1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber.

Præsentationer af emnet: "1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber."— Præsentationens transcript:

1 1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber og tilgange - Erfaringer - Hvorfor er det svært? Ane Bonde, cand. med. MPH. Specialkonsulent. Folkesundhed København (FSK). Middelfart d. 10. juni 2009.

2 2 Folkesundhed København i København Økonomiforvaltning Teknik- og Miljøforv. Børne- og Ungdomsforv. Beskæftigelse og Integration Kultur- og Fritid Socialforvaltning Borgerrepræsentationen Borgerrettet forebyggelse Sundhed- og Omsorg (her FSK)

3 3 Begreber og tilgange: Social ulighed i sundhed, den sociale gradient og de udsatte grupper

4 4 Tidstabel over FSK og SUS 2003-04FSK dannes og etablerer sig. Mål om SUS i Folkesundhedsplanen 2000-2005. 2005Evaluering af SUS internt i FSK. Diderichsen; Folkesundhedsrapport for Kbh. Kap. 3 om SUS. 2006SUS arbejdsgruppe, opdatering og kompetenceudvikling. Diderichsen: Teknisk rapport. At prioritere SUS. Ny sundhedspolitik 2006-09. Nye SUS mål, men ingen strategi 2007Handleplaner ift. sundhedspolitikken, men ingen midler. FSK udarbejder egen intern SUS strategi. 2008FSK gruppe om hvordan samarbejde m. andre forvaltninger. Interviews med direktører i alle forvaltninger. FSK gruppe om hvordan arbejde med strukturel forebyggelse. 2009… her er vi 10. juni… I det følgende uddybes udfordringerne.

5 5 Begreberne omsat til mål og projekter Overordnede mål  Øget middellevetid og flere år med godt helbred (øges mere end landsgennemsnittet)  Mindsket social ulighed i sundhed (ingen ref.) Strategiske mål relateret til social ulighed i sundhed  Sundhedsfremmende tilbud skal særligt målrettes den halvdel af københavnere med kortest uddannelse og lavest indkomst.  Sundhedsfremmende tilbud til socialt udsatte grupper skal styrkes. Længere kom vi ikke med sundhedspolitikken

6 6 Projekter for de udsatte grupper og for halvdelen De udsatte grupper  Sundhedsfremme til kontanthjælpsmodtagere, matchgruppe 3-4-5  Røgfrihed for socialt udsatte: bl.a. psykisk syge. Den kortest uddannede halvdel  Sundhedsfremme på arbejdsplader med mange kortuddannede (især i SUF)  Sundhedsfremme til unge på tekniske skoler  Rygestop med Fagligt Fælles Forbund 3F Men batter det noget på gradienten?

7 7 FSK interne strategi for indsats over for social ulighed i sundhed 2007 Anbefalinger til ledelsen  Afsætte ressourcer til at påvirke det nationale niveau (ja, på tobak)  Arbejde målrettet på at få sundhed ind i de andre forvaltningers praksis (påbegyndt i 2008)  Fokus på ændringer i rammer & regler frem for fokus på individet (påbegyndt i 2008)  Færre men større projekter med tydeligt forankrings- perspektiv fra starten (påbegyndt i 2008)  Styrke model- og metodeudvikling ift. at påvirke social ulighed i sundhed og fremme sundhed for borgere med kort uddannelse (løbende proces)

8 8 Strukturel forebyggelse gennem alle kommunens forvaltninger, trin 1: Forberedelse af møder med direktionsniveauet. Engagere vores egen direktør. Vores forventninger til møderne:  Håndslag på opgaven, konkrete ønsker fra de andre til FSK, samarbejdsmuligheder.  Illustration af potentialet og determinant områder (årsager til usundhed).  Spørgsmål til overordnede (manglende) strategi mht. folkesundhed på den anden forvaltnings område.  Forslag til samarbejde, strategisk og konkret.

9 9 Strukturel forebyggelse gennem alle kommunens forvaltninger, trin 2: Direktionsmøder med de øvrige forvaltninger i 2008 Indtryk fra møderne:  Sundhedspolitikken og folkesundhedsopgaven fylder meget lidt hos dem.  Hver forvaltning bestemmer selv sin rolle og afgør selv fra år til år, om man ønsker indsatser med folkesundhedshensyn.  Vekslende engagement i topledelsen for folkesundheden (stort, mellem og lille).  Der udtrykkes behov for en politisk prioritering i udvalgene af folkesundhedsopgaven.

10 10 Hvor står vi nu? Og hvorfor er det svært? Det politiske, det organisatoriske og det faglige Det politiske  Social ulighed i sundhed handler meget om social ulighed. Men det er ikke på dagsordenen.  International erfaring viser, at uden et stærkt politisk mandat er det ikke muligt at lave en sundhedspolitik med fokus på at mindske social ulighed i sundhed (Diderichsen 2006).  Det sundhedspolitiske miljø i København (og i Danmark) er mest til sund livsstil og omsorg for de udsatte grupper. Mens Norge har mål om 1) mindske social ulighed og 2) mindske social lighed i sundhed.

11 11 Hvor står vi nu? Og hvorfor er det svært? Det organisatoriske  Processen med de andre forvaltninger er langsom.  De har ikke sundhed som deres ypperste mål.  Vi må anerkende, at de bidrager til sundhed på andre måder. Det faglige  Strukturel forebyggelse på kommunalt niveau er nyt. De fleste anvisninger er på nationalt niveau.  Åbent spørgsmål: Vil strukturel forebyggelse føre til mindsket social ulighed i sundhed? (Ja, hvis de sundhedsproblemer, der angribes er socialt skævt fordelt).

12 12 Litteratur  Diderichsen mfl. At prioritere social ulighed i sundhed – analysestrategi og resultater for Københavns Kommune. Teknisk rapport. 2006.  Helse og omsorgsdepartementet. Stortingsmelding nr 20 (2006-2007). Nasjonal strategi for å utjevne sosiale helseforskjeller. Oslo. 2007.  Sundhedsstyrelsen. Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed. Planlægning af forebyggende indsatser til socialt udsatte grupper. 2007.  Sundhedsstyrelsen. Lighed i sundhed. Sundhedsfremme og forebyggelse målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet. 2009.