Mundtlige oplæg Talepapir Helene Qvistgaard Roskilde Katedralskole.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fagre nye tider! Jamen det er jo dejligt, at tingene udvikler sig så hurtigt, at det nu er muligt, at præsentere sine billeder i noget der nær ligner.
Advertisements

En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Metode i AT Religion.
I dag er temaet Visualisering
Hvordan kan du arbejde med meningsfuldhed?
Det Internationale Område Studieområde 3/
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
De sidste undervisningstimer
Notatteknik.
Almen studieforberedelse
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
E-case eksamen En unik eksamensform Du laver et PowerPointshow
V. Kristoffer Brix Larsen, Phillip Dimsits, Tom Weinreich
Retorik og eksamen - den mundtlige eksamen i samfundsfag
Organisering af undervisningen. Det er muligt at indsætte links til diverse filer, hjemmesider, video- og lydklip eller åbne dem direkte i OneNote, så.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 4. undervisningsgang
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
DEN 3-delte prøve: Den skriftlige synopsis Den mundtlige fremlæggelse
Studieretningsprojekt
MUNDTLIG FREMSTILLING
Mindre grimt, tak.
Analyse af praksis.
1 Forskningsmetode Kursusoversigt l Kursusdele og forløb l Formål med denne del l Forberedelse l Fremlæggelse og diskussion.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Målet for os i dag ”At lære jer en simpel model, der sætter jer i stand til, at opbygge en argumentation, der giver jeg gennemslagskraft”
Synopsis VIP3/2012.
En kogebog Synopseprøven i dansk.
Præsentationer og pitches How to do når man har 10 min.
Synopsis VIP13 HH3.
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
Retorik: De fem Gruppe 8 - Mumi, Torben og Bo
LP-MODELLEN Vejlednings-opgaven Tirsdag aften
Tag ejerskab for afdelingsmødet
Formidling 22. Oktober 2007.
Linjefag - mundtlighed Gentofte Ungdomsskole
Retorik Retorikkens grundbegreber Historisk baggrund
DAIMIIntroducerende objektorienteret programmering15A.1 Eksamen…
Almen Studieforberedelse Orientering mandag den 31. januar 2011.
SKABELON.
Sprogbaseret læring i naturfag
MUNDTLIG FREMLÆGGELSE De fem arbejdsfaser. Forberedelse Hvordan forbereder man en mundtlig fremlæggelse? Når du skal fremlægge et fagligt indhold for.
SRO SKRIV!. OVERORDNET STRUKTUR SRO SKRIV Gunvor Severinsen GREVE GYMNASIUM, 2016 OPGAVENS HOVEDDEL FORSIDE ABSTRACTABSTRACT INDHOLDS- FORTEG- NELSE INDLEDNING.
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 4: Toulmins udvidede argumentationsmodel.
Aristoteles’ fem faser
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Kronik EKSAMENSGENRE I SKRIFTLIG DANSK. Genren kronik  Læs om genren her: Se også.
Oplæsningens byggeklodser. Oplæsning Publikum skal kunne høre din oplevelse og forståelse af teksten, når du læser op. Dette kan du træne ved at gøre.
SRO SKRIV!.
AMiR 3 – 2015 Onsdag d. 21. september 2016
Sso SKRIV!.
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
Den analyserende Artikel
Fang publikum og sælg dit budskab v/ Maria Vissing Bachara &
Oplæsningens byggeklodser
Lise Lyngbye 5. november, 12. november, 19. november
Del 2 - Synliggørelse af hvordan vi hver især bidrager til løsningen af kerneopgaven. Til proceslederen: Inden du gennemfører processen med medarbejderne,
Powerpoint-præsentation
MUNDTLIG FREMSTILLING
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Jan Christiansen KUU.
Sæt dit aftryk Undersøgelse
SRO SKRIV!.
Resumé – hvordan gør jeg det?
Skrivedag 7: Resumé, konklusion og henvisninger
Skrivedag 3: Fra skriftlig opgave til mundtligt oplæg
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Introduktion til mini-SOP 3. hhx
Præsentationens transcript:

Mundtlige oplæg Talepapir Helene Qvistgaard Roskilde Katedralskole

Arbejdet med oplæg Finde stof og bearbejde det Disponere stoffet Forberede fremlæggelsen i den rette stil Lære udenad = tale frit uden oplæsning Øve fremførelsen, toneleje osv. Spørgsmål til eleverne: Giv eksempler på hvordan man kan disponere stoffet. Hvad menes der? Giv eksempler på ”den rette stil” når I ved hvad opgaven er her. Giv eksempler på den dårlige stil. Giv et bud på en realistisk tidsinddeling af disse pinde. Hvad skal I have styr på i dag? Hvad kan vente til i morgen? Hvad har man mulighed for at give for som lektier?

Struktur på oplæg = tilhørere Anslag Tilhøreren skal motiveres til at høre mere (appetitvækker) Indledning Motivation for oplægget, præsentation af tema Disposition Oprids af fagligt indhold Hoveddel 3-5 hovedpunkter som udfoldes Afrunding Opsummering af pointer og afsluttende kommentarer (á la anslaget)

Talepapiret: Hvad gør man? A4-papir eller papkort? Støtte, ikke oplæsning Hellere stikord end lange sætninger Tydeliggør taleren Tydeliggør overgangen Én pointe udfoldet pr. talekort

Eksempel på talekort Kort nr. Pointe / centralt udsagn Overgang, der leder over fra sidste kort… Kort nr. Pointe / centralt udsagn (kun én pr. kort) Uddybning af pointen: argumenter, eksempler, statistik osv. Slutteligt: opsamling af pointen igen ”Bevis-materiale” / eksempler i form af: -lydklip, -filmklip, -OHP osv. -Henvisning

Uddybning af anslag Anslaget har en meget vigtig funktion i forhold til resten af talen, idet det er her, man præsenterer og iscenesætter sig selv som troværdig person. Selve anslagets formål er at skabe en positiv kontakt til sit publikum og vinde deres sympati og interesse, for det man vil sige. Anslaget skal appellere til publikums følelser.

Uddybning af indledning Indledningen er der, hvor man giver en klar, kortfattet og koncis beskrivelse af sagen, som man selv ser den. Man giver her en orientering om det synspunkt, man siden hen i hoveddelen vil plædere for. Det skal være klart og koncist for ikke at forstyrre den opmærksomme lytning af det følgende.

Uddybning af disposition Dispositionen er der, hvor man beskriver, hvilken opdeling man vil følge i sin tale. En disposition for det sagsforhold som følger i hoveddelen. Kan slås sammen med indledningen.

Uddybning af hoveddel I oplæggets hoveddel opruller man hele sagens argumenter, såvel dem, der taler for, som dem der taler imod. Via logiske ræsonnementer, argumenter og eksempler tilbageviser man eventuelle modstanderes synspunkter. Ved at starte med at påvise sin egen sag, kan man overbevisende tilbagevise modpartens.

Uddybning af afrunding I afrundingen skal man forstærke og gentage de argumenter og konklusioner, man er nået frem til i hoveddelen. Afrundingen skal ligesom anslaget appellere til publikums følelser. Både ordvalg og kropssprog skal tilpasses den enkelte sag, så man hverken under- eller overdriver. Man viser et stort overblik ved at fremhæve sine pointer kortfattet og samtidig fremdrage moralen af dem. Afrundingens formål er at efterlade publikum afklarede og overbeviste om sagens rette sammenhæng.