Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 2001 2 oktober 2001

Præsentationer af emnet: "Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 2001 2 oktober 2001"— Præsentationens transcript:

1 Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 2001 2 oktober 2001 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for Planternes Ernæring Institut for Jordbrugsvidenskab

2 Centrale spørgsmål Er der store forskelle mellem arter i deres egnethed som efterafgrøder? Hvad er forskellen på at tilføre en organisk gødning og så efterafgrøder/grøngødninger? Hvad kontrollerer frigivelsen af N fra afgrøderesterne og kan N mineralisering fra afgrøderester ske selv ved lave temperaturer? Påvirker efterafgrøder andre plantevækstfaktorer end N? Hvordan vælges den optimale efterafgrøde og grøngødningsstrategi?

3 Hvad sker der når vi tilfører organiske gødningsmidler om foråret?
Tilgængeligt N Lavt C:N forhold, f.eks. kløver C:N mellem f.eks. gylle, rajgræs Mineralisering eller immobilisering ? Tid Højt C:N forhold, f.eks. halm, dybstrøelse Tilførsels- tidspunkt

4 Nedmuldnings-/ nedvisnings- tidspunkt
Hvad bestemmer efterafgrøder og grøngødningers virkning på næste afgrødes N forsyning? Vækstsæson: Mineralisering og udnyttelse Tilgængeligt N Markens Forfrugtsværdi N status (org. gødningshistorie) Jordtype & lokalitet (vinternedbør) Efterafgrødens Type (græs/tokimbl., ±N-fix.) Art og sort Rodvæksthastighed Roddybde Vinterfasthed Efterafgrødens Udvintrings- eller nedmuldningstidspunkt Genvækstevne Efterafgrødens N indhold Planterestens C/N forhold og nedbrydelighed Miljøfaktorer Temperatur – og så måske ikke alligevel! Fugtighed – sjældent begrænsende Næste afgrødes Vækstsæson og N behovs profil Roddybde Vinterfasthed Tid Nedmuldnings-/ nedvisnings- tidspunkt Efterår-vinter: Forhindre udvaskning men risiko: forudgående konkurrence

5 Udvikling af roddybde hos efterafgrøder såtidspunkt: primo august

6 Effekten af sådatoen på roddybde

7 Får man dybere rodvækst med undersåede efterafgrøder?
(Thorup-Kristensen, 2001).

8 Efterafgrøders rodvæksthastighed er afgørende for deres virkning på Nmin
Medio november, efter ærter (Thorup-Kristensen, 1995).

9 Efterafgrødens N optagelse og virkning på næste afgrødes udbytte?
(kg N/ha, efterår og forår) Høstudbytte og N i kerne (gennemsnit af 2 år) (Thorup-Kristensen et al., endnu upubl. resultater).

10 Efterafgrødens forudgående konkurrence og virkning på N udvaskningspotentiale
Efter ærter til konsum 186* 60 35 Inden såning af vårbyg 119 60 *: kg N/ha cm (Thorup-Kristensen et al., endnu upubl. resultater).

11 Efterafgrødens forudgående konkurrence og N mineraliseringshastighed
Inden såning af vårbyg 119 60 Vårbyg med kløvergræsudl. 147 92 152 (Thorup-Kristensen et al., endnu upubl. resultater).

12 Efterafgrødens virkning på N udvaskning i mere end en sæson?
147 92 152 Vårbyg med kløvergræsudl. Efter høst af vårbyg (under kløvergræs udlægget) Aug: 62 38 Okt.: 67 39 (Thorup-Kristensen et al., endnu upubl. resultater).

13 Hvordan omsættes organisk bundet N?
Husdyrgødning Grundvand Optaget i afgrøde Kuldioxid (CO2) Biologisk Kvælstoffix. Husdyr- gødning Rod-exudater Afgrøderester Mikro org. Uorganisk N Jordens humus Letomsætteligt

14 Scenarier for jordens N omsætning på husdyrløse økologiske landbrug
Kursus: Økoloigisk Planteavl Scenarier for jordens N omsætning på husdyrløse økologiske landbrug Grøn-gødninger (N-fixerende) Hovedafgrøde (ikke N fix.) Grøngødning (N fix.) Fangafgrøder (Ikke N-fixerende) Bælgplanteafgrøde (N fix.) Hovedafgrøde (ikke N fix.) Fangafgrøde Moving one step up the hierarchy of processes, let us look at various N cycling scenarios on organic farms and what implications these have for our focal points in nutrient turnover research: Dairy farms: A significant N input through clover-grass Other farms and especially those without animal production or acces to animal manures: N-fixing green manures and catch crops. Laboratoriet for Planternes Ernæring, KVL

15 Hvordan påvirkes N mineraliseringen efter nedmuldning?
Netto N mineraliseringen er differensen mellem de to modsat rettede brutto processer Brutto raterne er ofte væsentligt større end netto raten Jo større brutto mineraliserings- og immobiliserings-raterne bliver, desto mere påvirkelig bliver netto raten for selv små udsving i brutto raterne Brutto mineraliserings- og immobiliserings-raterne påvirkes ikke ens af abiotiske og biotiske faktorer NO3- Immobilisering Nitrifi- kation Jordens mikro- organismer CO2 NH4+ Mineralisering Differens = netto N mineralisering Efter- afgrøde Brutto

16 Mineralisering eller immobilisering ?
Tilgængeligt N Lavt C:N forhold, f.eks. kløver C:N mellem f.eks. rajgræs Tid Højt C:N forhold, f.eks. halm, dybstrøelse Nedmuldningstid

17 Hvorfor giver udvintrende efterafgrøder hurtig N frigivelse, selv ved lave vintertemperaturer?
Tidlig udvintring (Thorup-Kristensen, 1998).

18 Netto N mineralisering (kumulativ) for rajgræs ved forskellig temperatur
(Andersen og Jensen, 2000)

19 Hypotese for effekten af lav temperatur på N mineraliseringsraten
NO3- Immobilisering Nitrifi- kation Jordens mikro- organismer CO2 Husdyr- gødning Lav temperatur NH4+ Mineralisering = netto N mineralisering Høj temperatur = netto N immobilisering

20 Opsamling: Hvad betyder efterafgrøder for dyrkningssikkerhed?

21 Opsamling: Andre positive effekter af efterafgrøder?

22 Opsamling: Hvordan vælges den optimale efterafgrøde og grøngødningsstrategi?
Lerjord? Vinterfaste fangafgrøder Nedmuldning tidligt forår f.eks. vinterraps vinterrug nej ja Vinternedbør < mm? nej ja ja Efterfølgende afgrøde med ringe roddybde ? (f.eks. løg, salat, spinat) Ikke vinterfaste fangafgrøder Nedmuldning tidligt forår f.eks. foder/olie-ræddike honningurt gul sennep havre enten nej Vinterfaste fangafgrøder Nedmuldning sent efterår f.eks. Ital. rajgræs w.v. rajgræs vinterrug vinterraps eller