Digital interaktion, problemformulering og gruppedannelse 4. Kursusgang Digital interaktion, problemformulering og gruppedannelse

På programmet Børns praksisformer med nye medier Problemformulering - et par gode råd Gruppedannelse og 1. udkast på: case, afsender, målgruppe samt formål, problemformulering og motivation

Miniprojekt Miniprojekt Afslutning på idégenerering og gruppedannelse. Opgave: 1. udkast på: case, afsender, målgruppe samt formål, problemformulering og motivation. Deadline er lørdag d.01.03.2007 kl. 12, hvor det sendes til begge mine mailadresser: prm@itu.dk og paul@media4masses.dk

Børns praksisformer med digitale medier ”Artiklen søger at besvare spørgsmålet: På hvilke måder kan børns praksisformer med digitale medier udfordre den didaktiske tænkning?” (Holm Sørensen 2002, s.19) Det er interessant målgruppemæssigt når man vil: analysere børns brug og relevansopfattelse i forhold til digitale medier og kombinere dette med Udvikling eller evaluering af it til børn

Didaktisk udgangspunkt Birgitte Holm Sørensen fravælger det målrationelle perspektiv til fordel for projektpædagogikken Elevforudsætningerne ses som socialt funderet i børnenes praksisfællesskab. Dette udforskes med et antropologisk udgangspunkt – hvor barnet ses som ekspert i deres eget liv

Nye elevforudsætninger Børns praksisformer bliver undersøgt med fokus på: ”Hvordan børn lærer af hinanden, når de leger, kommunikerer, indgår i sociale sammenhænge og er skabende. I et didaktisk perspektiv er der tale om en særlig form for ”elevforudsætninger”, som der tidligere ikke har været så stor interesse for i den didaktiske tænkning og i den konkrete design af undervisning og læreprocesser..” (Holm Sørensen 2002, s.28)

Børns brug af digitale medier ”De nye digitale medier har skabt nye vilkår for børns aktiviteter i skole, hjem og i fritiden. Forandringerne er sket ved, at børnene selv har taget de nye medier i brug og har gjort dem til en del af deres liv og deres sociale fællesskaber.” (Holm Sørensen 2002, s.28) Børn bruger digitale medier i: Deres lege Skabende aktiviteter Sociale relationer Kommunikation

Børns praksisformer, 1 Væsentlige aspekter af børns praksis med nye digitale medier: Agency Meningsfuld interaktion Reifikation Børns skabende processer (æstetik, musik, hjemmesider mm) Udfordring og immersion Passende udfordringer og ’omsluttethed’(af anden virkelighed)

Børns praksisformer, 2 Kommunikation Tolkning af sig selv Digital kommunikation med venner og net-venskaber Tolkning af sig selv Udforskning af identitetsprocesser, ex. via avatar, i SIMS mm Sociale relationer og globalisering Der sker en global udvidelse af børns sociale relationer Fælles viden og deling af viden Børn deler deres viden med hinanden om brug af nye medier og i nye medier som konferencesystemmer

7 punkter De praksisformer børn lægger vægt på: Handle, styre og bestemme Producere, skabe og eksperimentere Undersøge, udforske og løse problemer Kommunikere – at udtrykke sig, meddele sig og diskutere samt anvende forskellige medier Tolke sig selv Have sociale relationer Samarbejde og dele viden (Holm Sørensen 2002, s.34)

Problemformulering Indeholder: En beskrivelse af det problem man vil undersøge og måske løse Et antal undersøgelsesspørgsmål som kan indkredse de emner, begreber eller variabler der er en del af undersøgelsen Ofte hv-spørgsmål eller det kan være en hypotese

Eksempler Lumsaaskirke.dk Hvem er den nuværende samt den potentielle brugergruppe af lumsaaskirke.dk? Hvordan skal konceptet bag lumsaaskirke.dk se ud for at opnå det størst mulige antal tilbagevendende og tilfredse brugere i disse grupper? *Vi bruger begrebet koncept i betydningen en plan/et regelsæt som beskriver de grundlæggende træk ved et projekt. Information.dk Vi ønsker at undersøge om segment A og segment C virkelig bruger Information.dk, som Information hævder at de gør og om Information.dk appellerer til segment B (de studerende) med sin nuværende struktur.

Interessentanalyse Få styr på dem der har interesser i projektet Jer selv Opdragsgiveren f.eks. i form af studieordning Dem der skal undersøges - både organisationer og enkeltpersoner

Man bliver aldrig helt færdi... Det er et valg man tager i processen En proces der kan være lang, frustrenede, udmattende og ikke-liniær - men som betaler sig til sidst Man ændre på problemformuleringen indtil til sidste punktum er sat Men selv den færdige og gode opgave til 12 kan kaste nye spørgsmål af sig.

”Den gode problemformulering” Den er begrundet - hvorfor synes vi det er vigtigt? Hænger sammen resursemæssigt Formuleret klart og præcist Logisk opbygget: hovedspørgsmål og dernæst underspørgsmål Afgrænser projekt tydeligt Kan være visualiseret f.eks. med mind-maps eller model

Eksempler på model

Ti gode råd Interessen driver værket - men der er også en virkelighed Arbejd sammen med andre om at få ideer Arbejd også med det selv f.eks. via non-stopskrivning Vær kreativ og så kritisk - indre censor vs. indre kritiker Brug sparringspartnere - også uden for gruppen; vejleder, andre grupper, etc.

Ti gode råd fortsat Få inspiration fra andre undersøgelser, litteratur, etc. Kommunikerer hvad du/I laver det hjælper også til afklaring Søg hjælp når det kører i ring Se på hvordan dit problem hænger sammen med andre problemer f.eks. et ulæst nyhedsbrev afslører måske en dårlig kultur i organisationen Brug mindmapping

Gruppedannelse Hvilke grupper/forslag er der? Lukkede? Åbne? Hvem er ikke i grupper?

Øvelse I skal forestille jer, at I skal producere empiri, der kan undersøge, hvordan børn i 4-7 års alderens bruger interaktive medier – og med hvilket udbytte. Hvem vil I interviewe og hvorfor? Hvad vil I spørge om? Hvad kan I bruge observation til? Vil I evt. supplere med andre metoder? Hvilke begreber fra BHS vil I anvende i undersøgelsen?

Kultur og betydning Udgangspunktet for Jørgen Poulsens bog: ”Kultur og betydning”, er, at:   ”Kommunikationsforskningen mener i dag, at betydning ikke overføres, men konstrueres af den enkelte.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”)

Betydningsdannelse Denne betydningsdannelse sker med afsæt i kultur - både afsenders og modtagers:   ”Den overordnede forestilling, der ligger bag modelsystemet (A-D) er, at alle handlinger, al adfærd og herunder al kommunikation er indlejret i og betinget af dels den kultur, hvori handlingen produceres og dels den kultur hvorfra handlingen forstås.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s.79)

Evnen til at skabe betydning Vores evne til at skabe betydning, kan betragtes som en praktisk sans, forstået både som: Habitus (Bourdieu) Relevans(Schutz) (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 14)

Relevans og bevidsthed Relevansen er det der afgør, om vi: ”(1) I en given situation skal lade vores bevidsthed arbejde med et bestemt tema   (2) Hvor dybt bevidstheden skal arbejde med det og (3) Om bevidstheden evt. skal flyttes til et andet tema.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 136)

Et modelsystem for handling ”Den enkelte handling bestemmes af de ressourcer som individet har til rådighed eller bringer i anvendelse i handlingsøjeblikket, de værdier som vedkommende bevidst eller ubevidst lader styre sammenhængen imellem målet for handlingen og de ressourcer, som skal inddrages, og endelig den sociale kontekst, hvori der handles.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 66)

Handlingens parametre Model for handlingens parametre

Ressourcer ”Ressourcer er en samlebetegnelse for alle materielle og immaterielle forhold, der kan have betydning for det enkelte individs handlinger.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s.81) Åndelige Materielle Magt (kapital – Bourdieu) Begrænsninger

Værdier ”Værdier er en samlet betegnelse for alle typer af moralske og etiske forestillinger, ideologier og myter, der kan tænkes at præge den enkeltes handling.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 66) Forholdet imellem værdier og handlinger er ikke entydigt! Fordi man besidder en bestemt værdi, handler man ikke nødvendigvis på en bestemt måde.  Der kan være stor forskel på, hvorledes man handler i forskellige kontekster.

5 Værdigrupper Poulsen definerer værdier som:   Moralsk eller etisk forestilling. Sæt af normer, grænser, internaliserede magtstrukturer. Det generelle ’kit’, der får ideologi, myter, fantasi og personlige ambitioner til at hænge sammen. Operative strategimål i hverdagen (værdineutralt) Social placering (kapital – Bourdieu) (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 83)

Handlinger Poulsen betragter handling som hovedparten af al adfærd. Men afgrænser handlinger fra deciderede reflekser. Handling kan være: Bevidst/ubevidst Synlig/usynlig

Beslutning om at handle ”Beslutningen om at handle foregår udfra en samlet afvejning af hjernens informationer om situationen og dens mulige betydning for individet og foregår udfra et system af relevanser.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 68)

Praksis Når man begynder at have flere sammenhængende handlinger, eller gentagende handlinger over tid indenfor sammen kontekst, kan man begynde at tale om målgruppens praksis, ex. medarbejdernes praksis ved brug af intranettet.

Sociale kontekst Den primære gruppe (familie) Den sekundære gruppe Arbejdspladsen Den virtuelle gruppe Husk dette er ikke en rangorden efter vigtighed.

Tidsdimensionen ”Hver enkelt af de 4 grundparametre, der indgår i handlingsmodellens basale diamantstruktur, er også underlagt en tidsdimension. Vores ressourcer, værdier og de sociale kontekster forandrer sig over tid.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 73)

Kommunikationsmodellen

Øvelse Undersøg målgruppen (din sidemand) kunne tænkes at omlægge sine kostvaner fuldstændigt til økologisk mad? Tag udgangspunkt i modellen om handlingens parametre, fokuser specielt på begreberne: Værdier Ressourcer

Oplevelse ”In the beginning was – not the word – but the experience.” (Ingemann og Gjedde, forthcomming 2007, s. 93) Ingemann og Gjedde interesserer sig for, hvordan man kan beskrive og forstå oplevelse som begreb, og hvorledes oplevelser kan undersøges eksperimentelt. Oplevelsesmodellen er rigtig relevant i målgruppeanalyser, når oplevelsen bliver en vigtig del af indholdet i interaktionen eller konteksten for denne. Ex. sms på Statens Museum for Kunst eller Arkcast som informationstilbud på Arken.

Oplevelsesmodellen Bruno Ingemann (2007): The Experience Model

Videns-feltet Videns-feltet omhandler det konkrete vidensindhold i kommunikationen. Informanten opnår ny information i situationen og relaterer dette til sin eksisterende viden.

Følelses-feltet Følelsesfeltet er en væsentlig del af en oplevelsen. I medierede sammenhænge udgør æstetikken et vigtigt aspekt for følelsesfeltet. Ingemann og Gjedde beskriver følelsesfeltet udfra Damasios 3-deling af emotioner: Primære følelser er medfødte følelser, som glæde, sorg, frygt. Sekundære følelser er socialt skabte, som skam, skyld, stolthed. Baggrunds følelser som veltilpashed, ro, spænding. (Ingemann og Gjedde, forthcomming 2007, s. 122)

Værdi-feltet Værdifeltet hænger sammen med kollektive og personlige systemer af værdier, normer og moral. Værdier spiller en vigtig rolle for målgruppens relevansopfattelse og umiddelbare reaktion på materialet. Værdier er det grundlæggende element, der guider handlinger, holdninger, sammenligninger, evalueringer. Elementer som køn og kultur spiller også en vigtig rolle for vores opfattelse af værdier. (Ingemann og Gjedde, forthcomming 2007, s. 121)

Handlings-feltet Handlings-feltet omhandler den konkrete brug og oplevelse, som personen-i-situationen oplever med sin krop. Hvad foretager vedkommende sig, i hvilken rækkefølge og hvorfor – og evt. hvorledes interagerer vedkommende med andre i det fysiske rum. (Ingemann og Gjedde, forthcomming 2007, s. 124)

Opmærksomhed Opmærksomhed danner rammen om oplevelsesmodellens 4 felter. Uden opmærksomhed – ingen oplevelse ”You need to give attention to the situation and this attention-giving also holds the potential to create meaning of what is in front of you.” (Ingemann og Gjedde, forthcomming 2007, s. 121)