Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Status om landbrug og fosfor
Advertisements

Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Gødskning efter Yara-N-Sensor
Efterafgrøder og miljøet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Mindre kvælstoftab, bedre kvælstofforsyning til afgrøden og optimal fordeling af kvælstofkvoten.
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
Christen Duus Børgesen, Uffe Jørgesen, Tove Heidmann.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Fintuning af gødskning
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Slutevalueringen af VMP II
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Sådan får du maksimal effekt af handelsgødning
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret GAP -manual Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion.
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Christen D. Børgesen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Chefkonsulent Leif Knudsen, DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Hvad forventer jeg mig fra min planteavlskonsulent vedr. planteavls-IT Plantekongres d. 10. januar 2006 Sesion 93 Kurt Friis Jørgensen, Farsø
Etablering af raps og valg af sort
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.
Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Landsforsøg med dyrkning af vinterraps Jon Birger Pedersen Chefkonsulent SEGES, Planter & Miljø.
Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Jørgen Eriksen Tilførsel af organisk stof og jordens aktuelle udbyttepotentiale 11,7.
Landskonsulent Leif Knudsen
Planteværn Online i majs Per Rydahl Danmarks Jordbrugsforskning.
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Resultater fra flere års forsøg med reduceret jordbearbejdning
Optimal gødskning af strandsvingel R. Gislum, B. Boelt og L.C. Deleuran, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Landskonsulent Leif Knudsen
Vinterraps i markplanen 2007/08
Resultater af forsøg med husdyrgødning
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 14. september 2004.
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofoptagelse ved gødningsplacering - i afgrøde og ukrudt - fra handels-
”Tilpas markplanen” (efter EU-reformen) v/ Ole Schou Planteavlskonsulent LandboCentrum.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg Margrethe Askegaard, Henning.
Nyeste erfaringer med sneglebekæmpelse – er varsling en mulighed ?
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Roddybde af efterafgrøder
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
Resultater af to års forsøg med mellemafgrøder Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Milj ø, Foulum.
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Præsentationens transcript:

Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen Planteproduktion 2004 Herning, 14. Januar, 2004 Kristian Kristensen Uffe Jørgensen og Ruth Grant DJF & DMU

Disposition Baggrund Datakilder Modelstruktur Afslutning Gruppering (afgrøde, forfrugt) Overordnet Direkte og indirekte kvælstofeffekter Andre additive effekter Multiplikative effekter Estimater Andre undersøgte effekter Afslutning

Baggrund NLES1 NLES2 NLES3 blev publiceret i 2000 Nye nedbørs og fordampnings data Enkelte nye data Let modificering af model NLES3 Seneste model Flere data og ændret model struktur Anvendt i VMP II Slutevaluering

Data Ca. 1300 observationer ca. 250 marker/forsøgsled ca. 30 år (varierer fra 2 år til 25 år for den enkelte mark/forsøgsled)

Datakilder

Gruppering af afgrøder 1 Frøgræs, Græs 2 Korn/udlæg, Korn/efterafgrøde eller vinterraps 3 Græs-brak/vinterkorn, Roer, Vårraps 4 Korn/vinterkorn 5 Korn/bar jord, Ærter, Vinterraps/vinterkorn 6 Kartofler, Majs

Gruppering af forfrugter 1 2. og 3. års græs 2 Frøgræs, 1. års græs, Majs, Korn/efterafgrøde eller vinter raps, Græs-brak/vinterkorn, Raps 3 Korn/udlæg, Korn/vinterkorn, Korn/bar jord, Roer, Ærter 4 Kartofler

Modelstruktur

Direkte og indirekte N-effekter Gennemsnitlig N-tilførsel over foregående 5 år Mineralsk kvælstof forår Fikseret kvælstof Kvælstof afsat af dyr under græsning Mineralsk kvælstof efterår (sand/ler) Fjernet kvælstof Afgrøde (6 grupper) Forfrugt (4 grupper)

Direkte og indirekte N-effekter

Direkte og indirekte N-effekter

Andre additive effekter Konstantled Teknologi effekt (trend over år) Evt. negativ N-balance

Andre additive effekter

Multiplikative effekter Afstrømning i udvaskningsåret Afstrømning i foregående udvaskningsår Jordens humusindhold Jordens lerindhold

Multiplikative effekter

Udvaskning ved varierende N-forår på lerjord for korn (bar jord, vinterkorn, efterafgrøde)

Andre undersøgte variable Forårsudbragt organisk N Efterårsudbragt organisk N Brugstype Forhistorie (6-30 år forud) 3 sædskiftetyper 3 niveauer af tilført N

Forklaringsgrad og usikkerhed Forklaringsgrad: R2, ca. 53% Standardafvigelse: s, ca. 35 kg N ha-1 år-1 Tilfældig variation: CV, ca. 58% Afvigelser mellem data og model % negativ positiv 0-100 -147 +175 10-90 -35 + 41 25-75 -18 + 14

Tilfældig variation Eksempler på tilfældig variation i forsøg ved DJF: 4 sædskifteforsøg Forskellige lokaliteter og afgrøder m.m. Variation mellem gentagelser CV var i gennemsnit ca. 50% (varierede mellem 11% og 110 %)

Afslutning Stor restvariation – men det må forventes Vigtig at have en model, der er baseret på mange observationer, men modellen skal være ”rimelig” Synes at forklare data på rimelig vis Mangler Usikkerhed ved anvendelse af modellen