Oplæg i Væksthus Hovedstaden 28. November 2007 Jacob Holm

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
15 OKTOBER 2012 RETHINK BUSINESS 1 Projekt "Rethink business" handler om at styrke din virksomheds forretning. Det kan være i forhold til indkøb af materialer,
Advertisements

Logistik Mål og strategier
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
- på vej mod et mere innovativt Danmark
Brugerdreven innovation Hvordan kan vi anvende brugernes behov som udgangspunkt for innovation? Og dermed blive mere konkurrencedygtige? Lene Feldthus.
8 Segmentering på producentmarkedet
Nordvestjysk Lederforum 1. november 2012
Globalisering og kompetenceudvikling
Mercantec NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Marketingplanlægning
Mind:lab Patrik Gustavsson Culture Manager. mind:lab Økonomi og Erhvervsministeriets kreative væksthus for afprøvning og udvikling af nye ideer Projekthotel.
Brug en bydel som dit bæredygtige show-room 28. oktober 2010.
Med blik for at bruge markedets, virksomhedernes og samfundets bevægelse - Region Midtjyllands initiativ.
Offentlig-private innovationssamarbejder (OPI)
Innovation C Oplæg til lærersamarbejdet
Byggecentrum Innovation i markedsføringen Middelfart 1. februar 2010.
InnovationsAgenterne Innovationstjek præsenteret af Innovationsagent Kai Ormstrup Jensen DELTA.
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Om feedback og tilbagemeldinger
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
1 Samspillet mellem virksomheder og kompetencecentre.
Innovation – et mindset hos ledere og medarbejdere Tina Lambrecht Danske Fysioterapeuter.
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Dansk produktion i globale værdikæder 14. november, 2013.
Baggrund Mål Fremtidsperspektiver Lidt historie ApEx – Center for anvendt oplevelsesøkonomi – Dansk videncenter for oplevelsesøkonomi.
Open-source software i det offentlige - hvad nu? Christian Lanng Kontorchef, It og Telestyrelsen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Torsdag.
Nynne Akademiet for Talentfulde Unge Historien om en drøm.
Forretningsmodel.
Hvordan får man kunderne rundt i Vidensupermarkedet ?
MedTech Innovation Center – effektiv kommercialisering af innovationer.
Brugerne i centrum for træfsikre løsninger
Fornyelsesfonden - muligheder for offentlig funding
Den anerkendende interviewform
De 10 bud for bedre samspil mellem forskning og erhvervsliv.
Struktur og processer I alle studier af innovationssucceser og fiaskoer er det konstateret, at de største årsager til manglende succes er: 1.Manglende.
VEU-Centrenes rolle i løsning på voksen- og efteruddannelsesområde
Brugerdreven Innovation Brugerdreven innovation eller ”åben innovation” er et for- holdsvis nyt begreb. Et begreb Danmark, som det første land, har sat.
Kap 17 Distribution Kapitel 17.
E-handel og FM Program: Kl Introduktion
Glyngøre / Limfjorden 17. august Værdien af mega-events.
Praktikum med innovativt aspekt.
Thomas Algot Søllested Projektleder, Alexandra Instituttet A/S Innovation & samarbejde 11. oktober 2010.
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Udfordringer på kompetenceområdet v/ Bente Nielsen 1. Næstformand, Region Midtjylland.
1. December 2006KNV-fællesseminar. 1. December 2006KNV-fællesseminar Planlovsystemet 2007 Landsplanlægning Regionale udviklingsplaner Kommuneplaner Vækstfora:
Styrket rammer for erhvervsskolerne som kraftcentre for virksomheder v/ Vicedirektør Anders Hoffmann.
Globalisering, side
Strategi 2011 – x4 edsbjerg er et konsulenthus, der rådgiver og.
Ledelsesudfordringer i kommunerne – nu og i den nære fremtid Oplæg for FTF`s Tænketank om ledelse, d. 6. juni v/ Per B. Christensen, formand for.
Undersøgelsesbaseret naturvidenskabelig undervisning
Tillidsreform SKAL Principper for samarbejdet mellem den danske regering, arbejdsgiverne og de faglige organisationer.
Forretnings innovation ! 1/15 Det overordnede mål er værdiskabelse i virksomheder Metoder til afklaring af hvilke veje der skal følges. Idé og Udviklingshuset.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Fagpilotordningen et jobrettet redskab til unge under 30 år med en erhvervsuddannelse Kontorchef Kirsten Thomsen.
RTI’s innovationsindsats Et innovationskonsortium er: Et samarbejde mellem mindst 2 virksomheder, en forskningsinstitution og en almennyttig rådgivningspart.
Projekt PaRIS Projektgruppemøde d.14.januar 2009 Præsentation af: definition af innovation de foreløbige data fra de kvalitative data Projektleder Mette.
Danmark i en global verden Dansk Industri 28.okt. 15 Danmark i en global verden Seniorchefkonsulent Allan Sørensen.
Sæt medarbejdere, fag og opfindsomhed fri – innovation? LO’s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 25. november 2014 Pia Gjellerup.
Entreprenørskab og Performance Design Seminar om entreprenørskabsundervisning RUC Seminaret afvikles med støtte fra Karlbak og projektet EntreNord.
Oplæg til Hustræf 2011 Inddragelsens niveauer og perspektiver
Hvordan kan vi styrke den danske innovationskultur?
INNO-NORD.
Et digitalt løft af dansk erhvervslivs produktivitet
Vækstforum Hovedstaden
21. Den strategiske plan.
CØ / FOKUSERET VÆRDIKÆDE
Patientens rejse i sundhedssektoren -
20. Strategisk intention.
Overordnet beskrivelse af initiativ Verdensmål-nummer
Præsentationens transcript:

Oplæg i Væksthus Hovedstaden 28. November 2007 Jacob Holm Brugerdreven innovation – muligheder for små og mellemstore virksomheder. Oplæg i Væksthus Hovedstaden 28. November 2007 Jacob Holm

Jacob Holm Her har du mulighed for at præsentere dig selv som administrerende direktør for Fritz Hansen A/S

Jacob Holm - Og præsentere dig selv som formand for bestyrelsen for program for brugerdreven innovation som er udpeget af Økonomi- og Erhvervsministeren. Det er bestyrelsens opgave at: Prioritere og vurdere indkomne ansøgninger Udstikke strategiske indsatsområder for programmet Sikre at programmets effekt evalueres og dokumenteres

Program for brugerdreven innovation Del af Globaliseringsstrategien 100 mio. kr. om året til projekter Formål: Styrke danske virksomheder og offentlige institutioners evne til at innovere med udgangspunkt i brugerens behov. Program for brugerdreven innovation er en del af Globaliseringsaftalens strategi for innovation. Danmark har som det første land i verden lanceret et program for brugerdreven innovation. Programmet skal hjælpe danske virksomheder til at basere deres innovationsproces i de behov og ønsker – erkendte som ikke erkendte – som kunderne og brugerne har. Vi tror på, at hvis vi hjælper danske virksomheder til at blive bedre til det, vil flere af virksomhedernes innovationer blive en markedssucces. Og dermed vil vi være godt på vej til at sikre regeringens mål om, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden.

Hvad er brugerdreven innovation? Metoder til at inddrage brugerne i innovationsprocessen og til at afdække erkendte og ikke-erkendte brugerbehov Handler om at tænke brugernes innovationspotentiale systematisk ind i sin forretningsmodel Brugerdreven innovation er en samle-betegnelse for en række metoder til at inddrage brugerne i innovationsprocessen og til at afdække erkendte og ikke-erkendte brugerbehov. Begrebet dækker således over en anden tilgang en traditionelle kundeundersøgelser og marketing, hvor man fx spørger kunderne om de er tilfredse med et konkret produkt. Brugerdreven innovation er metoder, der afdækker, hvilke løsninger har brugeren brug for nu og i fremtiden – på denne måde kan virksomhederne opnå en viden om brugerne, der tillader at udvikle produkter, der rammer i plet i forhold til brugernes behov, og som konkurrenterne ikke kan tilbyde.

Hvorfor brugerdreven innovation? Svar på globaliserings-udfordringen Danmark kan ikke konkurrere på teknologi alene Innovationssucces handler om mere end teknologi Viden om kundernes behov er afgørende Hvis Danmark fortsat skal kunne opretholde sit høje velstands- og velfærdsniveau i en global økonomi, er danske virksomheders evne til at producere nye og succesfulde produkter, afgørende. Det er danske virksomheder heldigvis allerede gode til, men i fremtiden bliver denne evne endnu vigtigere. DK har – i lighed med andre lande – haft innovationsstrategier og innovationspolitikker i flere år. Men indførelsen af programmet afspejler en stigende erkendelse af, at traditionelle innovationspolitikker med deres stærke fokus på at gøre danske virksomheder gode til at benytte og udvikle nye teknologier, ikke er tilstrækkelige. Danmark kan ikke konkurrere på pris og teknologi alene. Teknologi kan – og bliver kopieret – og kan fremstilles i Asien til langt lavere priser end i Danmark. Vi ved, at 96 % af alle innovationer aldrig bliver en markedssucces. Vi ved også, at det i høj grad er forståelse for brugernes og kundernes behov – og ikke manglende teknologisk viden, der er afgørende for om innovationer bliver en markedssucces.

Brugerdreven innovation i praksis: En dansk SMV- case: Caravell is-frysere Brugerdreven innovation som baggrund for differentiering Caravell hyrede konsulent: 3 mdr. til at udvikle virksomhedens kerne-produkt Lad os tage et eksempel på hvordan en mindre dansk virksomhed har benyttet metoder til brugerdreven innovation i en konkret udviklingsproces. Det tidligere Caravell nu Metalfrio Solutions A/S producerer køle- og frysebokse, bl.a. de firkantede skabe og bokse af forskellig størrelse, hvor kiosker og supermarkeder opbevarer sodavand og is. I foråret 2005 hyrede Caravell designfirmaet Designit til at designe en ny model af en fryser. Designit fik tre måneder til at udvikle en protoype, for fryseren skulle præsenteres på fødevaremessen Anuga i 2005 i Tyskland – en af verdens største fødevaremesser, hvor vigtige nye produkter og koncepter introduceres til branchen.

Hvad gjorde konsulenterne? Kortlagte produktets værdikæde: Hvem var brugere af produktet? Interviewede og observerede brugerne Nye ideer til forbedring af produktet kom frem Et netværk af isfabrikanter, sælgere, speditører og butiksejere udgør den verden en producent af disse uundværlige frysebokse må agere i. Designit tog udgangspunkt i netop dette netværk af interessenter i arbejdet med at finde det rette udtryk til den nye fryser. Netværket er nemlig brugere i lige så høj grad som den forbruger, der køber sin is. Gennem dybdegående interviews med netværket, blandt andet salgschefer, speditører og kioskejere kombineret med fotoresearch i butikker rundt om i Europa kortlagde Designit fryseboksens ”fødekæde” og samlede en stor mængde information om de forskellige parters brug af fryseren. Det kom blandt andet frem, hvordan fryserne ude i butikkerne ofte ikke bliver lukket ordentligt og derfor rimer til, hvilket resulterer i krystalliserede is og højt strømforbrug. I Sydeuropa bugseres fryseren ofte ud på gaden, hvor salget af is foregår – en tung og besværlig opgave, som koster butiksejerne mange kræfter.  Mange kioskejere så det heller ikke som deres opgave at rengøre fryseren. Isproducenterne efterspurgte på deres side en bedre branding af deres is, særligt nye is, som der traditionelt kun er et meget lille spillerum for at præsentere på fryserne.   

Nyt produkt baseret på viden om brugerbehov og -anvendelse af produktet Buede låg gør isen synlig fra børnehøjde Vinkel på lågene gør dem selvlukkende Runde kanter letter rengøring Topmodul tillader isproducenter at promovere nye varer Ændringer af en masse små, men centrale elementer bevirkede, at den nye fryser er blevet yderst vel modtaget. Buede låg gør isene mere synlige fra børnehøjde, en vinkel på lågene gør fryseren selvlukkende, og produktet har derfor et betydeligt lavere strømforbrug Rundede kanter gør rengøring nemmere. Samtidig er fryseren blevet mindre, lettere og monteret med hjul. Et aftageligt panel på toppen øger muligheden for branding.

Brugerdreven innovation: realisering af brugernes innovationspotentiale Processen tog 3 mrd. Gav virksomheden ny viden om, hvad brugerne efterspurgte Produktet blev en succes Virksomheden opkøbt: nu del af Metalfrio Solutions A/S Resultatet af den brugerdreven innovationsproces?: Caravell fik et produkt skabt med udgangspunkt i brugernes behov uden at have afsat anselige beløb på udviklingsbudgettet eller bekostet langstrakte antropologiske undersøgelser. Gennem systematisk afdækning og udnyttelse af viden, der allerede var tilgængelig blandt produktets brugere, fik man værdifuldt input til udviklingen af den nye fryser. Producenten føler samtidig, at den nye succesfulde frysermodel har haft indirekte betydning for det vigtige salg til det store brasilianske selskab Metalfrio Solutions, der har en stærk global position og åbner nye store markeder for fryseren såvel som andre af firmaets produkter.

Hvilke udfordringer for små virksomheder i en global økonomi? Øget konkurrence: Svært at konkurrere på pris Pres for at konkurrere på innovation Indtjeningsmuligheder findes i unikke produkter med værdi for kunderne Nu har vi set et eksempel på hvordan et unik produkt, der rammer i plet i forhold til brugerens ønsker og behov, kan give en virksomheder en afgørende konkurrencefordel. Og som vi har set af eksemplet, er brugerdreven innovation ikke er forbeholdt store virksomheder med store udviklingsbudgetter. Der er flere årsager til, at brugerdreven innovation er vigtig og relevant også for mindre virksomheder. Først og fremmest kan man sige, at globaliseringen og den øgede konkurrence på mange måder stiller små virksomheder overfor de samme vilkår som de større virksomheder. Pres på produktionsomkostningerne fra billige producenter i østen tvinger også mindre virksomheder til at differentiere sig, med henblik på stadig at kunne tage en rentabel pris for sine produkter. Dette kræver at de mindre virksomheder formår at innovere – at skabe nye produkter og løsninger til kunderne, der tillader en relativt højere pris. Viden om brugerbehov er således også - i allerhøjeste grad - afgørende for mindre virksomheder.

Hvilke muligheder for små virksomheder i en global økonomi? Nye distributionskanaler ændrer konkurrencevilkår Små virksomheders produkter får adgang til store markeder En mindre virksomhed med det rette produkt har således stort indtjeningspotentiale Viden om brugerbehov afgørende for at realisere dette potentiale Dernæst kan man sige, at den globaliserede markedsstruktur også åbner nye muligheder for små virksomheder, efterhånden som kommunikations- og distributionskanaler (fx internettet) udbredes. Den lille virksomhed har således en voksende potentiel kundekreds. Den SMV, der evner at afkode, hvad denne kundekreds efterspørger, kan i det globale marked tjene rigtig mange penge. I USA er der allerede virksomheder med et par dusin ansatte, der omsætter for hundredvis af millioner dollars. Det er en reel mulighed, der åbner sig for små og mellemstore virksomheder. Muligheden for at indfri de løfter globaliseringen tilbyder, afhænger snævert af at kunne differentiere sig fra sine konkurrenter og tilbyde unikke produkter. Større viden om kunde- og brugerbehov er derfor afgørende for at kunne realisere de muligheder, der åbnes for mindre virksomheder.

BDI – afdækning af behov indenfor ”livsstil”. 12 midtjyllandske SMV’er og en brancheforening har modtaget støtte fra programmet Møbelproducenter og virksomheder i tekstilbranchen Virksomhederne opererer på et marked med stor konkurrence og ønsker at forbedre deres innovationsevne. Lad mig så komme med to eksempler på to projekter, vi har støttet under program for brugerdreven innovation og som har fokus på SMV’ernes. Udviklingscenter for Møbler og Træ vil i samarbejde med TEKO Danmark igangsætte et projekt, der samler 12 små og mellemstore virksomheder fra Region Midtjylland i en indsats for at udbrede kendskabet til brugerdreven innovation på baggrund af en konkret afdækning af brugerbehov. De udvalgte virksomheder udvikler til dagligt produkter, der konkurrerer på pris og teknologisk indhold. Virksomhederne er dog i stigende grad bevidste om, at dette ikke længere er tilstrækkeligt. De deltagende virksomheder ønsker at opnå viden om og erfaring med nye metoder i innovationsarbejdet, som kan resultere i udviklingen af unikke produkter og services.

Projektets formål og metoder Virksomhederne skal i samarbejde med konsulenter og forskere afdække behov indenfor ”livsstil” Udvikle viden om hvilke metoder til brugerdreven innovation, der passer til SMV’ernes behov Ideer til nye og bredere produkter De 12 deltagende virksomheder findes inden for træ- og møbelindustrien og tekstil- og beklædningsbranchen. Fællesnævneren for disse virksomheder er, at de producerer, hvad man kan kalde ”livsstilsprodukter”. Projektet igangsætter en række analyser, hvor virksomhederne, i samarbejde med eksterne specialister, forskere og konsulenter, skal afdække nye brugerbehov inden for livsstilsprodukter. Analyserne foretages ved hjælp af en række metoder til afdækning af brugerbehov, herunder etnografiske og antropologiske metoder samt lead user metoden. Forventningen er, at afdækningen af brugerbehov inden for livsstil kan give de deltagende virksomheder nye ideer til unikke produkter, måske endda produkter, der kombinerer muligheder og input fra begge brancher.

Dansk Erhverv – brugerdreven innovation i mindre handels- og servicevirksomheder Brugerdrevne innovationsforløb i 10 mindre handels- og servicevirksomheder Afprøver design og brugerdreven innovation som metoder til at udvikle virksomhedernes produkter & forretningsmodel Sprede viden om brugerdreven innovation i mindre virksomheder Dansk Erhverv og Danske Designere er gået sammen med en lang række handels-, service- og designvirksomheder om at gennemføre et projekt, der vil styrke den strategiske innovationsevne i servicesektoren og designvirksomhedernes kompetencer til at skabe innovation i serviceydelser. Projektet gennemfører innovations- og kompetenceudviklingsforløb i 10 handels- og servicevirksomheder. I hvert forløb deltager en handels- og servicevirksomhed, et designbureau, kunder, brugere, forskere, innovationscoaches og antropologer. På baggrund af forsøgene udvikles en model for brugerdreven innovation baseret på strategisk design. Målet for projektet er, at der i hver af de 10 deltagende virksomheder udvikles nye koncepter og ydelser, der efterfølgende kan inspirere andre virksomheder. Virksomhederne er fx SpejderSport, Zealand Care A/S, Bahne.

Her er hjemmesiden: www.brugerdreveninnovation.dk Her finder I information om programmet, gode cases, projekter som vi tidligere har støttet – og ikke mindst information om hvordan man søger, og hvilke kriterier ansøgningerne skal leve op til. Har I spørgsmål om ansøgningsprocedurer, er I velkomne til at kontakte sekretariatet for program for brugerdreven innovation i Erhvervs- og Byggestyrelsen – kontaktoplysninger findes på hjemmesiden.

Tak for nu! www.brugerdreveninnovation.dk Jeg håber at gense nogen af jer som ansøgere i konkrete projekter om brugerdreven innovation.