Litteraturdidaktisk status Peter Kaspersen

Indtil 1960’erne: dannelse som kontingensformel Et begreb med to sider. På den ene side åbner det ud mod ”kognitivt utilgængelige rum af muligheder”. På den anden side præsterer det nogle afgrænsninger der gør at en samfundsmæssig kommunikation om fænomenet kan komme i stand og ikke blot driver af sted ud i den grænseløse ubestemthed. Flere modsatrettede udgaver: Almen dannelse vs. eksklusion National dannelse vs. eksklusion Material dannelse Formal dannelse

Den prototypiske kontingensformel Religionssystemets ”Gud”

1900-tallet Første halvdel af 1900-tallet er litteraturundervisningens storhedstid Dannelseskonceptionen ~ hermeneutisk didaktik udfordres af Videnskabskonceptionen ~ nærlæsning i praksis både anfægter de hinanden og harmoniseres med hinanden

Efter 1970 Udskiftning af kontingensformel Fra dannelse til kultur Degnen i Græse Kulturarbejdet er en integreret del af dansk udviklingsbistand. Udenrigsministeriet

Det kulturalistiske gennemslag i litteraturdidaktikken Die Theorie des Lehrens und Lernens von Literatur in Lernkontexten (Päffgen 1999:7). Literaturdidaktik beschäftigt sich folglich mit der wissenschaftlichen Erschliessung des kulturellen Handlungsfeldes ”Literatur” in Bezug auf vergangene, gegenwärtige und zukünftige Lehr-/Lernkontexte (Abraham & Kepser 2006:8).

Litteraturdidaktik som emergent system efter 1970 Der udvikler sig gradvis en kommunikation der identificerer sig selv som litteraturdidaktisk og ikke som en perifer litteraturvidenskabelig disciplin eller som den pædagogiske disciplin ’metode’. Den formel der holder dette system sammen er en harmoniserende tro på ’kultur’.

Fra litteratursociologi til litteraturdidaktik Svend Møller Kristensen Finn Hauberg Mortensen Gunnar Hansson Pedagogiska gruppen: en krydsning af litteraturvidenskab + pædagogik → svenska med didaktisk inriktning Jan Thavenius Lars-Göran Malmgren Jon Smidt

Litteraturdidaktik/Litteraturdidaktik?

Kulturalismens hovedtræk Betoningen af kulturel identitet og multikultur Det udvidede tekstbegreb Det ekspanderende antropologiske kulturbegreb vs. et snævrere æstetisk kulturbegreb Betoningen af kulturarven (Magnus Persson 2007: 91f.

Kulturalismens svaghed Kultur som kontingensformel dækker over en heterogenitet der indeholder indre modsigelser: Videnskabelig metode + ideologi Konflikten mellem majoritetskultur og minoritetskultur Konflikten mellem minoritetskulturer

Omsorgsdidaktikken ”Målet for Hege (lærer) er å få hver eneste elev hun har ansvar for gjennom videregående skole. Dette bliver selvsagt mye viktigere enn hva de egentlig gjør, eller hvordan de kommer frem til målet. Ikke uventet er hun derfor noe vag, ofte ganske selvmotsigende, når hun skal uttrykke seg om sine didaktiske valg. Det hun ikke er vag på, er hvordan hun leter etter noe som kan interessere de mange uinteresserte og lite lesevante elevene hun har.” (Sylvi Penne under udarbejdelse)

Konsekvenser af elevcentreret didaktik Eleverne bliver mere krævende. Elevernes hyppigste klage er, at undervisningen er kedelig. Dette problem kan man ikke komme omkring gennem stadigt nyt og mere spektakulært indhold, men kun igennem fornyelse af hele metodekulturen. Netop pga. den informationsstrøm, der vælter ind over dem uden for skolen og undervisningen, har eleverne behov for en meningsgivende og koncentrerende undervisning (Jank & Meyer 2006:27).

Efter kulturalismen ”… cultural studies är den praktik som theory indbjuder till” (Culler 1997, citeret i Persson 2007:30).

Reaktion : kanondidaktik 3 begrundelsestyper for kanon En restaurativ (Hirsch → R94. N) En kulturalistisk (Reform 2005. DK) En alternistisk (Ziehe)

Multididaktik 2010 Lærerne vil gerne det hele. Rette sig efter styredokumenternes påbud, tage udgangspunkt i elevernes erfaringer, bidrage til elevernes dannelse, inddrage tekster af alle mulige slags, eksperimentere med undervisningsformer, undervise dialogisk osv.

Isolationstendenser i litteraturundervisningen Demokratisk didaktik: En blanding af kulturalistisk didaktik og dannelsesdidaktik, der definerer dannelse som demokratisk dannelse. Konsekvens: reduktion af udvalget af litterære tekster i skolen. Semantisk didaktik: Hermeneutik der sigter mod tekstforståelse. Konsekvens: reduktion af andre transaktioner mellem tekst og læser i skolen.

Strategier mod isolationen: empiridrevet beskrivelse Sammenligning af brugen af litteratur i gymnasiet med brugen af litteratur i andre samfundssystemer. Først og fremmest i kunstsystemet. Klasserumsobservationer, forfatterinterview og digterpoetikker, hvor forfattere og digtere selv beskriver hvad gør når de skriver.

Kreativitetsdidaktik som alternativ Elev på forfatterskolen i Brønderslev Lærer på forfatterskolen i Brønderslev

Forfattere i gymnasiet Kreativ, håndværkspræget læsning Kreativ skrivning Forfatterkanon At skrive er en trang som kan disciplineres æstetisk og etisk

Strategier mod isolation: teoretisk underbygning At finde et alment teoretisk grundlag som kan levere modeller til forståelse af hvad der sker i litteraturtimer: den kognitive semantik i den moderne udgave som både tager hensyn til kognition, emotioner og social kontekst.

Pointer ved (kognitiv?) didaktik Leverer en litterært funderet teori om hvad erfaringer og læsning er. Støtter den elevcentrerede didaktik teoretisk. Fuldkommen tværfaglig. Fokuserer på mening. Før-sproglige, ikke sproglige, multimodale meningskonstruktioner og før-symbolske + symbolske tegnsystemer. Prøver at overvinde den kulturalistiske reduktionisme.

Legitimering af litteraturundervisningen Alle mennesker og en hel del dyr foretager kognitive, emotive og sociale operationer, men det er fortrinsvis forfattere og læsere der eksperimenterer sprogligt med dem. Viden om sådanne processer, og kompetence i at bruge dem, individuelt og kollektivt, findes i litteraturen og andre fiktionsgenrer og –medier.