Forenklede fælles mål - historie

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Advertisements

Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Forældrearrangement om folkeskolereform
Læring i bevægelse - hvorfor?
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
kl i kantinen på Lyngholmskolen
Dansk og historie i Studieretningsprojektet
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
Et væksthus for børn og voksne
Introduktion til Sprogpakken
Lærerprofessionen.
Kladde til informationsdias
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Fagets formål, fokus og fagmål
Lærerprofessionen - en definition.
Historie klasse CFU 25. februar 2010 Lene Norup.
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Tre klare nationale mål
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Inspiration til reformarbejdet
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Skolereformen og ”FUF”
Overskrift Max 1 linje v/Petrea Busck og Gitte Aagaard Hvad betyder skolereformen for færdselsundervisningen?
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Lærerprofessionen.
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Bæredygtighed – Naturfag
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Årsplan – en kort en lang
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
SKOLE- REFORM En ny retning – en ny skolevej. De gode intentioner Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen.
EU-undervisning 2015 Anders Stig Christensen
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
Målstyret undervisning
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
Forenklede Fælles Mål - historie
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Tasks.
Den fagdidaktiske situation – bl. a
Historiefaget i folkeskolen Okt Loa Bjerre – Lektor i læreruddannelsen, ph.d.studerende.
Historie i udskolingen Gyldendal 8. april 2015 FFM – historie – historie.gyldendal.dk v/Jens Aage Poulsen
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Historiebrug – hvorfor og hvordan? Historielærernes dag 21. okt. 2015
De nye kompetencemål i historie og kort om den nye prøveform CFU-VIA tirsdag 22. september kl v/Jens Aage Poulsen HistorieLab – Nationalt.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Krogerup Højskole, 19. oktober,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
Skole – kulturinst. – skole Læremidler skole – kulturinst. – skole skolefaget historie Skoletjenestens undervisnings- og udviklingsansvarlige 11. feb.
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
Evaluering.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Historie som fag i grundskolen – læreplaner og praksis
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
Evaluering – det kræver læringsmål!
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Velkommen til fagligt samspil
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
Prøven i Natur/teknologi
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
Didaktiske planlægningsmodeller
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Forenklede fælles mål - historie CfU-Herning 23. okt. 2014, kl. 13-16 v/Jens Aage Poulsen – UCL, National Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling jeap@ucl.dk – tlf.: 51 66 59 94 Forenklede fælles mål - historie

Læringsmålstyret undervisning – intention En didaktisk model Evaluering Undervisnings-aktiviteter Tegn på læring

Hvorfor ffm? Udfordre alle elever – så dygtige som de kan Mindske betydningen af cocial baggrund Tilliden til folkeskolen skal styrkes – respekt for prof. viden og praksis Nogle fag – 2014-15 Historie – 2015-16 – dispensation – ansøgning Far, du skal ikke være flov over at spørge om hjælp ….

Struktur – ffm - http://ffm.emu.dk/ Fagformål – FM 2009 og FFM Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortro-lige med dansk kultur og historie. Stk. 2. Eleverne skal arbejde analytisk og vurderende med historiske sammenhænge og problem-stillinger for at udbygge deres forståelse af menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne og opnå indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund.

Kompetenceområder og -mål Færdigheds- og vidensmål efter 4. kl.

Færdigheds- og vidensmål efter 6. og 9. kl. Faser

Nedbryde ffm til læringsmål Kompetencemål - flerårige Færdigheds- og videns-mål Lærings-mål Lærerens opgave

Faser i læringsmålstyret undervisning Planlægning: Udvælgelse af et eller flere målpar (færdigheds- og vidensmål) Hvad skal eleverne lære: Nedbrydning til læringsmål for forløbet (emnet/temaet – eller dele af det) Elevernes niveau ift. nedbrudte mål Læremidler - aktiviteter Tegn på læring Gennemførelse: Oversættelse af læringsmål til eleverne Undervisningsaktiviteter Evt. Justering af læringsmål

Nedbrydning af færdigheds- og vidensmål Nedbrudte færdigheds- og vidensmål kan: formuleres generelt, se fx http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/historie/7-9-klasse/kronologi-og-sammenhaeng/kronologi-brud-og-kontinuitet Formuleres specifikt (dvs. i relation til konkret forløb (emne/tema) – se ex: 1864

Tegn på læring Kriterier for målopfyldelse – iattages – udtrykkes – demonstreres Ex på videnportalen Undervisningsaktiviteter Indhold Aktiviteter/opgaver Læremidler m.m. Uv-differentiering =>læringsmålene Evaluering Løbende/formativ – eleverne ift læringsmålene Slut/summativ evaluering Ex på vidensportalen

Opgave Planlægning: Udvælg et eller flere målpar (færdigheds- og vidensmål), der skal arbejdes mod Hvor er eleverne fagligt? Nedbryd det/de valgte mål til læringsmål for et undervisningsforløb – forståelige for eleverne Opstil tegn på læring (målopfyldelse) på tre niveauer Udarbejd en udfordringsopgave Som fx: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/historie/7-9-klasse/kronologi-og-sammenhaeng/principper-for-overblik-0 Præsenteres – drøftes på kurset

Historiebrug Historiebrug = anvendelse af historiekultur Levede historie – Fortiden som sådan er væk Fortalte historie (tolkning – iscenesættelse af fortiden) Historiekultur Spor fra fortiden: artefakter, byrum, ritualer, adfærd, normer osv. Knytter fortid og nutid sammen Historiebrug = anvendelse af historiekultur

Historiebrug - typologi Behov Brug Brugere Funktion At udforske, ”hvad skete der?”, tolkninger Videnskabeligt Historikere, undervisere Verificering/falsificering, tolkning At huske, at erindre, at glemme Eksistentielt Alle Orientering, forankring, at skabe mening og sammenhæng At genopdage Moralsk Veluddannede dele af befolkningen Rehabilitere, restaurere, forsone At opfinde, at konstruere, egen vinding Ideologisk -politisk Intellektuelle, politiske eliter Legitimering, rationalisering At glemme, at fortrænge Ikke-brug At blive adspredt og opmuntret, Underholdende, kommercielt At anvende historie i markedsføring og salg

Eksempler på historiebrug Ideologisk-pædagogisk Ekstitentiel historiebrug Sthyrske Cirkulære 1900

Eksempler på historiebrug Politisk-ideologisk historiebrug

Eksempler på historiebrug Historie – styrke/legitimere – kultur/samfunds ideologi og værdigrundlag Museer, mindesteder Ex D-dagen - Normandiet Sejren over Danmark – stormen på Dybbøl – 18. april 1864

Eksempler på historiebrug Dybbøl – Arnkil – Als - Knivsbjerg

Maj 1945 – eksempel på ikke-brug Arnkil Knivsbjerg Dybbøl

Ikke-brug 1950’erne 1960’erne – samarbejdspolitiken forties

Underholdning – Kommerciel brug Vikinger - Normandiet Ole Bornedal: 1864

Historiebrug – FFM (FM 2014) Færdigheds- og vidensmål Historiske scenarier (Konstruktion og brug af) Historiske fortællinger Historisk bevidsthed 3.-4. klasse: Historiebrug – hentet fra elevernes hverdagsliv – ex kommercielt historiebrug (reklamer) 7.-9. klasse: Historiebrug – nationen og national identitet – politisk-ideologisk historiebrug. Fædrelandssange Nationalromantiske malerier

Kommerciel historiebrug - mad

Kommerciel historiebrug - mad

Historiebrug af vikinger Billedsøgning “Viking” Hvem er ”brugeren”? Hvilken funktion? Hvilke træk har man brugt? – symbolske - konkrete Hvilket indtryk gives af vikingerne? Vurdering af den faglige lødighed