Offentlig-private innovationssamarbejder (OPI)

Præsentationer af emnet: "Offentlig-private innovationssamarbejder (OPI)"— Præsentationens transcript:

1 Offentlig-private innovationssamarbejder (OPI)
Analysechef Morten Hvidberg Erhvervs- og Byggestyrelsen

2 Store fordele for offentlige og private
Offentlige institutioners fordele Øget brugertilfredshed og øget kvalitet i serviceydelser Større medarbejdertilfredshed Effektivisering af arbejdsgange og bedre ressourceforbrug Privates fordele Udvikling af nye produkter med globalt eksportpotentiale For store virksomheder – adgang til viden og testning For små virksomheder - salg til det offentlige OPI kan skabe fordele for både offentlige og private parter: Analysen har vist, at der både er velfærdsmæssige og erhvervsmæssige gevinster ved OPI. Den velfærdsmæssige værdi: Tilfredshed for brugerne af de offentlige serviceydelser. For den offentlige sektor peger analysen på, at der i casene er blevet skabt øget livskvalitet for brugerne. Medarbejderne oplever større arbejdsglæde. Organisatoriske forbedringer gennem effektivisering af arbejdsgange. Innovationskultur: skabelsen af en innovationskultur i de offentlige organisationer. Erfaring med fælles udviklingsprojekter Den erhvervsmæssige værdi: Konkret produktudvikling, salg og eksport. Iværksætteri og vækst Forretningsudvikling inden for eksisterende eller nye områder Erfaringer med et bestemt område (fx ældreområdet) og teknologi. Private virksomheder har opnået indsigt i den offentlige sektor og har testet teknologier på fx ældreområdet, som det er tilfældet i ”Elder Tech” i Århus Kommune. Skabelse af netværk mellem private virksomheder og ind i den offentlige sektor (og dermed større forståelse af sektoren og ift. salg og udvikling) Fordele ved OPI: Kobling af kompetencer fra offentlige og private: For at udvikle den offentlige sektor er det afgørende, at viden og ekspertise fra både den private og den offentlige sektor bringes i spil. Fordelen ved offentlig-privat innovationssamarbejde er, at virksomheders viden om nye teknologier og forretningsmuligheder kombineres med offentlige medarbejderes viden og indsigt i fx patienters og plejehjemsbeboeres behov. Et stort erhvervsmæssigt potentiale: Velfærdsudfordringerne i Danmark og resten af verden gør også, at OPI-samarbejder har også et stort erhvervsmæssigt potentiale. På en række markeder vil der i de kommende år være en stigende efterspørgsel efter nye løsninger. Det gælder særligt sundhedsområdet og klimaområdet. Modernisering og vækst: Med et stærkt offentlig-privat innovationssamarbejde kan vi både modernisere den offentlige sektor og skabe vækst i erhvervslivet, fx inden for velfærdsteknologi og klimaløsninger. Derfor står offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) højt på dagsordenen.

3 Mange vil det, få gør det Erhvervs- og Byggestyrelsen undersøgte i 2008 virksomhedernes innovationsindsats 64% af virksomhederne vurderer, at innovationssamarbejde med offentlige aktører kan være en stor drivkraft for udviklingen af nye produkter, ydelser og forretningsområder 2% af virksomhederne indgår i innovationssamarbejde med offentlige aktører Som vi har set er der altså gode grunde til at finde nye løsninger og opdyrke nye markeder for danske virksomheder på områder som sundhed og klima. Det er markeder i vækst, men også områder, hvor det offentlige besidder en stor viden og erfaring, som kan videreudvikles i samarbejde med privates ekspertise. Samtidig er disse markeder kendetegnet ved en stor og stigende offentlig efterspørgsel, hvilket kan være med til at sikre leverancer til disse markeder. I EBST kunne vi se, at der ude i landet eksisterede projekter, hvor offentlige og private gik sammen om at udvikle nye løsninger i høj grad på sundhedsområdet, men også inden for klima. I EBST har vi undersøgt virksomhedernes innovationsindsats og hvordan de innoverer (som vist på grafen): Stor interesse fra virksomheder: Vi har i løbet af 2008 lavet en række undersøgelser af, hvad virksomhederne vurderer, er vigtigt for at de kan innovere, og hvordan de rent faktisk udvikler deres nye løsninger og produkter. Undersøgelserne viste, at 64 pct. af de adspurgte virksomheder mener, at et samarbejde med offentlige institutioner kan give et vigtigt input til deres innovation. Ikke overraskende gælder det særligt indenfor de områder, hvor den offentlige sektor traditionelt har monopol på opgavevaretagelsen. Fx Sundhedssektoren, miljøbeskyttelse, affaldshåndtering og infrastruktur. Men lavt aktivitetsniveau : Det vi også kunne se, er at kun 2 pct. af danske virksomheder har udviklet konkrete løsninger i samarbejde med den offentlige sektor (altså den del af den offentlige sektor som ikke er videninstitutioner). Der er med andre ord også langt fra virkelighed til indfrielse af det ønske om øget samarbejde , som de private virksomheder har. Vi kunne altså se et stort potentiale, men også et lavt aktivitetsniveau for samarbejdsformen. Vores undersøgelse viste også, at der er en række områder, som virksomhederne anser for interessante i forhold til at igangsætte OPI-samarbejder. Undersøgelsen viste specifikt at 32 pct. af danske virksomheder peger på videregående uddannelse og forskning, 32 % på miljøbeskyttelse m.v., 24 pct. på anlæg af infrastruktur og 24% på grund- og ungdomsuddannelser, 23 pct. på sundhedsvæsenet og 10 pct. på ældreplejen som områder med potentiale for OPI. Kilde: Innovationsundersøgelse foretaget af TNS Gallup for Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008

4 Fakta fra Erhvervs- og Byggestyrelsens analyse af OPI
Analyse af potentialer og barrierer for OPI Flest cases i sundhedssektoren Ofte tilfældigt igangsat Drevet igennem af ildsjæle –ofte en frontmedarbejder Fokus på brugerbehov EBST’s ”Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation”: I efteråret 2008 igangsatte EBST en analyse af OPI: baggrund for denne analyse var, at vi i Erhvervs og Byggestyrelsen i gennem de sidste par år i stigende grad, er begyndt at støde på en ny type af offentlige-private samarbejde om udvikling af helt nye løsninger. Det så vi blandt andet i flere meget perspektivrige projekter under BDI programmet. Et af de eksempler skal vi høre mere om i dag – ” Det gode ældreliv” , men der er flere af sådanne initiativer, som vi syntes var virkeligt interessante. Den regionale indsats: Når vi så os omkring i landskabet, gik det så op for os, at andre, især regionerne også var begyndt at interessere sig for denne nye samarbejdsform. Ideen om at fremme et gensidigt udviklingssamarbejde mellem private virksomheder og offentlige institutioner var således også begyndt at ”boble” frem ude i regionerne. Region Midtjylland har igangsat en OPI-pulje (5 mio. kr.) som skal støtte innovationssamarbejder mellem offentlige og private. Region Nordjylland og Region Syddanmark har fokus på OPI i deres erhvervsudviklingsstrategier Innovation Center Copenhagen (Samarbejder med Væksthus Hovedstaden, har fået støtte gennem Program for Brugerdreven innovation). Centeret støtter processen omkring offentlig-private innovationspartnerskaber i kommunerne. Findings fra analysen: Flest cases i sundhedssektoren og på hospitaler: De fleste innovationspartnerskaber mellem offentlige og private parter findes i sundhedssektoren og ude på hospitalerne, hvor der i gennem flere år har været tradition for samarbejde med private om forskning og udvikling. Samtidig peges der i casene ”Moderne Sengestuer”, ”Det Interaktive Hospital” og ”KOL-Kufferten” på at motivationen fra sygehusenes side var ønsket om at frigøre ressourcer til pleje. Mere eller mindre tilfældigt igangsat: Ingen systematik i, hvordan projekterne igangsættes. OPI-projekterne er overvejende ikke udløbere af en innovationsstrategi eller en bestemt plan for innovation, men mere en reaktion på en konkret problemstilling. Frontmedarbejderen spiller central rolle: OPI-projekterne igangsættes typisk enten ”nedefra” som følge af en frontmedarbejders initiativ. Frontmedarbejderne oplever problemer i deres daglige arbejde, som de ønsker at løse. De er motiveret af ”faglig stolthed”, hvor medarbejderen ønsker at skabe bedre kvalitet for borgerne og bedre arbejdsforhold og skabe en interessant arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere fastholdes. Drevet igennem af ildsjæle: Ildsjælene har en stor betydning for gennemførelse af den vellykkede innovationsproces. Fokus på brugerbehov: Brugernes behov kommer i fokus, når private inddrages i innovationsprocessen. Innovationsprocessen i de analyserede cases forløber som en brugerdreven innovationsproces, hvor brugerne systematisk inddrages i hele udviklingsforløbet.

5 Analysens definition af OPI
Gensidigt udviklings- samarbejde, hvor man er partnere og ikke leverandør / kunde Ikke kontraktbaseret Samarbejde om at udvikle løsninger, der ikke er kendt på forhånd Udgangspunkt i konkrete brugerbehov og ofte inddragelse af brugere i udviklingsprocessen Kontrakt Forskellen til OPS: Offentlig-privat innovationssamarbejde adskiller sig fra andre former for offentlig-privat samarbejde ved, at relation ikke er et aftager/leverandør-forhold. Deltagerne er derimod udviklingspartnere, som sammen udforsker nye innovative løsninger på definerede problemer. Det kan fx være for få sengepladser på hospitalerne. Nyt Fænomen: Offentlig-private innovationspartnerskaber er samtidig et nyt fænomen, som ikke kan sættes på fast model. Ingen fast model: Innovationspartnerskaber er ikke organiseret eller initieret efter en fastlagt form. En typisk innovationsproces kan forløbe som vist i modellen, hvor parterne indgår i et tæt og gensidigt samarbejde fra idefasen til udviklingen af den endelige løsning. Samarbejdet fokuserer på nytænkning og udvikling. Ikke et aftager/leverandør-forhold: Relationen mellem parterne betragtes ikke som et aftager/leverandør-forhold. Problemet er kendt på forhånd, men parterne udvikler i fællesskab i løbet af processen en løsning. Der opstilles således ikke en kendt løsning ved samarbejdets begyndelse, som samarbejdet skal nå ved afslutningen. Systematisk inddragelse af brugerne er ligeledes centralt i innovationspartnerskaberne. Centralt i alle de cases, som er gennemgået i analysen, og i de cases I vil blive præsenteret for i dag er den systematiske inddragelse af brugerne fra start til slut i processen netop et gennemgående træk.

6 KOL-kuffert - telemedicinsk løsning til lungepatienter
Kufferten kan bringe patient og læge i forbindelse med hinanden gennem live video Udstyret i kufferten sætter lægen i stand til at følge patientens aktuelle lungefunktion og iltmætning For små virksomheder er partnerskabet et middel til salg til det offentlige Båret af ildsjæle Nyt produkt med internationalt potentiale Bedre behandling af lungepatienter Eksempel 1: KOL-Kuffert (casebeskrivelse vedlagt i baggrundsnotat). KOL-kufferten er et eksempel på, at der er forskel på store og små virksomheders motivation for deltagelse: Små virksomheder er fokuserede på, at der igennem OPI-projekter udvikles et produkt, der kan afsættes til den offentlige part, det er udviklingen af en patientkuffert til lungepatienter et eksempel på. Ved udviklingen af KOL-kufferten er der både skabt bedre service for patienterne og skabt et kommercialiserbart produkt. Kufferten benyttes på Fyn, hvor man også og der har været interesse for KOL-kufferten giver gevinster: Der er gennemført 975 behandlinger med kufferten. Efter at have brugt kufferten føler 89% af brugerne føler sig mere trygge efter udskrivelse. 94% af brugerne anbefaler, at andre i samme situation tilbydes samme løsning. Det vurderes, at der kan opnås væsentlige besparelser i form af reduktion af antallet af indlæggelser af KOL-patienter (overlæge Michael Hansen-Nord peger selv på færre sengedage om året alene i Region Syddanmark). Normalt bliver pct. af kol-patienterne genindlagt inden for fire uger efter udskrivning. Blandt patienterne, der fik en kol-kuffert hjem, var det mindre end 10 pct. Samarbejdet har været ude for barrierer: Kompetenceforskydning ifm. implementering. Brugen af KOL-kufferten har forskudt faggrænser fx mellem læger og sygeplejersker. Ved patienternes samtale med hospitalet ved hjælp af kufferten sidder der ofte sygeplejersker i stedet for læger og tager i mod opkaldet. Krævede en del kommunikation med medarbejderne. Forskel på tidshorisont mellem private og offentlige beslutningsprocesser – godkendelse af sundhedsprodukter tager lang tid.

7 Chromaviso Samarbejde mellem OUH og den private virksomhed Chromaviso
Behov for bedre lys under operationer Test af prototype blandt brugerne Kommercialiseret nationalt og internationalt Behov for bedre lys på operationsstuer: Odense Universitetshospital tog i 2004 initiativ til at forbedre belysningen på operationsstuer. Med de daværende traditionelle løsninger var det ikke muligt at justere lyset til forskellige typer operationer og faggrupper. Dette medførte dårlige arbejdsforhold, som i værste fald kunne resultere i fejl. Kontakt til virksomheder for at få nye løsninger: Hospitalet tog derfor kontakt til virksomheder, som arbejdede med belysning til offentlige institutioner. Udgangspunkt i brugernes behov: Sammen udviklede man en prototype, der afgiver forskelligt lys under operationer alt efter medarbejdernes og patienternes behov. Fx skal anæstesilægen have et specielt lys, der gør det let at se, om patientens ansigtsfarve ændrer sig. Kommercialiseret af Chromaviso: Prototypen blev videreudviklet og markedsført af Chromaviso, der er en spin-off iværksættervirksomhed af projektet. I dag er løsningen solgt til over 50 hospitaler, nationalt såvel som internationalt.

8 Tankstationer til brintbiler
Cleantech-partnerskab mellem A/S Dansk Shell og H2 Logic A/S Infrastruktur af tankstationer til brintbiler Cleantech-partnerskab om udviklingen af tankstationer til brintbiler: A/S Dansk Shell og brintudviklingsvirksomheden H2 Logic A/S har indgået et cleantech partnerskab om udvikling af brintstationer. Aftalen er en del af Erhvervs- og Byggestyrelsens initiativ ”Cleantech Partnerskab” mellem store og små virksomheder. Partnerskabet mellem Shell og H2 Logic skal sikre udviklingen af tankstationer til brintbiler. Det sker bl.a. på baggrund af, at de store internationale bilproducenter og energiselskaber for to uger siden meddelte, at brintbiler vil være klar til salg til forbrugerne i løbet af de kommende år – og at der samtidig vil blive arbejdet på at opbygge et netværk af europæiske tankstationer med udgangspunkt i Tyskland. H2 Logic blev etableret i 2003 og er siden blevet en af verdens førende udviklere af brændselsceller til køretøjer og brintstationer. Mere end 10 brintstationer er blevet opstillet af H2 Logic i Danmark, bl.a. til brug for brint drevne gaffeltrucks i virksomheder og brintbiler i Vestjylland. De danske aktiviteter sker som en del af samarbejdet Scandinavian Hydrogen Highway Partnership hvor Norge, Danmark og Sverige samarbejder omkring etablering af et netværk af brintstationer i Skandinavien.

9 Erhvervsklimastrategien
Forpligtende partnerskaber Cleantech-iværksættere Forretningsdrevet klimaansvar Grøn Alliance Flere af initiativerne i Erhvervsklimastrategien kan kun føres ud i livet i forpligtende partnerskab med videninstitutioner, erhvervsliv og organisationer. Det gælder særligt initiativer vedrørende cleantech-iværksættere, forretningsdrevet klimaansvar og erhvervssamarbejdet Grøn Alliance. Cleantech-partnerskaber: Forretningsdrevet klimaansvar: Regeringen nedsatte på anbefaling af Erhvervsklimapanelet i april 2008 fire strategiske partnerskaber for henholdsvis investorer, detailhandel, søfart og byggeri. Formålet med partnerskaberne var at sørge for bedst mulig inddragelse af erhvervslivet, organisationer og NGO’er i udarbejdelsen af initiativer, der kan styrke virksomhedernes bidrag til at reducere udledningen af drivhusgasser. Partnerskaberne for investorer og detailhandel blev nedsat for at styrke investorernes og forbrugernes indsigt i virksomhedernes håndtering af klimaudfordringerne på henholdsvis virksomheds- og produktniveau, så interaktionen mellem investorer, forbrugere og virksomheder kunne styrkes. Partnerskaberne inden for byggeri og søfart blev nedsat pga. den meget betydelige CO2-udledning, der stammer fra bygninger og fra søfarten. Grøn Alliance: Erhvervssamarbejdet Grøn Alliance skal bygge videre på Klimakonsortiet, et offentligt-privat partnerskab, som er stiftet op til COP15 for at styrket kendskabet til danske virksomheder og videninstitutioners kompetencer og produkter på klima- og energiområdet. Grøn Alliance vil fokusere på tre områder: 1) 1. Styrket innovation på klimaområdet Udvikling af nye løsninger. Grøn Alliance vil kunne understøtte etablering af innovations-partnerskaber mellem erhvervet, videninstitutioner, potentielle brugere og repræsentanter fra offentlige institutioner med konkret faglig og teknisk viden om området. Partnerskaberne kan have fokus på nye perspektivrige satsningsområder der kan findes i krydsfeltet mellem eksisterende styrkepositioner på klimaområdet. 2) Branding af danske klimaløsninger Branding af klimaløsninger efter FN’s klimakonference. Denne del af indsatsen under Grøn Alliance vil naturligvis skulle bygge videre på Klimakonsortiets og Udenrigsministeriets igangværende brandingindsats. Partnerskabet kan bidrage til at styrke udlandets kendskab til danske klimakompetencer 3) Eksport af danske klimaløsninger Udvikling og eksportforberedelse af danske helhedsløsninger. Det er i dag en udfordring for danske virksomheder, at der på eksportmarkeder ofte efterspørges helhedsløsninger – eller ”systemløsninger”. Gennem etablering af strategiske partnerskaber om danske helhedsløsninger inden for Grøn Alliance vil erhverv og videninstitutioner kunne samtænke, tilpasse og videreudvikle eksisterende klimaløsninger, således at de kan sælges som helhedsløsninger.

10 Det succesfulde partnerskab
Gensidig tillid og risikovillighed mellem de private og offentlige parter Ildsjæle på tværs af sektorer med beslutningskompetence Åben dialog og kommunikation Adskillelse af innovation fra drift Ledelsesmæssig opbakning på tværs af sektorer Hvad kan vi så pege på i forhold til at etablere det succesfulde innovationspartnerskab mellem offentlige og private. Følgende elementer er identificeret på tværs af casene som afgørende for at skabe et succesfuldt innovationssamarbejde: Gensidig tillid og risikovillighed mellem de private og offentlige parter. Især offentlige parter kan være hjulpet af at indstille organisationen på, at innovationsprocesser kan kræve, at man ikke er sikre på resultaterne, og at man dermed må løbe en risiko. Ildsjæle på tværs af sektorer med beslutningskompetence. Innovationsprojekter kan strande på langsommelige beslutningsgange, som et resultat af manglende uddelegering af beslutningskompetence. Her kan i højere grad fokuseres på værktøjer til innovationsledelse. Ledelsesmæssig opbakning på tværs af sektorer. Der er brug for, at innovationsprocesser får klar ledelsesmæssig opbakning, der strækker sig på tværs af sektorer. Åben dialog og kommunikation. Parterne skal være parate til videndeling, og skal samtidig være indstillede på, at det kræver respekt for hinandens forskelligheder. Adskillelse af innovation fra drift. Det kan være en hjælp, hvis ressourcer afsættes specifikt til innovation, og organisationen i højere grad fokuserer på udvikling.

11 Centrale erhvervspolitiske initiativer
Fonden til investering i arbejdskraftsbesparende teknologi (ABT-fonden) Erhvervspakken for små og mellemstore virksomheder Under udarbejdelse: OPS-strategi Den virksomhedsrettede innovationsstrategi OPS-strategien: Forventes færdig inden udgangen af 2009: For at gøre strategien og de medfølgende initiativforslag konkrete og praktisk anvendelige har arbejdet med strategien fokuseret på fem opgaveområder, som analyseres med henblik på at belyse udfordringer, drivkræfter, barrierer for OPS. De fem opgaveområder er: o Drift- og vedligehold af bygninger o Beskæftigelse o Forebyggelse på sundhedsområdet o Plejeboliger på ældreområdet o Energioptimering (ESCO) De fem områder er blevet udvalgt efter dialog med KL, Danske Regioner og erhvervsorganisationerne. Derudover har Danmarks Vækstråd diskuteret, hvilke opgaveområder, der har særligt potentiale for OPS. Strategien vil både indeholde tværgående initiativer, som har generel relevans for brugen af OPS. Endvidere vil strategien indeholde sektorspecifikke initiativer inden for de fem opgaveområder.

12 Tak for opmærksomheden