Hvordan bliver anvendelsen af e-læring påvirket af forankringsinitiativer? Og hvordan bliver forankringsinitiativerne og evalueringer herom påvirket af.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af emne 2.
Advertisements

Danmark 3.0.
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Lederudvikling.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Opbygning af kapacitet til det videre arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere Resultater fra den eksterne evaluering af projekt Røgfrihed.
Ledelsesakademiet, Erhvervsakademi Aarhus
Individuel uddannelsesplan
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
LP-MODELLEN LP-modellen Hamar uge Mandag aften
Skolereform august 2014………………
Læring og videndeling om god arbejdsmiljøpraksis Oplæg på AM 2006 ved: Brian Knudsen, Arbejdsmiljøinstituttet Sune Netterstrøm og Peter Frimer, Bymusen.
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
I Mariagerfjord Kommune vil vi frem- me børn og unges muligheder for at få del i de gode jobmuligheder i frem- tiden. Derfor vil vi gøre flere børn og.
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Innovation og diversitet - Venner eller fjender i design og implementering af uddannelsesforløb Ole Ravn Christensen Annie Aarup Jensen Paola Valero Institut.
18. april 2002Q-udvikling af e-læring Kvalitetsudvikling af e-læring i Videregående Voksenuddannelse v. Centerchef Michael Lund-Larsen Århus
LP-modellens Landskonference 2014 i Horsens
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET Den internationale forskning Om strategier, der styrker relationen mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelser.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Projekt Læringsmiljøer i Arbejdstilsynet
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
1 Vi har brug for mange virtuelle læringsfunktionaliteter – og når vi har dem kan vi tage dem for givet og glemme dem for en stund - først herefter kan.
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
CBS Bibliotek …flere fremtider, én strategi René Steffensen Statsgruppens temadag 20. november 2006.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
Pædagogik & kompetenceudvikling i SPIDO-forløbene Knud Erik Jensen, konsulent og underviser på SPIDO
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
6. Evaluere og vurdere vores strategier og virkelig- gørelsen af dem 3. Tegne vores strategier Strategicirklen 5. Følge op på vores strategier i dagligdagen.
Bg · Udvikling af MUS 2. Netværksmøde 3. Sept
Kompetencerejsen Program informationsmødet 14. maj Velkomst ved Henrik Hjortdal, SCKK Hvad karakteriserer et godt forskningsmiljø?
Lederkonferencen 9. juni 2010
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
Tom Nyvang Forandring af undervisningsorganisationer.
Uddannelsen i almen medicin Introkursus i almen medicin Region Sjælland, 10. maj 2010 Gunver Lillevang.
Tillidsreform SKAL Principper for samarbejdet mellem den danske regering, arbejdsgiverne og de faglige organisationer.
LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Netværksledelse i den offentlige opgaveløsning
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Introduktion til KVIK Selvevaluering fra start til slut 27. september 2007 SCKK temadag.
Kampagne 3 Tiltrække og anerkende frivillige Navn Navnesen.
IDEBESKRIVELSER a)Udviklingskraft i lokalområderne B) Inspirationsseminar om lokal udvikling - tilbud til lokalområderne om procesbistand til ‘hvidbøger’
Vi lever vores liv. Gør dét vi vil. Vi tænker ikke engang over, at vi klarer os selv. Også for mennesker, der er født med et handicap, og ikke har prøvet.
Digital didaktik i praksis Lise Marie Steinmüller kompetencecenter for e-læring.
Direktørgruppen SAMlær Odense. Hvad er der gang i? Arbejdstidsaftaler Undervisningsdifferentiering og IKT IKT Blended Learning God undervisning.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Frivilligkampagnen Styrker dig og fællesskabet DGI Ø ledelsesforum 30. november 2013 DGI Ø bestyrelsesmøde 10. december 2013.
Karriereprogram for controllere Grundstruktur Deltagerprofil Grundlag for udvikling af uddannelsesmodulet Temaer i uddannelsesmodulet.
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
Aktiviteter OutputResultater kt. sigt Effekt ml. sig t Virkning lg. sigt Lokalt samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om IKV Ledige, a-kasser.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats
Hvordan kan vi styrke den danske innovationskultur?
Bachelorprojektvejledning?
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
Kompetenceudvikling – fokus på forberedelse og effekt
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Patientens rejse i sundhedssektoren -
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
Brug af elevdata til udvikling af kvalitet i undervisningen
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

Hvordan bliver anvendelsen af e-læring påvirket af forankringsinitiativer? Og hvordan bliver forankringsinitiativerne og evalueringer herom påvirket af organisationens projektstyringspraksis?

Indhold 1.Hvad forankringsarbejdet handler om og hvad vi får øje på med en… – en strategisk-funktionel arbejdsramme – en kontekstuel arbejdsramme 2.Cases 3.Implikationer for evaluering af forankringsarbejde EVALUERING Forankrings- arbejdet Læringsudbytte - Viden - Kursus - Adfærd - Organisation - Samfund Læringsudbytte - Viden - Kursus - Adfærd - Organisation - Samfund Projektstyrings- praksis MIT FOKUS TYPISK EVALUERINGS- FOKUS

En strategisk-funktionel arbejdsramme Lineært projektledelsesperspektiv Antagelse – Projektplanlægning, -ressourcer og -ledelsesevne bidrager positivt til anvendelsesgraden og udbyttet – Evaluering er oftest en slutaktivitet Organisatorisk forankring Koncep- tualisering DesignAnvendelseEvaluering RessourcerForberedelseGennemførselOpfølgning Typisk e-læringsprojektforløb

Forankringsarbejdet (1) 1.Arbejdet i konceptualiseringsfasen – Sikre budget og projektdeltagere til en tidlig og vedholdende organisatorisk markedsføring 2.Arbejdet i designprocessen – Bidrage til relevans, genkendelighed og målgruppeorientering i e- læringskurserne – Sikre mulighed for brugerstatistik mhp opfølgning – Sikre nødvendig deltagerinvolvering i produktudviklingen – Forberede kommunikationsaktører til forestående kursuslancering 3.Arbejdet i den organisatoriske kontekst – Deltage i konkurrencen ml projekter om opmærksomhed – Bearbejde interessekonflikter ml stab og linjeorganisation – Sikre kompenserende teknologi, hvis e-læring er ny læringspraksis – Sikre ledelsesopbakning og -opfølgning

Fakultet på universitetDansk koncernGlobal koncern Tema Redskabsintroduktion: web litteratursøgning, powerpoint, projektvejledning Introduktion til avanceret kontoplan platform Introduktion til vision/mission mv. MålgruppeVIP’ereSekretærer, økonomerAlle Baggrund Kompetence i nyere redskaber, delvist erkendt behov i fht. undervisning og vejledning Ensartethed i undervisning, begræns sidemandsoplæring, nøgleansat til ny stilling Tilkøb/frasalg af selskaber Mange medarbejdere kender ikke til koncernens virke Forankrings- model Frivillig møderække, deltagerdesignet Øvelser med udgangspunkt i deltagernes konkrete ønsker Frivilligt e-kursus Markedsføring på intranet og i ledernetværk Opfølgning pba. statistik til ledelse Obligatorisk e-kursus Gennemsigtighed mht. afdelingsstatus Rejsehold Pc-lokaler på fabrikker Effekt af forankrings- arbejdet Stor deltagerinvolvering Stor gennemførsels- procent

En kontekstuel arbejdsramme Betingelserne for strategisk forankringsarbejde varierer i hht. et situationelt og relationelt perspektiv Store situations- og organisationsforskelle i – Det digitale produkts natur – Læringsformålet – Projektdeltagerkredsen – Den politiske og organisationskulturelle kontekst – Mål for anvendelsesgrad og retning – …

Aktionsforskning som forankrings- og evalueringsredskab Data- indsamling Data feedback Data- analyse Planlæg- ning af handling Imple- mentering Evaluering Formål – Forbedre koblingen mellem organisationens selvoplevede problemer og modeller der kan beskrive og afhjælpe problem – Styrke læring via faciliterede opgaver og refleksionsprocesser Evaluators funktion – faciliterer projektforløb og erkendelsesprocesser – leverer teori og læringsstrategier – Modelekspert/aktivist/ proceskonsulent Kontekst og formål Coughlan & Coughlan (2002) Moni- toring

Fire eksempler (4) Enkeltstående trænings- produkt (1) Kommuni- kations- kampagne (2) Kollaborativt læringsmiljø (3) It-faciliteret uddannelses- forløb Udviklerdrevet Brugerdrevet Uddannelses- orienteret Praksis- orienteret

Eksempel 1 - Kommunikationskampagne i en fødevarekoncern Identitetskampagne – Indhold: Mission/vision, produktkendskab, konkurrence – Medarbejdere og B2B-kunder – Flere kommunikationsmedier i brug (e-læring, brochurer, avisannoncer, besøg) – E-læringsprodukt: Entydig afsender, instruktivistisk, test og konkurrence – Etablering af ny arbejdsgruppe med afsæt i IT- og HR-afdeling – Etablering af nyt LMS og lokale pc-lokaler i datterselskaber Evaluering: Aktørevaluering Empiri40 telefoninterview + enkeltmandsinterview af projektdeltagere Deltageroplevet udbytte Kendskabsniveau forbedret, operatører vs. funktionærer, delvis ambassadøreffekt Forankrings- overraskelser It-kompetence forbedret væsentligt, periodisk våbenhvile i domænekampe ml. støttestabe, ny decentral efterspørgsel for e-læring Blinde pletterPudsige asiatiske brugerstatistik, mellemlederes produktivitetsfokus

Eksempel 2 - Kollaborativt læringsmiljø på botilbud Vidensdeling og –udvikling om arbejdspraksisser – Indhold: Brugerdrevet indholdsproduktion i wiki – Indholdsproduktion støttet op ad intern interviewer-gruppe der udarbejder metodeartikler pba. medarbejderinterview – Etablering af arbejdsgruppe, forstander og afdelingsleder tovholdere – Bred arbejdsgruppe der designer e-arkitektur, kompetence-temaer og artikeloplæg Evaluering: Aktionsforskning EmpiriProjektdeltagelse, interview Deltageroplevet udbytte Deltagerinvolvering, få indlæg, redskabsafprøvning, træning til implementering af regional videndelingsplatform Forankrings- overraskelser Intern konkurrence om projektopmærksomhed, designproces skaber klarhed om kernekompetencer Blinde pletterUdefrakommende projektprioritering eliminerer projektrationale

Eksempel 3 - Træningsprodukt på et universitet Simulationsredskab – Indhold: Småholdsundervisning, vejledning, mundtlig eksamen – Eksterne undervisningsassistenter og lektorer – E-læringsprodukt: CD-rom baseret, entydig afsender, instruktivistisk, simulation – Fondsfinansieret udviklingsprojekt med pædagogiske konsulenter, undervisere, studerende, eksternt e-læringsleverandør Evaluering: Brugerevaluering EmpiriSlutevaluering (5 tænkehøjt-tests) + speciale (studenter) Deltageroplevet udbytte Tips om regler og undervisningsmetoder, feedback på valgt pædagogisk strategi, kan bruges som diskussionsoplæg Forankrings- overraskelser Pædagogisk konsulent nedlægger veto mod produktanvendelse, fag- og linjeansvarlige i personlige netværk bruger produkt Blinde pletterPolitisk styring af sekundære interessenter i designproces

Eksempel 4 - Uddannelsesforløb ml seminarium og botilbud Learning Management System – Indhold: Læremidler, paneldebat, grupperum – Deltagere, undervisere, vejledere, botilbud – 10 ugers efteruddannelsesforløb heraf 5-ugers gruppeprojekt – E-læring: Ugentlig debat med bostedets ledelse via panel, distribution af læremidler, vejledning og lagring af gruppeprojekter – Faglig følgegruppe der evaluerer forløb samt justerer program og e-arkitektur Evaluering: Brugerevaluering EmpiriDeltagerobservation, websurveys, interview Deltageroplevet udbytte Genbrugsfordele ved e-læremidler, megen tilstedeværelsesundervisning vs. CSCL, ingen brug af grupperum Forankrings- overraskelser Paneldebat sætter ny samtaleform i gang mellem ansatte og ledergruppe og indbyrdes i ledergruppen, kommende deltager ønsker indsigt i debat Blinde pletterDeling af erfaring med andre efteruddannelsesprogrammer ikke sikret

Forankringsarbejdet (2) Overraskelser – emergerende anvendelsesretninger – uforudsete forankringsproblemstillinger – alternative aktørbetragtninger om lærings/projektudbytte Skiftende omverdensaktører og projektprioriteringer overrasker den systematiske interessentovervågning og -involvering E-læring bliver katalysator /prøveballon for andre udviklingsprocesser i organisationen Lokal medlæring er ofte ganske værdifuld, men figurerer som regel ikke blandt succeskriterierne

Organisatorisk praksis legitimerer en særlig type forankrings- og evalueringsarbejde Observeret evaluerings- praksis i eksemplerne Alternative evalueringsparadigmer Paradigme Post-positivistisk diskurs Kritisk, deltagelsesbaseret eller pragmatisk diskurs Karakteristik Fokus på adfærds- og effektanalyse Typisk slutevaluering Fokus på provokation, dialog og forhandling Typisk løbende evaluering/udvikling Evaluators rolle Neutral og distanceret observatør Aktivist og proceskonsulent Kobling ml forankring og evaluering Analytisk og praktisk adskillelse ml. forankring og effektevaluering Sammenvævning af aktiviteterne forberedelse, forankring og evaluering samt roller Hvilken projektstyringspraksis dominerer i organisationen? Hvilke forankrings- og evalueringsstrategier praktiseres? Er organisationen indstillet på alternative evalueringsmodeller?