Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne? Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteavl.

Præsentationer af emnet: "Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne? Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteavl."— Præsentationens transcript:

1 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne? Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteavl

2 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne? Få kvægbrug med nettoudbytter over Plantedirektoratets normudbytter? For besværligt at deltage? Manglende opmærksomhed på mulighederne? Kun 65 kvægbrug tilmeldt pilotprojekt om balanceregnskaber. Er årsagen:

3 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Pilotprojekt om balanceregnskaber Pilotprojektet er resultat af VMPIII forlig og består af to delprojekter: Korrektion af N-kvote for højere udbytter i foderafgrøder Udviklingsprojekt vedr. balanceregnskaber 3-årigt projekt: Fra 2005-06 til 2007-08 500 deltagere – husdyrbedrifter og evt. planteavlsbedrifter, der sælger til husdyrbrug, der også deltager i pilotprojektet.

4 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Pilotprojekt om balanceregnskaber Generelle gødningsregler Pilot- projektet Udbyttekorrektion i foderafgrøder Ikke mulig Ja, men korr. skal omfatte alle foderafgrøder Korrektion af N i husdyrgødning Frivillig (standard protein skal anvendes) Obligatorisk (analyse protein må anvendes) Hvad går det ud på?

5 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Regler for udbyttekorrektion Udbyttekorrektion i alle foderafgrøder – også udlægsafgrøder og efterafgrøder Korrektion i nedadgående retning, hvis udbyttet i en afgrøde er under standardudbyttet Den samlede udbyttekorrektion kan dog ikke blive negativ Bedrifter uden produktionsopgørelse, der omfatter hele besætningen, skal anvende selvregulerende udbyttekorrektionsfaktorer

6 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Korrektionsfaktorer - udbytte Med produktions- opgørelse Uden produktions- opgørelse Kg N pr. hkg eller kg N pr. 100 FE Vårbyg1,51,0 Vinterhvede1,31,0 Silomajs1,51,0 Kløvergræs1,0

7 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Regler for udbyttekorrektion (2) Grundlaget for korrektionerne er et næringsstofregnskab Regnskabsperioden er kalenderåret 1-3 års udbyttedata må indgå i korrektionen for 2005-06. Beholdninger indgår i udbytteopgørelsen – slutbeholdning lig næste års startbeholdning

8 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Normudbytter, FE pr. ha JB 1+3 uvandet JB 1-4 vandet Silomajs9.20010.200 Kløvergræs u. 50% kl.6.1007.600 Grønbyg + græsudlæg6.3008.500 Plantedirektoratets normudbytter (nettoudbytter):

9 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Regler for korrektion af N i husdyrgødning Samlet korrektionsfaktor for N i husdyrgød- ning for hele besætningen (ikke pr. dyreart) Pilotprojekt mest relevant for bedrifter med N-effektiv fodring Hvis indtaget af N i foder ligger blot 5-10 % over standard kan udbyttekorrektion meget sjældent betale sig Analyseværdier for protein i foderafgrøder må anvendes (afviger fra generelle regler)

10 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Sammenhæng mellem merudbytter og ekstra N i foder (uddrag af tabel 4)

11 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Sammenhæng mellem merudbytter og ekstra N i foder (figur 3 – uden prodopg.)

12 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Sammenhæng mellem merudbytter og højere mælkeydelse end standard (tab. 5)

13 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Sammenhæng mellem merudbytter og højere mælkeydelse end standard (fig. 5)

14 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Hvordan gør man? Indkøbt foder Fakturaer og indlægssedler Opgørelse fra grovvarefirma Besætning, køb/salg af dyr, besætningsstatus og mælk produceret og leveret Dyreregistrering, årsopgørelse, fakturaer Salg af afgrøder Fakturaer

15 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Hvordan gør man (fortsat)? Hjemmeavlet foder Produktionsopgørelse / egne registreringer Hvis opfodrede udbytter ikke kendes, så tag udgangspunkt i normudbytterne – hvis korrektionsfaktor for N i husdyrgødning da bliver over 1,0 så intet ekstra N. Beholdninger af afgrøder Statusopgørelse til regnskab Hvis data mangler, så anslå beholdningerne skønsmæssigt (ej krav om dokumentation)

16 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Kan det betale sig? Timeforbrug: 6-8 timer pr. kvægbrug pr. år Nettoværdi af ekstra kvælstof ligger typisk mellem 5 og 10 kr. pr. kg N (evt. op til 20 kr.) Uden tilskud skal pilotprojektet give mellem 500 og 1000 kg N ekstra pr. år for at det kan betale sig! Men der er også et fagligt udbytte – næringsstofbalancer sætter fokus på næringsstofeffektiviteten på hele bedriften

17 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Landdistrikts-projekt for kvægbrug, der deltager i pilotprojektet Landdistriktsprojektet kan formentlig finansiere mellem 1/3 og 2/3 af timeforbruget i pilotprojektet (alle kvægbrug) Analysere balanceregnskaber og næringsstofudnyttelse Demonstrere god næringsstofudnyttelse (udvalgte kvægbrug) Dansk Kvæg har søgt landdistriktsmidler til projekt, der skal understøtte pilotprojektet (kun kvægbrug)