Ekspansiv læring – Hvad betyder det?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Refleksion i kommunikationen
Set i forældreperspektiv
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Den Danske KvalitetsModel i institutionskøkkener
Typiske forhold for børn med anden etnisk baggrund
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Velkommen til Campus Roskilde
06.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Brug Oversigt, principper og teknikker Kapitel 6.
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
Kulturforståelse niveau C
Netværksmødet Professionelle relationer i tværfagligt samarbejde med kvalitet og effektivitet 2012.
Æstetiske læreprocesser
At udforske sin egen praksis
Velkommen til SKJOLDHØJ FORSAMLINGSHUS. Historien om Mahmoud Hvordan var det engang……
Dansen omkring handicapbegrebet
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Niveauer for læring i organisationen
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
To konkurrerende diskurser i interventioner ift. Arbejdsmiljø/stress
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Per Øhrgaard, Jette Eriksen, Sisse Oreskov
Program Erfagruppen d. 2. februar Velkommen og introduktion til ”moodygrafen” Forbrugerstyrelsen tegner deres ”moodygraf” Interview.
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Et kritisk perspektiv på helhedssyn Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Rammesætning og frihed under krydspres Rebildkonferencen 2012 Skolelederforeningen.
Dagsorden Intro Oplæg: Virksomhedsteori og kripsy I v. MN
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Viden - i - praksis Praksisudviklende humanistisk sundhedsforskning i et biomedicinsk domineret miljø Ved: Tove Borg. 5. december 2008 Viden, Politik og.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
Kvalificeret selvbestemmelse i afdelinger. Dele viden Beslutte fælles mål Koordinere handling.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Konklusioner fra MTVén set ud fra en kommunal synsvinkel.
Ny Nordisk Skole Oplæg for NLS 13. okt.. Ny Nordisk Skole er Nyt politisk signal om værdier og mål for uddannelsessystemet – herunder folkeskolen Inspiration.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Udfordringer og muligheder i det tværfaglige samarbejde Tværfaglig intelligens . Tværfaglig intelligens. Sundhedskonference 2016 Eva Just.
Trekantsmodellen (Side 5-10 i artiklen: 1. IT-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet)
Almen praksis.
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Trekantsmodellen (Side 5-10 i artiklen: 1. IT-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet)
Konfronterende, passiv eller aktiv?
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Metoden brugerstyret behandling
torsdag den 11. april 2019 Basen
Omsorgskultur i daginstitutioner
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Ekspansiv læring – Hvad betyder det? Yrjö Engeström

Virksomhedsteorien Den kulturhistoriske virksomhedsteori blev oprindeligt udviklet af Lev Vygotsky i 20’erne og 30’erne. Videreudviklet af Vygotskys elev Leontjev. Teorien om ekspansiv læring er udviklet af Yrjö Engeström indenfor rammerne af virksomhedsteorien

Kort om virksomhedsteoriens principper Vygotsky udviklede forståelsen af mediering Stimulus (S) og respons (R) overskrides af ”en kompleks mellemliggende handling”

Engeströms udvikling af Vygotskys virksomheds model Model for kollektivt virksomhedssystem Individuelle handlinger og gruppe-handlinger forstås som indlejret i et kollektivt virksomhedssystem. Med begrebet om virksomhed tog forståelsesmåden et stort skridt fremad, fordi det flyttede fokus til komplekse forbindelser mellem det individuelle subjekt og det fællesskab, det indgår i.

To samspillende virksomhedssystemer Objektet skifter fra den oprindelige tilstand som ”råmateriale” til et kollektivt meningsfuldt objekt.

Vikrksomhedsteorien kan opsummeres i fem principper: Det første princip: Den primære analyseenhed er et kollektivt artefakt-medieret og objekt-orienteret virksomheds-system, der opfattes som en del af et netværk med andre virksomhedssystemer. Virksomhedssystemer realiseres og reproduceres ved at udvikle handlinger og operationer.

Det andet princip… Drejer sig om virksomheds-systemernes mangfoldighed af udtryk (synspunkter, traditioner og interesser). Arbejdsdelingen skaber forskellige positioner for deltagerne.

Det tredje princip… Historicitet Virksomheds-systemer tager form og forandrer sig med tiden. Problemer og potentiale må forstås i forhold til egen historie.

Det fjerde princip… Modsætningernes centrale rolle som kilder til forandring og udvikling. Modsætninger kan skabe uro og konflikt, men kan også føre til forsøg på fornyelse, der kan ændre virksomheden.

Det femte princip…. Muligheden for ekspansive transformationer i virksomhedssystemet. ”En ekspansiv transformation finder sted når virksomhedens indhold og grundlag omformuleres så den kan rumme en mulighedshorisont, der er radikalt udvidet i forhold til den tidligere virksomhedsform.”

Batesons grundlag for ekspansiv læring Bateson mente, at mennesker handler og tænker ud fra ubevidste niveauer Læring på niveau I: indlæring af simple måder at reagere på. Omfatter de betingede reflekser og operant indlæring, men også indlæring af mere komplicerede opgaver, men kun på en måde, så en given opgave løses på en given, indlært måde. Læring på niveau II: Den indlærte evne til at erkende, hvilken sammenhæng (kontekst) man befinder sig i og reagere relevant på netop den sammenhæng og anderledes i en anden sammenhæng.

Ekspansiv læring Teorien om ekspansiv læring videreudvikler Batesons Lærings III begreb: Læring III forstås som læringsvirksomhed, der har sine egne typiske handlinger og redskaber - Ekspansiv læringsvirksomhed frembringer nye kulturelle virksomhedsmønstre..

Hvad er problemet? Case: Børn med langvarige sygdomme og med komplicerede eller uklare diagnoser bliver kastebolde. Politisk pres: Pga. stigende udgifter – ændring af arbejdsdeling, så man bruger de lokale tilbud mere. Børnehospital ønsker omstrukturering Grænse-overskidelses-laboratoriet

Udfordringen til læringen Finde frem til en ny måde at arbejde på Forældre og læger planlægger og styrer i fællesskab barnets behandlingstilbud Fælles ansvar for barnets helbredelse som helhed

Problemets størrelse

Subjekt – verden forhold

Konfrontation Dialog Sidelæns Fællesskab HVORDAN lærte de?

Ekspansions-cyklus

Tavs viden Viden som noget der er besluttet ovenfra skal udvikles og læres – sympatiseret viden Eksplicit viden Viden indefra/udefra Kritiske spørgsmål Analyse Ny forståelse Modeludvikling Nyt virksomhedsmønster

EKSPANSIV LÆRING Komplementært perspektiv Vandret Sidelæns læring Alternative begrebsdannelser

HVAD lærte de At binde knuder! at reflektere over egen og andres praksis at se en sag/situation fra en anden vinkel at udvikle redskaber at koordinere og forbinde nye procedurer ligestillet samspil i det sociale rum at lære af og med hinanden kollektiv læring at fællesskab og samarbejde er nødvendigt

Eksempel på hvordan det lærte blev omsat til konceptmodel

Mellemtid viden, læring og modeller er dynamiske når der findes en løsning er den en dynamisk proces – det vil også altid være en ny situation næste gang – fordi det så er en ny patient, ny familie, ny diagnose Modeller skal afprøves og løbende evalueres Alle aktører skal inddrages

Oplæg til diskussion Eksemplet med kritisk forløb; hvad er det et eksempel på? At viden er forældet eller at vi er blevet klogere? Eksempler på …. Aktuelt politisk forslag om at gøre en patientjournal tilgængelig for alle parter i sundhedssystemet.