ”ondt i sjælen”

Hvordan kan efterskolen styrke unges robusthed og karakterdannelse? Skabe et fællesskab med normer og rammer og samtale-kultur Hjælpe unge til at blive bevidste om, hvad de gør - og deres valgmuligheder Fokusere på processen – mere end resultatet Selv at tage del i processen At arbejde med relationer

Efterskole-arenaer Kulturen Miljø og bæredygtighed Events Aktiviteter Fagligheden og undervisningen Kammeratgruppen Læreren og mentoren

Normer og værdiområder Hverdags aftaler og arbejdsopgaver Kultur og værdier Sociale konventioner og hjælpsomhed Faglige krav og mål Moral og selvudvikling

Hvordan går man ind i processen? Drengen der har været i Zoo med sin far Gå over broen Tage del i den, spørge til den, udvikle den: give ny erkendelse Tegningen, matematikopgaven, guitartræningen, kartoffelskrælningen, stileskrivningen, beretningen Det kræver nærvær

At arbejde med processen At få ejerskab til forløbet og indsatsen Indre motivation Myndiggørelse Ansvar Elev-elev relationen Vejledning ud fra dialog-model

Læring på en sommerlejr Løkkefondens DrengeAkademi 98 drenge på en 3 ugers sommerskole Faglig indsats, indre motivation og selvregulering Struktur på dagen Arbejde med karaktertræk Selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, nysgerrighed, taknemmelighed, optimisme Stor faglig fremgang – og ny erkendelse os drengene

Drengene fik en Aha-oplevelse Det har hjulpet på alle mine problemer – det har været noget af det bedste i mit liv (elev) …at de syv karaktertræk virkelig gør noget ved de unge mennesker.. Det tror jeg gør, at de virkelig har været parat til at tage imod.. (lærer) Jeg ved ikke hvad målene er derhjemme, det bliver aldrig forklaret.. Vi snakker aldrig om, hvordan man lærer - derhjemme havde jeg ingen planer og ingen mål (elev) Det, der er forskellen er, at her bliver du ved, altså (elev)

At arbejde med relationer Lærer-elev relationer Kammeratgruppen Samtalekulturen Hvis man taler op til mennesker – løfter det! Derfor ikke kun fokus på problemer – men især på udfordringer En anerkendende tilgang Dialogbaseret

Dialogmodellen 1: hvad går godt? 2: udfordringe r 3: muligheder 4: aftaler

Afslutning Efterskolens store mulighed Elever der er åbne over for en ny begyndelse Den dobbelte kvalificering Karakterdannelsens nødvendighed Normer og social kultur relationsarbejdet.

litteratur Frans Ørsted Andersen (2014) Drengeakademiet. Århus Universitet. Lisbeth Bendsen (2005) Mellem drøm og mareridt. Dansk Psykologisk Forlag. Marianne Grønbæk & Henrik Pors: Vækstmodellen – vejen til den gode samtale. Dafolo, 2011 og 2016 Per Schultz Jørgensen(2014) Styrk dit barns karakter. Kristelig Dagblads Forlag Per Schultz Jørgensen(2016) Broen til det andet menneske. Kristeligt Dagblads Forlag.