Kold College er en moderne, selvejende uddannelsesinstitution, der har specialiseret sig i uddannelser inden for området fra jord til bord. Skolen udbyder.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Indsæt nyt billede: Format: B25,4 x 19,05 cm Klik på billed-ikonet midt på slidet. Find dit nye billede, højreklik på billedet og placér det bagerst. Hvis.
Læring i bevægelse - hvorfor?
5 IT-didaktiske principper
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Overgangsordninger Praktik- og uddannelsesrådgivningen januar 2013
Erhvervsakademi DANIA
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Undervisningsplanlægning
Et væksthus for børn og voksne
Lærerprofessionen.
Almen studieforberedelse
Menuteori - hvordan man planlægger en menu
Revideret UDDANNELSE 1. JAN 2013
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Produktion og Logistik
AT-EKSAMENSOPGAVEN 2013 februar 2013 / MG & RO. Tidsplan UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres IntrolektionVejledning om valg af emne.
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Uddannelsesmuligheder
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
En buffet af uddannelsesmuligheder
Viden, læring og progression
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Inspiration til reformarbejdet
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Menuteori ved Jesper Rye - hvordan man planlægger en menu til selskab.
Menuteori - hvordan man planlægger en menu
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
Fra sanseindtryk til fagudtryk
EUD reformen Voksensporet. Vad ved hvorfor Vad ved hvordan måske ikke.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Social- og sundhedshjælper retning
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Hvad kan jeg efter 10. klasse ?
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Er det økologisk madordninger ofte sundere? Presenter: Sofie Husby Ph.D student: Chen He Skolemadskonference – fra holdning til handling Strandgårdsskolen,
Bg · Udvikling af MUS 2. Netværksmøde 3. Sept
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Samarbejde og kommunikation på en arbejdsplads
SKABELON.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Praktikvejledertræf d. 28/9, 2015 Ny uddannelsesordning (PAU) Påbegyndelse: Januar 2016.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Hjemkundskab og IT. Den obligatoriske undervisning 1.EvalueringsprojektEvalueringsprojekt 2.TrinmålTrinmål 3.Undervisningsforløb  Kostlære - kostkompasset.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
ET SAMARBEJDSPROJEKT MELLEM GAMMEL ESTRUP – HERREGÅRDMUSEET, PADERUP GYMNASIUM, MUSEET PÅ SØNDERSKOV OG VEJEN GYMNASIUM Partnerfællesskaber på tværs.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Stærkere kobling mellem skole og praktikvirksomhed
Bedømmelse og karakterer
Vidensbaseret praksis i botilbud
Hjælpeskema til bedømmelse i praktikken 2017
Naturfag.
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Grundfagsseminar 9. september 2015 Erhvervsøkonomi og afsætning.
Mundtlig prøve og mindstekrav på matematik B
Talentudvikling SOSU elever.
Velkommen til fagligt samspil
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Bjørn René Hansen, Erik Engel og Rasmus Schou Christensen Styrelsen.
Ændring i praktikmål 6 for SSH
Sundhed I den pædagogisk praksis
Vurdering af realkompetence Hvad er udfordringen. EPALE 9
Præsentationens transcript:

Kold College er en moderne, selvejende uddannelsesinstitution, der har specialiseret sig i uddannelser inden for området fra jord til bord. Skolen udbyder en række forskellige uddannelser og kurser, som kan opdeles i fire hovedområder: Erhvervsuddannelser (levnedsmiddel, jordbrug og mejeri) Naturvidenskabeligt Gymnasium (HTX) Akademiuddannelser (laborant, procesteknolog og serviceøkonom samt professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi) Voksen- og efteruddannelser inden for hele spektret fra jord til bord Kold College

Grundforløb (Mad til mennesker) 242 årselever Hovedforløb (Kok, tjener & bager) 59 årselever AMU-kurser & IV 13 årselever Levnedsmiddel:

Hvordan styrkes sammenhængen mellem praktiklæring og skolelæring?

At skabe grobund for dialog om elevens uddannelse på skolen og i virksomheden. At skabe en ligeværdig samtale mellem skole, virksomhed og elev, hvor referencerammen er den samme. At anskueliggøre uddannelsens kompetencemål for elev og praktiksted. At udvikle et redskab som kan være et omdrejningspunkt for et mere formaliseret samarbejde om de kompetencemål, som er knyttet til elevens ophold på praktiksted. at gøre kompetencemål synlige og operationelle og derved skabe bedre transfer og mere erfaringsbaseret læring mellem skoleophold og praktikophold. Partnerskab som metode

Vigtigt at det var et fysisk redskab, der kunne integreres naturligt i hverdagen på praktikstedet. Hvorfor benytter vi bare ikke elevplan? Skabe fælles sprog, elev, skole, virksomhed til gavn for kontinuiteten mellem skole og virksomhed. Skabe logisk progression mellem kompetencemål på skoleophold og praktikophold (eks. opgavemappen) Øge elevernes ejerskab til kompetencemålene… gennem forståelse! Gensidig anvendelse af de erfaringer eleverne gør sig på såvel skoleophold, som praktikopholdet. Den erfaringsbaserede læring skal gå begge veje. Oftest er det praktikvirksomheden, som inddrages i skoleopholdet. (eks. Konkurrencehold – øget motivation) Formaliserer de erfaringer, som eleverne opnår på skolen og i virksomheden, og gør dem mere operationelle. Vores overvejelser:

”Filosofien for undervisningen på hovedforløbene er, at der lægges vægt på håndværkets akkuratesse samt en helheds – og brancheorienteret undervisning. Dette gøres på differentieret niveau, og med vægt på forskellige faglige hovedområder på de respektive forløb. Herunder inddrages de almene fag, så der etableres en gensidig vekselvirkning mellem de almene og de håndværksmæssige fag.”

HOVEDFORLØB 3 Gennem hele hovedforløb 3 arbejdes der målrettet med de discipliner, der forventes at eleverne skal kunne beherske som faglært kok. Forløbet afsluttes med en eksamen. Med udgangspunkt i den opnåede viden fra hovedforløb 1 og på hovedforløb 2, samt i den mellemliggende praktikperiode arbejdes der på avanceret niveau med de klassiske tilberedningsmetoder i forhold til sæsonen herunder kvalitetsvurdering, korrekt anvendelse og klargøring af råvarer. De klassiske retters smagssammensætning og betydning, for evnen til at sammensætte og videreudvikle retter. Desuden arbejder eleverne med forskellige anretningsformer. I den teoretiske del af undervisningen arbejdes der helhedsorienteret med hele fagområdet. I løbet af hovedforløb 3 afsluttes elevens valgfrie specialefag med en fremlæggelse af projektet. Undervisningsmål i praktik: * Eleven kan selvstændigt udføre kvalitetsvurdering af råvarer, i forhold til gældende lovgivning. * Eleven kan selvstændig udføre kvalitetsvurdering af råvarer i forhold til fagets generelle krav til kvalitet, samt foretage vurdering af råvarens anvendelsesmuligheder i forhold til kvaliteten. * Eleven kan selvstændigt og kritisk vurderer smagskomponenternes betydning for måltidet. * Eleven er i stand til at udvælge, udfører og vurderer en korrekt tilberedningsmetode til en given råvare. * Eleven kan i teams og selvstændigt løse en given opgave herunder udvise kreativitet og bidrage til udviklingen af arbejdet. * Eleven kan selvstændigt vurdere lønsomheden i forhold til en given forretningstype. Beskrivelse: Den praktiske undervisning på hovedforløb 3 tager udgangspunkt i følgende emner: 1. Okse, supper, saucer 2. Lam, kalv, supper, saucer 3. Svin, Fjerkræ, supper saucer 4. Fisk, skaldyr og bløddyr, supper, saucer 5. Desserter Der arbejdes koncentreret med de discipliner, som der er arbejdet med på hovedforløb 1, hovedforløb 2, samt på praktiksted. Der arbejdes med de klassiske tilberedningsmetoder i forhold til sæsonen, herunder kvalitetsvurdering, opbevaring, korrekt anvendelse og klargøring af råvarer. De klassiske retter er udgangspunktet for at opnå kendskab til, smagssammensætning og tydeliggørelse af tilberedningsmetoderne. Eleven får mulighed for at arbejde kreativt med udvikling af det klassiske køkken/retters facetter med udgangspunkt i sæsonens råvarer. Der arbejdes ud fra elevens viden om selvstændigt at kunne komponerer en ret med en harmonisk smagssammensætning og en velvalgt tilberedningsmetode ud fra de givne råvarer. I arbejdet inddrages emner som økonomi, hygiejne samt forbrug og anvendelse af ressourcer i køkkenet.

Undervisningsmål i teori: * Eleven kan kvalitetsvurdere de råvarer, herunder også økologiske råvarer, der forekommer i hotel-, restaurant-, cafeteria-, kantine-, og cafekøkkener, samt sikre en korrekt, rensning, klargøring og tilberedning af råvarerne. * Eleven kan medvirke til indkøb og bestilling af råvarer samt disponere med hensyn til økonomi, forbrug og sæson. * Eleven kan selvstændigt komponere en ret med en harmonisk smagssammensætning og en velvalgt tilberedningsmetode ud fra sæsonens danske råvarer. Beskrivelse: I dette fag arbejdes der primært med teorien, der knytter sig til de praktiske discipliner. De teoretiske emner/fag kombineres, således at der skabes sammenhæng mellem den teoretiske viden eleven har opnået på hovedforløb 1, hovedforløb 2 og den viden/erfaring eleven har fra sit praktiksted. Med udgangspunkt i eksamen, arbejdes der med de kommunikative elementer, der gør eleven i stand til at videreformidle din faglige viden.

Praktikmål for hovedforløbet, specialet kok. Fag: VaremodtagelseFagkategori: PraktikmålNiveau: Uden niveau Nr. Målpind: 1 Eleven kan på rutine niveau kvalitetsvurdere råvare, halv- og helfabrikata ved modtagelsen (2) 2 Eleven kan på rutine niveau foretage bestilling af vare og indkøb samt vurdering af lager og kontrollere, at varen, prisen og kvaliteten svarer til bestillingen (3 & 4) 3 Eleven kan på rutine niveau foretage klargøring, rensning, udskæring samt tilberedning af kød, fisk, fjerkræ, vildt, grøntsager, krydderier og kolonialvarer (3) 4 Eleven kan på rutine niveau efterleve de lovbestemte krav, der gælder for branchen, og her under være i stand til aktivt at deltage i den enkelte virksomhedsegenkontrol (2 & 3) Fag: GrundtilberedningFagkategori: PraktikmålNiveau: Uden niveau Nr. Målpind: 1 Eleven kan på avanceret niveau beherske og anvende grundtilberedningsmetoder herunder, pandestegning, ovnstegning, stegning en cocote, grillstegning, friturestegning, dampning, kogning, braisering, pochering (2 & 3) 2 Eleven kan på avanceret niveau fremstille grundsupper og grundsauce samt variationer heraf, fremstille frokostretter, koldt bord samt desserter (2 & 3) 3 Eleven kan på avanceret niveau selvstændigt klargøre, tilberede, anrette og prissætte retter til virksomheden (3 & 4) 4 Eleven kan på avanceret niveau klargøre, tilberede, anrette og afrydde selskabs- og a la carte menuer samt kunne anvende produktionsoverskud optimalt (2 & 3) 5 Eleven kan på avanceret niveau foretage anretning på tallerken og fad, selskabsanretning, buffet samt "tag selv bord" (2 & 3) 6 Eleven kan på avanceret niveau efter anvisning klargøre, tilberede, anrette og prissætte egnsretter og etniske retter (3 & 4) 7 Eleven kan på avanceret niveau selvstændigt og kreativt videreudvikle retter ud fra grundtilberedningsmetoderne og det "klassiske repertoire" (4) 8 Eleven kan på avanceret niveau planlægge og fordele såvel egen arbejdsgang som samarbejdende gruppers arbejdsgang (3 & 4) 9 Eleven kan på begynder niveau forholde sig til virksomhedens daglige drift, og bidrage til et godt arbejdsmiljø, således fysisk og psykisk nedslidning undgås (2 & 3)

Hovedforløb 3 Avanceret niveau med de klassiske tilberedningsmetoder i forhold til sæsonen herunder: kvalitetsvurdering, korrekt anvendelse og klargøring af råvarer. De klassiske retters smagssammensætning og betydning for evnen til at sammensætte og videreudvikle retter. Hovedforløb 2 Beherskelse af tilberedningsmetoder, naturvidenskabelig forståelse, historisk sammenkædning, begyndende selvstændighed i at sammensætte et måltid, smagsmæssigt og tilberedningsmæssigt. Hovedforløb 1 Grundlæggende tilberedningsmetoder, grundlæggende vilkår for smagssammensætning. Skoleperiodernes overordnet beskrivelse for de enkelte hovedforløb med stigende taksonomi Oversigten viser den overordnet beskrivelse af de enkelte hovedforløbstrin med en beskrivelse af grundindholdet på de enkelte trin. Taksonomien er stigende, efterhånden som eleven arbejder sig frem i uddannelsen.

Taksonomitrappen for den enkelte elev. Lektionsplanerne er bygget op med stigende krav til selvstændighed, beherskelse og kreativitet. Der praktiseres differentieret undervisning med udgangs punkt i den enkelte elev og dennes formåen. Vi skelner mellem 3 niveauer. Trin 3: Analyse og nyfortolkning/skabende. Trin 1 og trin 2 er opfyldt og eleven er i stand til at analysere sin opgave og selvstændigt skabe en nyfortolkning af opgaven, eller udvikle en ny opgave. Trin 2: Variation. Niveauet for trin 2 er for eleven, som behersker trin 1 og som er i stand til at arbejde videre med opgaven i form af variationer af opgaven. Trin 1: Basis/grundlæggende. Niveauet for trin 1 er basis fagkundskab, som er den grundlæggende viden inden for området. Det er det, som alle skal kunne og som er det der skal til, for at kunne opfylde målene for faget.

Eksempel på taksonomitrappen for den enkelte elev. Eksemplet tager udgangspunkt i retten ”Gule ærter”. På trin 1 skal eleven kunne lave f.eks. gule ærter, som en klassisk fremstillet og anrettet gule ærter, hvor de grundtilberedningsmetoder, der knytter sig hertil, beherskes. Nogle elever arbejder videre og varierer gule ærter (trin 2). Det kunne f. eks. være en mere moderne anretningsmetode, den hjemmelavede medister tilsat grundsmagen timian fra gule ærter, eller det kunne være en anden udskæring af grøntsagerne m.m. På trin 3 behersker eleven trin 1 og 2, men eleven analysere nu de gule ærter og noterer sig grundsmagen i gule ærter, og skaber nu en ny ret, som måske slet ikke ligner gule ærter, men når man smager retten får man en klar fornemmelse af, at dette er ”gule ærter”. Eleven arbejder derudover med næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber og inddrager viden fra andre fag.

Dialog også den stærke elev H2 buffet- den uformelle samtale ” Talent arrangementer” Fag konkurrencer Konkurrencehold ”Åben undervisning”

Fremtidens arbejde… Videreudvikling af opgavemappen (Elektronisk, almene fag, opgaver på praktikstedet over flere skoleperioder) Fokus på tjeneruddannelsen (Grundforløb, tjenerplakat samt opgaver) Involvering af praktikstederne i undervisningen på skolen (Dialog om elevens læring) Intensiverer arbejdet om Kold Colleges konkurrencehold Motivation på baggrund af faglig stolthed Styrkelse af erhvervsuddannelserne