Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen 1

Om præsentationen  Hvad er en national klinisk retningslinje (NKR) og hvordan kan den bidrage til bedre beslutninger?  Hvad er de foreløbige erfaringer fra arbejdet med at udarbejde de første 16 NKR?  Perspektiverne for fysioterapeuterne 2

Hvad er en national klinisk retningslinje (NKR)?  Finansloven 2011: Udarbejdelse af 50 NKR i perioden  Kriterier: Sygdomsbyrde, ressourceforbrug, store variationer i praksis, politisk prioritet, ny risikobetonet teknologi, mulige indikationsskred.  Beslutningsstøtte til klinikere  Ca. 10 nedslagspunkter i patientforløbet, hvor evidensen gennemgås systematisk  Et supplement og input til landsdækkende, regionale og kommunale retningslinjer  Tværfaglige og evt. tværsektorielle 3

Hvad er en national klinisk retningslinje (NKR)?  Systematisk udarbejdede – stram projekt- og metodestyring, metodehåndbog, GRADE, stramme tidsplaner  Evidensens kvalitet og anbefalingens styrke fremgår eksplicit  Fuldtekstversion og quick guide  Under et års produktionstid Hvad er en national klinisk retningslinje ikke:  Ikke en lærebog – baseret på (få) spørgsmål og svar (anbefalinger)  Ikke en forløbsbeskrivelse – kun nedslagspunkter  Ikke en løsning på organisatoriske udfordringer – f.eks. ikke en visitationsretningslinje 4

Nationale kliniske retningslinjer er beslutningsstøtte - ikke lovgivning 5

6

Organisatorisk set-up  Styregruppe  Nationalt udvalg  Arbejdsgrupper omkring metodevalg m.m.  En arbejds- og referencegruppe for hver NKR  Sekretariatsbetjening af hver NKR:  Projektleder og sekretær  Formand (intern eller ekstern)  Fagkonsulent  Metodekonsulent 7

Metodemæssigt set-up 8  Formulering af 10 fokuserede spørgsmål (PICOs)  Systematisk litteratursøgning, herunder efter eksisterende guidelines  Kvalitetsvurdering af guidelines og studier  Sammenfatning af evidensen og formulering af anbefalinger ved hjælp af GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation)  Offentlig høring

GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation  Et systematisk redskab til at:  Fokusere klinisk relevante problemstillinger v. PICOs  Vurdere kvaliteten af sundhedsvidenskabelig evidens  Komme fra evidens til anbefalinger  Metoden indebærer:  Eksplicitte kriterier for op- og nedgradering af evidensen  Transparens i processen fra evidens til anbefaling  En klar adskillelse mellem kvaliteten af evidensen og styrken af anbefalingen 9

”God praksis” anbefaling når der mangler evidens  God praksis bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje  Kan være for eller imod en intervention  Anvendes når der ikke foreligger evidens 10

Publicerede NKR Efterår 2014  ADHD voksne  Analinkontinens  Dystoci  Håndledsnære underarmsbrud  Generaliserede smerter i bevægeapparatet 2013  Diabetiske fodsår  Hjerterehabilitering  Aldersbetinget grå stær  Udvalgte skulderlidelser 2014  ADHD – børn og unge  PCOS  Hjernemetastaser  Bipolar lidelse  Blodtransfusion  KOL rehabilitering

NKR i pipeline + 15 flere NKR senest medio 2016 Medio 2015  Alkoholmisbrug I  Øredræn  Nakkesmerter  Fjernelse af livmoderen  Bulimi, unge  Kompliceret skizofreni  Høfeber  Personlighedsforstyrrelser  Astma hos børn og unge  TP 2 diabetes -rehabilitering  Senfølger efter brystkræft  Epilepsi Ultimo 2015  Rehabilitering, spiseforstyrrelser  Unipolar depression  Lændesmerter  Fjernelse af mandler  Alkoholmisbrug II  Urininkontinens hos kvinder  Antibiotika v. tandlægebehandling  Synkebesvær

Hvad er de foreløbige erfaringer fra arbejdet med at udarbejde de første 16 NKR? 13

 Krav om kort tidshorisont og stor produktion – men kun lønmidler til eksterne konsulenter  Høje forventninger og mange interessenter  Initialt behov for at udvikle metode og retningslinjer samtidigt

Udfordringer 15

Foreløbige erfaringer  Stort arbejde at vurdere evidensen og kræver uddannelse  Nødvendigt at afgrænse retningslinjerne  Svært at være pragmatiske med metoden, da systematik og konsistens på tværs ligger implicit i tilgangen  Evidensen er ofte af lavere kvalitet end ønsket 16

Foreløbige erfaringer (forts.)  Vigtigt at holde tungen lige i munden, når man skal fra evidens til anbefalinger  Vigtigt at formidle implikationen af svage (betingede) anbefalinger  Bistand fra metodekonsulent er central -  Uvildig sparringsparter som kan give modspil i forhold til:  Litteraturudvælgelse  Afgrænsning af retningslinjen  Evidensvurderingen  Hvordan man kommer fra evidens til anbefaling 17

Implementering og monitorering 18 Maj 2014  Notat om effekten af implementeringstiltag  Online implementeringsværktøjskasse April - september 2014  Kortlægning af anvendelse af og ønsker til nationale kliniske retningslinjer i regioner, kommuner og praksis – med fokus på implementering, IT-understøttelse og monitoreringsmuligheder  Pilotafprøvning af MagicApp (forfatterværktøj og online formidlingsplatform)

Perspektiverne for fysioterapeuterne 19

Perspektiver for fysioterapeuterne  Næsten halvdelen af de publicerede eller igangværende NKR har (haft) fysioterapeuter i arbejdsgruppen  Arbejdsgruppemedlemmer uddannes i GRADE m.m. – input til forskning og evidensbaserede interventioner  Fokus på tværfaglige retningslinjer – fysioterapi i forhold til andre interventioner  Input (indhold og metode) til egne monofaglige retningslinjer  Metodehåndbog og værktøjskasse til at understøtte implementering af kliniske retningslinjer 20

21