INTRODUKTION TIL MEDIER OG KOMMUNIKATION 28.09.2009 Kvalitative metoder www.itu.dk

SIDSTE GANG Robert T. Craig. 2007. ”Communication Theory as a Field” Niels Ole Finnemann. 2005. ”Et nyt media og et nyt mediebegreb” Mundtlig evaluering 3. Øvelsestime – Teori; Synes igen I gjorde det rigtig godt Det er gang i bloggen

DAGENS PROGRAM George Gaskell. ”Individual and group interviewing” (s. 153-164 i kompendiet) Primær Bente Halkier ”Fokusgrupper i samfundsvidenskabelig forskning” (165-173 i kompendiet) Primær Nancy Baym ”What constitutes quality in qualitative internet research?” (24-34 i kompendiet) Sekundær 4. Øvelse – Kvalitative metoder - interviews Udlevering af obligatorisk opgave!!!!!!!

SEKS METODER I EMPIRISK MEDIEFORSKNING Kvalitativ Kvantitativ Tale/verbalsprog Interview (individ og / eller gruppe Survey Handling / adfærd (Deltagende) observation Eksperiment Tekster / dokumenter Diskursanalyse og kildekritik Content analysis

KILDEKRITIK / DISKURSANALYSE Allerede foreliggende data (modsætning til når forskeren selv indsamler data) Kvalitative fortolkende formuleringer (forskeren stiller selv spørgsmål til genstandsfeltet, men leverer også selv svarene; den hermeneutiske cirkel) Diskursanalyse er detaljeret analyse af bl.a. ordvalg, argumenter, implicitte præmisser, narrative strukturer etc., til at identificere forskellige lag af tekstens budskab Supplerende litteratur: Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips. 1999. ”Kritisk diskursanalyse” i Diskursanalyse som teori og metode

DELTAGENDE OBSERVATION ”Hvad foregår der egentlig her?” Ikke kun hvad folk siger, men også hvad folk gør Omhyggelig dokumentation af forløbet med feltnoter Substans-noter: Beskrivelser af den kontekst, der observeres Logistik-noter: Dokumentation af de omstændigheder, som de pågældende data blev indsamlet under Refleksions-noter: Foreløbige analyser og fortolkninger af de indsamlede data

DELTAGENDE OBSERVATION Det er nyttigt at koncentrere sig om hvad (substans) og hvordan (logistik), mens man er i felten, og især at spørge hvorfor (refleksion) senere i forløbet Kombineres tit med andre metoder, f.eks. surveys, interviews, diskursanalyse Supplerende litteratur: Kim Schrøder, et al. 2003. ”The Ethnographic Toolbox: Participant Observation” i Researching Audiences.

DEN GODE INTERVIEWER Larry King og Oprah Winfrey Parkinson BBC Anders Lund Madsen Clement Direkte

GEORGE GASKELL: HVAD KAN TEKSTEN BRUGES TIL Giver praktisk oversigt over hvordan man planlægger, udformer og analyserer kvalitative individuel og gruppe interviews Forklarer forskellen mellem individuelle og gruppe interviews (uden at differentiere mellem gruppe og fokusgruppe interviews) Giver praktiske råd til selve analysen og hvordan man bearbejder data

GEORGE GASKELL: INTERVIEW Fokuserer på semi-struktureret interviews, både som individuel interviews og som gruppeinterviews Kvalitative interviews: Øget forståelse for folks opfattelse, attituder, værdier og motivationer i bestemt social kontekst Beskrivelse af et socialt miljø; kan generere basis for mere forskning; giver empirisk data som kan testes på en problemformulering, eller et teoretisk perspektiv

INTERVIEW + METODISK KOMBINATION Kan øge kvaliteten på et survey skema Kan bruges i samspil med deltagende observation Kan give vigtige informationer til diskursanalyse Kan bruges i samspil med eksperimenter og content analysis … men kan også stå alene, som metodisk design for en undersøgelse… I skal ikke gøre det alt for komplekst..

FORBEREDELSE OG PLANLÆGNING Først skal man tænke på problemfelt, problemformulering, og mulig teori (identificerer nøglekoncepter og emne) …så kommer man til: What to ask (topic guide) og whom to talk to (selecting respondents)…

TOPIC GUIDE – INTERVIEW DESIGN Skal indfange undersøgelsens formål Baseret på kritisk læsning (teori, rapporter, etc), primære observationer/uformelt snak, og kreativ tænkning Max en side, ikke detaljerede spørgsmål, men hellere tænkt som oversigt, der fører til god fokus og progression (kan dog indeholde alle spørgsmål) Præliminært skema for analysen Den er guide – skal være plads til improvisation

HVEM SKAL MAN SNAKKE MED Meget afhængigt af problemformuleringen… Er køn, alder, uddannelse vigtige? Man prøver at samle en bred vifte meninger Man skal huske at dokumentere hvorfor man vælger som man nu gør; vigtigt at kunne argumentere for de valg man træffer; alle valg har konsekvenser Hvor mange mennesker skal man snakke med? Afhængigt af emnet, problemformuleringen, og tilgængelige ressourcer

INDIVIDUEL ELLER GRUPPE INTERVIEWS Ligheder: Forskeren arbejder ud fra semi-struktur formen Skal give rum for refleksion og tid til at snakke Ikke en-vejs-kommunikation, men interaktion mellem intervieweren og den interviewede Intervieweren skal opnå tillid og få alle til at føle sig godt tilpas ”Perhaps it is only by talking that we know what we think” (46)

INDIVIDUEL ELLER GRUPPE INTERVIEWS Uligheder: Interviewer bliver moderator i fokusgrupper (igangsætter for social interaktion/kommunikation; skal stimulere deltagere til at snakke og reagere på hinanden, sammenligne oplevelser og reagere på hvad folk siger) Bliver skabt et specielt form for kommunikation, gruppedynamikken opstår, synergyeffekten Man kan observere gruppeprocesser Emotioner spiller større rolle end i enkeltinterviews Logistisk kan fokusgrupper give store problemer Overblik på side 48

PRAKTISKE ASPEKTER - RETNINGSLINJER Fokusgruppen: Habermas offentlighedssfære; 6-8 mennesker i 1 til 2 time; kommer med nogle banale, men praktiske råd (free association, picture sorting, photo sorts, role playing…) Individuel: Samtale; 1 – 1 ½ time; husk optageren; start med behagelige spørgsmål; forklar godt omstændighederne, hvad det skal bruges til, etc; prøve at ramme balancen mellem interviewspørgsmål og den naturlige progression i samtalen

ANALYSE Man leder efter mening og forståelse Data repræsenterer det som bliver sagt, men analysen kigger på indholdstemaer, hvordan disse temaer virker ud fra problemfelt og problemformulering Ikke noget der hedder ”den rigtige analyse”; meget afhængigt af emnet, teorien, metoden… Man transskriberer, læser, genlæser, afkoder mønstre, marking, highligthing, tilføjer sine egen kommentere, paste, copy, tematisk analyse… Ikke en mekanisk proces, men kreativ proces

5 SKRIDT PÅ VEJ TIL KVALITATIV INTERVIEWNING Design interviewguide / topic guide Vælg interviewmetode: individuel, gruppe, kombination Design strategi for at vælge respondenter Udfør interviewet Transskriber Analyse!

BENTE HALKIER: FOKUSGRUPPER Fantastisk bog: Fokusgrupper i samfundsvidenskabelig forskning Vigtige valg ved fokusgrupper At gennemføre fokusgrupper At bearbejde fokusgruppedata Overbevisende brug af fokusgrupper

GRUPPEINTERVIEWS VS FOKUSGRUPPE Alle gruppeinterviews er ikke fokusgrupper Semistrukturerede former for gruppeinterviews involverer høj grad interaktion mellem interviewer og interviewperson I fokusgrupper er der meget interaktion mellem interviewpersonerne Fokusgrupper: Forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt. Kombination af gruppeinteraktion og forsker-bestemt emnefokus

FOKUSGRUPPER Gode til at producere empirisk data, der siger noget om betydningsdannelse i grupper Deltagerne tvinger hinanden til at være diskursivt eksplicitte i deres forhandlinger med hinanden Man udtrykker tavse og taget for givne repertoirer for betydningsdannelse Gode til at producere data om, hvordan sociale processer fører til bestemte indholdsmæssige fortolkninger Bliver brugt meget til kommunikations- og medieforskning, men i særdeleshed også til marketingforskning

STYRKER OG SVAGHEDER Gode til at producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer Ikke velegnede til at producere data om individers livsverdener Underprioriterer atypisk individuel praksis eller atypiske individuelle forståelser Gruppen bliver brugt til at producere mere komplekse data Kan opstå tendens til konformitet og polarisering Producerer koncentrerede data om et bestemt fænomen eller emne på en relativt tilgængelig måde (i modsætning til feltarbejde og deltagende observation)

VIGTIGE VALG (Analytisk) design (problemstilling, faglige forforståelser, eksisterende viden om feltet, teorier, metoder og empiriske data) Man skal reflektere over ”hvad” og ”hvorfor” inden man beslutter sig for ”hvordan” Hvem skal deltage?; hvordan skal man få fat på dem?; hvor mange?; hvor henne?, og hvordan skal det foregå (moderator, observatør)?

STRUKTUR Løs model (meget få og meget brede, åbne start-spørgsmål) Stram model (flere og mere specifikke spørgsmål og måske adskillige øvelser) Tragt modellen (starter åbent og slutter mere struktureret)

GENNEMFØRE FOKUSGRUPPER Resultatet afhænger af hvordan undersøgeren er i stand til at bruge sin egen person som metodisk værktøj - God idé at lave en pilot version Intervieweren skal være god til at lytte! Være venlige uden at være venner! Introduktion (forklare lidt om projektet og hvad der skal ske nu, tage introduktionsrunde, forklare egen rolle) Der skal være styr på optageren (undgå støj) Moderator fokuserer både på indhold og processerne Etik: Anonymitet, godt oplysningsniveau, man skal holde, hvad man lover, opføre sig ordentligt!

VIRTUELLE FOKUSGRUPPER ”Virtuelle fokusgrupper finder sted i cyberspace. Undersøgeren skal teknisk kunne organisere enten en ”real time” video-konference via internettet, en chat session via en webside eller en nyhedsgruppe eller blog via en webside. Deltagerne skal have internetadgang. Deltagerne (samt moderatoren) er ikke sammen fysisk, og de kan ikke nødvendigvis kommunikere synkront i tid med hinanden. Produktet af interaktionen i nogle virtuelle fokusgrupper kommer ”af sig selv” ud på skrift” (65)

AT BEARBEJDE FOKUSGRUPPEDATA Problemformulering, underspørgsmål og teoretisk forståelsesramme styrer analysen Transskribering Kodning (foreløbige mærkater på mindre bidder af tekstdata, tematisk hovedoverskrift), kategorisering (hvordan koderne hænger sammen, i modsætning til hinanden) og begrebsliggørelse (hvordan teoretiske begreber hænger sammen med koder og kategorisering; temaer, gentagelser, mønstre; variationer, kontraster, brud; her sætter man kodninger og teori systematisk og reflekterende i spil med hinanden)

VALIDITET OG GENERALISERBARHED Validitet: Handler om at sikre sig, at man konkret undersøger det, som man sætter sig for at undersøge. At de anvendte teoretiske begreber og kategorier og metodiske værktøjer hænger sammen med projektets vidensinteresser Generaliserbarhed: Hvor meget kan man generalisere. Meget vigtigt at processer er åbne og gennemskuelige.

NANCY K. BAYM. ”WHAT CONSTITUTES QUALITY IN QUALITATIVE INTERNET RESEARCH?” Bogen Internet Inquiry: Conversations about Method, giver overblik over særlige kvalitative forhold til internet forskning (afgrænsning, online offline data, privacy, gender, sexuality) Artiklen giver praktiske råd til standarder, fokus, praktiske nødvendigheder, at være refleksiv, selv-kritisk, etc.

ØVELSE I afprøver kvalitativ metode – individuel interview I får udleveret den obligatoriske øvelse her i Aud 2 kl. 11.30 Husk tiltrædelsesforelæsning Professor Lucy Suchman

NÆSTE GANG – KVANTITATIVE METODER Stig Hjarvad. ”Forholdet mellem kvantitative metoder og kvalitative metoder i medieforskningen” (s. 174-185 i komp.) (primær) Neil Spicer. ”Combining quantitative and qualitative methods” (s. 325-331 i komp.) (sekundær) Kim Schrøder (gæsteunderviser) ”Generelle aspekter ved mediereception? – Et bud på multidimensional model for analyse af kvalitative receptions-interviews” (s. 314-324 i komp.) (primær)