Professionalisering af vejledningen udfra en gruppeprocesvinkel Del II

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Advertisements

Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KORT TIL HANDLING - PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN.
Workshop almene boligdage
Dialogisk tænketank Gudenådalens friskole. Punkter til afklaring og information  Ingrid Brunebjergs rolle som konsulent for organisationen – commitment.
MedarbejderUDVIKLINGSsamtale
Arbejdspladsudvikling
En konflikthåndterende kultur
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Talentinternat modul 3..
3-timers møder Aarhus Universitetshospital 2014
NOEA/Aalborg Universitet
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Mødeledelse og deltagelse
Introduktion til vejledning i projektarbejde
Relationer – børn og voksne
PM seminar Nov. Søren Hansen Aalborg Universitet
Hvad virker motiverende på dig når du arbejder med projektet ?
Vejledning i projektarbejde
Når det at vejlede handler om andet end det faglige Søren Hansen Aalborg Universitet At vejlede i projektprocessen; med fokus på problemformulering, problemanalyse.
Vejledning og evaluering af den refleksive praktiker i det problemorienterede projektarbejde på ingeniørstudiet ved Aalborg Universitet Søren Hansen.
1 Vejlednings- opgaven Tirsdag aften v. Adjunkt Martin Finderup Andersen.
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Relationer – børn imellem
Samarbejde, Læring og Projektstyring
Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland
Procesværktøjer.
Case-studiets 7 skridt 1.Læs og forstå casen og afklar/tydeliggør ukendte begreber/ord 2.Opstil problemer/begreber som skal studeres 3.Brainstorm for at.
Den anerkendende interviewform
Omgangstone og kollegialitet
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
1 Vejlednings- opgaven v. projektleder Martin Finderup Andersen.
Vejlederens kommunikation
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
- et forsøg på en analyse
P0 erfaringsopsamling Program 9.15: Introduktion
Lederseminar 2014 Varde Kommune
Problemorienteret projektarbejde Christian Nøhr Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet.
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Program Erfagruppen d. 2. februar Velkommen og introduktion til ”moodygrafen” Forbrugerstyrelsen tegner deres ”moodygraf” Interview.
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
Kommunikation og konflikthåndtering
Samarbejde, Læring og Projektstyring – SLP 8
1 Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet.
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
Problemorientering, Læring og Vejledning
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Professionalisering af vejledningen udfra en gruppeprocesvinkel
Professionalisering af vejledningen udfra en gruppeprocesvinkel
Professionalisering af vejledningen udfra en gruppeprocesvinkel
Professionalisering af vejledningen udfra en gruppeprocesvinkel
Vejledertyper Indhold Form Problem Fag Proces Produkt Kontrol
Professionalisering af vejledningen udfra en gruppeprocesvinkel
Redskaber og overvejelser
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Professionalisering af vejledningen udfra en gruppeprocesvinkel Del II Lars Peter Jensen Søren Hansen Aalborg Universitet

Program – i dag 9:00 – 12:00 Rollespil 12:00 – 13:00 Frokost 13:00 – 14:10 Gruppens konflikter: Konflikttyper Konflikter som kilder til en dynamisk projektorganisation Forebyggelse af konflikter Løsning af konflikter Hvad kan vejlederen gøre når der opstår konflikter i projektgruppen ? 14:10 – 14:30 Pause 14:30 – 15:10 Hvad er en vejleder ? Om vejledertyper, roller og funktioner 15:10 – 15:45 Hvilke spørgsmål er tilbage ? 15:45 – 16:00 Evaluering af kurset

Vejlederen må arbejde for det sidste Gruppens konflikter Konflikter kan tappe gruppen for energi Konflikter kan give gruppen ny energi og skabe dynamik i gruppeprocessen Rigtig brugt kan konflikter være afgørende for at accelerere en gruppes indlæring. Vejlederen må arbejde for det sidste Gruppens konflikter

Konflikter skal tages op – diskuteres. Typiske tegn på, at der er konflikter i gruppen kunne være:  Ringe lyst til at gå i dialog, men stor lyst til diskussion. Ingen får tid eller mulighed for at afklare deres kort over verden. Medlemmerne stikker til hinanden og bliver personlige i stedet for at diskutere sagen. Medlemmerne beskylder de andre for ikke at have forstået noget af det hele. Medlemmerne danner kliker. Gruppens konflikter

Konflikttyper Personkonflikter/kemi. Kommunikations-konflikter. Faglige konflikter. Rollekonflikter. Organisatoriske konflikter. Konflikter om målet. Interessekonflikter. Arbejdsindsats-konflikter. Holdnings-/normkonflikter. Ambitionskonflikter. Så har vi igen et svært emne, nemlig konfliktløsning, som jeg vil tage hul på i dag. Hvorfor? ...........oplæsning. – CLICK – for konflikttyper + gennemgang. Alle disse konflikter – på nær – person/kemi konflikter og rollekonflikter, har vi forsøgt at forebygge med de foregående gode råd om fælles målformulering, afklaring af forventninger, og ambitioner, samt diskussion af strukturerede gruppemøder og diskussioner, men man kan alligevel godt havne i suppedasen. Gruppens konflikter

Karakteristisk adfærd Hvad personen retfærdiggør sin adfærd med Profil Karakteristisk adfærd Hvad personen retfærdiggør sin adfærd med Omgåelse Undgår konfrontationer. Ignorerer eller viger uden om uenighederne. Benægter, at uenighederne er et problem. Forsøg på at løse dem kunne ødelægge relationerne eller skabe endnu større problemer. Tilpasning Imødekommende adfærd. Samarbejdsvillig, selv om det sker på bekostning af egne mål Ikke værd at sætte relationer på spil eller skabe almindelig disharmoni. Vinder/taber Konfronterende og aggressiv. Vil vinde for enhver pris. Vil bevise, at man er den bedste. Etisk og professionelt mest korrekt. Kompromis-søgende Vigtigt, at alle parter opnår deres grundlæggende mål og opretholder gode relationer. Ingen person eller ide er perfekt. Der findes mange måder at gøre noget på. Du må give for at få. Problemlø-sende Begge parters behov er le-gitime og vigtige. Stor respekt for den indbyrdes opbakning. Indstillet på samarbejde. Når parterne vil diskutere problemerne åbent, kan man nå løsninger, der er til fælles bedste. Gør store indrømmelser. Gruppens konflikter

Hvad kan en konflikt bruges til ? Afdække behovet for at diskutere gensidige relationer. Få dig til at forstå, hvad du værdsætter ved andre. Skabe et dybere venskab. Skabe fælles identitet. Udvikle sociale færdigheder og gøre kommunikation lettere. Skabe forandring. Skabe energi til at behandle et problem. Øge involvering og deltagelse. Gruppens konflikter

Konfliktløsning – en grundmodel Husk: Jo tidligere en konflikt identificeres og tages op i gruppen, jo mindre dramatisk er det. Alle involverede fortæller deres historie og fremlægger deres standpunkt hver for sig. Mægler eller mødeleder formulerer hovedlinierne i konflikten på baggrund af de involveredes fortællinger og standpunkter. Underliggende behov og interesser afdækkes. Hvad er uforeneligt, og hvad er fælles? Løsningsforslag udvikles, evt. gennem brainstorm. Et forslag vælges. Løsningen formuleres som en konkret aftale. Evaluering af processen og den enkeltes tilfredshed med løsningen. Hvis der alligevel opstår konflikter, så husk at.... Gennemgå grundmodellen med – CLICK’s – husk at enhver konfliktløsning bygger på aktiv lytning. Gruppens konflikter

Evaluering af samarbejdet – jævnligt! Tre grundprincipper for samarbejdsevalueringer: Alle beskriver egne oplevelser af samarbejdet, og hvordan det påvirker egen person. Alle formulerer konkrete ønsker til en forbedring af samarbejdet. Alle udtrykker, hvad de vil bidrage med for at ændre samarbejdet positivt. En måde at forebygge konflikter på samt ikke mindst at forbedre gruppearbejdet og projekterne er ved jævnligt at bruge en eftermiddag til at evaluere processen. Mindre evalueringer kan udføres fast hver fredag f.eks.; men ca. en gang om måneden bør man bruge en eftermiddag på en større opsamlende evaluering. Man bør kigge på – CLICK – fortæl om alle emnerne Som I ser er det hele gruppesamarbejdet man kommer omkring, og man kan vælge at sætte focus på bestemte områder, men det er som regel en god ide at starte med en generel markeringsrunde, hvor man ud fra sine egne følelser vælger hvad man trækker frem om samarbejdet. Følg gerne disse principper: - CLICK – og fortæl Gruppens konflikter

Gruppens konfliktforståelse Hvad skaber problemer eller udløser konflikter i jeres gruppe ? Hvordan løses de typisk ? Hvilken adfærd løser dem ? Hvad er jeres egen konfliktadfærd i sådanne situationer ? Sammenlign og diskuter jeres besvarelser Gruppens konflikter

Hvad kan vejlederen gøre i forbindelse med konflikter i gruppen Hvad kan vejlederen gøre i forbindelse med konflikter i gruppen ? (Summemøde) Gruppens konflikter

Pause Vejledere

Vejledningens form - 1 Procesvejledning Ser projektarbejde som erkendelsesproces Vejledning i gruppesamarbejde Igangsættelse af refleksive processer Stille spørgsmål i stedet for at angive løsninger Vejledere

Vejledningens form - 2 Produktvejledning Fokuserer på faglig viden Sammenhængende projektrapport Løsningsorienteret Produktorienteret (Færdig konstruktion - færdig rapport) Vejledere

Vejledningens form - 3 Kontrolvejledning Gruppen sættes på prøve Tænker på bedømmelsen Én lang eksamen Interesse for hvad den enkelte studerende kan Vejledere

Vejledningens form - 4 Laissez-faire vejledning Gruppen får lov at passe sig selv Manglende engagement Overordnede og tilfældige kommentarer Minimalt tidsforbrug Vejledere

Studerendes mening om GOD vejledning Overblik i kaos Skærer igennem i kritiske situationer Præsenterer ikke løsninger Stiller faciliterende spørgsmål Gruppen styrer selv projektet Vejlederen er vel forberedt og godt informeret Vejledere

Studerendes mening om DÅRLIG vejledning Vejlederen udtaler sig ikke om gruppens konflikter/interne problemer Vejlederen giver ikke konstruktiv feedback Viser ingen interesse for projektet og/eller de studerende Er dårligt informeret om gruppens arbejde og arbejdsproces Vejlederen ”tager magten” over projektet og de studerendes læreproces Vejledere

Hvad kan gå galt i samarbejdet ? Vejledere

Forskellige forventninger Studerendes forventninger Studiets mål Vejledernes Projektets form og indhold Vejledere

Undersøgelsens konklusion Undersøgelsen efterlader et indtryk af at studerende og vejledere i nogle tilfælde "går fejl" af hinanden, måske fordi kommunikationen mellem dem ikke fungerer. Det kan have en selvforstærkende effekt hvis en gruppe føler at deres vejleder ikke er interesseret eller kvalificeret og derfor ikke tager kontakt til ham/hende. Det opfatter vejlederen som gruppen ikke vil vejledes hvorefter de får lov at passe sig selv hvilket igen fører til at gruppen for bekræftet deres indtryk af vejlederen. En dårlig cirkel er startet og det kan være svært at komme ud af den. Vejledere

Diskussionsoplæg til vejlederne Hvilken type vejledning vil du mene er hen-sigtsmæssigt i projektets forskellige faser ? Hvad tror du de studerende forventer af dig ? Hvilke forventninger har du til de studerende i forbindelse med jeres samarbejde ? Hvordan vil du medvirke til at de studerende udvikler en eksperimenterende praksis i forhold til deres – og jeres – samarbejde ? Vejledere

Typisk vejledningsforløb Proces Produkt Kontrol Vejledere

Vejlederfunktioner Faglig konsulent Proces konsulent Gruppemedlem Konfliktløsning/forebyggelse Motivere og skabe engagement Bøddel Vejlederen har det faglige og processuelle overblik. ”Han har været der før” – Der hvor de studerende skal hen. Gruppemedlem der f.eks. Deltager i et møde hvor projektet struktureres. Spørg til humørbarometeret i gruppen – Spørg hvordan de har organiseret sig osv ? Hvad synes de om det ? Hvis de ikke har gjort noget så inspirer – giv ideer. Fortæl hist om ham der tog alt arbejdet og intet lavede. Diskuter motivation og engagement med de studerende. Gør dit til at de er motiverede. Bøddel – mellem tillid og kammerateri. Vejledere