- på vej mod et mere innovativt Danmark

Præsentationer af emnet: "- på vej mod et mere innovativt Danmark"— Præsentationens transcript:

1 - på vej mod et mere innovativt Danmark
v./Specialkonsulent Carsten Pingel Erhvervs- og Byggestyrelsen

2 Den globale udfordring
Hurtigere udvikling af ny teknologi – også i Asien Hurtigere og billigere kommunikation og transport Markedsøkonomiens indtog i Asien og Østeuropa Liberalisering af handel og finansstrømme

3 Baggrunden for program for brugerdreven innovation
Globaliseringsstrategien – optimale rammer for vækst og velstand i fremtiden Hvordan sikre at Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence? Styrkelse af innovationen i danske virksomheder

4 Investeringer i forskning og udviklingsaktiviteter er ikke alt

5 ..men innovationsaktiviteter betaler sig
Andelen af virksomheder, der har haft innovationsaktiviteter, er en anden indikator for innovation. Figuren viser sammenhængen mellem BNP per indbygger og andelen af virksomheder, der har haft innovationsaktiviteter. Innovationsaktiviteter indbefatter produktinnovation (det som måles gennem FoU-udgifter) samt andre former for innovation, fx marketings- og procesinnovation. Samlet indikerer de to figurer, at der er en sammenhæng mellem innovation og vækst. Det er interessant at bemærke, at undersøgelser viser, at af de 1000 virksomheder, der bruger flest midler på R&D, er de 94 virksomheder, som får mest ud af deres innovation målt i profit, samtidig de virksomheder, der bruger relativt mindst på R&D. De virksomheder der innoverer bedst, udmærker sig, ikke med de penge de bruger, men på deres evner til idéudvikling, projektudvælgelse, udvikling og kommercialisering. Flere angiver fokus på brugerne som et strategisk fokusområde i innovationsprocessen. (Kilde: Booz Allen Hamilton: Smart Spenders. The Global Innovation 1000, by Barry, 2006 Jaruzelski, Kenvin Dehoff, Rakesh Bordia – fra koncernprojektets interne arbejdspapir) NB: Figuren er ny og lavet af koncernprojektteamet. AH har godkendt, at figuren er retvisende. Da en del af beregningerne baserer sig på CIS-tal (kun europæiske tal), er det ikke alle lande fra FoU figuren der er med her.

6 …og fokus på kunderne betaler sig
Hvad er dette ”andet” så? Vi ved meget lidt om sammenhængen mellem innovation og vækst men i øjeblikket sætter vi mange ressourcer ind på at komme dette nærmere. Men noget af det vi ved er, at de virksomheder, der har fokus på kunderne, har en højere produktivitet end andre virksomheder. Kilde: Vækstredegørelsen 2005

7 Hvorfor er brugerne en central kilde til innovation
Øget konkurrence på teknologi – hvordan kan Danmark differentiere sig? Virksomhedernes produktcyklus bliver stadig kortere på et marked, hvor forbrugernes krav og behov er nye og hele tiden skifter Viden om brugerne er et af fundamenterne for at skabe unikke produkter og ydelser, der dækker forbrugernes krav og behov (større træfsikkerhed i innovationsarbejdet) Samtidig er der øget konkurrence på det teknologiske felt. Kina og Indien uddanner nu op mod ingeniører om året – langt flere end USA. Kina og Indien er mål for 5-10 % af alle grænseoverskridende investeringer i verden og den årlige vækst i den kinesiske forskingsindsats er to-cifret. Hvor kan Danmark differentiere sig? Udenlandske eksperter har peget på at, Danmark med sin højtkvalificerede arbejdskraft, høje omstillingsevne og flade organisationsstruktur har en unik mulighed for at opbygge viden om kunder og markeder via øget kendskab og inddragelse af kunder og brugerne. På et globalt marked har virksomhederne mindre tid som ”ene-leverandør” af et nyt produkt. Virksomhedernes produktcyklus bliver stadig kortere. Derfor må virksomhederne innovere med lynets hast. Viden om kunder og brugere er et af fundamenterne for at skabe unikke produkter eller ydelser. Det er blandt andet derfor, den danske regering har valgt at satse på brugerdreven innovation som ét element på vejen mod succesfulde innovationer, der skaber vækst.

8 Regeringens program for brugerdreven innovation
Et initiativ i regeringens globaliseringsstrategi Programmet skal styrke innovationen i både virksomheder og offentlige institutioner En årlig ramme på 100 mio. kr. til konkrete projekter om brugerdreven innovation Sekretariat i Erhvervs- og Byggestyrelsen Programbestyrelse med 12 medlemmer

9 Programbestyrelsen Adm. direktør Jacob Holm (formand), Fritz Hansen
Koncerndirektør for Markets & Products Mads Nipper, LEGO Adm. direktør Lisbet Thyge Frandsen, BDO ScanRevision Adm. direktør Lars Gundorph, Willis Arkitekt Dorte Mandrup-Poulsen, Dorte Mandrup Arkitekter Hospitalsdirektør Jens Otto S. Jeppesen, Odense Universitetshospital Rektor Anne Kirah, 180º academy Direktør Jane Wickmann, Teknologisk Institut Fællestillidsmand Jørgen Bjergskov Nielsen, NKT Cables Afdelingschef Annemette Digmann, Region Midtjylland Formand Lars Nørby Johansen, Danmarks Vækstråd Formand Lars Mikkelgaard-Jensen, Rådet for Teknologi og Innovation

10 Hvad er brugerdreven innovation?
Systematisk tilgang til udvikling af nye produkter, serviceydelser mv., der bygger på udforskning eller inddragelse af brugernes liv, identitet, praksis og behov, herunder ikke-erkendte behov ”Brugerne” skal forstås meget bredt. Kan fx både være forbrugere, kunder, medarbejdere, virksomheder, leverandører, borgere m.fl. Den fulde definition i bekendtgørelsen er : ”Ved brugerdreven innovation forstås en systematisk tilgang til udvikling af nye produkter, serviceydelser, processer, organisationsformer mv. der bygger op udforskning eller inddragelse af brugernes liv, identitet, praksis eller behov, herunder ikke erkendte behov, som forventes senere at komme til udtryk som efterspørgsel fra større brugersegmenter. Ved brugere forstås bredt forbrugere, kunder, virksomheder, samarbejdspartnere, leverandører eller borgere. Ved udforskning og inddragelse forstås eksempelvis observation, samtale eller brugernes aktive deltagelse i løbet af hele innovationsprocessen. ”

11 Programmets tre indsatsområder
Regional indsats Ansøgning kan kun indgives fra et regionalt vækstforum Strategisk indsats Særlige erhvervsmæssige kompetencer, samfundsproblemer med markedspotentiale og velfærdsområder Andre perspektivrige områder

12 De første temaområder - strategisk indsats
Ældre og funktionshæmmede Oplevelser Folkesundhed og -sygdomme Digitalisering og indlejret teknologi (tværgående emne)

13 Hvad er målet? Danmark skal være blandt de mest innovative lande i verden
Øget vækst i de deltagende virksomheder Øget brugertilfredshed og/eller øget effektivitet i offentlige institutioner Udvikling af nye produkter, serviceydelser og koncepter Styrkelse af medarbejdernes forudsætninger for at tage del i innovationsarbejdet

14 Hvad gives der tilskud til?
Der gives tilskud til projekter, der fremmer brugerdreven innovation i Danmark – både i den private og den offentlige sektor Der lægges vægt på, at projekter undersøger brugernes behov på nye måder Projekterne skal generere læring udover projektets deltagerkreds Projekterne skal så vidt muligt give en målbar effekt Bullet 2: At det ikke handler om traditionelle fokusgrupper – man skal gøre noget andet og mere end man plejer Bullet 3: Programmet skal skabe unik viden om bdi i Danmark og projekterne skal derfor for at opnå tilskud generere viden, der kan formidles til og anvendes af andre. Bullet 4: Det er et succeskriterium, at programmet skaber blivende resultater. Derfor er det også op til de enkelte projekter, at bidrage med konkrete og målbare resultater. Vi vil fra EBST’s side også indsamles data om udviklingen i den enkelte virksomhed, herunder baseline og identifikation af kilderne til innovation (via de europæiske CIS-målinger).

15 Tildelingskriterier Udgangspunkt i brugernes behov Høj nyhedsværdi
Målbar effekt Anvendelighed for andre Formidling af resultater til en bredere kreds Additionalitet Samarbejde

16 Målgrupper Alle kan som udgangspunkt søge under programmet
Tilskud ydes ikke til enkeltpersoner eller ikke-moms-registrerede virksomheder Forsknings- og uddannelsesinstitutioner kan kun opnå tilskud, hvis de samarbejder med andre Der gives kun tilskud på minimum ,- kr.

17 Tilskudsberettigede omkostninger
Overvejende lønomkostninger Og i mindre grad: Andre omkostninger, fx: Køb af relevant ekstern bistand Nødvendige rejseomkostninger Indirekte fællesudgifter Kan maksimalt udgøre 20 pct. af projektets direkte lønomkostninger

18 Projekttyper, eksempler
Udvikling og afprøvning af et nyt værktøj eller en metode til at anvende brugerdreven innovation i praksis Uddannelses- eller kompetenceudviklingsprojekt, fx for branche eller medarbejder gruppe Opbygning af netværk mellem forskellige aktører, fx virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner mv.

19 Eksempler på projekter der får støtte
Ældre og funktionshæmmede: udvikling af et attraktivt sidde- og hvilemøbel med brugerbehov og design for øje Oplevelser: udvikling af fremtidens idræts- og legelandskaber med fokus på bevægelser og samspil med borgere Sidde- og hvilemøbel Projektet handler om at udforske og afprøve en systematisk brugerdreven innovationsproces i udviklingen af et sidde/hvilemøbel, som er baseret på ældre og funktionshæmmedes behov. Udviklingen af et sådant møbel sker, for at møblet skal være så attraktivt, at også andre end ældre og funktionshæmmede, vil bruge møblet. der vil i projektet blive inddraget en lang række forskellige brugere og deres behov, for derigennem at skabe et både funktionelt og æstetisk kombi-møbel, der imødeser fremtidens krav til boliginventar. Projektet lægger op til en lang indledende brugerdreven undersøgelsesfase, hvor brugernes behov bliver grundigt belyst, inden den egentlige designfase påbegyndes. Projektet involverer en bred gruppe af interessenter lige fra videnscentre, producenter, designere, kommunikationsfolk til specialister indenfor brugerinddragelse i udviklingsprocessen af et sådant møbel. Idræts- og legelandskaber Projektforslaget "Fremtidens Idræts- og Legelandskaber" dækker over et konsortium af 13 aktører, der har et fælles ønske om at få befolkningen til at bevæge sig mere. Projektet vil via etableringen af 3 testplatforme på 3 forskellige geografiske lokaliteter (Ørestad, Odense og Gerlev) forsøge at afdække, hvilke drivkræfter der får borgere til at bevæge sig og oversætte disse nye resultater til nye løsninger. Dette sker ved at afprøve et bredt udvalg af brugerdrevne metoder til at afkode bevægelsesdrivkræfterne og i samspil med borgere dermed udvikle fremtidens idræts- og legelandskaber. Projektet stiler efter at indsamle en større og mere indgående viden om, hvad der motivere danskere til at bevæge sig mere for derigennem forhåbentlig at kunne sætte mere målrettet ind for få bevægelsesaktiviteter øget. Endelig er det projektets mere langsigtede målsætning, igennem projektforløbet at skabe nye innovative produkter og services (fysiske som virtuelle), der får os til at bevæge os mere.

20 Eksempler på projekter der får støtte
Folkesundhed og –sygdomme: udvikling af sundhedsydelser til kronikere ved at inddrage end-users (diabetikere) og lead-users (eksperter på området) Digitalisering og indlejret teknologi: udvikling af metodik til at inddrage brugerne i forbindelse med design og projektering af byggeri Sundhedsydelser til kronikere Projektet har til formål at afprøve og gennemføre brugerdreven innovation som metode til udvikling af sundhedsydelser til kronikere, dog med fokus på diabetikere. Målet er at støtte kronikere/diabetikere i deres egenomsorg og hverdag ved hjælp af brugerorienterede digitale løsninger. Projektet organiseres som et dynamisk samspil mellem end-users, som er 12 personer (bl.a. børn) med diabetes og deres familier, og lead-users, som er førende eksperter fra patientforeninger, regioner, forskningsinstitutioner og sundhedsindustrien. Diabetikerne og deres familier deltager i innovationsprocessen, som bl.a. involverer besøg i deres hjem og deltagelse i eksperimenter og workshops. Eksperterne mødes to gange årligt i et brugerforum og laver dels egne innovationer og diskuterer dels end-user innovationer. Brugerinddragelse i byggeriet Projektets fokus er at gå nye digital veje for at forbedre brugerinddragelse i byggebranchen. Der udvikles i projektet en generel metodik for, hvorledes IKT-teknologier såsom Skype, Messenger, Second Life, Weblogs, Wiki's o.lign. ’sociale communities’, kan bruges mere hensigtsmæssigt. Metodikken (kaldet Virtual Innovation in Construction) udvikles med henblik på at forbedre mulighederne og kendskabet til at formulere, opsamle og tilgængeliggøre slutbrugers kendte og ikke-erkendte behov i forbindelse med design og projektering af bygninger. Ved anvendelse af metodikken er det målet, at man kommer tættere på slutbrugeren og dennes behov, ved at udvikle og forbedre brugen af IKT-teknologi. Derved bliver det både lettere og mere effektivt for bygningsdesignere, at indgå i en aktiv dialog med slutbrugeren i den kreative designfase af en bygning. Metodikken vil blive testet om anvendt i de to samarbejdspartneres egne byggeprojekter af nye domiciler. Sålededes vil afprøvningen af metodikken blive meget grundig, inden projektets resultater mangfoldiggøres.

21 Eksempler på projekter der får støtte
Andre perspektivrige områder: udvikling og test af en ny metode til at afdække ikke-erkendte kundebehov med fokus på undersøgelser i to virksomheder og mulighederne for at kombinere denne metode med andre metoder Ny metode til brugerdreven innovation Projektet har følgende mål og indhold: 1) At anvende en i Danmark relativt ukendt metode til kortlægning af 'desired outcomes' i 2 virksomheder samt at anskueliggøre synergimulighederne mellem forskellige metoder til brugerdreven innovation ved at koble 'desired outcomes' metoden med to øvrige metoder. 2) At udvikle en integreret forståelse for syv forskellige metoder til brugerdreven innovation, hvor fokus i det integrerede metodeapparat vil være på at gøre det muligt for virksomheder at: 1) vælge de rette metoder til afdækning af ikke-erkendte kundebehov, 2) forstå succeskriterierne i anvendelsen af disse metoder samt 3) kombinere og derved forædle metoderne på kreativ vis. 3) At formidle og udbrede opnåede erkendelser og erfaringer dels i initiativets eget netværk af store virksomheder og dels i erhvervslivet som helhed gennem foredrag, seminarer og åbne kurser såvel som praktiske artikler og et særligt website med fokus på: 1) spredning af viden om 'desired outcomes' og om mulighederne ved at kombinere denne metode med antropologiske metoder.

22 Den gode ansøgning God forståelse af brugerdreven innovation:
Udvikler, afprøver og formidler nye metoder til at afdække brugerbehov Inddrager brugerne aktivt i innovationsprocessen Gennemarbejdet ansøgning: Forholder sig aktivt til samtlige tildelingskriterier Udfyldt ansøgningsskema og budgetskema korrekt

23

24 Program for brugerdreven innovation V
Program for brugerdreven innovation V. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé Kbh. Ø tlf Ordet gives videre til