Kvalitetsudvikling og forskningsmæssig forankring

Præsentationer af emnet: "Kvalitetsudvikling og forskningsmæssig forankring"— Præsentationens transcript:

1 Kvalitetsudvikling og forskningsmæssig forankring
Projekt God Praksis Kvalitetsudvikling og forskningsmæssig forankring

2 Projektets baggrund Evalueringsinstituttets rapport, 2003
Huset Mandag Morgen ”Overset ?” Forstandernes vision om evidensbasering og forskningsmæssig forankring af det audiologopædiske område Samfundets megatrends i øvrigt… Kommunalreformen

3 Projektets formål: At sikre borgerne den bedste kvalitet i de tale-hørepædagogiske ydelser på baggrund af evidensinformeret viden og beskrivelse af god praksis med faglig fokus på systematik, dokumentation og evaluering – og synlighed. At lægge op til en løbende forbedring af den audiologopædiske indsats overfor borgeren. At der på landsplan sikres ensartet kvalitet i sammenlignelige tale-hørepædagogiske ydelser At kommunerne kan orientere sig i de tale-hørepædagogiske tilbud og indkøbe ydelser på det bedst informerede grundlag

4 Projektets dele og sammenhæng med praksis
Mødet med borgeren

5 Implementering - evaluering
Retningslinier, vejledninger og kvalitetsstandarder må nødvendigvis sættes ind i en evalueringsmæssig sammenhæng for at give mening Derfor er udvikling af evalueringsmetoder tænkt ind i projektet, men ligger uden for den aktuelle tidsramme → forberedelse af området til akkrediteringsprocesser

6 Evaluering af standarder

7 Projektets mål 2006 Udarbejdelse af retningslinier og kvalitetsstandarder indenfor en række overordnede temaer på det audiologopædiske område – de nationale retningslinjer Opbygning af katalog over specialespecifikke vejledninger og kvalitetsstandarder inden for 5 udvalgte specialer på tale-høreområdet på baggrund af den bedste foreliggende viden Opbygning af katalog over specialespecifikke kvalitetsstandarder inden for de 5 udvalgte specialer Publicering af resultater til ejergruppen/ATHS og andre interessenter

8 Projektets interessenter
Projektets primære målgruppe: borgere der modtager audiologopædiske ydelser Projektets slutbrugere: medarbejdere ved ATHS-institutioner og øvrige tilgrænsende institutioner (f.eks sygehuse Andre: brugerorganisationer, kommuner, universiteter, videnscentre og ministerier

9 Hvad kendetegner projekt God Praksis?
Nationalt projekt – alle institutioner deltager Mange aktører, interessenter og kulturer Opgaven ikke afprøvet før Opgaveusikkerhed – vi ved reelt ikke, hvordan resultatet bliver ” vejen bliver til, mens vi går den” – og forhåbentlig bliver vi klogere imens! Midlertidig projektorganisation – arbejdsgrupper sammensat på tværs af landet skal arbejde inden for en stram deadline

10 vejledninger for god praksis
Formål: at udarbejde vejledninger med anbefalinger, som skal sikre at borgerne tilbydes den bedste kvalitet ud fra det bedste af den tilgængelige viden og erfaring på området (god praksis) Vejledningerne skal skabe en fælles forståelsesramme for hvad god kvalitet er Vejledningerne skal bygge på dokumenteret viden, lærebøger, forskningsresultater, og ekspertkonsensus Vejledningerne skal hjælpe medarbejderne til bedre og systematisk indsats samt dokumentation af resultaterne

11 Kvalitetsstandardens begrebshierarki
Dokumenteret viden – fagspecifik vejledning ↓ Kvalitetsstandard som indeholder: Kvalitetskriterier og Kvalitetsindikatorer

12 Arbejdsgruppens opgaver
Udarbejde en vejledning for god praksis inden for specialet (kun udredningsdelen) Sætte udredning ind i en ICF- ramme Dokumentere anbefalingerne med henvisninger til faglitteratur eller ekspertkonsensus Deadline: 1. maj 2006

13 Mål : Nationale retningslinjer og kvalitetsstandarder Fagspecifikke vejledninger og kvalitetsstandarder på 5 specialeområder Klar til implementering og evaluering