Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolens profil Den lille skole er et trygt og udfordrende læringsmiljø for elever 0 til 9 klasse, hvor den faglige og sociale læring er forankret i en.
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Set i forældreperspektiv
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Digitalisering og medialisering
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Fra integration til inklusion
Lærerprofessionen.
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Værktøjskassen Anvendelsesorienteret undervisning
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Inklusion i Børneinstitution Højme
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
I Mariagerfjord Kommune vil vi frem- me børn og unges muligheder for at få del i de gode jobmuligheder i frem- tiden. Derfor vil vi gøre flere børn og.
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Hvad virker motiverende på dig når du arbejder med projektet ?
- Hvad kan I forvente som forældre?
Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Projekt Læringsmiljøer i Arbejdstilsynet
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Folkeskolereform 2014.
Den inkluderende skole
Det vi skal på dette møde Tale om de nye input til principperne for skole-hjem samarbejde, som I, bestyrelse og elevråd fandt frem til for nogle uger siden.
Akademiuddannelse i Ledelse Februar 2010
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Lærerprofessionen.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Læring, kommunikation og samarbejde
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Efteruddannelse og kompetenceudvikling. Efteruddannelse før reformen Eksterne faglige kurser Kurser for hele faggrupper Skolebaserede kurser Pædagogiske.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Velkommen til Regnbuen Her finder du kort fortalt lidt om institutionen.
At gøre virksomhedens ambitioner synlige
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Sammenhæng mellem indsatsområder på Dagtilbud v/Birgit Lindberg Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
MUS samtale Kære Du indkaldes til den årlige udviklingssamtale.
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
[klik og indsæt kommunenavn]
Strategiske pejlemærker
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”

Kompetenceudvikling Alt pædagogisk personale gennemfører 1 eller flere moduler af uddannelser, der skærper evnen til at reflektere og innovere handlinger i forhold til at alle børn og voksne får mulighed for at lære mest muligt og bidrage efter bedste evne til vores fællesskaber. Kompetenceudviklingen har til formål at styrke landsbyordningens evne til social og faglig inklusion

AKT-vejleder 2: 1 lærer Relationskompetance: 1 BHKLleder, 1 pædagog SFO. 1 pædagog BH, 2 lærere Kreativ læring: 1 leder, 2 lærere, 1 pædagog Skak: 2 lærere Konflikthåndtering: Alle Overgange mellem aktiviteter: Alle Kompetenceudvikling

AKT-vejleder 2: AKT 2 bygger videre på AKT 1, og her vil du videreudvikle kompetencer og muligheder for på et teoretisk grundlag at arbejde med inkluderende praksisidéer til at støtte elever og kolleger arbejde procesorienteret med egne cases og konkrete modeller arbejde med anerkendelse og rummelighed videreudvikle metoder til at inspirere og kvalificere almen undervisningen arbejde med funktioner og organisationsformer i AKT-arbejdet skabe netværk møde et bredt spektrum af stringent praksisværktøj Kompetenceudvikling

Relationskompetance: Helt i tråd med Fin Godrims tanker om at arbejde ressorurce og relationsorienteret udbydes nu nye hold på ICDP uddannelsen. Mange fagpersoner indenfor dagtilbudsområdet er allerede godt i gang med at uddanne sig og uddannelsen henvender sig også til såvel skoler, sundhedsplejen, dagplejen, SFO og PPR. Uddannelsen foregår i Bred Kulturhus og strækker sig over 6 undervisningsdage med 6 timers undervisning fra Der er 2 moduler. Det første har et fokus som hedder "Kend din egen relationskompetence". Modul 2 et fokus der hedder "Kend din kollegas relationskompetence" og går i retning af kollegial sparring og feedback. På uddannelsen arbejdes med oplevelser og eksempler fra egen praksis samt videooptagelser af egen praksis. I uddannelsen er der fokus på omsorgspersonens relationskompetence og sensitivitet i forhold til barnet. Kompetenceudvikling

Kreativ læring: Kreativ Læring er en uddannelse for deltagere, der ønsker at benytte Den Kreative Platform som et didaktisk værktøj eller til understøttelse af pædagogiske principper til skabelse af koncentration, motivation, tryghed og vidensanvendelse i ledelse og læring Have et forskningsbaseret overblik over Den Kreative Platform og kreativitet mere generelt. Kunne styre processer og mestre en række nyskabende metoder til at skabe nytænkning i projekter, teams, organisationer og lignende. Have virksomme metoder til at skabe tryghed, dyb koncentration, intern motivation samt idéudvikling i en gruppe. Kunne afholde effektive møder med kreativ idéudvikling til løsning af konkrete problemstillinger. Mestre at skabe seriøs og legende adfærd i en gruppe. Kunne planlægge et forløb for nytækning for en gruppe eller organisation samt facilitere komplekse processer. Evne at udvikle sit eget kreative potentiale for nytænkning. Diplommodul der tages over 4 uger og giver 5 etc point Kompetenceudvikling Denne uddannelse henvender sig hovedsagelig til personer, der ønsker at benytte Den Kreative Platform til at tilrettelægge og afvikle kreative læreprocesser. Du vil blandt andet lære: En ny didaktisk metode Opleve og lære nye pædagogiske principper Blive udfordret i nye læringsmiljøer

Skoleskak: Den 2-dages skoleskaklærer-uddannelse kræver intet kendskab til skak/skoleskak, men bygger påaktiv deltagelse. Se fx omtalen i ’Folkeskolen’ via Skoleskak.dk/ Uddannelsen indeholder 2-dages efteruddannelse inkl. fuld forplejning og deltagerbevis Formidling af skakregler og pædagogiske metoder Planlægning af undervisningsforløb og alternative aktiviteter Skoleskak som forebyggende specialundervisning og en del af matematik Vejledning i start af skoleskak samt lærermaterialer og coaching Basismaterialer (skakbræt og -brikker) til start af skoleskak for 20 elever Medlemsskab af Dansk Skoleskak det første år (se skoleskak.dk/medlem) Hvorfor skoleskak? Skoleskak styrker elevernes koncentration, hukommelse og selvstændighed, hvilket de kan bruge ide øvrige fag. Skoleskak tilbydes fx efter skoletid, som valgfag, i SFO, indskoling eller matematik og som forebyggende specialundervisning. Se også skoleskak.dk/faellesmaal. Kompetenceudvikling

Konflikthåndtering: Fælles forløb for hele landsbyordningen lokalt Kompetenceudvikling

Overgange mellem aktiviteter: Det er især i overgange mellem aktiviteter, at konflikter og turbulens opstår Lokalt fælles udviklingsforløb, der skal føre frem til, at vi som pædagogisk personale er mere opmærksomme på, hvornår og hvordan det er hensigtsmæssigt at lede børn/elever i overgange mellem aktiviteter, så alle kan trives og blive ved med at være en del af fællesskabet. Kompetenceudvikling

Efter feedback fra personale i forhold til udbyttet af de forskellige kompetenceudviklingsområder, vil det blive vurderet, om en af de ovennævnte uddannelser især gavner landsbyordningen og ”I Assens lykkes alle børn”. Det kunne være ønskeligt, at vi på udvalgte områder arbejder på det samme grundlag, så vi har en fælles referenceramme i forhold til inklusion. Kompetenceudvikling