Mølholm Skole 2010. Baggrund & optakt til skolebestyrelsens arbejde med skolen i bevægelse.  Processen vedr. fremtidens skole blev præsenteret, og igangsat.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolens profil Den lille skole er et trygt og udfordrende læringsmiljø for elever 0 til 9 klasse, hvor den faglige og sociale læring er forankret i en.
Advertisements

Rullende indskoling på Skovbyskolen.
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Danehofskolens værdigrundlag
Inklusion Fællesskab Faglige mål Rumlighed.
Set i forældreperspektiv
Madkonference ”Fra holdning til handling” Strandgårdskolen
Styrket inklusion i Kerteminde Kommune
Trivselspolitik på Løsning Skole
(Rullende) Indskoling
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Hierarki for styringsredskaber
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Frøslev-Padborg skole
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
V ELKOMMEN TIL ÅRSMØDE Kollerup Skole Tirsdag d. 11. juni 2013.
Møde for nye forældre på Åløkkeskolen d. 31/10 – 2013.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Forældremøde X årgang.
Velkommen til informationsmøde om 0. klasse på Skovshoved Skole
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Informationsmøde ny skolestartere 20. november 2013
Velkommen til valgmøde
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Rullende skolestart August Forældre samt personale i daginstitutionerne Velkommen til orienteringsmøde 10. februar kl
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Informationsmøde vedr. skolestart Træd varsomt – her bliver mennesker til det allervigtigste for et menneske er at kunne klare sig selv – blive.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Tilfredshedsundersøgelse
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Velkommen til Orientering om:  Projekt ”Fleksibel skolestart”.  Heldagsskole og det brede læringsbånd.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Folkeskolereformen på vores skole
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Folkeskolereform 2014.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
________________________________________________________________________ Møde med foreningerne 6. oktober 2011 Landsbyvisions-modellen ”Byrådet ønsker,
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
På Filstedvejens Skole er vi klar over, at mobning forekommer og vil forekomme, men vi vil med dette sikre os ansvar, viden og engagement i arbejdet mod.
Hedegårdenes Skole 2009 / Værdidebat. Værdidebat - synlighed og handling.
Indskrivning for nye bh.klassesbørn Frederiksværk Skole Skoleåret d. 29. oktober 2012.
Dit barn gør ikke hvad du siger men hvad du gør
Program Velkomst Digital indskrivning Forårssfo på Holluf Pile Skole
Faglig fordybelse/lektiecafe.  Hvordan får vi elever og forældre til at tilmelde sig i en længere skoledag, når tilbuddet ligger sidst på dagen, er frivilligt.
Univeristy College Syddanmark, 23. marts 2015 – set fra evaluators perspektiv Dorthe Carlsen. Odense,
Visionsdagen Hvad kom der ud af dagenHvad kom der ud af dagen Lærernes oplevelse af dagenLærernes oplevelse af dagen Det opfølgende arbejdeDet opfølgende.
1 Værdidebat - synlighed og handling Værdidebat Globalisering Medborgerskab Bæredygtighed Pædagogisk udvikling.
Den usynlige klassekammerat v. Lysholm Skoles forældrebestyrelse
Velkommen til Vestervangsskolen
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Præsentationens transcript:

Mølholm Skole 2010

Baggrund & optakt til skolebestyrelsens arbejde med skolen i bevægelse.  Processen vedr. fremtidens skole blev præsenteret, og igangsat den 13. sep. på skolens PR-møde. Personalet blev introduceret til 5D-Modellen, og opgaven om at gå på opdagelse i ”Discovery” fasen blev fremlagt.  Skolebestyrelsen var samlet den 1. og 2. oktober 2010 for at arbejde med fremtidens skole set ud fra skolebestyrelsens perspektiv.  Der blev arbejdet med 5D-modellen.  Resultatet af seminariet skulle være forskellige bud på ”prototyper” af fremtidens skole.

Processen for skolebestyrelsen  Skolebestyrelsen præsenteres for 5D- Modellen.  Der nedsættes 3 grupper – grupperne består af forældre, medarbejderrep. samt elever.  Målet er, at der arbejdes på, at give forskellige bud på fremtidens skole.  Der er givet den samme ”Definition” som på PR-mødet den 13.sep.

Indgangsspørgsmål til Discovery-fasen  ”Hvad er så godt og værdifuldt på Mølholm Skole, at det bør med over i fremtidens skole?”  Formen var ”Walk and talk” og interview.  Der måtte spørges nysgerrigt og åbent ind til udsagnene.  Man må IKKE sige... ”Det kan man ikke!” osv.

Gr.1. arbejde i Discovery Vigtigt at vi tager følgende med i fremtidens skole:  Plads til forskellighed  Accept  Vi ønsker at blive set  Tidligere bedømmelse/karakter  Opbygge selvværd hos eleverne  Elever lærer af elever (opbygger selvværd, alle lærer noget, der tages ansvar og det er motivationsfremmende)  Fællesskab – fra Mølholm Skole til vores skole!

Gr.2. arbejde i Discovery Vigtigt at vi tager følgende med i fremtidens skole:  Forældrenes fulde engagement  Skabe rum til fællesskabet  Venskaber på tværs af skolens afdelinger  Børnene er trygge ved hinanden  Spontane aktiviteter  Meget bevægelse  Trygge rammer  Aktiviteter ud af huset  Engagerede undervisere

Gr.3. arbejde i Discovery Vigtigt at vi tager følgende med i fremtidens skole:  Ansvarlighed  Omstillingsparathed  Gode rollemodeller  Fællesskab på tværs af klasser  Engagement  Høj faglig  Konfliktløsning  Bevægelse  Almen dannelse  Demokrati  Tryghed  Humor  ”TJU-BANG” dage  Positivt livssyn  Sociale kompetencer til eleverne

Indgangsspørgsmål til Dreaming/idé-fasen Indgangsspørgsmål til Dreaming/idé-fasen:  ”Hvilke værdifulde erfaringer og holdninger vil gruppen føre videre ind i idé-fasen for at bygge videre på dem?”  Formen var gruppe-arbejde.  Man måtte ikke skyde ideer ned men skal hele tiden. bygge ovenpå. Eks. Når du siger det får jeg en ny tanke.

Gr.1. arbejde i Dreaming/idé-fasen Vi ønsker at bygge videre på følgende ideer:  Forskellige holdstørrelser i løbet af dagen.  Kontaktvoksne med få elever (stamhold).  Forelæsninger – få voksne – eksperimentarier.  Laboratorium – mange voksne – stamholdstimer.  Husk læring udenfor skolen – økolariet, museet, fjorden mv.  Eleverne laver selv deres ugeskema.  Alle elever i overbygningen ”vandrer” og alle lokalerne er er faglokaler.  Eksamen i fysik til jul.  Sammen med andre skoler.  Lokalerne indrettes spændende.

Gr.2. arbejde i Dreaming/idé-fasen Vi ønsker at bygge videre på følgende ideer: Udgangspunktet for gruppen var at designe ”Vores fleksible” skole.  Den 4.kl. elev kan diskutere fx matematik med en 6.kl. elev uden at læreren behøver at være der.  Flere gæstelærere, som fx kører forløb om matematik i arkitektfaget eller ingeniørfaget.  Vi har kontaktgrupper – ligesom på efterskole.  Fælles værdier som skal bakkes op.  Lektie café.  Mere samarbejde med lokalsamfundet – så det giver mening.  Mere fokus på sundhed og bevægelse.  Alle børn har lyst til at være her i vores fleksible skole  Her er steder, hvor vi kan mødes uformelt (Radiator-folket)  Det 11. og 12. skoleår er en mulighed.  Den enkelte elev får den tid til at lære som han/hun har brug for.  Mere legepatrulje  Elever underviser andre elever.  Altid fagligt udfordret i trygge rammer  At møde den rigtige udfordring på det rigtige tidspunkt.

Gr.3. arbejde i Dreaming/idé-fasen Vi ønsker at bygge videre på følgende ideer:  Fleksibel skoledag.  Større inddragelse af IT gennem e-learning.  Større inddragelse af erhvervslivet ud fra konceptet virksomheder adopterer klasser.  Øget motivation for de store elever (Grøn fløj).  Bruge udearealerne i den daglige undervisning. Ikke for at tage på tur men for at få det ind i undervisningen.

Indgangsspørgsmål til Designing-fasen Indgangsspørgsmål til Designing-fasen:  ”Når virkeligheden er som den er, hvorledes ville i Designe en prototype på fremtidens skole?”  Formen var de samme grupper.  Blive enige om, hvorledes gruppen vil udvikle en prototype på baggrund af idé-fasen.  Gøre klar til fremlæggelse af prototypen for de andre grupper.

Gr.1. arbejde i Designing-fasen  klasse(Lindgren) fortsætter som nu.  klasse Aldersintegrerede hold med træningsbånd og stamhold (tilhørsforhold).  klasse Aldersintegrerede hold med træningsbånd og stamhold (tilhørsforhold).

Gr.2. arbejde i Designing-fasen  2010 årgang er første prototype på den fleksible fremtidige skole. Herefter følger årgangene med aldersintegreret undervisning på alle afdelinger på MS.  Prototypen af skolen hedder fra  Der er tale om en skole uden nederlag for eleverne (større grad af inklusionstanker).  Faste undervisere udefra gennem forældrekontakter fx arkitekten.  Re-cirkulation af de ældste klasser til de yngre i enkelte timer.  Eleverne producerer uv. materialer til hinanden.  Meget større bevidsthed i forhold til at være fleksibel med justering af timer, fag og niveau.

Gr.3. arbejde i Designing-fasen Følgende punkter er elementer som kan indgå i prototypen for fremtidens skole:  Færre voksne til flere elever på forskellige niveauer og alder.  E-learning.  Inddragelse af erhvervslivet.  Samling af overbygning fra flere skoler.  Bryde de fysiske rammer fx inddragelse af de lokale foreninger.

Næste skridt i processen  Eleverne fra 8. årgang har en anderledes dag på Gadkjærgaard, hvor ledelsen arbejder med fremtidens skole set fra eleverne sted.  Herefter opsamling på deres arbejde.  Afholdelse af den pædagogiske aften den 23.november.  Skolerigsdag den 2. april 2011.