Digitale regnskaber 2007 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen v. Ole Blöndal

Præsentationer af emnet: "Digitale regnskaber 2007 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen v. Ole Blöndal"— Præsentationens transcript:

1 Digitale regnskaber 2007 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen v. Ole Blöndal

2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Vision: Erhvervslivets partner Reduktion i de erhvervsrettede administrative byrder Digitale ”straksløsninger Erhvervsportalen Virk.dk Vision og de efterfølgende punkter er overordnet begrundelsen for at det netop er EOGS, som levere en fuld service til indberetning af klasse B-regnskaber Erhvervslivets partner Vi har en lang række opgaver i styrelsen der både omfatter regeludstedelse som f. eks at lave en årsregnskabslov og kontrolerer at regnskaber indsendes. Samtidig er vi ansvarlig for i hele staten at koordinere målingerne af de administrative byrder og sikre at at alle erhvervsrettede ministerier udarbejder handlingsplaner. Vægt på digitale straksløsninger Styrelsen har i mange år haft en fremadrettet digitaliseringsstrategi. Et resultat er WebReg, hvor ud af stiftelser og ændringer i dag foretages digitalt og straks. Digitaliseringsgraden er 85% for de områder, der er åbnet for digitalisering. Erhvervsportalen Virk.dk Det er besluttet, at der fremover skal satses på to portaler i staten Borger.dk og Virk.dk. Én samlet digital indgang for erhvervslivet er målet med portalen, som i dag driftes fra styrelsen. Særligt sygedagpengeøsningen har det seneste år drevet besøgstallet på portalen højt op. Fejlprocenten i indberetninger af syge- og barselspenge er styrtdykket fra 50 pct. til noget nær nul på grund af denne løsning og vi får en samfundsmæssig besparelse, der ved fuld anvendelse beløber sig til 300 mio. kr

3 Motivation for XBRL Regnskabsløsning
Ansvarlig for regnskabslovgivningen regnskaber årligt Modtagelse og publicering Gemmes i ufleksibelt tiff-billedformat Heterogen og delvis manuel datafangst Ingen genbrug af data og efterfølgende kontrol Besparelse for erhverv/selskaber Klasse B regnskaber årligt Udover at regnskaberne skal offentliggøres, sælges mange af regnskabsoplysningerne videre til leverandører, som foretager regnskabsanalyser Modtagelse og publicering Regnskaber modtages og skannes hos leverandør, hvorefter der sker en publicering. I dag er denne proces automatiseret, så den foregår automatisk (men er dog fortsat besværlig og involvere mange led og dermed muligheder for fejl). Af hensyn til regnskabsbrugere offentliggøres regnskaberne så hurtigt som muligt. Tiff-format En skannet kopi af det indsendte. En temmelig uhåndterlig størrelse og brugelig i forbindelse med de konkrete data. Aftagere af regnskaber (Købmandsstandens Oplysningsbureau og typisk banker) indtaster data manuelt fra regnskaber. Heterogen datafangst Fejl i regnskaber opdages i princippet først og kontrollen og dermed langt senere end offentliggørelsen. Det gælder også meget banale fejl, som manglende sider etc. Ingen datamining Styrelsen foretager ganske få analyser baseret på regnskabsdata udover dem, der er relevante for kontroller Besparelse for erhvervslivet Der ligger en potentiel besparelse for erhvervet på 100 mio. kroner givet alle benytter løsningen. Besparelsen er ”flad”, dvs. er kun beregnet i forhold til ”papir-frimærke”-udgifter. Der er ikke taget højde for den besparelse en højnelse af datakvaliteten medfører.

4 Hvordan har vi forsøgt at nå målet - strategien
Teknisk brugbar løsning. Regnskabs-taksonomi. Strategisk samarbejde med øvrige statslige data-ejere (SKAT og Danmarks Statistik). Samarbejde med software-leverandører (Software AG) og primærinteressent (BDO-Scanrevision). XBRL - Denmark Teknisk løsning Hønen og ægget Der har ikke på forhånd eksisteret en standardløsning. Styrelsen er gået i spidsen sammen med en leverandør og har udviklet en løsning, som virker. I Danmark har det været vigtigt, at regnskabet ved offentliggørelsen så rigtigt eller normalt ud. Det er løst med muligheden for individuelle stylesheets. Løsningen demonstreres senere i oplægget. Regnskabstaxonomi Det egentlige banebrydende arbejde har været taxonomien. Strategisk samarbejde Staten har et målsætning om datagenbrug. Genbrug af data på tværs af myndigheder til gavn for brugerne. Samarbejde med leverandører og primær interessenter Samarbejdet med leverandører af software har været helt afgørende for løsningen. At softwaren er tilpasset til taksonomien og afsendelsen af instanser gør regnskabsaflæggelsen for revisorerne enkel og nem, som vi skal se senere. XBRL – Denmark At arbejde alene om udbredelsen af en standard er omsonst. XBRL Denmark er her en meget væsentlig partner. Dette interesse fællesskab har gjort det muligt at nå dertil hvor vi er i dag – og det gode samarbejde fortsætter.

5 Hvad håber vi at opnå - målet
En meget høj digitaliseringsgrad inden 2010 Reduktion i antallet af fejl Direkte interface til kunder og andre myndigheder (dataaftagere) Brug af XBRL i det offentlige Brug af XBRL internt og eksternt i det private Høj digitaliseringsgrad Mellem 30-50% er digitale i løbet af 3 år Reduktion i antallet af fejl Fejl er enormt tidskrævende for alle parter, myndigheder, selskaber og revisorer. Antallet af fejl vil blive reduceret. Direkte interface Det er ikke kun styrelsen, der får gavn af de mere strukturerede regnskabsdata. Det er målet også at stille data til rådighed for andre myndigheder og kunder via webservices og dermed øge datagenbruget i staten. Adoption offentligt og privat Målet er også at fremme brugen af XBRL både offentligt og privat. Og gerne som sprog i det interne rapporteringsværktøj mellem virksomheder.

6 Hvad kan erhvervet opnå?
En besparelse for revisor/selskab Fordele ved Sammenlignelighed - ensartede regnskaber XBRL som datagenerator -> årsrapporten genereres hos virksomhederne Lay-out er vigtig – især for de store selskaber Besparelse for revisorer og selskaber Besparelsen er på 100 mio. kroner hvis alle fra dag 1 anvendte den digitale løsning. Det gælder hvis alle selskabselvangivelser og regnskabsstatestikken til DS indberettes denne vej Der vil også være nogle omstillingsomkostninger, som beløber sig til omkring 5 mio. kroner på samfundsniveau, igen hvis alle omlægger fra starten. Det er ikke her den største besparelse er. Sammenlignelige og ensartede regnskaber En væsentlig gevinst for revisorer og banker er at regnskaberne standardiseres og bliver meget let sammenlignelige. XBRL som datagenerator Når alle virksomheder bruger XBRL som det fælles sprog vil virksomhederne på sigt genere data, som så elektronisk sendes til revisorer, banker og interesseorganisationer. Lay-out Í den løsning som skitseres lidt senere er der lagt utroligt meget vægt på, at de store virksomheder selv kan generere et stylesheet, fordi det har været et kæmpe ønske. Det kan lade sig gøre og er derfor ikke længere en hindring

7 Hvor langt er vi? Løsningen frigives 1. januar 2008 for B-klasse regnskaber Danmarks Statistik frigiver også deres del af løsningen 1. januar SKAT frigiver selskabsselvangivelser for B-klassen i april

8 Hvor går vi hen? Udvidelse af taksonomien (klasse A, C og D)
En udvidelse af samarbejdet med statslige data-ejere (primært SKAT) Tilpasning til fælles statsligt bruger-rettighedsstyring Udbredelse af kendskabet til løsningen Udvidelse af taksonomi Udvidelsen kommer i foråret til at omfatte C og D. Næste forår vil A også blive inkluderet, når SKAT får luft. Udvidet strategisk samarbejde SKAT og DST har fortsat en række områder, hvor løsningen kan finde anvendelse. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der kikker på hvor arbejdet kan udvides. Udbredelse af kendskabet til løsningen En nødvendighed. Strategien er fortsat at overtale stadigt flere leverandører af software og pomovere det på konferencer og i faglige fora. Der foregår også et internationalt samarbejde mellem registreringsmyndigheder om at bruge XBRL som databærende standard. Der er således allerede på nuværende tidspunkt åbnet op for modtagelse af digitale regnskaber efter denne standard i både Sverige og England.

9 Den konkrete løsning Taksonomi Flow
Teknik (vises ikke, såfremt der er spørgsmål henvises til BDO Scanrevision

10 Taksonomi (både E&S og DST)
Fuld årsrapport, dvs. ledelsespåtegning, revisorerklæring, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Taksonomien for små virksomheder er på ca linier og inkludere både engelsk og dansk tekst (pt. er der dog ikke mulighed for dobbeltsproget regnskaber). Taksonomien er baseret på EU’s 4. og 7. regnskabsdirektiver for resultatopgørelsen og balance samt praksis i Danmark (primært noterne). DST: Regnskabsposter fra Regnskabsstatistikken Taksonomi Udgangspunktet for taksonomien er genbrug af data. For hver regnskabspost i taksonomien er det således angivet om det vedrører både E&S og DST eller kun f.eks. E&S eller DST. E&S: Taksonomien er baseret på 4. og 7. regnskabsdirektiv for resultatopgørelse og balance. Noterne følger praksis i Danmark. Taksonomien er ikke en minimumstaksonomi, således at den kun følger lovgivningen for virksomheder i regnskabsklasse B. Der er således mulighed for at foretage yderligere tilvalg af regnskabsposter baseret på hvad der er praksis i Danmark. F.eks. kan man for ledelsesberetning vælge de samme regnskabsposter som for en virksomhed i regnskabsklasse C, hvis en virksomhed ønsker at foretage tilvalg herfra. Der er f.eks. også mulighed for at medtage en anlægsnote, selvom dette ikke er et krav for en virksomhed i regnskabsklasse B.

11 Flow Company Accountant DCCA DCCA recieve DCCA store DCCA publish
From digital to paper Flow ERP-system Accountants system From digital to paper DCCA recieve From paper to digital From paper to digital DCCA store From digital to paper From digital to paper DCCA publish

12 Spørgsmål?