Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Faglig høring november/december 2008

2 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Baggrund  Dansk kvalitetsmodel på det sociale område vedtaget af Danske Regioner i december 2007  Styres og finansieres af de 5 regioner i fællesskab

3 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Formål  Sikre systematisk dokumentation – synlighed og gennemsigtighed  Kontinuitet og sammenhæng i tilbud på tværs af tilbud og sektorer  Systematisk styrkelse af bruger- og pårørendeinddragelse og -medindflydelse

4 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Formål  Kontinuerlig faglig udvikling og læring i de faglige miljøer  Dokumentation for indsats, resultater og effekt – og muligheder for at sammenligne  Jobtilfredshed, personlige og faglige udviklingsmuligheder og generelt fokus på arbejdsforhold og kompetenceudvikling

5 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kvalitetsmodellens indhold Akkrediteringslignende model Akkreditering er procedure, hvor en ekstern organisation vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre deres opgaver og der gives et afsæt til videre kvalitetsudvikling.

6 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kvalitetsmodellens indhold  Et sæt fælles nationale standarder  Et sæt fælles nationale indikatorer  Nationale retningslinjer og regionale/lokale retningsgivende dokumenter  Selvevalueringsmodel  Fælles nationalt eksternt evalueringssystem til akkrediteringen

7 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Opbygning Handle (trin 4) Undersøge (trin 3) Udføre (trin 2) Planlægge (trin 1)

8 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Proces  Trin 1: Er der udarbejdet retningsgivende dokumenter?  Trin 2: Er de retningsgivende dokumenter kendt og anvendes de i organisationen?  Trin 3: Er de retningsgivende dokumenter implementeret og kvalitetsovervåges de?  Trin 4: Arbejdes der systematisk med kvalitetsudvikling?

9 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Selvevaluering  Ved selvevaluering forstås en systematisk vurdering af det enkelte sociale tilbuds aktiviteter og resultater foretaget af den enkelte enhed selv  Selvevalueringen sker med henblik på at vurdere graden af målopfyldelse for de fastlagte standarder samt at fastlægge initiativer til at fastholde eller forbedre målopfyldelsen  Selvevalueringen foretages årligt

10 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ekstern evaluering  Udefrakommende fagpersoner foretager, sammen med udefrakommende brugere og pårørende, en ekstern evaluering af det enkelte sociale tilbud på de valgte indsatsområder  Den eksterne evaluering foretages hvert 3. år (for 1. generation efter 1½ år)

11 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Den sociale kvalitetsmodel Selvevaluering De organisatoriske temaer: Ledelse Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling De målgruppesspecifikke temaer: Brugerinddragelse Individuelle pædagogiske planer Kommunikation Ekstern vurdering TilbagemeldingOffentliggørelse StandarderEvaluering Rapportering

12 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionernes dokumentations- programmer i kvalitetsmodellen  De sociale indikatorprogrammer - SIP-sikret - SIP-ungepsyk - SIP-handicap (hjerneskade og autisme er i gang)  Bruger- og pårørendeundersøgelserne, herunder projekt om tilfredshedstilkendegivelser fra de kommunikationssvage brugere

13 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionernes pilotprojekter i kvalitetsmodellen  ICF – et klassifikationssystem  Utilsigtede hændelser - fejlmedicinering - overgreb på personale eller brugere - magtanvendelse

14 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Organisering  Styregruppe (socialdirektørkredsen i Danske Regioner)  Koordinationsgruppe (2 repr. fra hver region)  Faglige arbejdsgrupper (ad hoc nedsat)  Organisering i regionerne ________________________________________________  Nationale sekretariat i Center for Kvalitetsudvikling.

15 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Tidsplan  Efterår Standarder udarbejdet og høringsproces gennemføres  Januar Standarderne godkendes af styregruppen  Februar Standarderne udsendes med læsevejledning  Foråret Implementeringsproces; herunder udarbejdelse af retningsgivende dokumenter i regionerne  September Selvevaluering gennemføres  Sommeren Eksterne evaluering gennemføres for 1. generation

Processen vedrørende standardudvikling Hvordan er standarderne blevet til?

Udvikling af standarder De faglige arbejdsgrupper: Personale fra regionale tilbud, fra regionernes administrative niveau samt vidensmiljøer Ni målgrupper fastlagt på forhånd Seks temaområder besluttet på forhånd og beslutning om én standard for hvert temaområde

Udvikling af standarder Standarder udviklet over to workshops Ydelsesspecifikke arbejdsgruppers størrelse afhængige af antallet af tilbud og arbejdsgruppedeltagere her ikke regionale repræsentanter, men deltagere på baggrund af deres faglighed og erfaring Organisatoriske arbejdsgrupper tre repræsentanter per region

Udvikling af standarder 1. workshop: Udvælgelse af fokuspunkt for standarden i overensstemmelse med kriterier om nytte, relevans, ressourcer og målbarhed Udkast til standardordlyd samt formål og anvisninger til retningsgivende dokumenter

Udvikling af standarder Sekretariatet: Bearbejdet standardudkastene fra første workshop i henhold til de fire kriterier og tekniske krav til en standard Sammenfald mellem udkast i ydelsesspecifikke arbejdsgrupper førte til sammenlægning af standardudkast på tværs af målgrupper Sammenfald mellem to organisatoriske standarder og derfor udkast til ny standard

Udvikling af standarder 2. workshop: Rettelser og tilføjelser i.f.t sekretariatets bearbejdede udkast Videre arbejde i ’nye’ ydelsesspecifikke arbejdsgrupper Fælles proces omkring de organisatoriske standarder og udarbejdelse af ny standard for ledelse

Udvikling af standarder Sekretariatet: Standardudkastene fra anden workshop blev bl.a. bearbejdet ud fra arbejdsgruppedeltageres bemærkninger der gav anledning til konsekvensrettelser f.eks. bestemte begreber i forhold til bestemte målgrupper.

Udvikling af standarder Sideløbende med dialogmøderne Standarderne kvalitetssikres juridisk. Videre bearbejdning af referencerne.

Udvikling af standarder - systematik og principper Systematikken og principperne for udviklingsprocessen af standarder for kvalitetsmodellen på det sociale område er følgende:  Eksisterende dansk praksis og kvalitetsprojekter skal, hvor det er relevant, indgå som en del af grundlaget for udviklingen af standarder  Forefindes der evidens, skal det indarbejdes  Gældende lovgivning indarbejdes

Udvikling af standarder - systematik og principper Ved valg af standarder foretages en vægtning og prioritering efter følgende udvælgelseskriterier:  Nytte: standarden skal vedrøre aktiviteter, hvor der foreligger væsentlige forbedringspotentialer, større kvalitetssvigt og/eller stor kvalitetsvariation  Relevans: standarden skal vedrøre størstedelen af målgruppen  Ressourcer: det nødvendige ressourceforbrug (tid og økonomi) til standardudviklingen skal være rimeligt og realistisk  Målbarhed: standarden tilstræbes at være operationelt målbar

Udvikling af standarder - systematik og principper Standarderne er bygget op omkring følgende definition på en standard: En standard er betegnelse for et kvalitetsmål og specifikke krav, der danner grundlag for evaluering af den sociale indsats. En standard formulerer en række konkrete mål og krav til ydelser og aktiviteter.

Udvikling af standarder - gennemgang af en standard 1Standardbetegnelse 2Standard 3Standardens formål 4Målgruppe (ansvarlig for udførelsen) 5Anvendelsesområde 6Opfyldelse af standarden 7Trin 1: Retningsgivende dokumenter 8Trin 2: Implementering 9Trin 3: Kvalitetsovervågning 10Trin 4: Kvalitetsforbedring 11Referencer

Udvikling af standarder - gennemgang af en standard 1.Standardbetegnelse  Beskriver standardens temaområde samt hvilken målgruppe(r) standarden omhandler

Udvikling af standarder - gennemgang af en standard 2.Standard  En standardformulering skal være beskrivende, klart defineret og entydigt beskrevet.  Den skal ikke stille konkrete krav til bestemte løsninger, men den skal være formuleret således, at det kan vurderes, om standarden er opfyldt.  Ligeledes skal den være kvalitativt formuleret, relevant, realistisk og accepteret i forhold til problemstillingen, lovgivning mv.

Udvikling af standarder - gennemgang af en standard 3.Standardens formål  Formålet med standarden formuleres primært med fokus på brugerperspektivet, men også gerne med fokus på personale.

Udvikling af standarder - gennemgang af en standard 4.Målgruppe (ansvarlig for udførelsen)  Hvem har ansvaret for at standarden efterleves? Og hvem involverer det?

Udvikling af standarder - gennemgang af en standard 5.Anvendelsesområde Beskriver, på niveau standarden skal være implementeret og anvendt.

Udvikling af standarder - gennemgang af en standard 6.Opfyldelse af standarden  Her beskrives det ønskede niveau for måling af en standard.

Udvikling af standarder - gennemgang af en standard 7.Trin 1: Retningsgivende dokumenter  Udarbejdelse af tværregionale retningslinjer der beskriver hvorledes man kan arbejde med standarden. Korte, men præcist formulerede sætninger.  Retningslinjerne danner grundlag for udformning af vejledninger, som kan være et virksomhedsgrundlag, politikker, planer eller retningslinjer - alt afhængig af standardens fokusområde.

Udvikling af standarder - gennemgang af en standard 8.Trin 2: Implementering af retningsgivende dokumenter  Retningsgivende dokumenter kendes og følges af personalet.

Udvikling af standarder - gennemgang af en standard 9.Trin 3: Kvalitetsovervågning  De retningsgivende dokumenter er implementeret og kvalitetsovervåges. Som dokumentations- værktøj til dette kan f. eks. benyttes bruger- og pårørendeundersøgelser, diverse SIP- programmer, audit, indberetning til kvalitetsdatabaser, logbøger eller observation mv. Disse dokumentations-værktøjer udvikles af Center for Kvalitetsudvikling. Der måles ikke på dette trin i første generation af kvalitetsmodellen.

Udvikling af standarder - gennemgang af en standard 10. Trin 4: Kvalitetsforbedring  Resultaterne fra trin 3 analyseres og benyttes til kvalitetsforbedringstiltag.

Udvikling af standarder - gennemgang af en standard 11. Referencer  Angiver udvalgte referencer til standarden. Primær lovgivning samt evidens og bedste praksis på området. En standard skal kunne svare på: Hvem, Hvad, Hvor og Hvornår