Regnskabspraksis – fællesnævneren bag alle regnskaber 19. oktober 2009 Cand.merc.aud. Jens Faurholt Olesen

”Hvis du frygter for besvær, kan du li’så godt la’ vær. Hvis du uden vaklen vil, er det næsten vundet spil.” Piet Hein

Agenda Årsregnskabsloven Indhold i den eksterne årsrapport Valg af regnskabsklasse A eller B Det fremadrettet regnskabsprincip Regnskabspraksis for de enkelte poster Afvigelser i forhold til Årsregnskabsloven Afrunding

Årsregnskabsloven Årsregnskabsloven er en rammelov, der giver mulighed for flere metoder for måling af aktiver. ”God regnskabspraksis i DLBR” er en række anbefalinger til hvorledes måling af aktiver og passiver skal måles i en landbrugsvirksomhed, uanset virksomhedsform. Ønsket er dels at give landmanden det bedste grundlag for fremtidige dispositioner, dels at få regnskaber der er sammenlignelige.

Årsregnskabsloven Grundlæggende forudsætninger: Årsrapporten skal give et retvisende billede af aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet Klarhed – årsrapporten skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde Væsentlighed – alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige Neutralitet – enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkning på egenkapital og resultatopgørelse

Årsregnskabsloven Erklæringsafgivelse: Ved revision eller review afgives der en erklæring om, at årsrapporten giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven Når vi afgiver en erklæring, repræsentere vi ikke landmanden, vi er offentlighedens tillidsrepræsentant!

Indhold i den eksterne årsrapport Forside Indholdsfortegnelse Virksomhedsoplysninger Ledelsespåtegning Revisors erklæring Ledelsesberetning (frivillig) Anvendt regnskabspraksis

Indhold i den eksterne årsrapport Resultatopgørelse (2 muligheder) Balance (2 muligheder) Pengestrømsopgørelse (frivillig) Noter Intern årsrapport (frivillig)

Valg af regnskabsklasse A eller B Personligt ejet virksomheder: Skal aflægge efter regnskabsklasse A. Kan frivilligt vælge at aflægge efter regnskabsklasse B. Det anbefales at anvende klasse B opstillingen, for personligt ejet virksomheder. NB! Der er ingen forskel i regnskabspraksis om der vælges regnskabsklasse A eller B, det er alene opstillingen der er forskellig Eksempel på klasse A og klasse B opstilling udleveres som de ser ud pt.

Valg af regnskabsklasse A eller B Fordele ved at vælge klasse B i en personligt ejet virksomhed: Sammenligningsgrundlag. Flere og flere landbrug/landbrugsproduktioner bliver omdannet til selskaber, hvor der er krav om regnskabsklasse B. Sammenligning med andre erhverv.

Valg af regnskabsklasse A eller B Selskaber: Skal som minimum aflægge efter klasse B Større selskaber skal aflægge efter klasse C I/S: Interessentskaber skal som minimum aflægges efter klasse A medmindre alle interessenterne er selskaber. Andre erhverv: Altid regnskabsklasse B

Valg af regnskabsklasse A eller B Virksomheder Beløbsgrænser A Personligt ejet virksomheder. Små virksomheder med begrænset ansvar. Alle uanset størrelse Balancesum 0 – 7 mio. kr. Omsætning 0 – 14 mio. kr. Ansatte 0 - 10 B Små virksomheder Balancesum 0 – 36 mio. kr. Omsætning 0 – 72 mio. kr. Ansatte 0 – 50 C – mellem Mellemstore virksomheder Balancesum 36 – 143 mio. kr. Omsætning 72 – 286 mio. kr. Ansatte 50 – 250 C - stor Store virksomheder der ikke er børsnoterede Balancesum > 143 mio. kr. Omsætning > 286 mio. kr. Ansatte > 250 D Børsnoterede og statslige aktieselskaber

Det fremadrettet regnskabsprincip Værdibaseret regnskabsaflæggelse Måling til dagsværdi. Fokus på balancens poster. Resultatopgørelsen er sekundær. Til analyser bruges den interne årsrapport. Dagsværdien: Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.

Det fremadrettet regnskabsprincip Årsregnskabslovens bestemmelser: § Omfattede regnskabsposter Regulering 38 Investeringsaktivitet, biologiske aktiver. Via resultatopgørelsen 41 Anlægsaktiver Via egenkapitalen dog nedskrivning via resultatopgørelsen 46 Omsætningsaktiver

Regnskabspraksis for de enkelte poster Generelt Det er samme regnskabspraksis uanset om du vælger regnskabsklasse A eller B! Det er dagsværdien på statusdagen der skal anvendes – efterfølgende begivenheder skal ikke medtages. Undtagelse – virksomheden er ikke længere en going concern. Husk udskudt skat af opskrivninger mv.

Regnskabspraksis for de enkelte poster Immaterielle anlægsaktiver Betaling- og leveringsrettigheder – dagsværdi. Mælkekvoter – dagsværdi. Goodwill – kostpris Udviklingsomkostninger - kostpris Opskrivning til dagsværdien via egenkapitalen. Nedskrivning under kostpris via resultatet. Se eksempel 1

Regnskabspraksis for de enkelte poster Materielle anlægsaktiver Via egenkapitalen (nedskrivning under kostpris føres dog i resultatopgørelsen): Jord – dagsværdi. Grunde og bygninger – dagsværdi. Private aktiver – dagsværdi Se eksempel 2 Finansiel leasing aktiveres!

Regnskabspraksis for de enkelte poster Materielle anlægsaktiver Via resultatopgørelsen: Flerårige afgrøder – dagsværdi. Stambesætning – dagsværdi.

Regnskabspraksis for de enkelte poster Finansielle anlægsaktiver Tilknyttede virksomheder – indre værdis metode. Andre værdipapirer – dagsværdi. Pensioner – dagsværdi. Reguleringen / opskrivninger sker via resultatopgørelsen.

Regnskabspraksis for de enkelte poster Varebeholdninger Råvarer og hjælpematerialer – dagsværdi. Varer under fremstilling – kostpris + IPO. (Indirekte ProduktionsOmkostninger) Fremstillet varer – dagsværdi. Handelsbesætning – dagsværdi. Reguleringen til dagsværdi via resultatopgørelsen. Se eksempel 3 Hvilke landbrugsbeholdninger indgår under de enkelte poster. Råvarer og hjælpe materialer: indkøbt foder, korn mv. Varer under fremstilling: Jordbeholdninger + markomkostninger, gødning, planteværn + IPO Fremstillet varer: Høstet afgrøder. Handelsbesætning:

Regnskabspraksis for de enkelte poster Tilgodehavender Tilgodehavender – dagsværdi. Typisk vil det være nominel værdi. Hensættelse til forventet tab. Reguleres via resultatopgørelsen. Tilgodehavender: Tilgodehavender fra salg Igangværende arbejder Fra virksomhedsdeltagere Udskudt skatteaktiv

Regnskabspraksis for de enkelte poster Tilgodehavender / anden gæld Finansielle kontrakter – dagsværdi. Spekulation – regulering via resultatopgørelsen. Sikring af dagsværdi – regulering via resultatopgørelsen Sikring af fremtidige pengestrømme - regulering via egenkapitalen. Tilgodehavender: Tilgodehavender fra salg Igangværende arbejder Fra virksomhedsdeltagere Udskudt skatteaktiv

Regnskabspraksis for de enkelte poster Værdipapirer Værdipapirer – dagsværdi. Regulering via resultatopgørelsen.

Regnskabspraksis for de enkelte poster Likvide midler Likvide midler – dagsværdi. Udenlandske beholdninger reguleres til statusdagens kurs. Reguleres via resultatopgørelsen. U

Regnskabspraksis for de enkelte poster Egenkapitalen Personligt ejet virksomheder: Egenkapitalen vises i 1 linje. Egenkapitalforklaringen viser årets bevægelser. Noten indeholder specifikation af opskrivningen.

Regnskabspraksis for de enkelte poster Egenkapitalen Selskaber: Selskabskapital Overkurs Reserve for opskrivninger Overført overskud Forslag til udbytte indregnes som gæld.

Regnskabspraksis for de enkelte poster Udskudt skat Der afsættes udskudt skat af alle tidsmæssige fordele mellem de regnskabs- og skattemæssige værdier Der anvendes den skattesats der forventes at være gældende på udligningstidspunktet. Eventuelt udskudt skatteaktiv flyttes til tilgodehavender. Udskudt skat er en hensættelse, hensættelser er pr. definition usikre mht. størrelse og/eller forfaldstidspunkt

Regnskabspraksis for de enkelte poster Udskudt skat Skattesats: Personlig drevne virksomheder, 55,5% Selskaber, 25% Forskellen mellem de to skattesatser kommer til udtryk i aktionærens formueopgørelse i form af udskudt skat på unoterede aktier.

Regnskabspraksis for de enkelte poster Udskudt skat Skattesats personlig drevne virksomheder: Svarende til en skatteprocent på 55,5 % (100 – 44,5) Forskel mellem regnskabs- og skattemæssige værdier 100,0 Am-bidrag, 8% -8,0 92,0 Skat, 51,5 -47,5 Rest 44,5

Regnskabspraksis for de enkelte poster Udskudt skat - hvad gør vi i praksis? Optimale løsning: Vi beregner ejendomsavance i Avance 2000 på alle ejendomme. Praktiske løsning: For de ejendomme der er under salg beregnes der ejendomsavance efter reglerne i EBL i Avance 2000 For øvrige ejendomme anvendes en simpel model Under anvendt regnskabspraksis beskrives metoden og eventuelle usikkerheder Se eksempel 4

Regnskabspraksis for de enkelte poster Udskudt skat - hvad gør vi IKKE i praksis? Undlader at indregne udskudt skat – tag et forbehold hvis kunden ikke ønsker beregningen! Oplyser den udskudte skat i en note Vælger regnskabsklasse A for at slippe for at beregne udskudt skat

Regnskabspraksis for de enkelte poster Gældsforpligtelser Personligt ejet virksomheder: Gælden måles til dagsværdi og reguleres via resultatopgørelsen. Selskaber: Amortiseret kostpris.

Regnskabspraksis for de enkelte poster Eventualposter: Forpagtningsaftaler Leasingforpligtelser Lejeaftaler Pantsætninger og sikkerhedsstillelser: Alle skal oplyses.

Regnskabspraksis for de enkelte poster Oversigt over regnskabspraksis.

Afvigelser i forhold til Årsregnskabsloven Opskrivning af immaterielle anlægsaktiver til dagsværdi Fortjeneste og tab indregnes i en særskilt linje efter afskrivninger Tilpasning af benævnelser for regnskabsposterne – f.eks. ”Jord”

Afrunding Praksisændring – styregruppens indstilling Praksisændringer i regi af Dansk Landbrugsrådgivning indarbejdes ud fra følgende principper, idet det er fravalgt at anvende lempelsesmulighederne jf. Årsregnskabslovens § 22 stk. 3. I indledningen til redegørelse for anvendt regnskabspraksis skal der oplyses om ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående regnskabsår. Oplysningerne skal tillige gives, såfremt en ændring i anvendt regnskabspraksis alene vurderes at have væsentlig indvirkning på efterfølgende regnskabsår. Oplysningerne skal være fyldestgørende og omfatte: • At der er sket ændringer i den anvendte regnskabspraksis. • En beskrivelse af ændringen i anvendt regnskabspraksis, herunder såvel den hidtidige som den nye praksis. Beskrivelsen præsenteres forrest i afsnittet for regnskabspraksis. • Begrundelsen for ændringen. • Effekten af årets samt den udskudte skat. • At der er foretaget tilpasning af sammenligningstallene for tidligere år. Der kan undtagelsesvis forekomme situationer, hvor det ikke er muligt at fremskaffe informationer til måling af den akkumulerede virkning af en ændring i anvendt regnskabspraksis ved regnskabsårets begyndelse eller i tidligere år. Når dette er tilfældet, skal der oplyses herom samt om den manglende sammenlignelighed med tidligere år. Oplysningerne skal gives, så længe de manglende informationer vurderes at have væsentlig indvirkning på sammenligneligheden. Der skal i tilknytning til hoved- og nøgletallene gives oplysninger om, at der er sket tilpasning i overensstemmelse med ændringen i anvendt regnskabspraksis. Ligeledes skal det i tilknytning til hoved- og nøgletallene oplyses, såfremt det undtagelsesvis ikke er praktisk muligt at tilpasse hoved- og nøgletallene. I ledelsesberetningen skal der gives en redegørelse for ændringer i anvendt regnskabspraksis, såfremt dette er af væsentlig betydning for forståelse af Årsrapporten, eller ændringerne vurderes at få væsentlig indvirkning på virksomhedens aktiver og forpligtelser, egenkapital, resultat eller pengestrømme i efterfølgende år. Ved indregning og præsentation af ændring i anvendt regnskabspraksis skal der tages hensyn til skatteeffekten af ændringen. Skatteeffekten vedrørende posteringer direkte på egenkapitalen reguleres direkte på egenkapitalen. Ændring i anvendt regnskabspraksis - Årsregnskabsloven Uanset om der er tale om en klasse A eller en klasse B virksomhed skal der ved ændring af regnskabspraksis ske en tilpasning af sammenligningstallene jf. § 13 og § 51. Ændringen skal omtales og begrundes under anvendt regnskabspraksis også selvom de ikke er væsentlige dette år men forventes at blive det de kommende år. I § 22 stk. 3 er der dog en lempelses regler ved overgangen fra klasse A til klasse B, der giver