Læringsplatforme - hvad, hvordan, hvorfor...?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Digitalisering og medialisering
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
VEJLEDNING OMKRING LÆREMIDLER –
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Læringscentret og nye vejledningsformer
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Lærerprofessionen.
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
PSS-Promoting Social Skills
Det autentiske menneske
Æstetiske læreprocesser
Uddannelsesparathed - hvad er det
IT i undervisningen.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
Lærermiddelkultur(er)?
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Hvad er læring? Redegørelse for læringssyn og dettes betydning for genstandsfeltet: Mennesker med ADHD.
Læremiddelkultur I Folkeskolen
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Digitalisering og medialisering
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Lærerprofessionen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende Coachingforløb.
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Skolen og den sociale arv
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Det autentiske Team Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende træningsforløb For medarbejder i grupper og teams.
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende træningsforløb.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Vision og mål for Aalborg Kommunes skoler
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Kvalificeret selvbestemmelse i afdelinger. Dele viden Beslutte fælles mål Koordinere handling.
Indkøb af digitale læremidler - hvor skulle det ellers ske, hvis ikke på PLC? KARIN DYRENDOM.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
…………Skal blive så dygtige som de kan
Formativ vurdering i undervisningen.
It i folkeskolens matematikundervisning
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Talentudvikling SOSU elever.
Digital dannelse i gymnasiet
Ændring i praktikmål 6 for SSH
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Didaktiske planlægningsmodeller
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Læringsplatforme - hvad, hvordan, hvorfor...?

Klip fra fællesmål 2009 Kommunikation, vidensdeling og samarbejde foregår således i stigende grad ved brug af web 2.0, fx: Blogs, wikis, forskellige sociale digitale fællesskaber (communities), social bookmarking samt i online undervisnings og læringsplatforme, der rummer ressourcer, som alle er anvendelige i mange faglige sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at kompetencer til at anvende relevante it- ressourcer og -platforme understøttes systematisk i undervisningen.

Indledende antagelser (påstande) Lærerne kan eller vil af forskellige grunde ikke bruge didaktiserede læremidler - herunder konstruerede læringsplatforme At smide iPads for elevernes fødder er som at gi dem en afsikret håndgranat i hænderne Læremiddelproducenterne og lærer taler ikke samme (didaktiske) sprog Der er et 'gab' mellem didaktiserede læremidler og lærernes digitale medie-kompetencer

Lotte Nyboe: ”Uden at vide det træner mange børn og unge allerede disse dimensioner af kompetence i en række navnlig uformelle sammenhænge i fritidens mediekultur. At fungere i sociale netværkssites eller i online spilverdener kræver færdigheder, der gør én i stand til ikke alene at betjene en computer eller kommunikere multimodalt, men også fx at kunne samarbejde og handle i komplekse situationer og fællesskaber” (Nyboe; 2009:98)

"Digitale læremidler skal integreres langt mere i den daglige undervisning. Formålet er jo ikke underholdning, men at styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtiden, og ud fra det skal al teknologi og alle aktiviteter vurderes" "Eleverne skal lære at vurdere kvaliteten af det, de finder på nettet, de skal lære at udtrykke sig gennem de nye medier, og de skal lære at samarbejde digitalt - og internationalt." "Vi må hele tiden spørge, hvilke mål, vi vil nå med undervisningen. Derfor skal vi ikke begynde med teknologien" "Vi må se på, hvilke praksisformer, der fremmer elevernes læring. Og selvfølgelig på, hvilke lærerkompetencer, vi skal have og udvikle for at kunne gennemføre god undervisning. Først derefter skal vi spørge, om vi kan anvende og udvikle teknologi til at understøtte disse mål, der er opstillet" / Jeppe Bundsgaard http://www.folkeskolen.dk/69725/forsker-koeb-ikke-ipad-til-skolen

Fra Ørestad Gymnasium…, Gymnasieskolen 18. nov. 2010 ”Digital dannelse handler jo også om empati og etik. Hvordan omtaler man andre mennesker? Hvordan gebærder man sig sprogligt i et rum, hele verden potentielt er vidne til? Det skal vi have en dialog med eleverne om. Vi har haft et problem med anonyme profiler på Facebook.” Digital dannelse i Folkeskolen http://www.folkeskolen.dk/62556/digital-dannelse

Praksisfællesskaber (E. Wenger) Læring som tilhørsforhold Praksis: fælles historiske & sociale ressourcer, rammer & perspektiver, som kan støtte gensidigt engagement i handling Fællesskab: sociale konfigurationer, hvor vores handlinger defineres som værd at udføre, vores deltagelse genkendes som kompetence læring Læring som udførelse praksis identitet Læring som tilblivelse Identitet: betegnelse for hvordan læring ændrer hvem vi er, og skaber tilblivelseshistorier ifm vores fællesskaber: Mening: betegnelse for vores evne til individuelt og kollektivt at opleve vores liv og verden som meningsfuld mening Læring som erfaring

Wenger om læring Motivation ikke blot et psykologisk begreb – vedrører ansvarlighed overfor former for viden. En ansvarlighed som skabes gennem deltagelse Læring er interaktion mellem socialt defineret kompetence og personlig oplevelse. Oplevelsen afspejler fællesskabets kompetence Læring når kompetence udvikles i et fællesskab Praksisfællesskabet kan forstås som ustabil ligevægt mellem oplevelser, som alle bidrager til fællesskabets kompetence Læring koblet på identiteten: ’selvets rejse’. Menneskelig eksistens en relation mellem handlinger som de udtrykkes i identiteten, og de sociale strukturer. Forholdet mellem identitet og fællesskab grundlag for vores stadige udvikling Fællesskabets praksis og redskaber afgørende for læringen

Hvordan kan viden om praksisfællesskaber bruges til at forstå og understøtte børn / unges brug af læringsplatformer?

Læringsledelse af praksisfællesskaber Undgå hindringer for praksisfællesskabets udvikling og vidensformidling Skab faciliterende og stimulerende rammer Sørg for en understøttende it infrastruktur Anerkend praksisfællesskabets interne lederskaber (særlige rolle- og ansvarsfordeling), forsøg ikke at overtage ledelse men 'vis veje og muligheder' Hav øje for multimedlemsskabet, medlemmernes erfaringer og kompetencer fra mange kontekster, situationer og s'færer Tænk organisationen som læringssystem Praksisfællesskabets medlemmer udvikler og deler viden af sig selv, såfremt det giver mening og hvis de kan komme til det!

Illeris model om læring Viden, færdigheder, forståelse Skabe mening og mestring Udvikle funktionalitet Motivation, emotionalitet, vilje Skabe mental & kropslig balance Udvikle følsomhed og sensitivitet individuel tilegnelse samspil Handling, kommunikation, samarbejde Opnå social og samfundsmæssig integration Udvikle socialitet

  Progressive/Reform Behavioristisk Humanistisk Kritisk Undervisnings-mål dannelsesproces mhp. demokrati 'lifelong learning' bestemt adfærd resultatorienteret selvaktualisering ”at blive bedre end man er” bevidstgørelse social frigørelse Menneskesyn sociale individer handlende reflekterende evne til at lære ”tabula rasa” miljøbetydning over arv følende, kreative individualitet selvstyrende moralsk ansvarlig individualitet selvregulerende Fokus elevcentreret socialt-handlende læreprocessen erfaringsdannelse stimuli-response adfærdsstyring al viden er kunnen den lærende i centrum udvikling af pers. egenskaber proces/livserfaringer sociologisk fantasi dobbelt-kvalificering Lærerrolle vejledende rådgivende læreren som ekspert rammestyret facilitator nyttig ressource anerkende egne begrænsninger den solidariske vejleder Metode problemløsende projektarbejde programmeret undervisning mål-middel indhold som middel gruppeorienteret m. individuel læreplan problem-orienterede projektarbejde

Opgave til temaet Find en læringsplatform og giv en kort anmeldelse af den? A. Hvad skal læringsplatformen kvalificere: I læringsrummet? Hos lærerne? Hos eleverne? I skolemiljøet / skolens udvikling? B. - skriv mindst 2 udsagn ind i modellen på den fælles platform, under hhv; styrker, svagheder, muligheder, trusler edistorm.com

Tilgængelighed, ift. udtryk, indhold og aktiviteter Progression, ift. udtryk, indhold og aktiviteter Differentiering, ift. udtryk, indhold og aktiviteter Lærerstøtte, ift. planlægning, gennemførelse og evaluering Sammenhæng, mellem det LM siger det gør - og det det rent faktisk gør? Mellem udtryk og indhold? Legitimitet, ift. samfundets krav til fag, mål for undervisningen og for skolen? Aktuel viden, fælles mål, folkeskoleloven? http://laeremiddeltjek.dk/Info.aspx

Udtryk Mål Værdier Aktiviteter Indhold Er der en indre sammenhæng i læremidlets realisering af mål, værdier, udtryk, indhold og aktiviteter? Et mål - et syn på dannelse og et syn på fag! Udtryk Mål Værdier Aktiviteter Indhold