Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
1
Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Vibeke Krøll Formand Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer Formand for DSKS
2
Al kvalitetsudvikling…..
starter og slutter i klinisk praksis
3
Kvalitetsudvikling Kvalitets- forudsætninger: F.eks personalets
kompetence, Arbejdsgange Kvalitetsmål: Standarder og indikatorer Kvalitetssikring: Hvordan stemmer praksis overens med standarderne?
4
Kvalitetsudvikling Kvalitets- sikring Kvalitetsmål Kvalitets-
forudsætninger Kliniske retningslinjer Kvalitets- vurdering Årsagsanalyse Kvalitets- forbedring
5
Centrale begreber
6
Definition klinisk retningslinje
systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer Ikke kogebogspraksis!
7
Ikke et enten eller!!! ”Standarder” Individuel sygepleje =
Retningslinjer
8
Et både-og!!! Individuel sygepleje ”Standarder”
9
Sammenhæng evidens udfolder sig i….
Klinisk ekspertise Ressourcer Kontekst Evidens Patienten Haynes et al. A model for evidence-based clinical decisions, 1996
10
En klinisk retningslinie er IKKE ét patientforløb
11
Definition patientforløb
Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse. Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet - ofte hos den praktiserende læge - og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet. Referenceprogram: Medtager tillige de organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser
12
En klinisk retningslinie er IKKE ét patientforløb
En klinisk retningslinie understøtter forskellige handlinger i et patientforløb - Dvs. at et patientforløb understøttes af utallige kliniske retningslinier udarbejdet af de faggrupper, der indgår i forløbet
15
Hvorfor kliniske retningslinjer?
16
Reduktion af variationer
Hvorfor kliniske retningslinjer? Reduktion af variationer Forbedret faglig proceskvalitet (diagnostik, behandling, pleje) Forberede kliniske resultater Kilde: Mainz J, Kjærgård J, Knudsen JL. Kliniske retningslinier. Ugeskr Læger 1998.
17
Hvorfor kliniske retningslinjer?
Sikre ensartet diagnostik, behandling og pleje Sikre reduktion af variation Sikre kontinuerlig opdatering af videnskabelig evidens Definere relevante indikatorer til overvågning og feedback Identificere mangler vedrørende klinisk uddannelse og træning og guide nyt personale Påvirke ressourceforbruget i en hensigtsmæssig retning Stimulere til klinisk forskning på områder, hvor der mangler dokumenteret effekt af behandling og pleje Kilde: Kjærgaard J, Nord Hansen M, Mainz J: Kliniske retningslinier i Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet, Munksgaard, 2002
18
Al kvalitetsudvikling…..
starter og slutter i klinisk praksis
19
Da sygeplejersker var involveret i NIP fra starten og da vi erfarede, at vi som sygeplejersker manglede et fælles sprog udkom Klaringsrapporten – etc…….
20
Dokumentation, mål: At patientens behov for sygepleje er systematisk vurderet, planlagt og evalueret, så patienten oplever kvalitet, kontinuitet og sikkerhed i sygeplejen At fremme tværgående kommunikation - og dialog samt At genfinde og genbruge data, så data kan genereres på grupper af patienter Retningslinier for føring og opbevaring af sygeplejejournaler. Arbejdsgruppe om dokumentation af sygepleje, september 2003
21
Dokumentation, mål: At patientens behov for sygepleje er systematisk vurderet, planlagt og evalueret, så patienten oplever kvalitet, kontinuitet og sikkerhed i sygeplejen At fremme tværgående kommunikation - og dialog samt At genfinde og genbruge data, så data kan genereres på grupper af patienter Retningslinier for føring og opbevaring af sygeplejejournaler. Arbejdsgruppe om dokumentation af sygepleje, september 2003
22
Notes on nursing, Florence Nightingale 1859
”Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige eller besynderlige kendsgerninger. Dens formål er at redde liv og øge sundhed og velvære”.
23
For at kunne tale om udvikling og forbedring må man vide, om der reelt er tale om en forbedring
Og det kræver data og måling af kvalitet i en eller anden form.
24
Indhold retningslinje
Titel Arbejdsgruppe Dato og godkendelse Målgruppe Resume Baggrund Formål Metode Anbefalinger: Ud fra den vurderede litteratur opstilles punktformet, logisk opbyggede anbefalinger for klinisk praksis. Anbefalingerne skal være forsynet med evidensstyrke og referencer. Monitorering: Udarbejdede indikatorer og standarder på basis af de centrale anbefalinger samt plan for auditering. Opdatering Referencer Bilag Formkrav
25
Def. af indikator En målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten Andel af patienterne får vurderet ernæringsrisiko inden 24 timer efter indlæggelsen (tæller og nævner) Andel patienter, der får kvalmestillende 1 time før hvert måltid
26
Definition af begrebet standard
Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. En tærskelværdi DSKS og SST, 2003
27
En klinisk retningslinje
Skal omsættes til klinisk praksis Skal dokumenteres i klinisk praksis Skal dokumenteres på en måde der muliggør, at vi genererer data på grupper af patienter Data der indsamles skal opgøres, analyseres og der skal gives feedback Fra det lokale læringsrum til et nationalt læringsrum (Kliniske databaser) Fra et nationalt læringsrum til videreudvikling af kliniske retningslinjer
28
Al kvalitetsudvikling
starter og slutter i klinisk praksis MEN!
29
En klinisk retningslinie er ingenting værd medmindre den tages
i hænderne, dvs. anvendes i pleje og behandling af den enkelte patient
30
Og det er ikke ”lige ud ad landevejen”
Her taler jeg om den IT, der understøtter det kliniske arbejde
31
Kliniske retningslinier er et redskab, der ikke bliver bedre
end dem, der bruger det
32
Tre gensidigt afhængige begreber
Kvalitetsudvikling Kompetenceudvikling Organisationsudvikling LEDELSE
34
Tak for ordet
Lignende præsentationer
