Stormøde om skolesammenlægninger på Amager - Gerbrandskolen, 28 Stormøde om skolesammenlægninger på Amager - Gerbrandskolen, 28. september 2010

Program 18:30: Velkomst og præsentation af politikere 18:35: Hvorfor skolesammenlægning på Amager? v. borgmester Anne Vang 19:00: Hvordan tilrettelægges processen – og hvad er vigtigt for at få den til at lykkes? v. administrerende direktør Else Sommer 19:15 – 20:30: Spørgsmål og kommentarer fra salen

Baggrund for mødet Fire formål med mødet: 1. Oplysning om budgetforliget: Få fakta på bordet 2. Hvilke ideer arbejdes der med på Amager? 3. Igangsættelse af lokal proces 4. Spørgsmål og kommentarer

Hvad er indtil nu besluttet? Børne- og Ungdomsudvalget har den 8. september 2010 besluttet, at Dyvekeskolen, Højdevangens Skole, Sundbyøster Skole og Gerbrandskolen lægges sammen til enten to skoler med 5 og 6 spor hver eller en 11 sporet skole med en specialklasserække. I budgetaftalen er aftalt følgende: Forslaget skal erstatte behovet for at afsætte midler til 2 nye skolespor på Amager Forslaget skal tage udgangspunkt i de ideer og visioner, der kommer fra området. Der skal sikres en aktiv dialog mellem skoleledere, skolebestyrelser og forvaltning. Forslaget skal vedtages, så de første ændringer kan træde i kraft ved skolestart 2012. Der tildeles anlægsmidler i den nye struktur til at ombygge skolebygninger for op til 80 mio.kr. Midlerne afsættes i budget 2012.

Baggrund for forslagene i Budget 2011- kapacitet Prognosen for Amager og Amager-skolerne i dag

Løsningsforslag på Amager Der vil komme til at mangle 7 spor på Amager. Vores forslag er: 3 spor i ny Ørestads skole – dækkes midlertidig af igangsatte Ørestadsskole (og der indstilles anlægsmidler i budget 2012 eller 2013) 1 spor udbygges på Peder Lykke skolen (der indstilles anlægsmidler i budget 2012 eller 2013) 1 spor dækkes midlertidigt på Amager Fælled Skole 2 spor indpasses ved sammenlægning og omlægninger på Gerbrand, Højdevang, Dyveke og Sundbyøster

Forslag til sammenlægning og omlægning Vi kan se tre mulige modeller: Skolerne lægges sammen to og to Tre skoler bliver selvstændige basisskoler (børnehaveklasse til sjette). De afleverer børn til en overbygningsskole (syvende til niende). Fire skoler lægger sig sammen og organiserer frit, hvordan klasserne skal placeres mest hensigtsmæssigt.

Model 1: Parvise sammenlægninger Amagerbrogade deler Sundbyøster Dyveke Gerbrand Højdevangen

Parvise sammenlægninger Skolerne kan tilpasses, så indskoling lægges på en matrikel og mellemtrin og udskoling på en anden matrikel. Den ene skolebygning kan indrettes til indskolingen (0. – 3. klassetrin) og den anden til mellemtrin og udskoling (4. – 9. klassetrin) Opfylder behovet for 2 spor

Dyveke – Højdevangen: 7 spor i indskoling (28 klasser), 6 spor i mellemtrin og 5 spor i udskoling (33 klasser) Gerbrand – Sundbyøster: 6 spor i indskoling (24 klasser), 5 spor på mellemtrin og 4 spor i udskoling (27 klasser)

Parvise sammenlægninger Fordele ved model 1: Mindre og derfor mere overskuelig børnegruppe end i den store model Tryghed: Det vil minde mere om situationen i dag end den store model Skolesammenlægninger parvis er prøvet før med succes Kortere afstand i skoledistriktet Klassesammenlægninger kan undgås frem til 2013 Til gengæld er der ikke i samme grad fordelene ved udskolingsmiljøet

Model 2: Indskoling og overbygning Grundskoler på tre matrikler med fokus på indskoling og mellemtrin Overbygning på en matrikel Overbygningsskole 7. – 9. klassetrin 8 spor Grundskoling 0. – 6. klassetrin 4 spor Grundskoling 0. – 6 klassetrin 5 spor Grundskoling 0. – 6. klassetrin 4 spor

Indskoling og overbygning De fire skoler omdannes til 3 grundskoler med 0. – 6. klassetrin, med hvert sit skoledistrikt ved indskrivningen Overbygningsskolen har 7. – 9. klassetrin (grunddistriktet dækker hele området) med fokus på udskoling og ungdomsmiljø. Der foretages ny klassedannelse i 7. klasse – små klassestørrelser undgås og de unge får nye muligheder for nye kammeratskaber.

Indskoling og overbygning På grund af udsivning af elever på skolerne dannes kun 8 - 9 spor på overbygningsskolen. Overbygningsskolen skal have 24 – 27 klasser og klasselokaler Grundskolerne har 4, 4 og 5 spor med henholdsvis 28, 28 og 35 klasser og klasselokaler. Opfylder behovet for 2 spor.

Indskoling og overbygning Fordele ved model 2: Særligt ungdomsmiljø på udskolingsmatriklen. Det er der både faglige og sociale fordele ved. Trygheden ved et særligt indskolingsmiljø I denne model får hver enkelt skoleleder på hver af de fire skoler en relativt lille børnegruppe Ved at flytte klasser kan skolerne undgå klassesammenlægninger frem til 2015. Til gengæld vil der være længere til skole, når man går i 7.-9. klasse – og flere børn vil skulle skifte skole

Model 3: Sammenlægning af fire skoler Dyveke Højdevangen Sundbyøster Gerbrand

Sammenlægning af fire skoler Modellen ligner model 2, men med fælles ledelse. Der indskrives 13 klasser på skolen hvert år fra 2012 og fremefter Ny klassedannelse i 7. klasse (de 13 spor er blevet til 8 spor)

Sammenlægning af fire skoler Fordele ved model 3: Stor fleksibilitet De samme fordele i forhold til indskoling og udskoling som model 2 Integration: Skoleledelsen får mulighed for at sikre en rimelig tosprogsfordeling alle steder Til gengæld er det en meget stor børnegruppe, skolelederen skal være leder for. Der vil være længere til skole for nogle af børnene. Flere børn end i de to andre modeller vil skulle skifte skole

Politiske pejlemærker Følgende skal være opfyldt: De nuværende skolebygninger bevares, men der afsættes midler i budget 2012 til at udnytte dem på en anden måde, således at der kan skabes trygge rammer for de små og udfordringer for de store Det skal være muligt for skolerne og bestyrelserne at bevare de nuværende yngste klasser Specialklassebørnene skal ikke flyttes Børnene skal have mulighed for en sikker færden på deres skolevej (trafikanalyse). Forslagene skal være baseret på inddragelse og lokale input.

Hvordan tilrettelægges processen? v. Administrerende direktør Else Sommer

Formelle milepæle BUU har den 8. september 2010 besluttet, at det konkrete forslag udarbejdes i samarbejde med de fire skoler, der kan give et forslag til organisering af samarbejdet mellem enhederne. Budgetaftalen lægger vægt på en grundig proces med inddragelse af alle lokale interessenter. Der starter en formel høring, når forslaget er besluttet i BR den 14. oktober 2010. Høringen løber frem til årsskiftet. Herefter træffes der politisk beslutning om valg af model. I forbindelse med forhandlingerne om budget 2012 træffes beslutning om udmøntning af midler til ombygning ved sammenlægningerne. Der er reserveret op til 80 mio.kr. De første ændringer træder i kraft i forbindelse med skolestart 2012.

Hvad skal vi være opmærksomme på? At vi får skabt en model, der bedst muligt passer ind i lokalområdet og børnenes nærmiljø At vi skaber store skoler, som stadig skal være tryg og overskuelig for den enkelte elev At der med den nye skolestruktur også kommer en ny forståelse af skolen, så vi ikke bare får dårligere rammer for det samme tilbud og flere elever

Skolesammenlægninger 2007 Hvad er vores erfaringer? I 2007 sammenlagde vi 10 skoler til 5 skoler Der er ingen tilfælde, der er helt magen til dette, fordi der ikke samtidig var det samme stigende behov Men vi ved, at nogle af de vigtigste faktorer for en god sammenlægning er: At lokalområdet spiller aktivt med At der er nogle anlægsmidler til at bygge om At trygheden bevares og der er en god, åben dialog At skoleledelsen spiller en væsentlig rolle At økonomien er i orden

BUF’s planer for lokal involvering Der igangsættes parallelt med de officielle en lang række lokale aktiviteter: Der er allerede afholdt møder med skoleledere og skolebestyrelser. Denne møderække intensiveres Der etableres en arbejdsgruppe med områdechefen og de 4 skoleledere Der igangsættes en række analyser Der etableres en følge- og inspirationsgruppe bestående af forældrebestyrelsesmedlemmer At samarbejdsudvalg involveres og engageres

Spørgsmål til politikere og forvaltning?