1 Naturfagene i skolen? UVM’s road show febr.-marts 2009 Peter Norrild.

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

Præsentation af BibTeach2 Uddannelsesbiblioteket i en omstillingstid Middelfart, d november 2006 v. Susanne Nielsen Holstebro Tekniske Gymnasium.

Advertisements

Møde om anbefalingerne

Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.

Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.

Forandringsteori for Frue i Eget Liv / Indvandrerkvindecenteret 2013

Fysik/Kemi i samspil og udvikling Vejle Peter Norrild

Fremtidens skole….. NATURFAG I FREMTIDEN Skolebestyrelsesmøde Skovvangskolen

Læring i bevægelse - hvorfor?

1 NTS - visionen og knasterne…? Science-kommune-konference Horsens den marts 2010 Peter Norrild

Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014

- gennem Marte Meo metoden

Grønt flag grøn læreruddannelse

Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning

Folkeskole-reformen August 2014.

Uddannelses- og erhvervsvejledning opfattes som en proces, der foregår i et samspil mellem: • Oplysning • Undervisning • Praktiske aktiviteter • Personlig.

Lærerprofessionen.

Den nationale faggruppe

Invention og innovation i teknologiundervisningen

Qualifying In-service Education of Science Teachers Silkeborg

Design – en definition Dyrehaveskolen.

Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.

PR Kampagne for folkeskolen

Regionernes rolle Foto: Ole Malling Oplæg til møde i Friluftsrådet d. 29. oktober 2011.

Tværfagligt undervisningsforløb

Dokumentation og evaluering

Landsprøver Hvert forår på 4. og 6. klassetrin

Skolereform august 2014………………

L ÆRERSTARTSORDNINGER DER NYTTER Dorthe Kamp Aalborg Lærerforening Hvorfor skal vi lave intro-forløb, og hvad får vi ud af det? Hvad er kommunens, skolens,

Sciencekommune Assens ”Jeg forventer at gøre en lille opfindelse hver tiende dag, og en stor hver sjette måned eller deromkring” Thomas Alva Edison.

Grønt Flag – Grøn Læreruddannelse

Ildsjælekonferencen 2009 Regionalt mødested for ildsjæle Den bæredygtige landsby Få inspiration til din indsats for et godt lokalsamfund Stikord fra Mona.

NTS-centeret Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed - Fordi interessen for og kvaliteten af undervisningen i natur, teknik og sundhed.

Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.

ETwinning GRÆNSEOVERSKRIDENDE DATING sådan og derfor Den lovmæssige baggrund for internationalisering i skolen SkoleIntra Kolding

Udskoling – nytænkning og muligheder - v

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen 10. marts 2011 De danske metropolers biblioteksstrategi.

Arbejdsgruppe Mariagerfjord kommune

Den lille Skoles vision 6. Skolens medarbejdere. 6. Skolens medarbejdere (bestyrelsens formulering) ”Medarbejderne agerer i overensstemmelse med skolens.

Tove Heidemann CVU-Sønderjylland Det globale udsyn – hvordan fremmer vi det i skolen ? Sønderjylland i Verden 3. oktober 2006 Tove.

Science Team K Slutrapport fra evalueringen Henrik Busch, Jan Sølberg, Finn Horn 3. november 2006.

Mission - Vision – Strategi Udkast for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centerledelsen - Herning 6. marts 2007.

Esbjerg 5. nov 03 / TC1 Reform af de gymnasiale uddannelser.

DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DISPOSITION: Krav til RUP Refleksioner over RUP RUP og Region Sjælland DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN – Disposition.

Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen

Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’

Undervisning af tosprogede elever i grundskolen

Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Fagkonsulent.

Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.

Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"

Fælles Mål Styrket faglighed Steen Harbild Undervisningskonsulent, UVM August 2006.

Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’

ScienceTalenter. Hvorfor satse på talenterne? politisk fokus talenterne keder sig Mensaskoler og Elitegymnasier positiv feedback på andre elever.

Et fagligt løft af folkeskolen.

-Akademiet NTS repræsentantskabsmøde den

Skolestruktur på dagsordenen Direktør for SFI, formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen Søndergaard.

Oplæg til LO Torsdag den 30. august 2007 Bedre vejledning og rådgivning.

Læreres vilkår for at udvikle en lokal naturfaglig kultur omkring natur/teknik - Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.

Velkommen til andet møde i Sparringsgruppen for Science-kommuner København Status for projekt Science-kommuner 2.Sådan gør vi i min.

Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug

Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.

Hvad er LEADER metoden? Præsentation Sammenhæng til landdistriktsprogrammet Principper: 1.Territorielt program 2.Lokal udviklingsplan 3.LAG (Lokal AktionsGruppe)

Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.

Begrundelser for det fællesfaglige i naturfagene CFU-UCC, København den Peter Norrild

Hvorfor skal naturfagene samarbejde? For elevernes skyld! Oslobåden, Peter Norrild

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kontor for Videregående Uddannelse Konference om rapport fra følgegruppen for ny læreruddannelse.

Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt

Den fælles prøve med *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed.

Skolernes kvalitetsrapport

Kortlægning - Styrker og svagheder

Præsentationens transcript:

1 Naturfagene i skolen? UVM’s road show febr.-marts 2009 Peter Norrild

2 ”Et Fælles Løft” En national strategi for Natur, Teknik og Sundhed (NTS-rapporten, februar 2007)

3 NTS-rapporten bygger på Fremtidens Naturfaglige Uddannelser (FNU) 2003 og Fremtidens Naturfag i Folkeskolen (FNiF) 2006

4 Nogle af de vigtigste -anbefalinger:  Undervisningens form og indhold fornyes  Hensigstmæssige prøver og prøveformer i bio, f/k og geo.  Efteruddannelsesprogram for grundskolens lærere  Samtænkning af naturfagene i skole og læreruddannelse  ”Naturfagene” som indsatsområde i kommunerne  Kontakten mellem private og offentlige virksomheder og skolen på skal styrkes  Et nationalt naturfagscenter skal oprettes bl.a. som støtte for regionale ressourcecentre.

5 Fælles Mål II – udgangspunktet: Vi udnytter de samlede naturfagsressourcer i skolen for dårligt!  Usikker progression på langs  Store problemer med natur/teknik  Specielt meget uklart niveau ved slutningen af 6. klasse  ”Dobbeltkonfekt” og manglende samspil mellem bio, fy/ke og geo.  For svage faglige resultater og manglende interesse, TIMSS, PISA, ROSE  Ingen el. kun svag naturfaglig kultur i skolen

6 Fælles Mål (II) for naturfagene:  Justerede formål for n/t, bio, f/k og geo  Mere præcise trinmål (sikrere progression)  Mere veldefinerede kundskaber og færdigheder ved afslutningen af 6. klasse  Naturfagene skal spille sammen på 7. – 9. klassetrin (fx via flerfaglige trinmål)  Nyt naturfag i 10. klasse  Incitament og inspiration til ”naturfaglig kultur”.

7 Naturfaglig kultur på skolen ? = Naturfagslærere i lærende samarbejde

8 En naturfaglig kultur ? Dvs. samarbejde om:  lokale læseplaner og undervisningsplaner  undervisning på tværs af naturfagene  inddragelse af ressourcer uden for skolen  evaluering og evalueringsværktøjer  præcise overdragelsesforretninger  lokalt udviklingsarbejde  efter- og videreuddannelse - internt og eksternt  formulering af lokale udviklingsplaner  synliggørelse på skolen / i kommunen ----  ledelsens opmærksomhed og medvirken og en hensigtsmæssig kollegial kultur en hensigtsmæssig kollegial kultur

9