Dilemmaet mellem læring og didaktik i grundskolens danskfag Anne Holmen anho@dpu.dk Dilemmaet mellem læring og didaktik i grundskolens danskfag

Del af fællesprojekt, støttet af FKK 2008-2011 Dannelse og kulturarv i globaliserede samfund Om sprog, fag og ligestilling i uddannelse under forandring Bergthóra Kristjansdóttir, Christian Horst, Claus Haas og Anne Holmen

Baggrund for projektet Hvorfor er danskfaget så vanskeligt for minoritetselever? El-Mohbi 2002 Allerup 2004 Hansen 2002 PISA 2000- Nielsen 2002 Seeberg 2003 Witzke 2006 Danmarks Evalueringsinstitut 2006

Er de sproglige krav større end i andre fag? Slår usikre læsefærdigheder stærkere igennem? Er den kulturelle indforståethed for stor? Er pædagogikken usynlig for elever med ikke-middelklassebaggrund?

Fagformål (Fælles Mål 1995-2009) Stk. 1: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2: Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Stk. 3: Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab

Lisbeth Hastrup Clausen (2006:45): Danskfagets kerne er samspillet mellem sprog og tekster med litteraturen som særligt forpligtende tekster. … det er gennem det tætte arbejde med sprog og tekster, der jo handler om noget, at man bliver klogere på verden, de andre og i sidste instans også sig selv

Læring og didaktik: Individuel eller almen dannelse? Etsprogethed eller flersprogethed? Transmission af monokultur eller kulturel pluralisme ?

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet

Pluk fra beskrivelse af danskundervisning i 1.-2. kl. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes umiddelbare sproglige forudsætninger (talt sprog) Eleverne udfordres til at referere og fortælle egne oplevelser og viden, som bl.a. er tilegnet gennem forskellige medier Der tages udgangspunkt i elevernes forudsæt- ninger med læsning og skrivning Der bygges på elevernes erfaringer med hver- dagssprog og børnelitteraturens sprog i arbejdet med en forståelse af, at tekster er sprog bestående af udtryk og indhold

Fælles Mål 2009/vejledning Så at sige alle mennesker vokser op med et sprog, der får særlig status som modersmål, og som knytter sig til erfaringer, erindringer og sansninger gennem opvæksten. Dette sprog har i højere grad end senere erhvervede sprog mulighed for at skabe helhed i børnenes udvikling, idet det både tilbyder en æstetisk og en intellektuel dybde, en følelsesmæssig, mental klangbund for de mange funktioner, ethvert sprog kan varetage.

Fælles Mål 2009/vejledning Alle sprog sætter ord på verden, modersmålet knytter verden til individet. Faget dansk har det sprog, der er modersmålet for de fleste elever, som sin kerne. For de elever, der ikke har det som modersmål, er det andetsproget, sproget i det samfund, de lever og skal udfolde sig i. Derfor angår fagets grundlæggende færdigheder og kundskaber alle elevernes personlige, sociale og kulturelle liv.

Danmarks Evalueringsinstitut: Undervisning af tosprogede elever. 2007 Nogle skoler ser isoleret på sprogkundskaber som forud- sætning for fagligt udbytte frem for at se på elevernes sprogtilegnelsesproces som forudsætning for og en del af elevens faglige udbytte. Disse skoler ser sprog som noget eleverne mangler, snarere end noget de gradvist bygger op i forskellige sammenhænge. Når mange lærere anlægger et mangelsyn på de tosprogede elevers dansksproglige kompetencer, vurderer evaluerings- gruppen at der er stor risiko for at de tilsvarende sænker deres faglige ambitioner og forventninger til elevernes udbytte af undervisningen (s. 24)

Gimbel 1996: 66 ”Forudsætningen for, at skolens sprog og kultur skal blive en del af børnenes tilværelse, er imidlertid, at børnenes sprog og kultur bliver en legal del af livet i skolen”

A nurturing classroom which naturalizes development as a place of covert evaluation, which produces learners at different levels of competence (efter Bourne 1988, Bernstein 1973/1981),

Natural approaches in the classroom claim to allow individual learning processes to take place, but evaluate the productions against selected fixed norms. In shifting the focus from product to process, they naturalize the ”target language” and locate the process internally in the individual. By ”biologizing” language development, they place responsibility for what is perceived as ”success/failure” firmly within the student. … In no society do members simply develop languages. We all enter into relations with a pre-given system. However, where a standard language has been evolved, we enter into relations with an explicit pre-existent system that we might have more or less access to, depending on our position in society ( Jill Bourne 1988: 92-93).

Fælles Mål 2009: undervisningen leder frem mod, at eleverne (efter 9. klassetrin) har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog.

eleverne tilegner sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling der skabes sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle eleverne bliver fortrolige med dansk kultur og får forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.   (en lettere forkortet udgave af formuleringen fra bekendtgørelse af lov om folkeskolen nr. 730 af 21. juli 2000).

En kultiveringskanon? Man har ikke anlagt den kunstneriske vinkel. Man har implicit anlagt den indholdsorienterede vinkel, den hvor disse forfattere repræsenterer dansk livssyn og dansk ”kultur” snarere end dansk litterær kunst, og kultur optræder så i betydningen: de tanker og værdier man skal kende for at være rigtigt integreret i dansk kultur. (Christian Kock 2005: 77-78).

Åbenhed og bredde i kulturopfattelsen kan være bindeleddet til forståelsen af andre kulturer, således som folkeskoleloven også formulerer et krav om. Det danske samfund er i sig selv et samfund med mange kulturer, men det tilskud den danske kultur får gennem de fremmede kulturer, der er blevet en del af den danske hverdag, nødvendiggør en forståelse for de muligheder, det multikulturelle rummer, når det vurderes som en realitet og en kulturel udfordring i stedet for en trussel. Måske er det sådan, at det menneske, der er rodløst, og som ikke forsøger at forstå sin egen danske baggrund på en kritisk konstruktiv måde, netop på en langt mere tilfældig og næsten bevidstløs måde vil værne om dansk identitet, der kan risikere at få en pseudokarakter. Det kan være i form af en sentimentalitet i forhold til danske sportspræstationer, kongehus og hjemlig hygge. Derfor må skolen gå ind og arbejde med elevernes forståelse af, hvad kultur er. Kun på den måde vil eleverne opdage det universelle, det relative og det mangfoldige i dansk kultur uden at miste deres egen kulturelle identitet (Henningsen & Sørensen 2002: 82)

Den forbindende fællesnævner for faget er sprog Den forbindende fællesnævner for faget er sprog. Når vi underviser i dansk, handler det ikke bare om modersmåls- eller andetsprogstilegnelse, for sprog er kulturbærende og som sådan kommunikerer tekster langt mere, end de på overfladen siger. Johannes Fibiger 2006: 97-98

Elevcentreret og udviklingsorienteret position Nationalt baseret pædagogik interkulturel pædagogik Fagcentreret og indholdsorienteret position

Den gode gartner og ukrudtet Anne Holmen (2010): Den gode gartner og ukrudtet

Bourne, J. (1988), ”Natural acquisition” and a ”masked pedagogy” Bourne, J. (1988), ”Natural acquisition” and a ”masked pedagogy”. Applied Linguistics 9, 1, 83-99 Danmarks Evalueringsinstitut (2007), Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. Danbolt, A. M . Vesterås & L. Iversen Kulbrandstad (2008), Klasseromskulturer for språklæring. Didaktisk fornying i den flerkulturelle skolen. Oplandske Bokforlag Gimbel, J. (1981), Debat om modersmålsundervisningen 1900-1960. Det centrale uddannelsesråd. Modersmålsopgaven. Arbejdspapir nr. 5 Gimbel, J. (1996), Det begynder med sproget. Sammenhæng mellem sprog og tænkning – en myte eller realitet? I Gynther, B. & O. Varming (red), Kultur og opdragelse. Forskellige verdener, forskellig virkelighed. Gyldendal Undervisning, 52-66 Gitz-Johansen, T. (2006), Den multikulturelle skole. Integration og sortering. Roskilde Universitetsforlag Haugsted, M. (2000), Mundtlighed og mundtlighedspædagogik. I Hermansen et al. (red), Læringslandskaber – artikler om læring og fagdidaktik. 167-172 Holmen, A. (2009), Er det danske samfund et-, to- eller flersproget, og er det overhovedet vigtigt? I Det rum[me]lige sprog, Dansklærerforeningens forlag, 75-92 Holten Ingerslev, G. (2008), The narratives of a multicultural classroom. I Cursiv 2, 77-88 Kress, G. (1998), Repræsentation, læring og subjektivitet. Et socialsemiotisk perspektiv. I Bjerg, J. (red), Pædagogik. En grundbog til et fag. Reitzels Forlag, 189-223 Kristjansdóttir, B. & L. Timm (2007), Tvetunget uddannelsespolitik. Dokumentation af etnisk ulighed i folkeskolen. Samfundslitteratur Laursen, H. P. (red.) (2005), Dansk som andetsprog i relation til danskfaget. CVU København & Nordsjælland og Københavns Kommune. Lundqvist, Ulla (2008), Sproglig bevidsthed som sprogsammenligning. I Laursen m.fl.: Sproget med i alle fag – andetsprog og didaktik i folkeskolen. Undervisningsministeriets temahæfteserie 3, 137-156 Lützen, P. Heller (2002), Danskfagets danskhed – en bog om danskfaget mellem metode og nationalitet. Dansklærerforeningen. Phoenix, A. (2004), Using informal pedagogy to oppress themselves and each other. Critical pedagogy, schooling and 11-14 year old London boys. Nordisk Pedagogik, 24, 19-38 Santa-Ana, O. (2004), Tongue-tied. The lives of multilingual children in public education. Rowmann and Littlefield Sørensen, B. (2008), En fortælling om danskfaget. Dansk i folkeskolen gennem 100 år. Dansklærerforeningens forlag Undervisningsministeriet (2003), Fremtidens danskfag. En diskussion af danskfaglighed og et bud på dens fremtid. Uddannelsesstyrelsen Undervisningsministeriet (2003), Fælles Mål: Dansk. Faghæfte 1.