Historiebrug – hvorfor og hvordan? Historielærernes dag 21. okt. 2015

Præsentationer af emnet: "Historiebrug – hvorfor og hvordan? Historielærernes dag 21. okt. 2015"— Præsentationens transcript:

1 Historiebrug – hvorfor og hvordan? Historielærernes dag 21. okt. 2015
Jens Aage Poulsen – HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling

2 Elever og historiefaget
Historie handler om, hvad der skete i fortiden Store og afgørende begivenheder – hvilke defineres af læreren/læremidlerne Få elever ser umiddelbart sammenhænge mellem faget og deres hverdagsliv Hvorfor er historie et fag i skolen: Man skal lære noget om fortiden, så man ikke begår de samme fejl Vi er blevet klogere – akkumulering af viden Det har myndighederne bestemt Noget man skal/bør vide (klassik dannelse) Bruges i senere uddannelsesforløb – erhverv Viden til at diskutere aktuelle forhold

3 Historiebrug - FFM At eleverne skal opleve en umiddelbar relevans og nytteværdi af historieundervisningen. Færdigheds- og vidensområder (arbejdsområder) Historiske scenarier Historiske fortællinger – Konstruktion og historiske fortællinger Historisk bevidsthed

4 Historiebrug (fortidsbrug)
Levede historie – Fortiden som sådan er væk Fortalte historie (tolkning – iscenesættelse af fortiden) Historiekultur Spor fra fortiden: artefakter, byrum, ritualer, adfærd, normer osv. Knytter fortid og nutid sammen Historiebrug = anvendelse af/omgang med historiekultur Historiske bevidsthed - identitet

5 Klas-Göran Karlsson – Niels Kayser Nielsen
Brug Aktører Funktion Videnskabelig Historikere - historielærere Tolkning Eksistentiel alle Erindring, glemsel, orientering, identitet Moralsk Veluddannede/ intellektuelle Genodragende, rehabilitering, restaurering, forsoning Ideologisk Intellektuelle og politiske eliter Legtimering og rationalisering Ikke-brug Glemsel , fortrængning og udslettelse, legitimering Politisk-pædagogisk Intellektuelle og politiske eliter og pædagoger Offentliggørende, debatterende, politisering, legitimering Kommerciel - underholdende Reklame- og underholdningsbranchen Indtjening - underholdning

6 Historiebrug – hvordan? Kort ideudveksling
Find eksempler på brug af historie, som vil være relevant at behandle i undervisningen. Hvad er målet? - Midlerne

7 Eksempler på historiebrug
Ideologisk-pædagogisk Ekstitentiel – politisk - historiebrug Sthyrske Cirkulære 1900: At fremhjælpe en sund og kraftig Fantasi i Forbindelse med en varm og levende Følelse, særlig for vort Folk og Land, er Historieundervisningens Opgave

8 Eksempler på historiebrug
Politisk-ideologisk historiebrug

9 Eksempler på historiebrug
Historie – styrke/legitimere – kultur/samfunds ideologi og værdigrundlag Museer, mindesteder Ex D-dagen - Normandiet Sejren over Danmark – stormen på Dybbøl – 18. april 1864

10 Eksempler på historiebrug
Dybbøl – Arnkil – Als - Knivsbjerg

11 Maj 1945 – eksempel på ikke-brug
Arnkil Knivsbjerg Dybbøl

12 Ikke-brug 1950’erne 1960’erne – samarbejdspolitiken forties
Minerydningen langs Vesterhavet – 250 døde – 600 lemlæstede Fortiet – Spillefilm ”Under Sandet” 2014

13 De gode gamle dage

14 Visby 27. juli 1361 Baggrund: Valdemar Atterdag 1340-1375
1320’erne -1330’erne – pantsætning af store dele af DK Skåne – Öland – Gotland – fra svenskekongen Magnus Eriksson

15 Visby 27. juli 1361 1.800 gotlandske bønder – ved Visbys mure
2.000 danske krigere Ingen førstehåndsberetninger Olav Svedelid: Kampen ved Ringmuren, 1980 Gun Westholm: Visby 1361 – Invasionen Historiker – Gotlands historiske museum

16 Visby 27. juli 1361 Rasmus Christiansen ( ) Valdemar Atterdag indtager Visby, 1891

17 Visby 27. juli 1361 Rigdomme fra byen bringes i sikkerhed
Solberga kloster Symbolsk billede Olle Hagdahl ( ) 1943 Den danske hær Gotlandske bondehær Rige købmænd i Visby overværer slaget

18 Visby 27. juli 1361 Sven Erixon: ”Vi på muren” – oliemaleri 1942.
1963 – Gobelin

19 Visby 27. juli 1361 Carl Gustaf Hellqvist ( ): Valdemar Atterdag brandskatter Visby 1361 (1882) (2 x 3,3 m)

20 Hellqvists konstruktion
Jøde – I Sverige optræder jødiske navne først i 1600-tallet Familie – alt er tabt – Gifte kvinder havde ikke udslået hår Manden – hat med strud Gravhunde blev først importeret til Sverige i 1700-tallet Valdemar Atterdag – 40 år - barbar Ikke blomsterkasser og urtepotter i middelalderen

21 Hellqvists konstruktion
Manden: Bernt Notkes ”Dødedansen” – Lübeck Bygningerne: Lüneburg og Hildesheim – rådhuset i München (nygotisk stil) Personer – borgere fra München Kritik – historiemaleriet Karl Wåhlin (Nationalmuseet) 1891: Som en scene fra en operaforestilling Selma Lagerlöf – novellerne ”Valdemar Atterdag brandskatter Visby” og ”Osynliga länkar” (1894) – moralsk Visbyborgernes egoisme

22 Hellqvists konstruktion
Budskabet: Grusomme og ondskabsfulde Valdemar Atterdag Vender ryggen til kirken Den korsfæstede Jesus vender kongen ryggen er

23 Visby 2011

24 Historiske scenarier - Scenariekompetence som historiebrug
Scenario/scenarie – organisering af en række begivenheder til en fortælling om en mulig fremtidig situation. Metoder/fremgangsmåder – engangere eleverne i historisk tænkning.

25 Eksempler historiske scenarier
Historiske spil (ex Saxos Rejse – Global Conflicts …) Rollespil Dilemmaspil (ex 9. april) Historisk værksted Kontrafaktiske metoder Eksperimenter Forholde sig museers tableauer og iscenesættelser Mindesteder

26 Murens Fald – eksempler på afgørende situationer
August 1989: Ungarn åbner grænsen til Østrig. Hvad nu, hvis det ikke var sket? September-november 1989: DDR-styret gav ikke ordre til at åbne ild mod de såkaldte mandagsdemonstrationer i de østtyske storbyer. Hvad nu hvis 9. november 1989 kl. 18:57: DDR-styrets talsmand Günter Schabowski fortalelse. Hvad nu, hvis det ikke var sket? 9. november 1989 kort før midnat: Oberstløjtnant Harald Jäger, Bornholmer Strasse vælger at åbne grænsen – ikke åbne ild.