It-understøttede samarbejdsplatforme Læring gennem autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard, lektor, ph.d. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Præsentation og plan Jeppe Bundsgaard, lektor i kommunikative kompetencer –Forsker i kompetencer i videns- og netværkssamfundet –Forsker og deltager i udvikling af læremidler der understøtter progressive pædagogikker Indhold –Faglighed! –Hvad gør et læremiddel? –Hvorfor er lærebogssystemer en succes? –Eksempler på undervisningsplatforme, der understøtter projektarbejdsformer og simulerede praksisfællesskaber

Faglighed!? Hvilke læremidler har vi brug for? –Det afhænger af hvilke typer faglige mål vi vil nå Faglighed som var det mursten? –Først støber vi læsning og bygger fundamentet, så stavning, så skrivning, så litteraturlæsning … Faglighed støtter udvikling af kompetencer til at håndtere udfordringer

Hvad er udfordringerne Assessment & Teaching of 21 st Century Skills (ATC21S.org) –Cisco, Intel & Microsoft. University of Melbourne. –Arbejdsgrupper af internationalt anerkendte uddannelsesforskere It transformerer arbejde og betydningen af sociale relationer Decentraliseret beslutningstagning, informationsdeling, teamwork, innovation

Hvilke skills? ”Hence, new standards for what students should be able to do must replace the basic skills and knowledge expectations of the past”

Ten skills Ways of thinking –Creativity and innovation –Critical thinking, problem solving, decision making –Learning to learn, Metacognition Ways of working –Communication –Collaboration (teamwork) Tools for working –Information literacy –ICT literacy

Og de tre sidste... Living in the world –Citizenship – local and global –Life and career –Personal & social responsibility – including cultural awareness and competence

Hvad indebærer et læremiddel? Det indebærer et syn på: –Hvad læring er/hvordan det sker –Hvad der skal læres (viden, kundskaber/kompetencer) –Hvordan deltagerne skal agere Elevroller og relationer Lærerroller og relationer Aktiviteter Rumorganisering Processer

Hvad gør et lærermiddel? Formidler et indhold –På et niveau/i en progression –Med et fagsyn –I en form (billeder/tekst/lyd/aktiviteter osv.) Tilrettelægger (struktur i indhold, taxonomi) Organiserer –Lægger op til/skaber relationer –Lægger op til processer –Understøtter processer

”Traditionelt” lærebogssystem Alle spørgsmål er besvaret: –Hvad skal jeg gøre –Hvad skal jeg få eleverne til at gøre (eller hvad får systemet eleverne til at gøre) –Indholdet er ”certificeret”, progressionen er sikret –Kontrol af elevernes forståelse er sikret (opgaver) –Giver læreren overblik og kontrol –”Jeg kan være tryg”.

Elever – og andre mennesker Elever vil –opleve agency dvs. tillid fra læreren og andre til at de kan deltage hensigtsmæssigt og oplevelse af at deres identitet udfoldes, –meningsfuldhed, –produktorienterethed og –engagerende situationer hvad der blandt andet kommer i stand når man kommunikerer med nogen der er interesserede i hvad man har at sige, og som vil indgå i en diskussion af det

Workflow Interaktionssekvenser –Lærerstyret lærerbestemt indhold Lærer fremlægger dagens tekst Lærer kontrollerer forståelse (IRF) Elever arbejder med stoffet gennem opgaver Lærer styrer elevfremlæggelse (kontrol). –Lærerstyret dialog Lærer lægger op til dialog gennem spørgsmål Lærer orkestrerer dialog med autentiske spørgsmål, optag, høj værdsætning osv. Elever deltager med erfaringer, synspunkter, argumenter osv.

Workflow – når det er komplekst Projektarbejde –Introduktion (lærer på klassen) –Idegenerering (elever og lærer på klassen) –Problemformulering (i grupper) –Research (individuelt og i grupper) –Tilrettelæggelse af stof (individuelt og i grupper) –Præsentation på papir/planche/hjemmeside osv. (klasse) –Fremlæggelse (elever på klassen) –Evaluering (individuelt og i grupper) –Indimellem: Faglige foredrag (læreren på klassen)

Spørgsmål til projektarbejde Hvordan organiseres komplekse processer? (kaos!) –Relationer –Struktur i arbejdet –Tidsforløb Hvordan læres projektarbejde? Hvordan sikres fagligt indhold? Hvordan formidles fagligt indhold?

Udfordring Lærebogssystemerne fungerer godt! –De reducerer kompleksiteten i praksis –Skaber tryghed: Vi når det vi skal (gør vi?) Men: –De fremmer ikke de mere komplekse kompetencer –De er … kedelige? –Det er skolsk kommunikation –Det er abstrakt faglighed der definerer progressionen

Hvilken vej kan man gå?

Hvad var problemet? o Traditionel undervisning Jeg gider ikke!  Motivation Hvad skal jeg bruge det til?  Meningsfuldhed Hvordan skal jeg bruge det?  Transfer Jeg har glemt hvad jeg lærte i går!  Permanens

Løsning: Praksisfælleskaber? o En gruppe individer deltager i en fælles aktivitet, mens de o løbende skaber deres fælles identitet gennem o at indgå i og bidrage til deres fællesskabs praksis og derved o udvikler de et fælles repertoire Jean Lave and Etienne Wenger

Hvorfor praksisfællesskaber? o Mange væsentlige kompetencer kan læres i praksis Det letter transfer & permanens Meningsfuldhed er iboende i praksis o Det fremmer pluralistisk tænkning at man lærer at ”tænke som” læger, journalister, arkitekter osv.

Men… Praksisfællesskaber giver udfordringer for undervisningen o Der er ingen eksperter til at lede novicerne o Praksis kan let være for svær… o Repertoiret i praksisfællesskabet står ikke nødvendigvis til rådighed o Praksisfællesskabets mål er ikke nødvendigvis overensstemmende med skolens mål.

Hertil kommer Projektarbejdets udfordringer o Faglighed  Drukner let i produktmålet Kaos  Lærerens tid går med organisering At få alle med  De svage og de dovne dukker sig Struktur på arbejdet  Hvad skal jeg nu gøre?

Løsningen? PracSIP o Praksis- o Stilladserende o Interaktiv o Platform

PracSIP Praksis-Stilladserende Interaktiv Platform o Stilladserer Organiserer samarbejde Strukturerer processen Stiller relevante redskaber fra det delte repertoire til rådighed for deltagerne o Gør praksisfællesskabet relevant for skolen ved at Fokusere på de aspekter af praksisfællesskabet som aktualiserer relevante kompetencer Understøtte faglige kompetencer o Reducerer kompleksiteten i praksis

Ekstra Bladet Redaktionen Elever producerer avis online Avisen trykkes i 1000 eksemplarer Gratis

Elevernes arbejde struktureres Faser fra profil over planlægning, research, foto, fokus og skrivning til Layout og Deadline

Kaos håndteres o Organisering af arbejdet fra start til slut Eleverne opretter artikler … fordeler opgaver … sætter deadlines … o Eleverne ved hvad de skal o Læreren har overblikket o Læreren kan sætte ind hvor der er behov.

Og så var der det der med fagligheden… o Udfordringen for læreren: At få faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det. At kunne gennemskue hvad der er faglighed i At kende alle de faglige aspekter

Faglige loops i projektarbejde Karsten Schnack 2000 Interaktive assistenter

Faglighed: Interaktive assistenter o Tager udgangspunkt i en konkret opgave som eleven har o Leder eleven gennem arbejdsgangen eller erkendelsen o Computeren strukturerer – eleven tænker o Computeren sidder ikke med alle svarene – de er ikke ”multiple choice”

Interaktive assistenter II o Computeren stiller nogle gennemtænkte spørgsmål, så eleven tænker videre o Computeren integrerer elevens respons i den videre proces o Præsenterer faglige begreber og metoder undervejs – integreret

Assistentrapport

En oversigt over svar på de vigtigste spørgsmål Kan vises til og diskuteres med læreren Kan fungere som rettesnor ifht. opgaven fx som interviewguide, disposition til artikelskrivningen osv.

Mere end 40 Interaktive assistenter Eleverne bruger dem på mange måder –Fx til at få et førstehåndsindtryk af systemet –Som inspiration –Når de har brug for hjælp… Læreren kan med fordel sætte sig ind i de interaktive assistenter (”bladre”) –så hun kan udpege nogle som alle skal igennem –og nogle som er særlig velegnede til nogle, men ikke til andre De gemte assistent-rapporter ligger i resurse-boksen til senere brug – og så lærere og redaktionsmedlemmer kan følge med i arbejdet

Den nye lærerrolle Eleverne –er aktive og i gang over hele skolen og udenfor –arbejder på hvert sit projekt/delprojekt –møder fagligt udfordrende opgaver – men uden nødvendigvis selv at opdage at de er fagligt udfordrende Lærerne er –vidensleder, –organisator, –faglig sparringspartner, –den med nogenlunde overblik

Fagligt samarbejde organiseret

Struktur på skriveprocessen Artiklerne er inddelt i deleelementer (rubrik, underrubrik, brødtekst, faktaboks osv.) Når en artikel er skrevet, markeres den som klar til respons. Dernæst som klar til korrektur, og til sidst som klar til layout. Når en artikel er klar til respons kan den ses af klassekammerater og lærere i artikeloversigten. Derved struktureres elevernes skrivearbejde og de offentliggør ikke noget der ikke har været igennem redaktion

Artikelskrivning - stilladser

Respons Meget svært at give respons – selv for lærere! Elevens projekt – lærerens udfordringer –At sætte sig ind i hvad den anden vil sige med sin tekst –ikke rette, men kommentere og hjælpe fremad med projektet Responsassistenter støtter –Først forberedelse af respons –Så givning af respons – både fra læreren og fra klassekammeraterne. Fx kan elever der venter/er færdige bedes om at give respons Først dernæst: Korrektur.

Forbered respons

Giv respons

Artikler klar til respons

Rollespil o Konfrontation o Spillet om magten o Drabssag Melved o Velkommen på forsiden

Spillet om magten o Udviklet til tværfaglige undervisningsforløb o Et folketingsvalg med vægt på politisk kommunikation o Spiller rollerne som politikere, spindoktorer og journalister o I fire eller seks partipolitiske grupper o Skal formulere tre politiske mærkesager ud fra de rigtige partiers hjemmesider.

Spillet om magten II o Til slut stemmer eleverne ud fra de tre appelformer logos (fornuft), pathos (følelser) og ethos (etik). o Valgresultatet danner grobund for regeringsdannelse o Efterfølgende diskussion i klassen om forholdet mellem spillets fiktive forløb og virkelighedens politiske kommunikation.

”Velkommen på forsiden” Et dilemmaspil o Et spil om at skabe den bedste forside o Som at være der selv Journalist Fotograf Redaktør o 2 lektioner o God indledning til Redaktionen

Velkommen på forsiden… o Eleverne kan udvikle mere kritisk sans over for avisernes nyheder o Lærer om presseetik o Lærer om journalisters, fotografers og redaktørers roller (deres tankerammer) o Eleverne diskuterer på baggrund af forskellig viden – har behov for hinandens viden

Rollespil: Drabssag Melved

Future City

Future City er i problemer –Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv. –Arbejdsløshed, dårlige skoler etc. Eleverne er rådgivende ingeniører. Mål: At præsentere den bedste plan for Future City.

Undersøger problemer og lærer naturfaglighed med interaktive assistenter

Organiserer og strukturerer samarbejdet – og understøtter lærerens overblik

Producerer en præsentation af Future City som vises i showroom

Videre læsning o Bundsgaard, Jeppe (2009). En forandret skole i en forandret verden. In Medier og medieundervisning (2nd ed.). København: Gyldendal. o Bundsgaard, Jeppe (2008): PracSIP – At bygge praksisfællesskaber i skolen. Designværkstedet. design.emu.dk. o Bundsgaard, Jeppe (2009). A practice scaffolding interactive platform. In Proceedings of the 9th international conference on Computer supported collaborative learning - Volume 1 (pp ). o Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007): Danskfagets it- didaktik. København: Gyldendal. o Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it- didaktik. Ph.d.-afhandling. Odense: Forlaget Ark. ∙