Patientoplevet kvalitet - Erfaringer fra Danmark

Præsentationer af emnet: "Patientoplevet kvalitet - Erfaringer fra Danmark"— Præsentationens transcript:

1 Patientoplevet kvalitet - Erfaringer fra Danmark
Afdelingschef Morten Freil

2 Oplægget Hvad siger patienters oplevelser om kvaliteten?
Sammenhæng med andre kvalitetsmål Hvorfor spørge patienter om deres oplevelser? Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) Fra målinger til handlinger Arbejdet med patientoplevet kvalitet på Færøerne

3 Enheden for Brugerundersøgelser
Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende undersøgelse (LUP) – Sygehusniveau Tværregionale undersøgelser – Afdelings- og ambulatorieniveau Regionale undersøgelser – Afdelings-, ambulatorie- og afsnitsniveau Lokale undersøgelser på sygehusafdelinger Forsknings- og udviklingsprojekter Metodeudvikling Fokus på særlige temaer Fokus på særlige patientgrupper Implementeringsprojekter

4 Enheden for Brugerundersøgelser
Eksempler på forsknings- og udviklingsprojekter Sammenhæng mellem patienters tilfredshed og faglig kvalitet Kulturanalyse Analyse af frit sygehusvalg Patienters synspunkter og holdninger til håndtering af fejl og utilsigtede hændelser Nonresponse ved patienttilfredshedsundersøgelser Psykiatriske patienters perspektiv i udviklingen af kliniske retningslinier Løbende monitorering af patientoplevelser via telefonsurvey Totale patientforløb Patienters perspektiv på opfølgende hjemmebesøg Kroniske patienters forventninger og behov Etniske patienters møde med sundhedsvæsenet Patienters oplevelser i overgange mellem sektorer Inddragelse af pårørende Fødende kvinders forventninger og behov

5 Udviklingstendenser i sundhedsvæsenet
Øget krav om kvalitet Skift i patienternes holdning til pleje- og behandlingspersonalets rolle: Brugere er mindre autoritetstro Stigende ønske om medinddragelse Samarbejde mellem fagpersoner og patienten Kvalitet defineres (også) af brugerne, ikke blot et professionelt anliggende Større indflydelse og ansvar til brugerne

6 Patientoplevet og faglig kvalitet
Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Teknisk Kommunikation Information Medinddragelse Omsorg Interpersonel Kontinuitet Koordination Ventetider Organisatorisk Kilde: Pagh T, Andressen AH, Willaing I, Jørgensen T, Freil M, Harling H. Sammenhæng mellem patienters tilfredshed og faglig kvalitet, 2002 (Poster)

7 Sygehusstørrelse Patienten er den eneste, der gennemgår det samlede forløb, og er derfor også den eneste der kan vurdere forløbet i dets fuld sammenhæng. Når vi taler om overgange mellem f.eks. Praktiserende læge og sygehusene, så bruger man ofte begrebet, at patienten er ”left in limbo”. F.eks. I perioden fra patienten henvises af egen læge til patientens første kontakt med sygehuset og tilsvarende i perioden efter udskrivelse, kan der være nogle gråzoner, hvor der kan være en uklar ansvarsfordeling i forhold til patienten og hvor patienten oplever at være sat mellem 2 stole. Undersøgelser viser også, at personalet på sygehusafdelinger og i primær sektoren ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at vurdere kvaliteten på vegne af patienten. Som professionelle har I formentlig god føling med patienternes ønsker og behov, men jeg vil lige give et eksempel på situationer i forløbet, hvor det tyder på at de professionelles opfattelser afviger noget fra patienternes.

8 Kvalitet Målet at have højst mulig kvalitet på alle områder! Mål for patientoplevet kvalitet, faglig kvalitet og org. kvalitet bør ikke stå alene Patienter, som oplever kvalitet, medvirker mere aktivt i behandlingen

9 Kvalitetsmålinger på sygehusene
Kliniske kvalitetsdatabaser Typisk faglig kvalitet Sygdomsspecifik Tværsnitsmålinger (Journalaudit) Typisk organisatorisk kvalitet Generisk Undersøgelser af patientoplevet kvalitet (LUP) Patientoplevet kvalitet

10 Hvorfor spørge patienten?
Patienten den eneste der gennemgår det samlede forløb, og er derfor den eneste, der kan vurdere forløbet i sammenhæng Personalet er ikke i stand til at vurdere kvaliteten på vegne af patienten Patienten er den eneste, der gennemgår det samlede forløb, og er derfor også den eneste der kan vurdere forløbet i dets fuld sammenhæng. Når vi taler om overgange mellem f.eks. Praktiserende læge og sygehusene, så bruger man ofte begrebet, at patienten er ”left in limbo”. F.eks. I perioden fra patienten henvises af egen læge til patientens første kontakt med sygehuset og tilsvarende i perioden efter udskrivelse, kan der være nogle gråzoner, hvor der kan være en uklar ansvarsfordeling i forhold til patienten og hvor patienten oplever at være sat mellem 2 stole. Undersøgelser viser også, at personalet på sygehusafdelinger og i primær sektoren ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at vurdere kvaliteten på vegne af patienten. Som professionelle har I formentlig god føling med patienternes ønsker og behov, men jeg vil lige give et eksempel på situationer i forløbet, hvor det tyder på at de professionelles opfattelser afviger noget fra patienternes. Kilde, f.eks. : Idvall et. Al., Journal of Quality and safety in health care 2002 Jung et. Al., Journal of Quality and safety in health care 2002

11 Forskellige perspektiver - Patient og professionelle
Ledere på sygehusafdelinger Ca. 1/3 af patienterne oplevede at egen læge var dårligt orienteret om hvad der var sket på sygehuset. Information til anden afdeling Information til amb./afsnit i egen afd. Information til andre sygehuse Information til primær sektor Henvisn. fra alm. praksis/Speciallæge Etablere sikkerhedskultur Eksemplet her stammer fra nogle undersøgelser….. Patienten er som nævnt den eneste der gennemlever og oplever hele forløbet i sammenhæng, og når vi vil vurdere kvaliteten, så er patienternes erfaringer altså væsentlige ressource at anvende. Forebyggende indsats Mere end 90% af patienterne oplevede, at sygehuset var godt orienteret om deres situation ved indlæggelsen. Læge-patientkontinuitet I høj grad/I nogen grad Kilde: Undersøgelser i Københavns Amt om ledere, medarbejderes og patienters syn på aktuelle kvalitet: Enheden for Brugerundersøgelser 2003/2004

12 Forløb for en rygpatient - som det burde være
Sygehus Egen læge

13 Forløb for en rygpatient - i virkeligheden
kiropraktor Alternativ beh. sygehus Egen læge Ambulatorium Dagcenter Speciallæge rygskole Fysioterapeut Socialrådgiver Hjemmepleje/ Hjemmesygepleje

14 Patienters vurderinger og prioriteringer
Kilde: Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S, Enheden for Brugerundersøgelser, 2004.

15 Patienters prioriteringer
Afgørende vigtigt /Meget vigtigt Patienters prioriteringer 4000 kirurgiske patienters prioriteringer – spørgeskemaundersøgelse i 5 amter, Enheden for Brugerundersøgelser, 2006.

16 Patienters prioriteringer
Afgørende vigtigt /Meget vigtigt Patienters prioriteringer 4000 kirurgiske patienters prioriteringer – spørgeskemaundersøgelse i 5 amter, Enheden for Brugerundersøgelser, 2006.

17 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Danmark
Landsdækkende undersøgelse hvert andet år 2000, 2002, 2004, 2006 Aftalen mellem regeringen og amterne om amternes økonomi Tilrettelagt i samarbejde mellem landets 15 amter og Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enheden for Brugerundersøgelser står for gennemførelsen

18 Formål At sammenligne og identificere forskelle i patienters oplevelser på sygehusniveau i forhold til temaerne: Kliniske ydelser (Behandling, pleje) Patientsikkerhed Ventetider Information og kommunikation Medinddragelse (patient, pårørende) Patient og personale kontinuitet Overgange mellem sektorer Udskrivelse Fysiske rammer Frit sygehusvalg

19 Metode Anonym, postomdelt spørgeskemaundersøgelse
Papirbaseret spørgeskema Mulighed for at svare via internettet Sygehusenes resultater standardiseret Placering over (O), under (U) eller ikke forskelligt fra gennemsnit (G) beregnet ved logistisk regressionsanalyse, justeret for: Alder Køn Indlæggelsesform (akut/planlagt)

20 Spørgsmålene Spørgsmål udvælges med udgangspunkt i: Litteratur
Kvalitative undersøgelser Prioriteringsundersøgelser Forbedringspotentialer Ekspertvurderinger (face-validity) Klinikere Patienter

21 LUP 2006 - De bedst vurderede områder

22 LUP 2006 - De dårligst vurderede områder
Information Patient-personale kontinuitet Ventetider Patientsikkerhed

23 Personale med særligt ansvar
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppen er statistisk signifikant (p<0,05).

24 Afsluttende samtale Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppen er statistisk signifikant (p<0,05).

25 Skriftlig information
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppen er statistisk signifikant (p<0,05).

26 Patientoplevede fejl Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppen er statistisk signifikant (p<0,05).

27 LUP - Ændringer fra

28 Formidling

29

30

31 Fra måling til handling

32 Eksempel på lokale initiativer - Dialogmøde
Patient-perspektiv Sygehus-afdeling Ledere Medarbejdere Primær sektor PL Speciallæger Hjemmesygeplejen

33 Lokale initiativer - Kvartalsvise målinger (eksempel 1)
Brugerpanel og handlingsplan

34 Lokale initiativer Kvartalsvise målinger (eksempel 2)
Projektstart

35 Færøerne Spørgeskema udsendes i maj Resultater
Samme spørgsmål som i den Danske version I alt cirka patienter Dataindsamling involverer ikke personaleressourcer Resultater Sammenligning af sygehusene Landssygehuset Klaksvík sygehus Suðuroy sygehus Danske sygehuse Sammenligning med sig selv (bedst/dårligst) Rapport offentliggøres inden udgangen af 2007

36 Konklusion Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Danmark har medvirket til: at sætte fokus på patientperspektivet at udpege overordnede indsatsområder nationalt og lokalt De primære indsatsområder vedrører: Information Personalekontinuitet Patientoplevede fejl Overgange/sammenhæng i patientforløb Resultaterne er forbedret i perioden Målinger skaber ikke forbedringer i sig selv