AMU evaluering Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete Giehm-Reese, Region Midtjylland

2 ▪ Evaluering af AMU  Selvevalueringsrapport (udarbejdet af ti udvalgte institutioner)  Interview med nøglepersoner på de ti institutioner  Interviewundersøgelse i efteruddannelsesudvalg, lokale uddannelsesudvalg og deltagere i AMU uddannelser  En survey blandt danske virksomheder med mere end 5 ansatte  En redegørelse fra ministeriet

3 ▪ Formål med AMU:  At bidrage til at dække samfundets behov for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer  At sikre et bredt, samordnet udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der består af arbejdsmarkedsuddannelser, enkeltfag m.v. med henblik på den private og den offentlige sektors beskæftigelsesområder  Bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov  Medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet  Give voksne muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence

4 ▪ Nyt AMU fra 2004  Ny måde at tænke uddannelse på : ikke enkelt uddannelser med kompetencer, derfor fkb’er med tilhørende uddannelsesmål inden for de enkelte jobområder  Større fleksibilitet ifht at dække brugernes behov  Individuel kompetenceafklaring som grundlag for uddannelse  Fleksibel gennemførelse af uddannelse f.eks. på virksomheder, fjernundervisning samt på forskellige tidspunkter

5 ▪ Hovedkonklusioner  FKB og IKV gode redskaber, øger fleksibiliteten og gennemsigtigheden - men anvendes for lidt  Stiller store krav til institutionernes strategiske ageren samt til udvikling af lærer- og konsulentkompetencer  Inst. mere orienteret mod her og nu efterspørgsel end mod strategisk vurdering af udbud og efterspørgsel  Opsøgende over for store og kendte virksomheder i stedet for smv’er og ukendte brugergrupper  Stor deltagertilfredshed både blandt virksomheder og deltagere

6 ▪ Anbefalinger  Højere prioritering af det strategiske arbejde hos ledelser og bestyrelser mhp. at gøre udbuddet mere overskueligt og tilgængeligt - mange steder drøftes AMU udbuddet aldrig i bestyrelserne – Behov for styrkelse af inddragelsen af de lokale uddannelsesudvalg  Opprioritering af det opsøgende arbejde over for smv’er – herunder også bedre dialog med virksomhederne om AMU udbuddet - praksis nu: prioritering af mellem- og store virksomheder, fordi de små er urentable 27% af virksomhederne med under 10 ansatte er kontaktet, mod 53 % af dem, der har over 100 ansatte

7 ▪ Resultater Fleksibiliteten:  Hovedsageligt splitkurser anvendes  Kun sammentænkning af FKB’er og enkeltfag i begrænset omfang  Virksomhedsforlagt undervisning kan anvendes meget mere – 48 % af virksomhederne mener AMU fokuserer for mere på generelle kompetencer end på virksomhedens specifikke behov - omvendt vurderer AMU deltagerne, at uddannelsen er relevant for deres job, og at de nye kvalifikationer umiddelbart kan anvendes i varetagelsen af jobbet

8 ▪ Karakteristika ved AMU deltagere  Antallet faldende siden 2004  Største gruppe årige  28 % ufaglærte  49 % faglærte  Flittigste brancher: Handel og kontor, tranport og industrien  Gennemsnitlig udd. længde 24,4 timer  56 % mænd, 44 % kvinder  Mænd tager længere uddannelser

9 ▪ Effekter for deltagerne  74% har fået lyst til at dygtiggøre sig  70% er blevet bedre til at udføre ders job  68% har lyst til nye arbejdsopgaver  65% føler sig bedre rustet til jobskift  60% har fået højere jobtilfredshed

10 ▪ Fire typer deltagere  Den jobsøgende: forventer udd. fører til job  Den karrierreorienterede: udd. mhp at få certifikat eller andet papir på sin kunnen, formål at kunne varetage andet job i samme eller anden virksomhed  Den udviklingsorienterede: udd. mhp. at stimulere faglig eller personlig kunnen, mest fokuseret på indholdet, ikke kobling mellem job og uddannelse  Den virksomhedsinitierede: udd. initieret af leder, ikke eget valg, udd. konkret ifht job, oplever at få kompetencer der kan bruges i hverdagen, positivt overrasket.

11 ▪ Anvendelse af forskellige former for kompetenceudvikling  93 % uddanner medarbejderne  Sidemandsoplæring (85 og 80%)  Intern uddannelse ( 44 og 51 %)  AMU (29 og 25 %)  Private kurser (24 og 44 %)  IDV og andre off. Kurser kuni begrænset omfang

12 ▪ Virksomhedernes tilfredshed med AMU  71 % finder AMU fleksibel  85 % mener AMU giver medarbejderne de kompetencer, de har behov for – Men 30 % har oplevet behov, der ikke kunne dækkes af AMU  Kun 30 % får viden om AMU via kontakt med udd. inst.

13 ▪ Hvem bruger AMU  Store virksomheder, 63 % mere end 100 ansatte !  ansatte udgør 24%  Under 10 ansatte udgør 18%  Virksomheder over 20 ansatte, fortrinsvis ufaglært beskæftigelse  72% af ikke-brugerne har ikke undersøgt mulighederne i AMU