Fjernundervisning er tæt på!

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Undervisning i ”Relation”
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
5 IT-didaktiske principper
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Aalborg Handelsgymnasium på vej imod Det Digitale Handelsgymnasium.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Understøttende undervisning, Vejle Kommune, mandag d. 28. oktober 2013.
Undervisningsplanlægning
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Lærerprofessionen.
Introduktion 7/9-11 Højstrupgård
Organisering af undervisningen. Det er muligt at indsætte links til diverse filer, hjemmesider, video- og lydklip eller åbne dem direkte i OneNote, så.
Skolereform august 2014………………
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Tanker om portfolie Den 21/10 Af Krea-gruppe.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Inspiration til reformarbejdet
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Vejlederens kommunikation
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Virkelighedsnært Undervisning USA USA Bål Undervisning Fed fredag Klatring Aktivtur Dit eget projekt Kreativ Bål Selvtillid Maddag Teambuilding IT-baseret.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Lærerprofessionen.
Innovation, it-fagdidaktik & undervisningsdifferentiering - Præsentation af AUUC-konsortiets tre projekter Tre projekter Et konsortium Et GTS-institut,
I-bogs arbejde Pædagogiske overvejelser Randers HF og VUC TE.
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
Værkstedsundervisning
Stilladsering af det skriftlige arbejde i samfundsfag
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Planlægning, proces og evaluering
Fra vidensdeling til produsage Kursisten som vidensproducent.
E-læring, sprog og integration DGI byen 22. marts 2006 Mads Bo-Kristensen.
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
- Et samarbejdsprojekt om praksislæring
Læreren som læringsleder
Gruppevejledning på tæt hold
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Fra vidensdeling til produsage. De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Fra vidensdeling til produsage.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Attraktive og fleksible kontraktuddannelser gennem digital undervisning/flipped learning BAI OUP 2015.
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
Kvalitet i folkeoplysningen
Velkommen til fagligt samspil
Oplæg om pædagogisk forvaltning af fjernundervisning.
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Præsentationens transcript:

Fjernundervisning er tæt på! Udviklingschef Anita Lindquist & Projektleder Stig Pedersen Personlig præsentationer

Om KVUC Tal Fjernundervsning Særlige udviklingsprojekter 3000 årskursister/11.000 hoveder 380 lærere Fjernundervsning 680 årskursister/2.800 hoveder 130 lærere (hf) Særlige udviklingsprojekter Projekt e-læring (2011-13) Udviklingsafdeling med fokus på udvikling af digitale materialer Anitas

I dag - lokalt og nationalt Online Face to face Anitas

Fremtidsperspektivet - Globalt Face to face Online Anita Derfor oplæggets titel: vi har arbejdet længe med fjernundervisning – den er nu på vej over i klasseundervisningen. Vi kigger også på det internationale samarbejde og muligheder – det har vi ikke fokus på i dag.

Fokus i dagens oplæg Hvordan kan digitale materialer bidrage til at sikre uddannelse til bredden? Hvad betyder den digitale undervisning for den pædagogiske & didaktiske tilrettelæggelse? Hvordan imødekommer vi forskningens bud på god undervisning? Anita

Fremtidens kompetencekrav 1. Videnkonstruktion 2.      Samarbejde 3.      Selvevaluering 4.      Problemløsning og innovation 5.      Kvalificeret kommunikation 6.      It-anvendelse (21st Century Learning Design) Vi starter med at kigge fremad. Hvad skal eleverne lære? 21st Century Learning Design, som er et forskningsfællesskab af forskere fra USA og England og Microsoft har defineret seks centrale krav til fremtidens arbejdskraft med fokus på læring: 1. Evne til at skabe ny viden /2. Evne til at samarbejde på en konstruktiv og ansvarlig måde /3. Evne til at planlægge eget arbejde og til at reflektere over egen læring /4. Evne til problemløsning og til at anvende viden på nye måder/ 5. Evne til at argumentere, dokumentere og kommunikere / 6. Evne til at anvende it til videnskonstruktion og produktudarbejdelse Hvordan kan den digitale undervisning understøtte disse kompetencekrav?

Fremtidens it-brug 10.000.000.000 mobile enheder i 2020 Undervisningen vil blive baseret på mobil teknologi (Stephanie Hamilton, Apple Education) Anita Hvis vi ser på it-brugen… > Ikke kun brug af it i undervisningen, men BASERET på it. I særdeleshed mobil teknologi.. Og i dag lettere at adgang til mobil dækning end vand!

De ti bud Alle skal kunne blive undervist i Hvad som helst Hvor som helst Hvornår som helst I et hvilket som helst tempo Du er nødt til at stjæle Digital undervisning skal brede sig (fremfor at samle sig om eliten) Kvalitetsudvikling skal foregå i et open source miljø Digital undervisning vil medføre en nedbrydning af den traditionelle skoleorganisation (industriel standardproduktion erstattes af en dynamisk videndelingstilgang) Digital undervisning giver bedre læring Anita Vi har på KVUC omskrevet de 10 bud. Punkt 9: nye lærerroller/individualiseret/elever som vidensproducenter

Om ”Projekt e-læring” Projekthypotese Fokus Krav Digitale medier kan gøre en forskel for især de svageste elever/kursister! Fokus Kernefaglighed og problemfelter i de enkelte fag Undervisningsdifferentiering og de skolefremmede Studiekompetencer og stilladsering Krav Udformet som hele forløb med progression, opgaver og didaktiske overvejelser Stig Kort præsentation af projekt e-læring. Hvad kan digital undervisning pædagogisk - Hvad var målet og hvad var fokus? Byggede videre på erfaringer fra fjernundervisningen – og vi vælger i den videre materiale udvikling at gå en anden vej med mindre enheder (mere brugbart) – tænkt ind til alle former for uv

Differentiering med digitale midler Hvorfor Forskelle i forhåndsviden og læringspotentialer Derfor Nødvendigt at gøre forskel – fordi der er forskel Metode Alle kursister – såvel fagligt stærke som svage – tilbydes fagligt stof på relevant niveau For de fagligt svage kursister: en undervisning der opbygger en grundfaglighed For de fagligt stærke kursister: fastholdelse af motivation og indsigt på højere taksonomiske niveauer Konsekvenser Fremme læringsrefleksioner: hvor er jeg i min læring? Øget inklusion og fastholdelse Lidt specielt fokus på differentiering – her kan digital læring noget specielt

Gode digitale læremidler Didaktik Design Faglighed Lærer- samarbejde Når vi udvikler nye digitale materialer er ovenstående 4 ringe vigtige. Det som er anderledes er den store vægt på lærersamarbejdet (altså en gruppe af lærere som medproducenter)

Krav til god undervisning Et trygt og godt læringsmiljø Tydelige og tilpassede læringsmål Feedback Elevinddragelse Variation i undervisningen Konsolidering – øvelse - mestring Hvad siger forskningen om/hvad ved vi om læring ? Sige noget om, hvordan digital undervisning imødekommer læringsforudsætninger. EVA undersøgelse baseret på en gennemgang af effektstudier – fx Hattie, men også danske undersøgelser – herunder EVAs egne. Man må træne færdigheder – øve sig individuelt i så langt tid man har brug for det – i det man har brug for

Et trygt og godt læringsmiljø Digital tilrettelæggelse kan danne grobund for et læringsmiljø: Som er både omsorgsfuldt og fagligt fokuseret Som ikke udstiller fagligt svage elever eller de introverte Med klare spilleregler Hvor fejl er et opbyggeligt element i læring Som skaber flow i læringen med udgangspunkt i nøje planlægning (grundighed – eftertanke – fordybelse) Som ser læring fra kursistens perspektiv Som prioriterer både det individuelle og det kollaborative

Tydelige og tilpassede læringsmål Digital tilrettelæggelse kan: Opstille klare mål for undervisningen i helhed og i de enkelte forløb Gøre læringsmålene tydelige for den enkelte elev Tilpasse læringsmål med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger: hvor er du på vej hen – hvordan klarer du dig – hvor skal vi hen herfra Tydeliggøre for eleven hvordan de skal prioritere arbejdsindsats og hvad de skal præstere

Feedback Digital undervisning kan give feedback som: Med forskellig typer af evaluering giver lærere systematisk feedback på den enkelte kursists læringsproces. (tracking) Skaber fælles refleksion over stærke/svage sider set i relation til læringsmål Følger og understøtter den enkelte elevs læring Giver læreren tilbagemeldinger på materialet

Elevinddragelse Digitale undervisning kan: Inddrage kursister i dialog om materiale, arbejdsform og respons Tilrettelægge med udgangspunkt i kursistens forforståelse Opsætte forventninger til målopfyldelse Benytte forskellige type af medier til kommunikation (sociale medier)

Variation i undervisningen Digital undervisning kan opstille: Klar rammesætning og variation af undervisning Metakognitive strategier: redskaber til håndtering af læring - træning af studievaner kombineret med fagligt indhold. Medierefleksivitet (stille spørgsmål og søge informationer mv.)

Konsolidering – øvelse - mestring Digital undervisning kan sikre: Individuel træning af færdigheder - i så langt tid en elev har brug for det - i det eleven har brug for - når som helst

Hvad siger kursisterne? ”Jeg blev positivt overrasket, ikke nok med at jeg efter et par vejledningers timer fandt ud af hvad det hele gik ud på, fandt jeg også ud af at jeg kunne læse og lære uden besvær. Det var som en legende udfordring, hvor jeg nød udfordringerne og den kompetente og prompte respons, i en respektfuld manér – det var en helt ny læringsproces som jeg virkelig nød, helt sikkert også fordi jeg ikke følte mig spærret inde, hvis jeg en dag havde lyst til at lave noget andet så har man den frihed til at skubbe rundt med tiden. Helt fantastisk, ansvar for egen læring gav pludselig mening.” (Fjernkursist)

Hvad siger kursisterne? ”For mig personligt har skriveprocessen en rigtig positiv betydning, for jeg forstår og lærer meget mere på denne facon, end ved at høre med et halvt øre hvor jeg alt for hurtigt kommer til at tænke på alt andet og egentlig ikke rigtig lærer halvt så meget, men bruger dobbelt så meget tid ved traditionel undervisning…”. (Fjernkursist)

Hvad siger underviserne? ”Det sker i andre pædagogiske rammer end på et hold. På Fjernundervisning er der max individuel lærerkontakt og direkte respons på arbejdet, max abstrakt tænkning og aktivitet i forbindelse med besvarelse af modulopgaver, man kan ikke "gemme sig"/være passiv og "sidde den af".  Dette har jeg også hørt formuleret før :-) for det er nemlig sådan det er!” (Fjernunderviser)

Hvad siger underviserne? ”Derudover viser flere og flere erfaringer, at kursister med både svage og stærke forudsætninger kan udnytte denne arbejdsform. Mod forventning(???) kræver ”fjernarbejdsformen” ikke at kursisten er særligt "boglig". Den enkelte kursist udvikler sig på sit eget niveau med hjælp fra lærerens individuelle og direkte respons” (Fjernunderviser)

Hvad siger kursisterne? ”Jeg er overbevist om at fjernundervisnings-elever lærer meget mere end dem som er til time. Nu kan jeg kun tale for mig selv, men det gør at jeg sætter mig meget mere ind i faget, undersøger ting som jeg aldrig ville være faldet over, hvis jeg bare havde været til klasseundervisning. Det har som sagt gjort mig stærkere til at skrive og formulere mig, det ville jeg ellers ikke have lært på samme måde. ” (Fjernundervisningskursist på KVUC)

Perspektiver Lærer- samarbejde Online materialer Virtuelt klasserum F2F Synkront tilstede Virtuelt klasserum 24/7 F U asynkront Lærer- samarbejde Anita Perspektiver: Bruge mulighederne ved digital undervisning på holdene – og også udnytte dem endnu bedre i fjernundervisningen. Det positive fra FU skal over i klasserummet – opsummering fra citaterne: De gode erfaringer skal selvfølgelig over i tilstedeværelses uv – det virtuelle klasserum skal GÆLDE for al undervisning Flipped classroom Virtuelle klasserum Ipad-klasser og opgavebaseret pædagogik. Vi tidligere har forsøgt at overføre klasseundervisning til en digital verden: vi må tænke over forskellem mellem at INDDRAGE eller BASERE på it. Den pædagogiske/didaktiske erfaringer fra den it-baserede uv skal over i den analoge undervisning Mere komplekst for lærerne

Diskussionsspørgsmål Hvad med det sociale aspekt ved læring? Instrumentel læring? – Hvad med dannelsen? Lærernes motivation og lærernes rolle? (effektivisering?)

TAK! Udviklingschef Anita Lindquist : ali@kvuc.dk Projektleder Stig Pedersen: sp@kvuc.dk