Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl

Præsentationer af emnet: "Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl"— Præsentationens transcript:

1 Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl på Engskovskolen afd. Jernløse Bæredygtige skoleafdelinger og børnehuse Større og bedre udskolingsområder

2 HVAD ER EN OMSTILLINGSGRUPPE?
En omstillingsgruppe er med til at finde nye måder at løse opgaverne på, så det både giver gevinst for kvaliteten for borgerne, for trivslen hos medarbejderne og for kommunens økonomi. I omstillingsgrupperne deltager: borgere, virksomheder, eksperter, medarbejdere, politikere og andre interessenter Omstillingsgruppens arbejde er med til at kvalificere det beslutningsgrundlag Byrådet i sidste ende skal tage stilling til.

3 Konkrete forslag og idéer Generelt om debatemnet
Hvad er opgaven Konkrete forslag og idéer Generelt om debatemnet Hvad er fakta

4 Fakta – distrikt - Engskov
Positive samarbejde mellem skoler og institutioner Samarbejde på tværs af matriklerne Arbejder på fælles personale mellem daginstitutionsafdelinger og skoleafdelinger fra juni 15. Fælles administration Godt samarbejdsklima i ledergruppen Indgå i debatten og komme med input til bæredygtighed - udskoling – samarbejder – partnerskaber mellem udskolingsafdelingerne

5 Hvor er vi udfordret? Og hvad er positivt?
Området i Knabstrup bl.a. fordi Bygningsmassen for både skole og institution ikke er tidsvarende Skoleafdelingen har et lille børnetal Men på den positive side: En stor daginstitution – mulige samarbejder – mulig fælles bygningsmasse – eller ! Jernløse Ønsket om større udskolingsafdelinger – men vi er godt på vej mod 3 spor

6 Hvor er vi udfordret? Og hvad er positivt?
Jernløse institutioner Store og i gode bygninger - bæredygtige Undløse Institutionen – bæredygtig Skole ca. 150 elever, mange funktioner på skolen, bygningsmæssigt skal der renoveres på bl.a. vinduer

7 VIGTIGE SPØRGSMÅL I DEBATTEN
Hvordan tiltrækker og fastholder vi flere børn i kommunens skoler og dagtilbud? Hvad er det, der afgør forældrenes valg? Hvad er en god skole og et godt dagtilbud for dig? Nævn to eller tre ting, som kunne gøre din skole eller dagtilbud mere attraktiv? Hvordan kan vi i højere grad profilere vores skoler og dagtilbud? Et af flere tiltag byrådet har iværksat er arbejdet med ”den åbne skole”. Har du i den forbindelse idéer til, hvordan din skole i højere grad kan åbne op for samarbejdet med foreninger, erhvervsliv, frivillige organisationer mv., så eleverne opnår læring og færdigheder på en ny og anderledes måde?

8 Bæredygtige børnehuse og skoler Børnehus og skole flytter sammen
Hvad kan gøre de lokale skoleafdelinger og børnehuse bæredygtige – som alternativ til lukninger? Hvordan kan bygningerne udnyttes bedre? – kan børnehus og skole flytte sammen? Hvordan kan en sammenlægning af skoleafdeling og børnehus være med til at øge børns læring og trivsel? Kan det give faglige udfordringer i de børnehuse og skoleafdelinger, hvor der er få jævnalderen børn? Hvordan kan lokalområdet udvikles, hvis skolen eller børnehuset flytter længere væk? Hvor skal det lokale foreningsliv holde til? Hvordan kan børnene fortsat ha- ve et aktivt fritidsliv? Hvordan kan man skabe fælles- skaber på tværs af større geo- grafiske afstande? Hvilke udfordringer kan det give familierne i lokalområdet? Hvad skal der til for at sikre fort- sat udvikling og vækst i lokalom- rådet?

9 Færre børnehuse og skoleafdelinger
Hvordan skaber vi trivsel, læring, faglighed og inklusion for børn og unge, hvis flere skal være samlet på ét sted? Hvilke muligheder giver større fællesskaber for tryghed, læring, faglighed og inklusion? Hvilke udfordringer giver større fællesskaber for tryghed, læring, faglighed og trivsel? Hvilke hensyn er vigtigst i forhold til børn og forældrene? For eksempel transport, antal børn, fysiske rammer, faglige og sociale netværk

10 Større og bedre udskolingsmiljøer Sammenhæng med ungdomsuddannelserne
Viden om uddannelse og job Hvordan styrkes sammenhængen mellem ungdomsuddannelserne og udskolingen? Hvordan får vi mere sammenhæng mellem arbejdsmarkedet og udskolingen? Hvordan gør vi det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse? Hvad er forældrenes rolle og kan den styrkes? Uddannelsesparathed og nye adgangskrav Hvordan gør vi de unge mere klar og motiverede til deres videre ud- dannelse? Hvordan sikrer vi, at langt flere un- ge end i dag har et fagligt niveau, så de har mulighed for at komme ind på og gennemføre en ungdoms- uddannelse? Hvordan styrker vi elevernes over- gang fra folkeskole til ungdomsud- dannelse?

11 Større udskolinger og attraktive ungemiljøer
Lærings- og ungdomsmiljøer  Hvad er et attraktivt lærings- og ungdomsmiljø for de ældste elever? Hvordan udvikler vi attraktive lærings- og ungdomsmiljøer i Holbæk Kommune? Udskoling i Holbæk by  Skal de ældste elever fra Holbæk by samles på én skole – kun for dem? Hvad er fordele og ulemper ved sådan en ”campusskole” i Holbæk by? Er der nogen af de ældste elever fra ”naboskolerne” i f.eks. Tuse og Vipperød, der også skal tænkes med? Skal UngHolbæks 10. klassecenter ligge sammen med en evt. ”campusskole” eller i tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne? Udskoling udenfor Holbæk by  Hvordan kan vi styrke et attraktivt læringsmiljø for unge på udskolingsafdelinger med 2-4 spor? Er der nogen af de nuværende udskolingsmiljøer, der med fordel kan sammenlægges eller samarbejde mere med andre?

12 Læring og trivsel for alle unge
Læringslyst og fremmøde  Hvordan bevarer vi alle unges læringslyst og motivation? Hvordan gør vi det attraktivt at komme i skole, så vi kan øge frem- mødet? Hvad kan forældre og lokalsamfund gøre? Øget trivsel og læring  Hvordan får vi alle unge til at trives og lære så meget de kan i udskolin- gen? Hvordan giver vi unge med særlige udfordringer bedre mulighed for læring og trivsel? Hvordan giver vi unge med særlige forudsætninger mulighed for læring og trivsel? Hvordan kan frivillige hjælpe de unge i skolen?

13 Flere valgmuligheder Profiler og linjer
Hvilke muligheder kan det give at etablere særlige profillinjer i udskolingen? Skal der laves forsøgsordninger med profillinjer? Hvilke fordele er der ved at bevare det nuværende system uden profillinjer?  Muligheder for alle Skal der oprettes helt nye valgfag som iværksætteri og projektledelse? Kan der laves valgfag på tværs af skoler? Hvilke muligheder kan man give elever med særlige talenter?

14 I grupper – i den store gruppe
Oplysningerne er hængt op Arbejder systematisk med spørgsmålene I 2 grupper Bæredygtighed og udskolinger