Vejledning og evaluering af den refleksive praktiker i det problemorienterede projektarbejde på ingeniørstudiet ved Aalborg Universitet Søren Hansen ”Man bør bestige et bjerg med så ringe anstrengelse som muligt og uden ambitioner. Ens personlighed bør alene bestemme farten. Bliver man rastløs skal man sætte tempoet op. Bliver man forpustet bør man sætte det ned. Man bestiger et bjerg i balancen mellem rastløshed og udmattelse. Når man ikke længere ustandselig tænker frem, ophører hvert enkelt skridt med at være et middel og bliver et enestående mål i sig selv. Dette blad har flossede kanter. Denne sten ser ud til at være løs. Herfra kan sneen ikke ses, selv om den nu er tættere på. Detaljer bør man under alle omstændigheder lægge mærke til. Kun at leve for et fremtidigt mål er indholdsløst, overfladisk. Det er ikke bjergets tinde der er livgivende, det er dets sider og skrænter. Det er her tingene vokser. Men bevares, uden tinder, ingen sider. Tinden definerer siderne. Altså videre…der er lang vej endnu… ikke noget at skynde sig efter.” ”At tænke sig om er så langt mere interessant end at se fjernsyn; det er en skam der ikke er flere der skifter program. Man tror sikkert at det man oplever er uden betydning, men det er det ikke”. Robert M. Pirsig - Læg OH på i god tid så folk kan nå at læse den inden jeg starter! Velkommen - Glad for at I er her. Bagefter lidt hygge i frokoststuen -------------------------HUSK---------------------------------- OH med “vigtige figurer fra afhandlingen (til den efterfølgende diskussion Handouts til bedømmerne (i farver)

Disposition Præsentation af problemstilling Projektdesign Præsentation af model for vejledning og evaluering i det problemorienterede projektarbejde Konklusion Videre forskning Gennemgåes KORT

Udvikling af de studerendes projektmedarbejderkvalifikationer Kommunikation Samarbejde Refleksion af egen læreproces Forståelse for eksemplaritet Autonomi Problemstilling - Projektdesign - Model - Konklusion - Videre forskning Formålet med projektet har været at forske i hvordan ingeniørstuderende kan kvalificeres til deltagelse i en projektorganisation. PMK defineres som det der skal til for at kunne fungere i en projektorganisation Der er tale om fokuspunkter - IKKE en udtømmende liste Gennemgå kort hvad jeg mener med de enkelte punkter

Antagelse En studerende der er uddannet til refleksiv praktiker i et projektorganiseret studiemiljø vil også være uddannet til at fungere i en projektorganisation Derfor er målet med projektet at uddanne refleksive praktikere på ingeniørstudiet på Aalborg Universitet Problemstilling - Projektdesign - Model - Konklusion - Videre forskning Målet er på en gang at uddanne refleksive praktikere og derigennem udvikle de studrendes projektmedarbejderkvalifikationer. KORT om Schöns studier og hvorfor vi bør eftertragte den refleksive praktiker.

Problemstilling Hvordan kan vejlederen hjælpe de studerende i det problemorienterede projektarbejde med at uddanne sig til refleksive praktikere, og derigennem medvirke til at de udvikler projektmedarbejderkvalifikationer ? Projektets problemstilling er hvordan udvikles de studerendes personlige kvalifikationer gennem ingeniørstudiet på AAU - gennem vejledningen ? Afgrænsning Der tages altså udgangspunkt i en praktisk problemstilling og den tilhørende teoretiske problemstilling: Hvorfor skal der vejledes i personlige kvalifikationer behandles kun sekundært. Der holdes SLP kursus og der vejledes i delmål 3. Dette projekt fokuserer på vejledningsfunkttionen. Udviklingen af de personlige kvalifikationer finder sted samtidigt med tiolegnelsen af det tekniske pensum. Gennnemgå hvad kvalifikationerne skal bruges til. Husk det er kun eksempler. Problemstilling - Projektdesign - Model - Konklusion - Videre forskning

Projektdesign Luhmanns operative konstruktivisme ligger til grund for udvikling af en model for vejledningsfunktionen i det problemorienterede projektarbejde Modeludvikling gennem et dialogbaseret casestudie med fokus på vejledningsfunktionen og evalueringsfunktionen Udvikling af dialogbaseret metode Teori: Luhmanns operative konstruktivisme udgør det teoretiske grundlag for diskussion af vejledningsfunktionen. Metode: Casestudie over 3 semestre med samme studerende - PRÆSENTER CASEN Dialogforskning Jeg er både vejleder og forsker Dialogen i centrum Projektet skulle indgå i / skabe en pædagogisk diskussion Teori og praksis kommer i spil sammen. Udvikling af model for vejledning og evaluering PROJEKTET HAR VÆRET EN METODISK UDFORDRING HVOR JEG HAR MÅTTE UDVIKLE METODEN LØBEDE. DEN UDVIKLEDE METODE ER EN VÆSENTLIG DEL AF PROJEKTETS RESULTAT. Problemstilling - Projektdesign - Model - Konklusion - Videre forskning

Hvad er en refleksiv praktiker ? Det er en praktiker der benytter sig af: Bevidst refleksion og Intuitiv opmærksomhed MIT bidrag er en stærkere fokusering på den intuitive opmærksomhed samt en poientering af at der er tale om to væsentforskellige erkendelsesformer. Problemstilling - Projektdesign - Model - Konklusion - Videre forskning

Bevidst refleksion Reflektere over sin praksis Eksperimentere med sin praksis At eksperimentere og reflektere med et mål for øjet. Stoppe op og kikke bagud - hvor kom jeg fra ? Hvor er jeg nu ? - Kikke fremad Det er en “kikke sig over skuldrene” form for opmærksomhed. Schöns studier af den “dygtige praktiker” - Fortæl.. Pirsigs studier af den “gode” praktiker - Fortæl.. Bevidst refleksion: Reflektere over sin praksis Eksperimentere med sin praksis At eksperimentere og reflektere med et mål for øjet. Stoppe op og kikke bagud - hvor kom jeg fra ? Hvor er jeg nu ? Det er en “kikke mig over skuldrene” form for opmærksomhed. Schön siger at det kunstneriske aspekt også skal med. - DERFOR... MEN DEN BEVIDSTE REFLEKSION HAR SINE BEGRÆNSNINGER. DEN ER BUNDET I VORES VANER, TEORIER OG VÆRDIER. ABEN OG VÆRDIFÆLDEN NÆSTE OH > Problemstilling - Projektdesign - Model - Konklusion - Videre forskning

Intuitiv opmærksomhed Opmærksom på nuet At opleve sig selv i situationen Opleve sin problemforståelse Den refleksive praktiker skal have: Situationsfornemmelse - Fingerspitzgefühl - indlevelsesevne - menneskekendskab... Den refleksive praktikers drivkraft er: Gåpåmod - Sindsro - Energi - Motivation - Engagement Pirsigs studier af den “gode” praktiker - Fortæl.. Det er en anden form for opmærksomhed Intuitiv opmærksomhed: Med det menes opmærksomhed ift nuét - ift situationen in situ. - Her og nu Kan vi opleve os selv praktisere mens vi gør det ? Kan vi opleve os selv mens vi er vrede, ophissede eller glade? Kan vi være bevidste om indholdet i sindet mens sindet tænker og føler ? (Eks. Med konkliktsituation i en gruppediskussion) Den refleksive praktiker skal have Gåpåmod - Sindsro - Energi - Motivation - Engagement …Og med det udvikles den intuitive opmærksomhed Problemstilling - Projektdesign - Model - Konklusion - Videre forskning

Hvordan uddannes den refleksive praktiker ? Gennem deltagelse i en refleksiv praksis hvor: Vejlederen er eksperten som de studerende skal imitere refleksivt. Vejlederen skal selv være en refleksiv praktiker indenfor sit felt. Vejlederen kan fortælle og demonstrere (og eksperimentere) De studerende kan lytte og imitere Der er IKKE tale om udvikling af COPYCATS Eksemplet med GPS målingen (eller et generelt eksempel i stedet for !) Eksemplaritet - Demonstration - Eksemplet med “håndtering af frustration i projektarbejdet”. Undervise i løst koblede systemer - VERSUS - Gøre opmærksom på følelser Pointen er at vejlederen ikke KAN formidle sin teori og erfaring til de studerende uden også at demonstrere det i praksis. Problemstilling - Projektdesign - Model - Konklusion - Videre forskning

Vejlederen skal: Demonstrere spørgsmål der initierer læreprocesser Demonstrere eksperimenter og reflektioner Tænke højt sammen med de studerende Fokusere på eksemplariteten i projektet Denne OH er en opsummemering af forrige Problemstilling - Projektdesign - Model - Konklusion - Videre forskning

En model for vejledning og evaluering af den refleksive praktiker Gruppevejledning - Har jeg gennemgået Refleksiv studiejournal - Gennemgå kort princippet Målformuleringen er for gruppen hvad studiejournalen er for individet - et sted at fastholde refleksioner over eksperimenterne. Evalueringsoplægget er målformuleringen som den ser ud ved projektets afslutning Afholdelse af evalueringen Evalueringsoplæg. Spørgsmål er kendt på forhånd. Spørgsmål afspejler spørgerens viden (at kunne se en forskel) Tilføjelse af eksaminators spørgsmål. Evaluering gennem analyse af bidrag til diskussionen. Mulighed for at evaluere projektmedarbejderkvalifikationer direkte gennem at opleve dem. Spørgsmål skal rettes fra det generelle mod det specifikke og omvendt - ligesom gennem vejledningen. EVALUERINGEN ER “BARE” ET VEJLEDNINGSMØDE

Konklusion 1 Svært at fastholde gruppens refleksioner i målformuleringen Evalueringsoplæg bliver bedre og bedre. Studiejournal god når det fungerer (men kun i et ud af 14 tilfælde var det rigtig godt) REFLEKSION TAGER TID ! Refleksion af egen læreproces: Svært at fastholde gruppens refleksioner i målformuleringen Evalueringsoplæg bliver bedre og bedre. Studiejournal god når det fungerer (men kun i et ud af 14 tilfælde var det rigtig godt) REFLEKSION TAGER TID ! Eksemplaritet: Eksemplariteten kommer med gennem den refleksive og eksempelbaserede kommunikation. Autonomi: Ja indenfor PMK Nej indenfor delmål 1 Problemstilling - Projektdesign - Model - Konklusion - Videre forskning

Konklusion 2 Eksemplariteten kommer med gennem den refleksive og eksempelbaserede kommunikation. Udvikling af autonomi fremstår tydeligst gennem den refleksive studiejournal Refleksion af egen læreproces: Svært at fastholde gruppens refleksioner i målformuleringen Evalueringsoplæg bliver bedre og bedre. Studiejournal god når det fungerer (men kun i et ud af 14 tilfælde var det rigtig godt) REFLEKSION TAGER TID ! Eksemplaritet: Eksemplariteten kommer med gennem den refleksive og eksempelbaserede kommunikation. Autonomi: Ja indenfor PMK Nej indenfor delmål 1 Problemstilling - Projektdesign - Model - Konklusion - Videre forskning

Den videre forskning Bedre metoder til dokumentation af de studerendes udbytte af vejledningen Implementering af modellen i hele uddannelsen Metoder til undervisning i intuitiv opmærksomhed AD 1: Jvf mine problemer med dokumentation af lærerprocessen Forskning i udbyttet af delmål 1 og 2. (jeg koncentrererde mig om delmål 3) AD 2: Pædagogiske forsøg er altid en succes - det svære er at følge dem op Udvikling af et dialogisk (phronesisk) udviklingsmiljø på studiet Metodefrihed er OK men bør vi ikke diskuterer målene ? (ikke kun i studienævnene) Det strukturelle (SO) versus praksiskulturen. AD 3: Undervisning i Pirsigs kvalitet (i praksis) Det er her jeg tror det største potentiale for forbedring ligger ! Problemstilling - Projektdesign - Model - Konklusion - Videre forskning