Overstyring af den offentlige sektor Nutidens store arbejdsmiljøproblem? Centerchefsygeplejerske Bente Hansen, Abdominalcentret, Rigshospitalet

Bente Hansen Mere af det samme er ikke tilstrækkeligt 1984 Sygeplejerske, OUH 1989 Uddannelses- og udviklingskonsulent, HH 1997 Oversygeplejerske og centerchefsygeplejerske HH og RH 2003 Junior-survey uddannelse og træning JCI 2007 Master of Health Managent, CBS Mere af det samme er ikke tilstrækkeligt   Regulering af samordning i indsatsen for patienter med kronisk sygdom

Regulering – min forståelse! Der er mange interessenter Der er fagligt engagement Der er uklarhed omkring hvem der gør hvad Der er kompleksitet, opgaver og specialisering Der er mange muligheder Der er politisk bevågenhed Det koster mange penge Vedvarende og fokuseret kontrol, udført af en offentlig institution over aktiviteter, der anses for at være værdifulde for offentligheden (Walshe, 2003). Regulering kan iværksættes ud fra politiske, økonomiske, sociale eller organisatorisk grunde for at: skabe forbedring gennem fokus på forandring og udvikling betrygge/berolige interessenter ved at synliggøre at organisationen lever op til fastsatte krav om kvalitet, sikkerhed eller effektivitet tydeliggøre ansvarsfordeling ved at rette fokus mod professionerne og deres præstationer, og herigennem gøre dem mere ansvarlige direkte overfor patienten og for offentligheden

H:S kvalitetspolitik Akkreditering Overvågning af patientsikkerhed Vurdering af den specialespecifikke kvalitet ved indikatorer Rapportering af mål for H:S Kvalitetsarbejdet i H:S er mere end akkreditering og JCI!! 4 hovedelementer i kvalitetsvurdering og overvågning i H:S Lov om pt.sikkerhed Enhed for klinisk kvalitet Servicemål (ventetider, epikriser, mv)

Hvorfor standarder og akkreditering Sygehusplan H:S 2000: Målsætning: At der på alle områder i H:S skal ydes en indsats af både høj faglig og servicemæssig kvalitet og den skal kunne måles Det valgte redskab blev akkreditering Samarbejdspartner Joint Commission International. Sgh.planen afløste etableringsgrundlaget fra etableringen i 1995 Plan for kvalitet konkretiseres National og international ”finger i jorden” af visionær ledelse Nye krav Dokumentation og overvågning betydelig faktor i beslutningen om akkreditering

JCI’s definition på Kvalitetsudvikling Fokus på patientrettigheder Fokus på medarbejderne Kvalitetsledelse ” … en ledelsesproces som løbende indsamler data, monitorerer, analyserer og fortager de nødvendige tiltag for at imødekomme de krav som de offentlige og den individuelle stiller til vores sundhedsvæsen”

Hvad er akkreditering? Ekstern kvalitetsvurdering Frivillig proces Opfyldelsesgrad af standarder Løbende forbedringer af opfyldelsesgraden Survey hvert 3. år … at få et kvalitetsstempel på, at vi opfylder disse eksterne kvalitetsmål Uafhængig organisation Inviteret deltager Standarder optimale og opnåelige Baseret på data Løbende monitorering dokumenteres Vise hvor dygtige vi er både udadtil og indadtil!!

Fokus på de regulerede Fagprofessionelle, særlige kendetegn, nyder særlige privilegier, arbejder i beskyttet miljø. Læger: naturvidenskab, forskning, uddannelse (præ og post), etisk kodex (lægeløfte), rekruttering, monopol MVU f.eks. sygeplejersker: kvinder, på vej mod profession, Kortuddannede: kontor, service, forsyninger

Regulering og de regulerede Hvad er det hun ser og hvem er det jeg er

Fokus på ledelse Lederne skal forstå Lederne skal kunne oversætte Regulering skal give mening Lederne skal kunne styre! Ansatte i sundhedsvæsenet kan styres meget langt ,hvis det er meningsfuldt - gavner det patienterne

Fokus for reguleringsværktøjet JCI standarder for hospitaler Patienterne, kliniske processer og rettigheder Personale, kompetencer og kvalifikationer Ledelse, beslutninger og handlekraft Kvalitetsorg., monitorering og handlekraft Infrastruktur, sikkerhed og arbejdsmiljø

Standarder for hospitaler (JCI) Adgang til behandling og sammenhængende patientforløb Fru P indlagt på med. afd. med lungebetændelse, falder ud af sengen, brækker lårbenet. Akutte eller elektive patienter Visitationsretningslinier Medicinske centre Udskrivningsrapport til hjemmeplejen

Standarder for hospitaler (JCI) Patient og pårørenderettigheder Informeret samtykke, fælles tværgående vejledning Informere om rettigheder: livstestamente Hvordan kan man vide om fru A. 88 år har været udsat for misbrug eller misrøgt? Er det relevant at beskæftige sig med i forhold til hvor og hvordan patienten bor og sygehusets kliniske ydelser?

Standarder for hospitaler (JCI) Vurdering af patienter Hvad, hvem, hvor Indledende sygeplejevurdering, VIPS eller lign. 24 timer Indsats: Ernæring, funktionsevne Teknologi understøtter vurdering

Standarder for hospitaler (JCI) Behandling af patienter Fælles instruksbøger Peter 78 år,DM, indl. Ort.kir afdeling mhp amp.ped., hvem beslutter hans medicinering i opr.døgnet? Hvad er særligt farligt for ptt i jeres afdeling!!? Hvornår tilses akutte patienter? Medicinering Smertebehandling, monitorering og dok.

Standarder for hospitaler (JCI) Vejledning af patient og pårørende Involvering og aktiv beslutning bliver ikke bedre end den information der er givet! Og den kan kun være god hvis forudsætningerne er vurderet! Undgå fejl, UTH, komplikationer Kommunikation, pjecer,

Standarder for hospitaler (JCI) Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed Data, monitorere,analysere,ændre Kvalitetsplaner, Patientsikkerhed, Utilsigtede hændelser “IN GOD WE TRUST - ALL OTHERS MUST BRING DATA”

Standarder for hospitaler (JCI) Forebyggelse og kontrol af infektioner Hygiejneorganisationen opprioriteret Tværgående undervisning Oprydning i skyllerum Styr på ”Roskilde-syge”

Standarder for hospitaler (JCI) Ledelse Hvorfor er netop I valgt til at være ledere? Hvilken procedure er gået forud for jeres ansættelse? Ansvarlig for afdelingens profil sv til behov Hvem er sghs øverste chef/ hvem bestemmer? Hvordan træffes beslutninger? Hvordan implementeres beslutninger?

Standarder for hospitaler (JCI) Sikkerhed, infrastruktur og forsyninger Bygningsvedligeholdelse Beredskab 23. September 2003 Vedligeholdelse af medicoteknisk udstyr TRYG-brandskole Røgfrit sygehus!!

Standarder for hospitaler (JCI) Personalets kvalifikationer og uddannelse Hvor mange medarbejdere er ansat uden gyldig autorisation? Hvordan ved I om I har de rigtige medarbejdere ansat, og tilstrækkeligt af dem? Normeringsplan Personalesager, elektronisk p-styring Hvilke læger modtager patienter i skadestuen?

Standarder for hospitaler (JCI) Data og informationsstyring Opnå, styre og bruge information i forhold til patientbehandling Teknologi Journalføring Sikkerhed

Hvordan akkreditering Etablering af kvalitetsorganisation Strategisk, magtfuld, gennemslagskraft Kvalitetsbevidsthed Uddannelse, information Lederne går forrest Nøgleperson, rollemodel, kompetence Lokal forankring Nøglepersoner, ildsjæle, Relevans for klinisk praksis Forbedre, lette arbejdet Foranalyse 1999 Politisk beslutning 2000 Konsultation 2001 Generalprøve 2001 Akkreditering 2002 Egne survey-ere 2003 Generalprøve 2004 Re-akkreditering 2005 Egne survey-ere 2006 Generalprøve 2007 Re-akkreditering 2008

Hvordan kan man se kvalitet. DM 10. 10. 08 Hvordan kan man se kvalitet ? DM 10.10.08.:100 nye inspektører skal overvåge kvalitet på alle sygehuse Gennemgang af et patientforløb Valg af et patientforløb, der kendetegner sygehuset eller er et kendt risikoforløb Samtale med involverede personaler: Hvad er der gjort for at sikre patienten et godt forløb Har personalet særlig uddannelse og træning Kræver behandlingsforløbet støtte af særligt udstyr Hvordan er forløbet dokumenteret i journalen Ser det sådan ud for alle patienter? Hvem er ellers involveret i patientforløbet Samtale patient, evt. pårørende. Sygehuset vurderes samlet. Fokus på manglende opfyldelse af standarder!

Hvordan kan lederen se kvalitet? Når man ved hvad man skal se efter Når man kender værktøjskassens indhold Når man kender sit faglige område Når man kender sin organisation Når man kender sit ansvar- og kompetenceområde Når man er nysgerrig Når man ser længe nok!

Bedre kvalitet ved fælles vejledninger Lettere at motivere personalet De vigtigste oplevede effekter, 2002 og 2005 Organisatorisk udvikling Bedre kvalitet ved fælles vejledninger Lettere at motivere personalet Fokus på gode patientforløb Ensartede arbejdsmetoder Orden på tingene

Identificerer problemområder Målrettet indsats Prioritering Fremgang fortsat… De vigtigste oplevede effekter Data fra målbare elementer i standarder Identificerer problemområder Målrettet indsats Prioritering Fremgang

Kvalitetsudvikling på agendaen fortsat… De vigtigste oplevede effekter Holdningsudvikling Kvalitetsudvikling på agendaen Øget ledelseskraft – ledere tager ansvaret ”Plejer” er død God selvforståelse for arbejdet

fortsat… De vigtigste oplevede effekter Bedre samarbejde på tværs Har fået en fornemmelse for, hvad andre afdelinger gør Nye tværfaglige samarbejdsrelationer Nye tværorganisatoriske relationer Afdelingen fungerer som et team

Ekstern, uafhængig konsulentrapport maj/juni 2002 96 % nytte ved fælles retningslinjer 78% af ledere finder let at motivere personale 72% fokus på godt patientforløb 70% sikrer kvaliteten i det enkelte patientforløb 56% kvaliteten af eget arbejde forbedret 39% ensartede arbejdsmetoder 28% orden på tingene 47% hård arbejdsbelastning 8% overvejende negativ respons

What you can’t meassure You can’t manage What you can’t meassure

ALL OTHERS MUST BRING DATA” “IN GOD WE TRUST - ALL OTHERS MUST BRING DATA” D. O’Leary, President of Joint Commission

Overstyring af den offentlige sektor Forførelse? Ledelse?

Rigshospitalet er Danmarks førende hospital for patienter med behov for højt specialiseret behandling