Begrebsafklaring og et blik på sprogets betydning for tosprogede børn Dansk som andetsprog

Program Praktiske spørgsmål – studieplan, kopier m.m. Introfilm om danske dialekter Begrebsafklaring 2 og 2 (fang en makker) + opsamling Gennemgang af teori og begreber Hurtigskrivning med opfølgende samtale/ diskussion i små grupper Gennemgang af teori og begreber (fortsat)

Partnersamtale 2 og 2 (ca. 10 min.) Ud fra teksten til i dag, definér begreberne og forskellene imellem dem: Intersprog og intersprogsudvikling Flersprogethed dobbelt etsprogethed tosprogethed fremmedsprog modersmål andetsprog

Dansk som andetsprog Sproglige perspektiver – Hvilke særlige sproglige vanskelligheder har mennesker fra de forskellige lande? Psykologiske perspektiver – mentale processer, samt indre og ydre faktorer, der påvirker tilegnelsen af andetsproget Sociologiske og socialpsykologiske perspektiver – holdninger hos den, der lærer til det omkringliggende samfund og samfundets holdning til den der lærer Pædagogiske perspektiver – klasserumsforskning, hvor der forskes i, hvilke betingelser, metoder og hvilken organisering, der fremmer andetsprogstilegnelsen

Tosprogethed Tosprogethed (el. flersprogethed Evt. fremmedsprog Modersmål (evt. 2 forsk.) Andetsprog/ samfundets sprog

Sprogsyn I Norm om dobbelt etsprogethed Betragtes af mange som den mest ideelle form for tosprogethed Individet behersker begge sprog lige godt uafhængigt af kontekst

Sprogsyn II Norm for integreret tosprogethed Her betragtes sprogene hos den tosprogede ikke som separate størrelser Barnet benytter hele sin sproglige kompetence og tilpasser sprogbrugen efter konteksten

Tosprogethed Sprogvalg – kompliceret indirekte forhandling samtalepartnere imellem (handler om magt, loyalitet, hensyntagen og status) Kodeskift – skift imellem sprog inden for samme samtalesekvens eller ytring Lån – import af et ord fra det ene sprog, hvor ordet integreres lydligt og/eller grammatisk i det andet sprog

Tosprogetehed Lån og kodeskift er i moderne definitioner for tosprogethed og undervisning i andetsprog anerkendte strategier, der anses som naturlige og legitime. I modsætning hertil står den dobbelte etsprogethed som norm for sprogtilegnelsen

Identitet og sprog Tosprogethed og identitet hænger sammen – det er dog individuelt og afhængig af en række faktorer, hvordan de hænger sammen: Personligt forhold til sprogene Samfundets vurdering af de enkelte sprog (status) engelsk vs. Somali

Hurtigskrivning på tysk el. engelsk Emne: En afgørende hændelse i mit liv ”ein entscheidendes Ereignis in meinem Leben” ”A crucial event in my life” Skriv i 10 min. Diskussion efterfølgende: Hvad betød det for skriveprocessen, at det foregik på et fremmedsprog? Hvordan indgik modersmålet i processen? Tænk over sprog, I selv har tilegnet jer, og diskutér med hinanden, hvilke faktorer der har virket fremmende og hæmmende for processen Tænk på dig selv som lærer (gerne på konkrete oplevelser fra praktikken): Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med arbejdet med tosprogede elever?

Sproget er et system Sproget som et system af regler for anvendelsen af sproget – grammatik og syntaks Sproget som et sæt af symboler med formålet om at studere ordenes betydninger – semantik Sproget som kommunikationsmiddel i særlige situationer, med særlige deltagere, der har særlige forudsætninger - kontekst

Sproget er et system Hurra for grammatikken! Pointerer grammatikkens rolle i forhold til at ”give ordene og teksterne liv” Sproget ses som en ressource, ”som vi sprogbrugere vælger elementer fra, når vi skaber tekst.” Ressource = ordforråd og reglerne for sprogbrug Valgmulighederne er mangfoldige, og det er ud fra de regler om sprogbrugen (grammatikken) at vi vælger og dermed kan variere vores sprog uendeligt – altså: Hurra for grammatikken!

Sprogets funktion Sprogets indretning Sprogets sociale funktioner Sprogets psykologiske funktioner Et helhedssyn på sproget

Sprog, tænkning og det narrative Den litterære bevidsthed – Marc Turner Hjernen er struktureret narrativt Den narrative kompetence er grundlæggende og kognitiv – vi organiserer vores liv i narrative strukturer Denne kompetence omfatter bl.a. evnen til at: (Turner 1996) Kunne forudse og evaluere (konsekvenser) At lægge planer – at forestille sig en narrativ sti ad hvilken et mål kan opnås At kunne se objekter og begivenheder i små fortællinger At kunne se enkelte objekters rolle som aktør i fortællinger Projektionen – fra en fortælling til en anden fortælling At forstå modsatrettede og komplekse mulige narrative fremtidige scenarier og handle ud fra dem

Begreber og ord Man kan godt have begreb om et fænomen, uden nødvendigvis at have ord for det Ordene for begreberne er en slags etiketter, disse er knyttet til de forskellige sprog

Sprogets sociale funktioner Sproget – én model Sprogets psykologiske funktion - kritisk sproglig bevidsthed Lag 3: Indlejret i magtforhold - Diskurs som social praksis Lag 2: Formålsbestemte handlinger - Diskursiv praksis Sprogets sociale funktioner lag 1: Mønstre – (korrekthed) Diskurs som tekst Sprogets indretning: lyde og strukturer – grammatik, syntaks, fonologi m.m. Fokus på sprogets funktionelle og kommunikative aspekter Sproget som socialt skabt og skabende samt som et kreativt middel til dannelse og udvikling af identitet

Sproglig kompetence: Formel sproglig viden (leksikalsk, grammatisk, fonetisk, ortografisk) Sproglig bevidsthed Strategisk kompetence (evnen til at løse sproglige opgaver og til at omsætte viden til flydende sprogbrug) Social baggrundsviden Viden om verden Obs. Dialektisk sprogteori