Kursus for kursusledere

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Læringsstile og lektier
De næste 3 timer skal I Til gavn for jeres mission - beboerne
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Psykoedukation til unge i OPUS
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Supervision og faglig feedback
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
Dansk med it © Duncker & Ruus DIT-systemet Dansk med it Generel præsentation for studerende Dorthe Duncker og Hanne Ruus Institut for Nordiske Studier.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
Projektlederens rolle(r)
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Program Opfriske de centrale værktøjer i Den motiverende samtale
Lene Tortzen Bager og Tine Wirenfeldt Jensen
Læsegruppel ederen. Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse,
- Hvad kan I forvente som forældre?
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
- Gør jeg det godt nok som leder. - Gør mine ledere det godt nok
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Case-studiets 7 skridt 1.Læs og forstå casen og afklar/tydeliggør ukendte begreber/ord 2.Opstil problemer/begreber som skal studeres 3.Brainstorm for at.
Læring i et vejledningsperspektiv
Vejlederens kommunikation
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Niveauer for læring i organisationen
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
The KaosPilots August Arne Kleven og & friends Opgaven Introduktion til analysen Praktisk gennemførsel - personlig tilbagemelding.
Michael Elbo Ditte-Lene Betina
Handlings- plan x Hvordan kan centralbiblioteket understøtte initiativerne? Bibliotekernes fremtid Værdi for samfundet Tid Handlings- plan x Handlings-
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
KVIST projektet og dets udfordringer Lisbeth N. Hansen, seminarielektor, Kolding pædagogseminarium Susanne Minds, kursusleder, sosu-stv.
Relations kompetencer
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Ka´du klare det? Dialogredskab - Krav i arbejdet HR Arbejdsmiljø, O&P 2015.
Etablering og drift af faciliteter – sammen med frivillige Friluftsrådet V/Julia Bjerre Hunt, Ingerfair.
Mentors rolle og mentoropgaver. En mentor er... …en personlig sparringspartner, der stiller sig selv og sin viden, indsigt og erfaring til rådighed for.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Kurser der virker Akademimøde 26. oktober Hjemmeopgaven: Hvad er det vi vil have ud af kurset TRANSFER.
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Feedback Lægedage 2015.
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Kursus for kursusledere Mål: At tilbyde deltagerne viden og metoder, der kvalificere dem yderligere som kursusledere på lægedagskurserne.

Præsentation Navn Job Erfaring som kursusleder

Pædagogiske udfordringer I har forskellig baggrund (uddannelse, erfaring) I har forskellige kontekster og udfordringer I er forskellige som mennesker I lærer på forskellige måder I har forskellige læringsbehov En verden af muligheder En respektindgydende opgave!

Goddag mand...økseskaft!! Et eksempel: • 24 patienter konsulterede 3 eksperter (læge, sygeplejerske og diætist) • Dette team gav hver patient 7 vigtige råd/anbefalinger Efter konsultationen interviewede man patienterne: • De huskede i gennemsnit 2 (!) råd/anbefalinger • 40 % huskede råd/anbefalinger, som aldrig var givet • 66% sagde: Jeg lærte intet nyt

Spørgsmål Hvad gik der galt? Hvad kan man lære om undervisning af denne historie?

Lærepunkter i udvalg Der blev givet mange informationer, men... Information bliver ikke automatisk til viden Tre eksperter underviste patienterne, men... Undervisning er ikke læring Patienterne hørte mange råd/anbefalinger, men... At høre er ikke at huske

Hvad er I optaget af? Ved bordene: Hvilket spørgsmål/hvilke udfordringer ved. kursusledelse ønsker du at blive klogere på i dag? Alternativt: Hvad finder du det væsentligt at beskæftige dig med i dag? Plenum: Meddelelser fra bordene (fjern gengangere)

De typiske – og kritiske - faser Tilmelding Forberedelse Kursusaktivitet Umiddelbar effekt Effekt på lang sigt

Effekten af undervisning Reaktion (umiddelbare tanker og følelser): Hurramåling Tilført viden/nye færdigheder: Eksamen, prøve, test Ændret adfærd: Observation, rapportering Bedre resultater: Måltal (hard endpoints) (Kilde: Donald Kirkpatrick)

Erfaringer: Det gode kursus Ved bordene: Fortæl – en ad gangen - om et værdi(udbytte)skabende kursus. Identificer de faktorer, der gjorde det værdiskabende. Skriv disse faktorer ned på post it sedler – én faktor pr. seddel Så snart alle har været på, sættes post it sedlerne op i mindmap på flipover, gruppér faktorerne under passende overskrifter. Fernisering: Jeres produkt sættes op – vi andre kan gå rundt og studere.

Det udbytterige kursus Mindmap Overskrift Overskrift Det udbytterige kursus Overskrift Overskrift

Som kursusleder Har du både management funktioner (planlægning, rammer, styring …) og ledelsesfunktioner (processer, relationer, kommunikation…)

Kursus ledelse: FØR Hvad er din idé og din drøm (= visionen) Hvad vil du opnå med dit kursus? (Husk at sætte mål for din indsats – ikke andres) Hvilke værdier skal kendetegne dit kursus (glæde, praksisnært, alsidighed, deltagerinvolvering osv)? Hvilken oplevelse skal deltagerne have? Roller – hvem har hvilke? Afstemme forventninger (KL – UV) Få alt det praktiske på plads (tjekliste) Plan A (drejebog) + Plan B

Drejebog Tid Aktivitet Hvem Materialer

Kursus ledelse: UNDER Skabe klarhed: Formål, mål etc Afstemme forventninger og roller Holde øje/øre Udvise autoritet: Gribe ind (uden overgreb på deltagerne el. underviserne) Være rollemodel Foretage små justeringer Evt. lave time-out Være to skridt foran

Kursus ledelse: Efter Samle op, sende ud (efter hvad der er aftalt). Afslutte de praktiske ting Reflektere: Hvad gik godt? Hvad gik ikke så godt? Hvad overraskede? Hvad har jeg lært om kursusledelse? Hvad gøre anderledes næste gang?

Læring: En heftig cocktail Management (lærer) Metoder (Lærings)Miljø Læring Materiale Mirakler Mennesker (kursisten)

Energidepoter, reparation, udbygning Måltid Fødeindtagelse Proces: Fordøjelse Kompleks Individuel Fuldautomatisk Energidepoter, reparation, udbygning

Input (teori, historier, opgaver …) Et kursus Input (teori, historier, opgaver …) Proces: Læring Kompleks Social IKKE automatisk Ny viden, ny adfærd

Udfordringen ”Teaching is the educational equivalent to white water rafting”

Bermuda-trekanten?! Eksisterende viden, erfaring, anskuelser, holdninger… Viden, metoder, erfaringer etc ’Mødet’ mellem kursist og ’stoffet’ – øv eller flow Følelser vækkes: Balance mellem tryghed og utilpashed Læring eller vægring

Læringens paradox Læring sker i spændingsfeltet mellem At få lov til at være som man er, at blive mødt med interesse og anerkendelse for det, man er. Behovet for at være god nok. At blive konfronteret med hvordan tingene kunne være - at møde gode modeller, idealer, udfordringer. Behovet for at lave sig selv om.

Defensive strategier Kloge-Åge (det er ikke helt rigtigt, det du siger…) Gøre grin med underviseren (åbent/skjult) Forlade festen (’det der er jeg blevet for gammel til’) Opholde sig på sidelinien (ikke for alvor engagere sig i processen) Søge kurser i det man i forvejen er god til Myten om egen selvtilstrækkelighed Osv

Gift for læreprocessen Selvtilstrækkelighed Mindreværd Stress Aktivering af skeletter i skabet (den traumatiske skolegang) Tilstedeværelsen af fordomme (om andre, sig selv) Ikke noget oplevet behov for at lære nyt Utilpashed ved selve læreprocessen (at dumme sig, begå fejl, ’afsløre’ sig, give slip…) Manglende kendskab til egen læringsstil

Nu med læringsstil

Læring involverer følelser At lære nyt indebærer ændring eller ombrydning af noget eksisterende, for eksempel den hidtidige forståelse. Når voksne befinder sig i en læreproces • laver man flere fejl • miste man selvtillid (oplevelsen af at ’kunne’) • famler man mere rundt • det nye føles akavet/besværligt • må man ofte sige farvel til god, velkendt, gammel ’viden’ (ombryde det mentale landkort) Edgar Schein: ”The most difficult aspect of learning is the proces of unlearning”

Læring og følelser…! ”Enhver form for bevidst indlæring kræver viljen til at lide nederlag overfor sin egen selvtillid. Det er derfor små børn, som endnu ikke er sig deres egen selvsikkerhed bevidst, lærer så let. Og derfor at ældre mennesker, især de forfængelige og dem, der føler sig meget betydningsfulde, ikke er i stand til at lære noget som helst” Thomas Szasz

Via Dolorosa Indkapslet viden Fejllæring Det skrøbelige umiddelbare udbytte Det forankrede (adfærd, holdning…) udbytte Glemslens mørke Disciplin - vilje træning - støtte opmærksomhed - feedback

Kursus-ledelse FØR Hvordan mobiliseres deltagernes fokus og nysgerrighed? - spørgsmål til overvejelse - drøfte behov/spørgsmål hjemme i praksis - finde ting frem og medbringe - finde cases - tage billeder/video klip osv med

Kursus-ledelse UNDER Hvordan maksimeres deltagernes læring? - høj deltageraktivitet - formulere egne læringsmål - variation i metoder - logbog/refleksion - det gode læringsmiljø - zonen for nærmeste udvikling - arbejde med det praksisnære og det meningsfulde

Kursus ledelse: UNDER Få en proces (produktive dialoger) i gang Skab tryghed i små grupper Skab udfordring vha. spørgsmål/opgaver Få deltagerne til at involvere sig Beskytte mindretallet Udveksling af færdigsyede meninger er ret uinteressant Stille gode spørgsmål (forundring, udfordring) Hav nogle med hjemmefra

Gode fordøjelses-spørgsmål Hvad hørte du? Hvad var budskaberne? Hvad hæftede du dig især ved? Hvilke tanker satte aktiviteten i gang? Hvilke spørgsmål dukkede op undervejs? Hvad lød bare for mærkeligt?

Story line

Hvad er lært? Spm 1: Hvad er det vigtigste, du har lært om XXX i kurset? Hvad er blevet tydeligere? Hvad har du fået bekræftet? Spm 2: Hvordan kan du bruge det, du har lært? Spm 3: Hvilke barrierer kan der være for at du bruger det, du har lært? Spm 4: Hvad kan du gøre for at minimere disse? Spm 5: Hvad har i særlig grad befordret din læring i dette kursus? Husk at læresætninger er noget nyt, der peger fremad! Dvs en indsigt/viden der kan kvalificere dit arbejde.

Kursus-ledelse EFTER Det, der ikke umiddelbart bruges, glemmes Hvordan understøttes implementering? - SMARTE planer (inkl. barriereanalyse) - reminders - breve til sig selv - stimulere til netværk - opfølgningskursus

Walk and talk Hvad hørte du? Hvad hæftede du dig især ved? Hvilke tanker om kursusledelse satte det i gang? Hvilke spørgsmål affødte det?

”At løse opgaver konstant” Kolbs læringscyklus Hellige ’køer’ Konkret erfaring ”At løse opgaver konstant” Handle, prøve af Reflektere, være eftertænksom Vaner og rutiner ”At studere” Abstrakt begrebsliggørelse