Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
HUNDE SPEED km h 34,4 HUNDE SPEED km h 34,1 HUNDE SPEED km h 32,8 HUNDE SPEED km h 31,9 HUNDE SPEED km h 31,8 HUNDE SPEED km h 30,9.
Advertisements

Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Er Økologi noget for mig ?
Biogasgylle på landbrugsjord
Konsulent Ole Møller Hansen
Væsentlige udfordringer for planteavlen 2005
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Økonomien i gylleseparering og afbrænding
Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser.
Alternative transportsystemer i landbruget - med fokus på gylleområdet
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
Gylle er guld -men hvad må det koste?
Produkter fra gylleseparering - kan de afsættes og hvad er værdien?
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Forsøg med husdyrgødning
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø
Matematik B 1.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Driftslederens betydning for driftsresultatet Afdelingsleder Torben Wiborg.
Holdingselskaber - oprettelse og generationsskifte
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Gylleteknologi 2007 Hvilke muligheder er der?
Grunde til at jeg elsker dig
Velkomst og præsentation af dagen Seminar om Gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning Vissenbjerg og Årslev, marts 2007.
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse Drifts- og samfundsøkonomiske analyser Seniorrådgiver Johannes Christensen Fødevareøkonomisk.
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne? Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteavl.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Gylleseparering og biogas – praktiske erfaringer Resultater af FarmTest og andre projekter Specialkonsulent.
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Motivation for gylleseparation
Gdr. cand oecon agro. Simon Simonsen
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Næringsstofoverskud, effektiviteten i produktionen og tab af næringsstof- fer.
Udnyttelse af næringsstoffer i separeringsprodukter
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
DJF Svinegyllens sammensætning og egenskaber Peter Sørensen, DJF Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Dias nr.: 1 Energiafgrøder til biogas En anlægsleverandørs erfaringer Plantekongres 2007 – Anders Peter Jensen.
Hvilke teknologier til separering kan købes i dag ?
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Landbrugets Rådgivningscenter Landboforeningernes Landskontor for Driftsøkonomi Økonomien i gylleseparering Stine Hjarnø Jørgensen Lbf. Landskontor for.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Etablering, drift og administration af biogasfællesanlæg Driftsøkonomikonsulent Stine Hjarnø.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Separationsteknikker :
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
ETV i praksis Hvem gavner ETV? - Eksempler fra landbrugssektoren Præsenteret på DANETV ekspertgruppemøde i Taastrup, 3. marts 2009 Thorkild Q Frandsen,
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Ny målrettet regulering
Potentielle miljøgevinster fra afgasset husdyrgødning
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018
Præsentationens transcript:

Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det? v/landsdækkende rådgiver Biogas & Separering Torben Ravn Pedersen

på forkant med produktionstilladelser Hvor kan separation påvirke min næste miljøgodkendelse? Arealkrav Harmonikrav Næringsstofudvaskning og afstrømning Transport af husdyrgødning Energiregnskab Grønt regnskab Lugt Ammoniakfordampning fra udbringning Image pleje på forkant med produktionstilladelser Miljøstrategi Mindre jordpanik 25 – 50 % reduktion af arealkravet Afhængig af teknik og afsætning af fiber mulighed for stor reduktion af kravet til udspredningsareal. N- tab i marken kan reduceres ved at anvende reject fra gylleseparation Fosfor overskud kan elimineres på ejendomme med stort fosforindhold i husdyrgødningen uden at ændre adfærd og fodring i stalden Stører mængde husdyrgødning til tilføres lokalt udspredningsareal tæt på ejendommen. Mange dyreenheder kan fjernes i lille mængde fiber / koncentrat/ aske. Afbrænding & biogas giver positivt energiregnskab, reduceret transport og udbringning reducerer energiforbrug. Øget næringstofudnyttelse, energiudnyttelse, reduceret emission af drivhusgasser Methan, lattergas og kuldioxid. Ved at anvende ny teknologi demonstreres vilje til at reducere miljøpåvirkning. Reduceret afhængi

Arealkrav Forældet 2. December 2006 Antal dyr, DE Krav til ejet areal* Op til 120 25% 121 -250 60% Over 250 100% Arealkravet skal overholdes på den pågældende ejendom. Produktion lovlig etableret før 7 august 1999 der ikke siden er udvidet med >25 de skal opfylde ejerkrav senest d. 1. September 2019 Ved 5 årige aftaler skal der til enhver tid kunne disponeres over de pågældende arealer. Arealkrav på EJENDOMS niveau Stort arealkrav over 250 de En del ejendomme vil i vedr. udvidelser over 250 de på et anlæg kunne få problemer: Da jord ikke altid er til rådighed Det er ikke nok at eje arealet det skal også ejes til den pågældende stalds adresse! Jord ikke altid kan fås inden for to km ( sammenlægning landbrugsloven) Ved sammenlægninger over en hvis størrelse kræves nabohøring. *33 % kan være på anden ejendom eller være 5-årig løbende tinglyst forpagtning eller overførselsaftale

Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav gældende fra 2. december 2006 Arealkrav på bedriftsniveau 0 - 120 DE 25%, herefter 30% 33% reduktion ved 5-årige tinglyste løbende gylleaftaler/ forpagtninger Gylleseparation og afbrænding ved 75% af husdyrgødning behandlet Lavteknologisk: 25% reduktion Højteknologisk: 50% reduktion Forbrænding i godkendt anlæg 50% reduktion Ved andre % behandlet, er der forholdsmæssig reduktion af arealkravet Arealkrav på bedriftniveau = alle ejendomme kan tælles med uanset afstand. Arealkrav over 250 de er reduceret til 1/3 i forhold til tidligere Gylleaftaler og forpagtninger kan stadig medtages

Husdyrholdets størrelse Maksimalt 750 DE indenfor en landbrugsbedrift Senere mulighed for 950 DE, hvis visse skærpede krav til dyrevelfærd opfyldes. Ved opgørelse af dyreholdet medregnes alle de husdyrproduktioner i DK, som den pågældende ejer, eller står for driften af. To ægtefæller eller samlevende kan have hver sin bedrift. Bemyndigelse til at minister kan øge husdyrholdets maks. Til 950 de inc. Skærpede krav til velfærd. Mand og kone sidestilles således at deres dyrehold ikke sumeres S:\OK\Overheads\Husdyrhold og arealkrav nov. 2006

Arealkrav 1,4 DE/ha De Gl. Arealkrav på ejendom, ha Ny. Arealkrav på bedrift, ha 250 77 49 500 256 103 750 434 156 Ovenstående kan reduceres med 33% ved 5 årige aftaler. Herudover kan reduceres for separation Ved lavtek sep. 5. Årige tinglyste aftaler kræver 500 de 51 ha ejet areal

Arealkrav Kvæg De Gl. Arealkrav på ejendom 1,7 de/ha, ha Ny. Arealkrav på bedrift, ha 250 64 41 500 211 85 750 358 129 Ovenstående kan reduceres med 33% ved 5 årige aftaler. Herudover kan reduceres for separation Ved 2,3 de/ha og 33% reduktion kræver 500 de 31 ha ejet areal

Arealkrav Efter den 2. december 2006 er arealkravet kun en begrænsning for meget få husdyrbrug. Arealkravsbekendtgørelsen er ikke længere medvirekende til at husddyrproduktioner opdeles i 250 de sektioner. Pt. Er landbrugslovens krav om maksimum 500 de/ anlæg grænsen

Harmoni Harmoniareal er ofte begrænsende for udvikling af husdyrproduktionen Separation og afbrænding kan reducere krav til harmoniareal betydeligt afhængig af mængden af N, der fjernes med separationsprodukter Mindre afhængighed af lokal harmoni Ved udfærdigelse af miljøansøgninger kan det ofte være svært at pege på hele det nødvendige udspredningsareal til den ønskede produktion. Det er svært og dyrt at disponere over harmoniarealet 1-2 år før projektet er realiseret og husdyrgødningen skal tilføres arealerne. Harmonikravet vil ved lavteknologisk separation samt evt. afbrænding kunne reduceres med op til 40 – 50 %. Nogle simple teknikker har også vist at betydelig lavere reduktion af harmoniarealet. Målet er stor andel af N i produkter der fjernes fra ejendommen. Ved separation og eller afbrænding reduceres omkostninger til transport og giver mulighed for at transportere dyreenheder over længere afstande.

Udvaskning og afstrømning Belægning husdyr % af fuld belægning Reduktions-potentiale % Meget sårbar recipient Mindre sårbar recipient Robust recipient 0-50 50 85 Generelle regler 51 –75 65 76 – 100 29% af Markarealet i Danmark er beliggende i områder hvor der er fokus på fosforafstrømning Nitratklasse 1 – 3.

Nitratklasser Nitratklasse Andel af areal % Reduktion af belægning 1 6 85% 2 16 65 3 7 50 Alternativt til reduktion af belægning kan der: Ændres på sædskifte Reduceres i gødningsnorm N udnyttelse i husdyrgødning kan øges

Nitrat og grundvand I NFO: Nitratfølsome indvindsområder kan der blive krav om tiltag der kan reducere udvaskningen af kvælstof: Sædskifte mængder af kvælstoftilførsel og udnyttelses% i husdyrgødning kan være vigtige værktøjer for at fastholde fuld belægning

Næringsstofudnyttelse Kvælstof Det er svært at opfylde kravet til udnyttelse med nuværende teknik Udnyttelse af organisk N er svært at effektivisere Ved separation kan N udnyttelse i reject øges og belægning fastholdes i følsomme områder Organisk kvælstof i husdyrgødning kan væres svært at udnytte. Afhængig af jordtype, dræning og sædskifte kan der være risiko for afstrømning eller udvaskning af ikke udnyttet kvælstof. Alle separationsteknikker kan fraseparere organisk N i en fiberfraktion

Næringsstofudnyttelse Fosfor Overforsyning af fosfor Fokus på afstrømning af fosfor + fosformætning I forbindelse med miljøgodkendelser kræves i nogle områder fosforbalance Fosfor kan i nogle områder være begrænsende for tilførslen af husdyrgødning. Især for søer, smågrise og mink er der som standard en stor mængde fosfor i husdyrgødningen. Separation kan fraseparere fosfor og dermed honorere krav til fosforbalance uden at der kræves ændret foderingspraksis/ sædskifte eller husdyrbelægning. Krav om fosforbalance på drænet lerjord med fosfortal over 4 i oplande til fosforfølsomme Natura 2000 områder. Alle separationsteknikker kan fraseparere fosfor i en fiberfraktion

Svinebrug (Søer traditionel fodring) Traditionel Nu Total harmoniareal, ha 357 Kg P/ha 36 Kg N ej udnyttet 12.250 eller 34 kg/ha Separation 210 20 5.295* eller 25 kg/ha * 85% udnyttelse Traditionel ved max 25 kg P/ha 500 = 1 DE/ha 26 12.250 eller 24,5 kg/ha Fosforoverskud i sohold kan reduceres ved fodring, reduktion af belægning eller separation. Andel af ikke udnyttete kvælstof kan reduceres betydeligt ved reduceret belægning af areal, fodring, separation

Kvægbrug (300 køer + opdræt 450 DE) Traditionel 1,7 DE/ha Traditionel 2,3 DE/ha Total harmoniareal, ha 265 196 Kg P/ha 32 43 Kg N ej udnyttet 14350 eller 54kg/ha 14350 eller 73 kg/ha 70% udnyttelse Separation* 1,7 DE/ha Separation 2,3 DE/ha 199 147 12 23 5381 eller 27 kg/ha 36 kg/ha 25% N og 60% P i fiber 85% N udnyttelse i reject 2,3 de/ha i kvæg giver typisk fosforoverskud. Fodring kan kun i begrænset omfang reducere tilførslen. Grundet husdyrgødningens høje andel af organisk N er det svært at få høj udnyttelses% i husdyrgødningen. Separation muliggør 2,3 de/ha uden stort fosforoverskud samt reduceret andel af uudnyttet kvælstof. Muligheden for at kunne øge belægningen fra 1,7 til 2,3 de/ha giver stor harmonifordel. 25 - 45% areal reduktion Væsentlig reduktion af næringsstofoverskud På bedriften

Transport og separation 500 DE 11300 t Traditionel Gylle Mængde, t 11.300 Harmoniareal, ha Lokalt Gylleaftale 15 km 210 á 32 t 147 a 32 t Antal transporter, lokalt v. 30 t 224 Transporter, til aftaleareal 157 a 30 km Kemisk fældning (Lav Tek) Tynd (lokalt) Fiber 9.944 1.356 210 á 47 t 147 á 9 t 331* 45 a 30 km Forskel 157 109 transporter 3360 km 147 ha= 4.704 t gylle * Lokal udspredning evt. m. pumpe og udlægger

Lugt Lugt- og ammoniakfordampning ved udbringning kan reduceres DJF Grøn Viden Markbrug 296 Lugt og NH3 ved udbringning http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvma296.pdf

Miljøstrategi og gylleseparation Image Her vil man investere i at reducere miljøpåvirkningen Teknologisk udvikling frem for restriktioner: fodring belægning DE/ha Sædskifte Gødningskvote Med separation i miljøstrategi er der flere muligheder for at justere miljøpåvirkningen uden at få begrænsende restriktioner på driften

Miljøstrategi og gylleseparation Separation reducerer afhængigheden af naboens jord Separation muliggør ansøgninger om udvidelser uden at skulle disponere over store arealer til udkørsel af husdyrgødning Med separation i miljøstrategi er der flere muligheder for at justere miljøpåvirkningen uden at få begrænsende restriktioner på driften

Separation i relation til miljøgodkendelse Separation og afbrænding et af mange værktøjer i kassen. Vurdér, hvad det for en opgave, du skal have løst, inden du bestiller teknikken!!!

Tak for opmærksomheden!