Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program:14.00-14.45Oplæg om Læringsstile i friskolen 14.45-15.05Workshop 1 15.05-15.25Workshop.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Workshop Cooperative learning
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Læringsstile og lektier
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Hierarki for styringsredskaber
Struktur Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08:
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Hvad er det der sker, når der ingenting sker?
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen,
Lærerprofessionen.
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
- fortsat midt i en flekstid?
Elevator-talen Gjerrild-Bønnerup Friskole. Fællesskab  På tværs af klasser og alder. Fællesskab i forældregruppen. Fællesskab i personalegruppen på tværs.
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Klasseledelse og cooperativ learning
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Cooperativ learning - også kaldet CL
Hvad er faglig kerne? Per Fibæk Laursen DPU, Center for grundskoleforskning Børne- og kulturchefforeningen
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
9. klasse Ranum Efterskole Formål med opgaven Du skal arbejde med et tværgående emne med en problemstilling. I får et overordnet emne. Herunder.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Undervisning i særklasse
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Den korte version Autenticitet er at kunne udfylde lærerrollen kompetent på et personligt tilegnet værdi-grundlag.
Lærerprofessionen.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET ET FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDLAG: HVAD VIRKER? KONFERENCE OM HANDLINGSPLANER FOR ØGET GENNEMFØRELSE 11. DECEMBER 2013 PER.
Hva er god klasseledelse ?
Lederseminar 2014 Varde Kommune
0.årgang 2012/ årgangs struktur - Hverdagen på 0.årgang.
Velkommen til Konference om rammeforsøgene: Studietid, Timepuljer og Studiefællesskaber 26. Februar 2013 Konference om rammeforsøg 26. februar
ELEV-RELATIONER OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET. HVAD HAR VI GJORT?
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
DEN DIGITALE SKOLE Hvordan kan tablets indgå i undervisningen for at tilgodese differentiering?
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Struktur Økonomi Tidsplan Pædagogik. PROGRAM – forældreworkshop 1. marts kl – i gymnastiksalen Kl Velkommen v/ Lance Luscombe (skoleleder)
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 Rammesætning Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere.
Pædagogisk rådsmøde den 7. marts. Debat om organiseringen 1. Intro ved Kristian (5 min) 2. Oplæg ved skolebestyrelsen (10 min) 3. Gruppediskussioner (20.
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Dagens program Hvem er jeg Formålet med workshoppen Forskning omkring fysisk aktivitet i undervisningen Formål med fysisk aktivitet i undervisning Hvordan.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Læringsstile i Friskolen Surfer…

Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop Fleksible læringsrum – rundvisning (?) Redskaber til klasserums ledelse Spørgsmål, opsamling, diskussion

Læringsstile i Friskolen Hvis Læringsstile er svaret….. …..hvad er så spørgsmålet?

Læringsstile i Friskolen Hvordan bliver vi bedre til at undervisningsdifferentiere og møde eleverne, hvor de er?

Læringsstile i Friskolen Hvordan skaber vi en tydeligere rød tråd i pædagogikken på skolen?

Læringsstile i Friskolen Hvordan bliver vi bedre til at drage fordele af vores samlæste klasser? Og mindske ulemperne i det skift, der kommer hvert skoleår?

Læringsstile i Friskolen Hvordan kan vi give skolen en skarpere pædagogisk profil?

Læringsstile i Friskolen Vision om klar sammenhæng mellem: - læringsgrundlag, de fysiske rammer, UV’s tilrettelæggelse, evaluering. Vision om rød tråd i pædagogikken på skolen Vision om fælles sprog og normer for den måde vi planlægger, udfører og evaluerer undervisningen på. Vision om klarere pædagogisk profil på Rudme Friskole.

Holistisk eller analytisk

De 4 perceptuelle strenge

De 21+ andre elementer

Læringsstile i Friskolen Er undervisning med læringsstile god undervisning?

Læringsstile i Friskolen Hilbert Meyer 1.Klar strukturering af undervisningen 2.En betydelig mængde ægte læretid 3.Læringsfremmende arbejdsklima 4.Indholdsmæssig klarhed 5.Meningsdannende kommunikation 6.Metodemangfoldighed 7.Individuelle hensyn 8.Intelligent træning 9.Transparente præstationsforventninger 10.Stimulerende læremiljø ”Hvilke kvaliteter skal undervisningen have, for at eleverne virkelig lærer noget? Forskingen i dag giver et klart svar: Det vigtigste er, at læreren har kendskab til elevernes læring og underviser direkte og målrettet i, hvad eleverne skal lære” Per Fibæk Laursen, 2009

Hvad bidrager læringsstile med? Redskaber til planlægning, udførelse og evaluering af undervisningen Fælles sprog om undervisning og læring Anerkendende pædagogik i praksis

Hvad bidrager læringsstile med? Legens betydning. Bevægelsens betydning. Konkurrence-elementet (quiz, løb, hurtigst på tid…) Medansvar for egen læring (fokus på: hvordan lærer jeg bedst) Accept af elevernes forskellighed (”…møde i øjenhøjde”) Struktur: klasserumsledelse og systematik (LS er mere end undervisning tilsat bevægelse og taktile materialer)

Implementering i faser

Faser i projekt læringsstile 2007/082008/092009/10

Faser i projekt læringsstile 2007/08

Faser i projekt læringsstile 2008/09

Faser i projekt læringsstile 2009/10

Faser i projekt læringsstile 2007/082008/092009/10

Erfaringer Læringsstile er et godt redskab

Erfaringer Læringsstile er et godt redskab til: 1) Undervisningsdifferentiering, fordi det er konkret og overskueligt (4 st.) 2) At tage hensyn til holister og analytikere (motiverende) 3) At motivere eleverne i undervisning 4) Forståelse for forskellighed blandt eleverne 5) Klasserumsledelse

Erfaringer Læringsstile er et godt redskab, men… 1) Man skal ikke altid have 4 parallelle forløb – bevidsthed om forskellige læringsstile. 2) Ikke altid lyst-baseret for alle. Ikke alle kan administrere det. Alder. 3) Læringsstile kræver stram struktur – især hos de små. Værksteder… 4) Eleverne skal lære systemer (eks. popcorn). Virker måske først 3. gang.

Erfaringer Fælles fokus på pædagogik giver større effekt

Erfaringer Fælles fokus på pædagogik giver større effekt - idé-udveksling - fælles retning i udvikling

Erfaringer Læringsstile er et redskab – og kan aldrig stå alene

Erfaringer Læringsstile er et redskab – og kan aldrig stå alene Vi holder morgensang med 77 elever fra klasse. Sang, fortælling. Fællesskab skal dyrkes – og det står ikke i modstrid til teorien om LS. Vi anvender et væld af undervisningsmetoder (emnearbejde, projektarbejde, storyline, cooperative learning, fortælling osv.).

Skoler er andet og mere end effektiv undervisning ” Friskoler har noget mere at byde på i kraft af den grundtvig-koldske forståelse af det nærværende møde hvor læreren er forpligtende til stede over for eleven. Hvor sang, musik og poesi er kilde til liv, og hvor livet opstår i samspillet med og mod hinanden ” Ulrik Overgaard

Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop Fleksible læringsrum – rundvisning Redskaber til klasserums ledelse Spørgsmål, opsamling, diskussion