Tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte RØGFRIHED FOR ALLE Tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Velkommen til møde i referencegruppen for den nationale indsats om tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte – et satspuljeprojekt vi har døbt ”Røgfrihed for alle. Dejligt at så mange af jer er mødt op, som I kan se på listen over referencegruppemedlemmerne, så har omkring 22 ud af 35 potentielle deltagere sagt ja tak til et spændende møde, hvor vi jo blandt andet skal høre om rygestopindsatser for socialt udsatte i USA. To you Wendy: thank you for taking time to come here today, we are looking very much forward to know more about your work within tobacco cessation for vulnerable people. I am sure you will be a great inspiration for our work in Denmark Vi har valgt at alliere os med en ekstern ordstyrer til at hjælpe os igennem dette referencegruppemøde og eftermiddagens konference. Så velkommen til dig Per Rystrøm Seminar den 3.-4. marts 2010

Formål med seminar At sætte viden om rygning og socialt udsatte i spil At generere idéer til forskellige måder at arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte At etablere kontakter mellem modelkommunerne At stimulere kapacitetsopbygningen i hver enkel modelkommune

Program onsdag den 3. marts Blok 1: Viden Rygning og socialt udsatte – myter og fakta Anbefalinger og metoder Kapacitetsopbygning og arbejdsmetoder i modelprojektet Blok 2: Erfaringsudveksling og nye idéer Workshop om a) telefonisk rådgivning & gratis nikotinerstatningsprodukter, b) at arbejde med myter & holdninger blandt personale, c) rekruttering & motivering samt d) organisatoriske udfordringer & strukturelle løsninger Speed-dating Blok 3: Middag og socialt samvær

Program torsdag den 4. marts Blok 4: Opsamling fra i går Præsentation af idéer, der kan arbejdes videre – alene/sammen med andre kommuner Præsentation af www.rogfrihed.dk Blok 5: Handleplaner Kommunespecifikt gruppearbejde Blok 6: Afslutning Opsummering af aftaler

Præsentation af projektteam Projektleder: Helle Stuart Projektmedarbejdere: Thea Kronborg, Tine Gomard, Jane Brinch Niendam Evaluator: Berit Christensen

Kinabogen Din personlige bog, hvori du kan skrive noter, overvejelser, gode ideer, ting du skal huske, navne på personer du gerne vil mødes med, etc. Husk at bruge den!

v/projektmedarbejder Thea Kronborg Myter og holdninger v/projektmedarbejder Thea Kronborg Mit oplæg vil indeholde en præsentation af baggrunden for, hvorfor dette projekt er sat i verden.

(SUSY Udsat 2007, TNT Gallup 2007) Hvor mange ryger? 87 % af socialt udsatte ryger dagligt 24 % ryger dagligt i DK (SUSY Udsat 2007, TNT Gallup 2007) Mange socialt udsatte ryger. 87 % af socialt udsatte ryger sammenlignet med ca. 23% i baggrundsbefolkningen ryger. Socialt udsatte ryger meget og har svært at stoppe.

Rygning er farligt for socialt udsatte Mere end halvdelen, der har været i behandling for misbrug, dør af en tobaksrelateret sygdom Mennesker med skizofreni og depression har højere dødelighed og har højere rater af bl.a. hjertekarsygdomme og lungesygdom (Hunt et al 1996, Jones 2004) Det er yderst farligt at være ryger og socialt udsat. Rygningens skadelige virkninger slår endnu stærkere igennem i denne gruppe. Rygning er ofte mere farlig end et alkohol- eller stofmisbrug, og det kan man se ved, at misbrugere oftere dør ør af rygning end af deres primære misbrug.

Også socialt udsatte: Ønsker at stoppe/reducere Kan stoppe med at ryge Men undersøgelser viser, at socialt udsatte i lige så høj grad som baggrundsbefolkningen ønsker at stoppe med at ryge, og det kan godt lade sig gøre, hvis de får noget ekstra hjælp. Gængse rygestopmetoder har ikke appel Der er mange myter og fordomme, ikke mindst blandt personale Der er synergi i forhold til andre misbrugsbehandlinger Kort sagt det er relevant og meningsfyldt

Barrierer i form af myter og holdninger ”Rygning er deres mindste problem” ”Rygning er et personligt anliggende” Men der er mange myter blandt dem, som arbejder med de socialt udsatte: ”Rygning er deres mindste problem” og ”rygning er et personligt anliggende”. Men som det lige er vist, er det meget farligt for socialt udsatte at ryge. Derudover viser en undersøgelse, at de fleste gerne vil spørges om deres rygevaner, at man ikke opfatter rygning som noget meget privat. 84% har svaret ja til, at det er ok, at lægen spørger, om de ryger. Det var dog kun 36%, der faktisk blev spurgt.

Det kan lade sig gøre Rygestop forværrer ikke symptomer At røgfri omgivelser kan indføres At man kan godt klare mere end én ting ad gangen (misbrug + rygning) (www.commed.uchc.edu/match, Prochaska et al 2004) Nogle af myter og holdningerne omhandler: At et rygestop forværrer symptomer af en psykisk lidelse. Det er dog ikke tilfældet. Det er i stedet sådan, at et e rygestop kan gøre til, at der skal tages mindre psykofarmaka, da rygning påvirker medicinmetabolismen. At røgfri omgivelser ikke kan indføres i arenaer, hvor socialt udsatte færdes. Erfaringerne viser dog, at det ikke fører til, at de socialt udsatte holder sig væk fra de røgfri væresteder og institutioner – de tilpasser sig, ligesom resten af befolkningen har gjort. Og som Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt udsatte siger: Hvorfor skal socialt udsatte stilles dårligere end resten af befolkningen ved ikke at lovgive om røgfrihed i deres arenaer? Man skal tage en ting af gangen – man kan ikke både være i afvænning for et stof- eller alkoholmisbrug, og stoppe med at ryge samtidig. Forskning viser dog, at det kan skabe en synergieffekt at behandle både rygning og andet misbrug samtidig, og det derfor godt kan betale sig at gøre begge dele på en gang.

”Den væsentligste barriere er den forkerte opfattelse, at vores klienter ikke kan eller vil stoppe – frem for at finde ud af hvordan vi kan hjælpe dem ” (Wendy Bjornson 2009) Wendy Bjornson, som er en stor amerikansk kapacitet på området, sagde på vores konference i 2009: Vi skal altså arbejde med vores holdninger og myter Og vi skal arbejde med, hvordan vi kan udvikle rygestoptilbud, der appellerer til denne gruppe

Tal med din sidemand Hvilke barrierer i form af myter og holdninger har du oplevet i din hverdag (i relation til tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte)?

v/projektmedarbejder Jane Brinch Niendam Anbefalinger og metoder Tobaksforebyggelse på institutioner for socialt udsatte borgere v/projektmedarbejder Jane Brinch Niendam

Anbefalinger Der skal udvikles skræddersyede rygestoptilbud – der er brug for at tænke kreativt i forhold til markedsføring, rekruttering, motivering og opfølgning Tobaksforebyggelse skal integreres i institutionernes professionelle arbejde og hverdag Rygestopbehandling kan tilbydes som en integreret del af et samlet behandlingsforløb Positiv samspilseffekt ved samtidig behandling af alkohol- og nikotinafhængighed Der er ikke kun én måde at løse opgaven på – der kan ikke anbefales ét standardkoncept

Metoder Rekruttering, motivering og afdækning Rekruttering og afdækning Behandling Opfølgning Personale og rammer Metoder Rekruttering, motivering og afdækning Rekruttering og motivering udenfor institutionen indenfor institutionen Systematisk afdækning alle borgere spørges til tobaksforbrug rygere anbefales at stoppe med at ryge parathed for rygestop vurderes hjælp/motiverende samtale tilbydes opfølgning aftales

Metoder Behandling Rygestopaktiviteter Farmakologisk behandling Rekruttering og afdækning Behandling Opfølgning Personale og rammer Metoder Behandling Rygestopaktiviteter Gruppebehandling, individuel behandling (telefonrådgivning) understøtte rygestop i dagligdagen mange mødegange af kort varighed små skridt konkret og fokuseret fleksibilitet social støtte skriftlig rygestopplan kombinere med fysisk aktivitet xx Farmakologisk behandling Brug farmakologiske hjælpemidler Juster dosering af psykofarmaka

Metoder Opfølgning Opfølgning længere opfølgningsforløb Rekruttering og afdækning Behandling Opfølgning Personale og rammer Metoder Opfølgning Opfølgning længere opfølgningsforløb integreres i anden behandling/indsats

Metoder Personale og rammer Rekruttering og afdækning Behandling Opfølgning Personale og rammer Metoder Personale og rammer Myter og holdninger Rygepolitik Rammer Kompetenceudvikling

Snak med sidemand Hvilke refleksioner giver oplægget i forhold til eget arbejde? Hvilke anbefalinger og ideer kan jeg bruge i mit arbejde?

Kapacitet og arbejdsmetoder i projektet v/projektleder Helle Stuart Mit oplæg vil indeholde en præsentation af baggrunden for, hvorfor dette projekt er sat i verden.

Kapacitetsopbygning En definition: ”processer, hvori individer, organisationer, og/eller lokalsamfund opnår mere viden, flere færdigheder, større deltagelse, bedre ledelse og flere resurser til at håndtere sundhedsproblemer og forbedre sundhedsindsatser – altså opnår en vedvarende ændring i lokalsamfundets praksis” Goverment of South Australia, Department of Health. Community Capacity Building – A review of litterature, 2007 Denne definition er taget fra en australsk opsamling Læs definitionen op – og her lægges der vægt på at kapacitetsopbygning er en proces der retter sig mod at kunne håndtere et bestemt sundhedsproblem med den effekt at sundhedsproblemet løses og at der samtidig opbygges et beredskab til kan løse andre sundhedsproblemer/eller det samme sundhedsproblem selvom konteksten forandrer sig. Det er en kompleks opgave. Udfordringerne handler bl.a. om: Kender vi kapacitetsniveauet før indsatsen? Kan vi måle om det øges? Kan vi se om øgningen skyldes vores indsats? Hvad igangsætter projektets input? Hvad har et eventuelt/sandsynligt højere kapacitetsniveau medført? Så det handler om at nedbryde begrebet kapacitetsopbygning så det bliver håndterbart – og om at prioritere

At opbygge kapacitet Kapacitet Opbygning Relationer Lederskab Engagement Resurser Færdigheder Viden Strukturer Netværk Politikker Processer der er: Dynamiske Iterative Vedholdende Forskelligartede Responderende Reflekterende Faciliterende

Viden Færdigheder Holdninger Elementer i kapacitet Politisk vilje Partnerskaber Folkelig opbakning Kultur Viden Færdigheder Holdninger Resurser Struktur I forhold til at blive skarpere på hvordan vi skal evaluere har vi set nærmere på nogle væsentlige elementer i kapacitet. De kan placeres i i forhold til forskellige organisatoriske niveauer: indvid, organisation/kommune og samfundet/nationalt niveau. Denne figur skal illustrere at der er en gensidighed mellem niveauerne. Altså at holdningspåvirkning på nationalt niveau påvirker individer og organisationer – og omvendt. Projektet samlet set sætter ind i forhold til alle tre niveauer, men når det gælder evaluering har vi især valgt at koncentrere os om det der konkret sker ude i de 10-15 modelkommuner som vi skal arbejdere tættere sammen med. Det vi som projekt vil komme med i den forbindelse er viden, uddannelsestilbud og processer der øger individernes kompetenceniveauer og forhåbentligt fører til flere og bedre rygestopstilbud til socialt udsatte i kommuner. For at nå der til tror vi på at kommunerne kommer til at kigge på – arbejde med organisering, ledelsesmæssig opbakning, kultur , samarbejdsformer, strukturer og styringsredskaber mv Kommitment Individet Ideer ude fra Organisationen Samfundet

Kapacitetsopbygning Tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Amerikanske anbefalinger: Ledernetværk på tværs af kommuner Nedbrydning af fag-professionelle forskelle og kulturer gennem uddannelse Evalueringsaktiviteter Formulering af mål og strategier Koordinering og kommunikation Finansiering og resurser

Arbejdsmetoder i projektet At udbrede viden, plante ideer og få andre (jer) til at ”drible” videre At indgå i dialoger, udfordre holdninger og facilitere handlinger Understøtte etablering af netværk (internt i kommunen og mellem kommuner) At give relevante aktører faglige og organisatoriske kompetencer Evaluering som væsentlig kilde til indsigt og retning løbende i projektet Anvende dynamiske, vedholdende, forskelligartede, responderende, reflekterende og faciliterende processer I februar afholdt vi en workshop, hvor vi inviterede centrale aktører, som vi samtidig gerne ville have til at sidde i referencegruppen. Formålet var at få input til hvordan vi skulle gribe indsatsen an. Workshoppen førte til at vi besluttede at satse på at arbejde gennem andre og mobilisere kræfter til området. Vi blev optagede af udfordringen omkring det at ændre holdninger, tilføre viden og færdigheder til de mennesker der på forskellig vis er omkring borgerne og som enten kan tænkes at skulle en rolle som behandler eller henviser til behandling. Vi have ikke på det tidspunkt fået øje på ordet kapacitets opbygning, men metaforen ”ringe i vandet” blev født som en guide for det vi skal tage os af i projektet. Ringe i vandet handler om at udbrede viden, plante ideer, og få andre til at drible videre. Vi vil indgå i dialoger, udfordre holdninger og facilitere handlinger og etablering af netværk. Vi vil medvirke til at relevante aktører får nye faglige og organisatoriske kompetencer. Vi håber meget på at vi gennem vores indsats får mobiliseret resurser og engagement. Og det er vel kapacitetsopbygning

Tænk anderledes 28

Snak med sidemand Hvordan har du forstået det med kapacitet? Hvad er den største udfordring?

Individuel refleksion Hvad tager jeg med mig fra formiddagens oplæg? Hvad har især gjort indtryk? Hvad er jeg kommet i tanke om? Noter dine tanker i kinabogen

Eftermiddagens program Kl. 15.15 - 16.00 Workshop-runde I Kl. 16.00 - 16.15 Pause Kl.16.16 - 17.00 Workshop-runde II Kl.17.00 - 17.15 Pause Kl. 17.15 - 18.00 Speed dating Kl. 19.00 – 21.00 Middag Kl. 21.00 - Overraskelse

Workshop Formål: At vi inspirerer hinanden og sammen udvikler konkrete ideer til hvordan der kan arbejdes med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Kommunerne fordeler sig på de forskellige workshop Alle deltagere får mulighed for at være med i to workshop

Vælg i mellem Telefonisk rygestoprådgivning & gratis nikotinerstatningsprodukter (lokale 1) At arbejde med myter & holdninger blandt personale (lokale 2) Rekruttering & motivering (lokale 3) Organisatoriske udfordringer & strukturelle løsninger (lokale 4)

Speed dating Formål: At I får mulighed for at finde sammen og lave aftaler med kolleger fra andre kommuner om noget der er topaktuelt og relevant I skal forberede jer på at svare på følgende spørgsmål på ca. 1 min: Hvem er jeg? Hvilken spændende udfordring står jeg overfor i relation til tobaksforebyggelse og socialt udsatte? Hvilke resurser kan jeg tilbyde?

Opsamling fra i går Tid til individuel refleksion, skriv i bogen: Hvad er du især optaget af lige nu? Hvad har inspireret dig i gårsdagens workshop og speed dating? Hvem har du indgået aftaler med? Hvilke ideer har du i forhold til din kommune/din arbejdsplads?

Opsamling fra workshop Der er arbejdet med ideer til: Strukturel tobaksforebyggelse Eksempler på opgaveløsninger fra andre felter, der kan bruges inden for tobaksforebyggelse Hvordan man kan arbejde med holdninger blandt personale og frivillige Hvordan kommunerne kan arbejde for at STOP-Linien bruges mere målretttet Ideer til proaktiv telefonrådgivning Brug af gratis nikotinsubstitution Strategier til rekruttering af udsatte borgere til rygestopaktiviteter Hvordan professionelle kan motivere socialt udsatte til at deltage i rygestopaktiviteter

Kursuskatalog Rekruttering & motivering Behandlingsmetoder Holdninger Kendskab til målgruppen og målgruppens rygevaner, strategier til rekruttering, motivering og fastholdelse Forvaltningsledere, sundhedschefer, sundheds- og forebyggelses-konsulenter samt rygestoprådgivere 7. og 14. juni Aalborg og København Behandlingsmetoder Individuelle og gruppe-baserede forløb, brug af nikotinerstatningsprodukter, og understøttelse af rygestop i hverdagen Sundheds- og forebyggelses-konsulenter, ledere og medarbejdere på institutioner samt rygestoprådgivere 23/8 + 23/9 30/8 + 30/9 København og Kolding Holdninger Personlige og institutionelle og samspillet herimellem. Hvordan kan man arbejde med holdninger, og hvilken betydning har holdninger til rygning og tobaks-forebyggende indsatser? 13. oktober. Tobaksforebyggelse ind i andre sundhedsfremmende indsatser Hvordan igangsættes livsstilsændringer, hvad kan erstatte cigaretter og hvordan implementeres sundhedsfremme-aktiviteter? Forvaltningsledere, sundhedschefer, ledere og medarbejdere på institutioner, rygestoprådgivere samt sundheds- og forebyggelses-konsulenter 2. dec. Århus

Udarbejdelse af handleplaner Sæt jer med jeres kolleger fra kommunen Tag en runde og dan jer et overblik over hvilke ideer I hver især synes kunne være relevante for jeres kommune at arbejde videre med Udarbejd en tids- og aktivitetsplan Overvej hvordan I vil bruge de kommunespecifikke temadag, hvor I har mulighed for at få sparring fra projektteam

Afslutning 18. marts er deadline for: Aflevering af skemaer om holdninger samt rettelser til baselineskemaer berit.christensen@suf.kk.dk Besked om kommunen ønsker at være med i de præsenterede delprojekter helle.stuart@suf.kk.dk Næste seminar bliver den 17.-18. november 2010 Møde med modelkommunernes tovholdere den 12. maj i København

Final Advice from BEA 40