Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Professionalisering af vejledningen udfra en gruppeprocesvinkel

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Professionalisering af vejledningen udfra en gruppeprocesvinkel"— Præsentationens transcript:

1 Professionalisering af vejledningen udfra en gruppeprocesvinkel
Lars Peter Jensen Søren Hansen Aalborg Universitet

2 Program – i dag 9:00 – 10:30 Rollespil
10:45 – 12:00 Gruppens konflikter: Konflikttyper Konflikter som kilder til en dynamisk projektorganisation Forebyggelse af konflikter Løsning af konflikter Hvad kan vejlederen gøre når der opstår konflikter i projektgruppen ? 12:00 – 13:00 Frokost 13:00 – 14:45 Hvad er en vejleder ? Om vejledertyper, roller og funktioner 15:00 – 15:45 Hvilke spørgsmål er tilbage ? 15:45 – 16:00 Evaluering af kurset

3 Vejlederen må arbejde for det sidste
Gruppens konflikter Konflikter kan tappe gruppen for energi Konflikter kan give gruppen ny energi og skabe dynamik i gruppeprocessen Vejlederen må arbejde for det sidste Gruppens konflikter

4 Konflikter skal tages op – diskuteres.
Typiske tegn på, at der er konflikter i gruppen kunne være:  Ringe lyst til at gå i dialog, men stor lyst til diskussion. Ingen får tid eller mulighed for at afklare deres kort over verden. Medlemmerne stikker til hinanden og bliver personlige i stedet for at diskutere sagen. Medlemmerne beskylder de andre for ikke at have forstået noget af det hele. Medlemmerne danner kliker. Gruppens konflikter

5 Konfliktbearbejdning Hvorfor
Konfliktbearbejdning Hvorfor? Gennem bearbejdning af konflikter, bliver usynlige grænser og skjulte normer kendt. Uløste konflikter tapper samarbejdet for energi. Konflikttyper: Personkonflikter/kemi. Kommunikations-konflikter. Faglige konflikter. Rollekonflikter. Organisatoriske konflikter. Konflikter om målet. Interessekonflikter. Arbejdsindsats-konflikter. Holdnings-/normkonflikter. Ambitionskonflikter. Så har vi igen et svært emne, nemlig konfliktløsning, som jeg vil tage hul på i dag. Hvorfor? oplæsning. – CLICK – for konflikttyper + gennemgang. Alle disse konflikter – på nær – person/kemi konflikter og rollekonflikter, har vi forsøgt at forebygge med de foregående gode råd om fælles målformulering, afklaring af forventninger, og ambitioner, samt diskussion af strukturerede gruppemøder og diskussioner, men man kan alligevel godt havne i suppedasen. Gruppens konflikter

6 Karakteristisk adfærd Hvad personen retfærdiggør sin adfærd med
Profil Karakteristisk adfærd Hvad personen retfærdiggør sin adfærd med Omgåelse Undgår konfrontationer. Ignorerer eller viger uden om uenighederne. Benægter, at uenighederne er et problem. Forsøg på at løse dem kunne ødelægge relationerne eller skabe endnu større problemer. Tilpasning Imødekommende adfærd. Samarbejdsvillig, selv om det sker på bekostning af egne mål Ikke værd at sætte relationer på spil eller skabe almindelig disharmoni. Vinder/taber Konfronterende og aggressiv. Vil vinde for enhver pris. Vil bevise, at man er den bedste. Etisk og professionelt mest korrekt. Kompromis-søgende Vigtigt, at alle parter opnår deres grundlæggende mål og opretholder gode relationer. Ingen person eller ide er perfekt. Der findes mange måder at gøre noget på. Du må give for at få. Problemlø-sende Begge parters behov er le-gitime og vigtige. Stor respekt for den indbyrdes opbakning. Indstillet på samarbejde. Når parterne vil diskutere problemerne åbent, kan man nå løsninger, der er til fælles bedste. Gør store indrømmelser. Gruppens konflikter

7 Hvad kan en konflikt bruges til ?
Rigtig brugt kan konflikter være afgørende for at accelerere en gruppes indlæring. Konflikter kan: Afdække behovet for at diskutere gensidige relationer. Få dig til at forstå, hvad du værdsætter ved andre. Skabe et dybere venskab. Skabe fælles identitet. Udvikle sociale færdigheder og gøre kommunikation lettere. Skabe forandring. Skabe energi til at behandle et problem. Øge involvering og deltagelse. Gruppens konflikter

8 Hvad kan en konflikt bruges til - 2 ?
Konflikter kan: Være interessante og dermed stimulere indlæring. Være sjove, når de ikke tages for alvorligt. Skabe kreativitet. Skabe en mere omhyggelig beslutningsproces. Bringe forskellige sider af en sag op til overfladen. Øge evnen til at tænke og skabe et differentieret syn på tingene. Afklare et emne ved at give den enkelte luft og mulighed for at få gennemarbejdet deres modstand. Hjælpe organisationen til at komme af med »følelsesmæssigt affald« og skabe såvel organisatorisk, professionel som personlig vækst. Gruppens konflikter

9 Konfliktløsning – en grundmodel Husk: Jo tidligere en konflikt identificeres og tages op i gruppen, jo mindre dramatisk er det. Alle involverede fortæller deres historie og fremlægger deres standpunkt hver for sig. Mægler eller mødeleder formulerer hovedlinierne i konflikten på baggrund af de involveredes fortællinger og standpunkter. Underliggende behov og interesser afdækkes. Hvad er forenelige, og hvad er fælles? Løsningsforslag udvikles, evt. gennem brainstorm. Et forslag vælges. Løsningen formuleres som en konkret aftale. Evaluering af processen og den enkeltes tilfredshed med løsningen. Hvis der alligevel opstår konflikter, så husk at.... Gennemgå grundmodellen med – CLICK’s – husk at enhver konfliktløsning bygger på aktiv lytning. Gruppens konflikter

10 Evaluering af samarbejdet – jævnligt!
Tre grundprincipper for samarbejdsevalueringer: Alle beskriver egne oplevelser af samarbejdet, og hvordan det påvirker egen person. Alle formulerer konkrete ønsker til en forbedring af samarbejdet. Alle udtrykker, hvad de vil bidrage med for at ændre samarbejdet positivt. En måde at forebygge konflikter på samt ikke mindst at forbedre gruppearbejdet og projekterne er ved jævnligt at bruge en eftermiddag til at evaluere processen. Mindre evalueringer kan udføres fast hver fredag f.eks.; men ca. en gang om måneden bør man bruge en eftermiddag på en større opsamlende evaluering. Man bør kigge på – CLICK – fortæl om alle emnerne Som I ser er det hele gruppesamarbejdet man kommer omkring, og man kan vælge at sætte focus på bestemte områder, men det er som regel en god ide at starte med en generel markeringsrunde, hvor man ud fra sine egne følelser vælger hvad man trækker frem om samarbejdet. Følg gerne disse principper: - CLICK – og fortæl Gruppens konflikter

11 Gruppens konfliktforståelse
Hvad skaber problemer eller udløser konflikter i jeres gruppe ? Hvordan løses de typisk ? Hvilken adfærd løser dem ? Hvad er jeres egen konfliktadfærd i sådanne situationer ? Sammenlign og diskuter jeres besvarelser Gruppens konflikter

12 Hvad kan vejlederen gøre ?
Gruppens konflikter

13 Vejledertyper Indhold Form Problem Fag Proces Produkt Kontrol
Laissez-Faire Vejledere

14 Vejledningens indhold - 1
Problemorienteret vejledning hjælper gruppen med: At skelne mellem emne, problemstilling og perspektiv At fastholde det metodiske perspektiv At arbejde refleksivt Vejledere

15 Vejledningens indhold - 2
Fagorienteret vejledning hjælper gruppen med: At forbinde undren/problemstilling med videnskabelig viden At finde sammenhængen mellem empiri/data og teori Kendskab til central litteratur Vejledere

16 Saglig faglig vejledning
Problemorienteret vejledning + Fagorienteret vejledning At se forskellen og sammenhængen imellem baggrund, problem, analyse, konklusion og perspektiv. Gruppen konfronteres med verdenshistorien og dens metode. Undren forbindes med videnskabelig kundskab, teori og arbejdsteknikker. At fastholde det metodiske perspektiv fra problemformulering til design og analysen. At formulere teoretiske og empiriske perspektiver og problemstillinger. At arbejde refleksivt, dvs. jævnligt at genvurdere sit arbejde med henblik på at justere, udvikle og afgrænse sit undersøgelsesdesign. At vise hvorledes delspørgsmål kan belyses. Vejledere

17 Vejledningens form - 1 Procesvejledning
Ser projektarbejde som erkendelsesproces Vejledning i gruppesamarbejde Igangsættelse af refleksive processer Stille spørgsmål i stedet for at angive løsninger Vejledere

18 Vejledningens form - 2 Produktvejledning Fokuserer på faglig viden
Sammenhængende projektrapport Løsningsorienteret Produktorienteret (Færdig konstruktion - færdig rapport) Vejledere

19 Vejledningens form - 3 Kontrolvejledning Gruppen sættes på prøve
Tænker på bedømmelsen Én lang eksamen Interesse for hvad den enkelte studerende kan Vejledere

20 Vejledningens form - 4 Laissez-faire vejledning
Gruppen får lov at passe sig selv Manglende engagement Overordnede og tilfældige kommentarer Minimalt tidsforbrug Vejledere

21 Hvilken type vejledning passer til de enkelte faser i erkendelsesprocessen ?
Vejledere

22 Problemorienteret vejledning Fagorienteret vejledning
Indhold Form Problemorienteret vejledning Fagorienteret vejledning Produktvejledning Resultatorienteret Stimulerer analysen og konklusi-onerne. Giver forslag til problem-formulering, analyse og kon-klusion. Ser efter den røde tråd. Vil lede projektet i retning af bestemte faglige spørgsmål. Giver forslag til tolkning og valg af teori og metode. Procesvejledning Forløbsorienteret Vil stimulere selvstændig, selv-valgt analyse. Stiller spørgsmål til problemstilling og problemfelt. Vil stimulere kritisk selvvalgt brug af teori og metode. Kan være diciplin- eller genstandsorienteret. Laissez-faire vejledning Konfliktsky eller uengageret Alt tillades blot gruppen arbejder med projektet. Den konfliktsky vejleder accepterer alle papirer, mens den uengagerede måske blot udebliver fra møder eller vender tommelfingeren nedad. Alt tillades, blot gruppen læser nogle bøger. Vejledningen vil typisk bestå i bogtitler. Vejlederen er tilfreds, hvis gruppen læser og refererer. Dårlig kvalitet slipper igennem. Kontrolvejledning Eksamensrettet Sætter deadlines og kontrollerer jævnligt, at arbejdet med problemstillingen skrider frem. Meget aktiv i slutningen af projektarbejdet Diciplin/studieordningsbaseret rådgivning. Sikrer sig at gruppen har forstået teorien til bunds. Meget aktiv i slutningen af projektarbejdet. Tjekker kapacitet Vejlederen deltager i arbejdet og konfronterer gruppen med de op-gaver, de har stillet op. Medlæsende og medansvarlig vejledning. Udspørger gruppen om teorierne. Gymnasiemodellen. Vejledere

23 Studerendes mening om GOD vejledning
Overblik i kaos Skærer igennem i kritiske situationer Præsenterer ikke løsninger Stiller faciliterende spørgsmål Gruppen styrer selv projektet Vejlederen er vel forberedt og godt informeret Vejledere

24 Studerendes mening om DÅRLIG vejledning
Vejlederen udtaler sig ikke om gruppens konflikter/interne problemer Vejlederen giver ikke konstruktiv feedback Viser ingen interesse for projektet og/eller de studerende Er dårligt informeret om gruppens arbejde og arbejdsproces Vejlederen ”tager magten” over projektet og de studerendes læreproces Vejledere

25 Hvad kan gå galt i samarbejdet ?
Vejledere

26 Forskellige forventninger
Studerendes forventninger Studiets mål Vejledernes Projektets form og indhold Vejledere

27 Undersøgelsens konklusion
Undersøgelsen efterlader et indtryk af at studerende og vejledere i nogle tilfælde "går fejl" af hinanden, måske fordi kommunikationen mellem dem ikke fungerer. Det kan have en selvforstærkende effekt hvis en gruppe føler at deres vejleder ikke er interesseret eller kvalificeret og derfor ikke tager kontakt til ham/hende. Det opfatter vejlederen som gruppen ikke vil vejledes hvorefter de får lov at passe sig selv hvilket igen fører til at gruppen for bekræftet deres indtryk af vejlederen. En dårlig cirkel er startet og det kan være svært at komme ud af den. Vejledere

28 Diskussionsoplæg til vejlederne
Hvilken type vejledning (form og indhold) vil du mene er hensigtsmæssigt i projektets forskellige faser ? Hvad tror du de studerende forventer af dig ? Hvilke forventninger har du til de studerende i forbindelse med jeres samarbejde ? Hvordan vil du medvirke til at de studerende udvikler en eksperimenterende praksis i forhold til deres – og jeres – samarbejde ? Vejledere

29 Typisk vejledningsforløb
Proces Produkt Kontrol Vejledere

30 Vejlederfunktioner Faglig konsulent Proces konsulent Gruppemedlem
Konfliktløsning/forebyggelse Motivere og skabe engagement Bøddel Vejlederen har det faglige og processuelle overblik. ”Han har været der før” – Der hvor de studerende skal hen. Gruppemedlem der f.eks. Deltager i et møde hvor projektet struktureres. Spørg til humørbarometeret i gruppen – Spørg hvordan de har organiseret sig osv ? Hvad synes de om det ? Hvis de ikke har gjort noget så inspirer – giv ideer. Fortæl hist om ham der tog alt arbejdet og intet lavede. Diskuter motivation og engagement med de studerende. Gør dit til at de er motiverede. Bøddel – mellem tillid og kammerateri. Vejledere


Download ppt "Professionalisering af vejledningen udfra en gruppeprocesvinkel"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google