EVALUERING AF LÆREPLANER SOLSTRÅLEN Sprog

Solstrålens afdelingsaftale siger følgende om Sprog Mål: At børnene udvikler et alderssvarende verbalt og kropsligt sprog At børnene lærer at udtrykke følelser og behov At synliggøre børnenes fortællinger

Mål for konkrete aktiviteter At børnene udvikler et alderssvarende verbalt og kropsligt sprog At børnene lærer at udtrykke følelser og behov At synliggøre børnenes fortællinger

Spørgsmål Hvordan har vi arbejdet med målene for den pædagogiske læreplan? Hvordan er det synligt i vores institution, at vi har arbejdet med målene fra læreplanerne? Hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter har vi benyttet os af, for at nå målene? Hvordan har vi arbejdet med vores læringsmiljøer, og hvordan har børnene været inddraget heri? Hvordan har vi forholdt os til børn med særlige behov? Hvilke pædagogiske metoder har vi anvendt og, hvilke overvejelser ligger til grund herfor? Hvad har vi lagt vægt på i forældresamarbejdet og hvad vi vil fremover fokusere på?

Projekttema ”Eventyr”(trolde) For at udvikle alderssvarende verbalt og nonverbalt sprog har vi arbejdet i små grupper med projekttemaer. Fokus har været på at synliggøre børnenes fortællinger. Der igennem har børnene haft mulighed for at give udryk for følelser og behov. Børnene viste, at de var interesseret i fortællingen om ”de tre Bukkebruse” ud fra et spil. Børnene viste interesse for trolden med fokus på det farlige.

Spørgsmål 2 På stuen har vi tavler til dokumentation. Der har været billeder, refleksionsskemaer, børnenes tegninger med fortællinger og konkrete genstande fx troldehår, troldenæse, store grydeskeer mm.

Spørgsmål 3 Vi har fulgt børnenes spor i ”de tre Bukkebruse”. Børnenes var optaget af trolden (det farlige element). Vi brugte dialogisk tegning fx tegnede børnene trolde Vi har brugt IT til at finde billeder af trolde til inspiration, for at kunne starte dialog om troldes udseende fx er det en kæmpe trold? Hvordan ser ansigtet ud?mm. Vi har udforsket begrebet trold fx. ved barnets egen fortælling og dramatisering. Den voksne er inspirator, børnene ”løber” med projektet, og den voksne holder den røde tråd. Vi brugte legepladsen til at finde troldens ting, fordi den havde været på besøg. Dvs. vi brugte konkreter for at få børnene til at fantasere og sætte ord på fortællingen om trolden. Vi har brugt fællessalen til at lege forskellige lege, hvor trolde indgik, og vi har sunget sange om trolde fx oppe i Norge der sad der 3 trolde…

Udforskning af trolden Hvordan gør en trold?

Udforskning af trolden: Hvordan ser en trold ud?

Eksempler: Dialogisk tegning Børnene tegner deres egen version af en trold i mens de fortæller om trolden.

Børnene leger ”De tre Bukkebruse” trolden De 3 Bukkebruse går over broen. Trolden brøler og ”geden” løber væk

Spørgsmål 4 Vi har spillet ”de tre Bukkebruse” som skuespil på stuen og opført for forældrene. Vi har haft en læringsstation med masker fra eventyret. Vi har haft bogen om ”de tre Bukkebruse” liggende på stuen tilgængeligt for børnene. Bogen indgik også i den sprogkuffert som børnene får når de bliver 3 år. Derfor har alle børn den også derhjemme. Vi har brugt salen, legepladsen og sprogrum som læringsmiljø. Børnene er blevet inddraget via de spor, de har givet fx. trolden og ikke ”de tre Bukkebruse”. (børnene styre projektets retning via. nysgerrighed) Børnene har været medskabere til at ændre læringsmiljøet, fx når børnene brugte borde og bænke til nye funktioner, så som broen over åen.

De største i Salen. Tirsdag den 21 – 1 – 2014 Vi er kun 8 børn i dag Vi starter med at synge Navnesangen. Vi snakker om,at det lyder forskelligt, med lydene i de forskellige navne. De er opmærksomme på, at Micas, Mehmet og Mathias alle starter med M, men vi synger mi – me og ma. Vi leger der kom en trold. Vi drejer rundt på numsen, laver armbøjninger, strækker os helt op til loftet, hopper osv. Vi tager rullebrætter ind. De ved ikke rigtig hvad de skal bruges til. De eksperimenterer og samarbejder. De finder på mange sjove ting. Til sidst slapper de af til afslappende musik, mens de får massage. Eksempel fra dagligdags dokumentation mht. hvordan trolden indgår i de fysiske aktiviteter i salen

Tirsdag d De mindste i salen Vi har været i salen og startede med at synge vores goddagsang. Børnene er rigtig gode til at se hvem vi mangler. Først snakkede vi om hvad de forskellige fingre hedder og så sang vi sangen om fingrene. Det var svært at få nogle af fingrene frem. Så legede vi ”Bjørnen sover”, der var mange farlige bjørne! Så løb vi rundt i salen. Så skulle vi være lange som giraffer, trampe som elefanter, hoppe som frøer og rulle som rulledyr. Til sidst legede vi troldebørn som vågnede op når klokken slog tolv og dansede rundt. Så måtte troldemor putte alle børnene i seng igen.

Spørgsmål 5 og 6 Vi har været særlig opmærksomme på gruppesammensætning og at arbejde i små grupper. Vi har været opmærksom på udefrakommende støj i forhold til en aktivitet og lokale valg. Et barn og en voksen satte sig sammen alene for at give ro til koncentration, både for det enkelte barn og de øvrige i gruppen. Vi tydeliggjorde den enkelte aktivitets struktur og ramme for barnet for at gøre aktiviteten mere overskuelig.

Spørgsmål 7 Dialog omkring projektet og barnets oplevelser/læring deles med forældrene fx et følsomt barn var bange for trolden. Han tegnede trolden med en tyk sort streg rundt om, fordi så kunne den ikke slippe ud. Skabe opmærksomhed omkring synlig dokumentation, fx børnene tager deres forældre i hånden og viser dem det vi har lavet fra projektet, som er hængt op på tavlerne. Vi vil fortsat være i dialog omkring projektarbejde og dagligdagen, så der kan opstå dialog i hjemmet omkring barnets oplevelser. For at give mulighed for at skabe dialog omkring projektarbejde i hjemmet.

Evaluering og refleksion Hvordan har vi arbejdet med evaluering og refleksion i hverdagen og hvad har vi lært? Hvordan bliver ny viden til nye handlinger? Vi har haft ugentlige reflektionsmøder hvor vi har udfyldt reflektionsskemaer. Reflektionsskemaerne skaber større bevidsthed om den læring vi ser hos børnene, Den generelle opmærksomhed på børnegruppens inklusion og deltagelse skærpes. De voksne bliver mere opmærksomme på egen praksis (kunne noget gøres anderledes) Vi ser nye spor under reflektionen som kan dreje projektet så det følger børnenes nysgerrighed TUL, SUMO Der er tanker på at lave nye evalueringsskemaer i området

Særligt fokusområde de kommende år Hvad skal vi særligt fokuseret på i det kommende år? – SOLSTRÅLEN: Dialogisk læsning Hvilke pædagogiske indsatsområder skal vi særligt fokuseret - både på kort og på lang sigt? – Solstrålen vil vælge dialogisk læsning for at forbedre deres evne til at indgå i dialog, øge ordforråd og læsning. Skal vi involvere samarbejdspartnere udefra? – Solstrålen vil involvere sprogansvarlig, børnekulturformidlere og bibliotekete