Indsatsplan for grundvandet i Bevtoft – Skovby kortlægningsområde

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af slam på.
Advertisements

”Rent drikkevand” Hvordan sikrer vi rent drikkevand i Odder kommune
De seneste ændringer af jord-forureningsloven Ulla Højsholt Funktionsleder Jord & Affald Miljøstyrelsen.
Regionens opgaver Håndtering af jordforureningen
Lektion 5 Siden sidst Tilbagekaldelse af forvaltningsakter
Jordforurening i Region Nordjylland
§ 8 og indsats på frivillige/private projekter -herunder kort nyt 7. november 2012.
Vedligeholdelse af private vandløb under veje
Bly i drikkevandet I 2011 var embedslægen involveret i en sag i Tønder om bly i drikkevandet Embedslægen kontaktede bl.a. Sønderborg Kommune – havde.
Indsatsplanerne for pesticider i drikkevand og deres betydning
Orientering fra Miljøafdelingen •Fælles udbud af analyser •Gebyropkrævning 2008 •Indsatsplaner •Vandværkstilsyn •Coliforme bakterier •Takstblade og regulativer.
Den Nationale Grundvandskortlægning – GKO / Vandplaner
Udnyttelse af miljøgodkendelser
Miljø og Natur Rikke Kirk Andersen, Geolog
Grundvandsbeskyttelse i Odense Kommune
Grenaa & Anholt Vandforsyning a.m.b.a.
Dias nr. 1V2 på tværs – ATV møde den 4. november 2009 V2 kortlægning Et kig ind i forskelle på tværs af regioner ATV-møde den 4. november 2009 Schaeffergården.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vejledning om indsatsplaner.
Grundvandsforum Aarhus Kommune
Indsatser og vandværker
Landboforeningens fagpolitiske arbejde
Orientering om Vandrammedirektivet
Egedal Kommune: Mette Skougaard Mads Ærtebjerg Nielsen
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Morten Steen - Jord-Erfa-Midt
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Regionens rolle og samspil med kommunerne Jord-ERFA-Midt
Miljøs prioritering og rangering JordErfamøde den 23. oktober 2013.
Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan er en handleplan for grundvandsbeskyttelse Det er Vandforsyningsloven samt en tilhørende bekendtgørelse der beskriver,
Fremtidens Drikkevand
Revurderinger i Esbjerg kommune. Generelt Hovedformål med revurderingen er at sikre, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på BAT. Udgangspunktet.
Vedtaget af Byrådet den 7. oktober 2013
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Grundvandsforum Aarhus Kommune 5. oktober 2011.
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
1ATV-møde – Jord i råstofgrave. 2  ” Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt i  henhold.
Farum 26. november 2014 Stenløse 8. januar Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg § 2. Et alment vandforsyningsanlæg skal.
Hvordan udarbejdes en indsatsplan?
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
Vandrammedirektivets plancyklus
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse 27. November 2013.
I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 Fordele ved at indsatsplaner udarbejdes i kommunerne Miljøkonsulent Kenneth Stübert Berger.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke rammer giver lovgivningen i dag? Tirsdag den 9. januar 2007 v/ juridisk konsulent Morten Haahr Jensen.
Handel med korn mellem landmænd
Lovgivning om håndtering af boligers indeklimaproblemer hidrørende fra jordforurening.
Beskyttelse af grundvandsressourcen mod punktkilder - Status, prioritering og samarbejdsmuligheder GrundvandERFAmidt, 31. maj.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Jordvarme og grundvandsbeskyttelse – et spørgsmål om plads….
VANDFORSYNINGSPLAN 2016 ODENSE KOMMUNE. Vandforsyningslovens §14 Kommunalbestyrelsen udarbejder planer for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges,
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
EnviNa Erfamøde om indsatsplan for gundvandsbeskyttelse 1-2. februar Pesticidindsatser i Sønderborg Kommune Henrik Züricho.
RETNINGSLINJER OG HANDLINGER. Statslig Vandplan Kommuneplan og Grundvandsbeskyttelsesplan Vandforsyningslovens §13c - Kommunalbestyrelsen gennemfører.
Samarbejde med Virksomhedsafdeling v/Jacob Haass Svendsen, Svendborg Kommune, Team Industrimiljø EnviNa ERFA-møde om Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse.
Grundvandskortlægningen skal danne grundlag for en målrettet beskyttelse af grundvandet, så drikkevandet fortsat kan baseres på en simpel rensning af grundvandet.
Vandrådsmøde Lejre 7. April 2016Pernille Weile. Fornyede indvindingstilladelser Indvindingstilladelser til drikkevandsforsyning gives for en periode af.
Kommunens indsats mod pesticider Signe Krogh – ENVINA møde, 1-2. februar 2016.
Kapitel 24 Rådgiveransvar.
Envina indsatsplanmøde februar 2017
Kulfiltre i praksis Hvorfor, hvordan og hvor længe, illustrerede ved Bagsværd Vandværk Bo Lindhardt, Chef for Vand, Nordvand (Novafos efter 1.7)
Jupiter temadag den 30. maj 2007
Danmarks Naturfredningsforening
Grundvandsstrategi I Region Midtjylland.
Jordflytning og jordtilførsel til råstofgrave - Kommunens høringssvar
Anvendelse af Boringsnære Beskyttelsesområder Høje-Taastrup Kommune
Status for indsatsplanlægningen i Sønderborg kommune
Ny husdyrregulering 2017 Konsekvenser for grundvandsbeskyttelsen
Vandsamarbejder v/Lise Højmose, Teamkoordinator, Aalborg Kommune
Oplæg på Envina-møde 4. oktober 2017
Erfaringer fra Vandsamarbejder
Indsatsplaner og rammerne for grundvandsbeskyttelse i Favrskov Kommune
Præsentationens transcript:

Indsatsplan for grundvandet i Bevtoft – Skovby kortlægningsområde Plan for beskyttelse af grundvandet i området omkring Bevtoft, Over Jerstal, Skovby, Strandelhjørn og Vedsted.

Indhold af præsentationen Fremlæggelse af forslaget til Plan for beskyttelse af grundvandet i Bevtoft – Skovby kortlægningsområde. Forudsætninger Hvad er der i planen og hvad er dens formål? Hvilke områder gælder planen for? Planens bestemmelser – Retningslinjer og Handlinger Indsatser ved de enkelte vandværker Hvordan kommer vi videre? ---------------------- Statens kortlægning Lovgivning Finansiering Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Forudsætninger for planen Der forudsættes en trinvis implementering af indsatsplanen for at sikre at dens tiltag bliver realistisk gennemførlige og til at administrere i praksis. Det vurderes, at bindende aftaler med lodsejere i BNBO i byområder om f.eks. stop for pesticidbrug er yderst vanskelige at gennemføre så alle føler ejerskab til dem Sådanne aftaler vil ligeledes være urealistiske at finansiere, administrere og føre tilsyn med, med de ressourcer der er hos vandværkerne og kommunen. Der er ofte mange lodsejere i BNBO’et (omkring 20 er meget almindeligt her), og der er typisk tale om mindre vandværker i de byer hvor BNBO ligger inde i byen. Det er et spørgsmål om foreslåede dyrkningsaftaler for 2 vandværker i planen (i alt ca. 11 ha) reelt vil kunne fremtidssikre forsyningen (usikkerhed) – proportionalitet: Bevisbyrden for om der er risiko for forurening ligger ved kommunalbestyrelsen. Omkostningerne ved indsatsen skal stå i et rimeligt forhold til effekten – ”nødvendighed” Økonomisk kalkule lille/stor indvinding Ressource og alternativer Sårbarhed, risiko Planen vil derfor i høj grad bygge på overvågning af grundvandets kvlitet, og aftaler om, hvad der skal gøres, hvis denne forringes i en sådan grad at vandforsyningen trues Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Hvad er der i planen? Udarbejdes efter vandforsyningsloven og reglerne i ”Bekendtgørelse om Indsatsplaner” Heri står, at kommunen for områder som er udpeget som indsatsområder (af staten) og som er detaljeret kortlagt skal udarbejde en indsatsplan for grundvandet (plan for beskyttelse af grundvandet). Kommunen kan vedtage indsatsplan hvor den i øvrigt, og på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, finder det nødvendigt (undersøgt på linje med statens grundvandskortlægning). En plan for beskyttelse af grundvandet skal mindst indeholde: 1) et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for planen, 2) en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres, 3) en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen, 4) en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen, og 5) en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse, og en tidsplan. En indsatsplan er en ramme for beskyttelsesbehovet i et område Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Formål Overordnet mål: Planen skal danne grundlag for, at de 5 vandværker i Bevtoft-Skovby kortlægningsområde i Haderslev kommune fremadrettet kan beskytte det grundvand, de indvinder drikkevand fra. Miljømål: De almene vandværker skal sikre, at en nuværende og fremtidig produktion af rent drikkevand kan opretholdes, uden behov for videregående vandbehandling . Dette sker ved, at den grundvandsressource, som findes i indvindingsoplandene til værkernes boringer, gennem overvågning, information og de nødvendige afhjælpende handlinger holdes tilstrækkeligt fri for nitrat, pesticider og andre forurenende stoffer. Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Hvilke områder gælder planen for? Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Planens bestemmelser – Retningslinjer og Handlinger Hvad kommunen vil lægge vægt på i sagsbehandlingen De konkrete indsatser i området. Da et stort areal er udlagt til indsatsområde er det nødvendigt at prioritere indsatserne. Indsatser i BNBO og i vandværkernes indvindingsoplande prioriteres højest, herunder de såkaldte ”prioriterede områder” med ungt vand og stor grundvandsdannelse. Er ikke bindende for borgerne, men forpligter kommunen. Grundvandshensyn i kommunal planlægning, vilkår i indvindingstilladelser m.v. Omtales for hvert vandværk i planen. Friholdelse af offentlige arealer i BNBO og områder med høj grundvandsdannelse og ungt grundvand for pesticider Overvågning af udvalgte boringers vandkemi Aftale om, hvordan der skal handles hvis overvågningen viser, at grundvandskvaliteten forværres i betydende omfang Skovrejsning eller anden naturgenopretning indarbejdes i kommuneplan, hvis det ønskes Byggesagsbehandling (olietanke) Aftaler om skovrejsning i visse tilfælde Samarbejde med Regionen om forurenede grunde Information til grundejerne om fordelene ved at afstå fra brug af pesticider i BNBO Fokus på grundvandsbeskyttelse i tilsyn Information til borgerne Sikring af optimal drift af indvindingsboringer – skånsom pumpestrategi Miljøgodkendelser for husdyrbrug sikrer at nitratudvaskningen i OSD ikke stiger, og højst svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug med standardsædskifte. Fokus på sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Information til borgere og lodsejere om konsekvenserne af grundvandsvenlig adfærd i i områder med stor grundvandsdannelse og ungt grundvand. Vandværk og kommune er sammen om møder. Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Indsatser ved de enkelte vandværker – Bevtoft Vandværk Vigtigste indsatser: Der etableres tættere overvågning af råvandskvaliteten (1 boringskontrol årligt i foreløbigt 4 år) for at monitere grundvandets udvikling, især med hensyn til nitrat og sulfat. Ved revision af indsatsplanen revurderes analysefrekvensen på bagrund af resultaterne. Revision af planen efter 4 år. Indsatsen overfor nitrat vil koncentrere sig om at monitere nitratindholdet i indvindingsboringerne – og så etablere væsentligt dybere boringer på den nuværende kildeplads eller flytte kildepladsen hvis der viser sig et væsentligt nitratproblem ved den nuværende indvinding. Uddybningen eller flytningen iværksættes når normalbilledet af nitratindholdet på kildepladsen overskrider 37,5 mg/l. Bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen (skånsom pumpestrategi). Information fra vandværk og kommune på borger-møder om fordelene ved ikke at bruge pesticider i BNBO – kan f.eks. øge vandværkets levetid og spare forbrugerne for penge i det lange løb. Regionen opfordres til at prioritere undersøgelse og evt. oprydning af den V1-kortlagte grund i oplandet. Oliefund i 2000/2001 i 151.248. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet. Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Bevtoft Vandværk indvindingsboringer Sulfat i den anden.. Nitrat i den ene.. Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Indsatser ved de enkelte vandværker – Over Jerstal Vandværk Vigtigste indsatser: Der er intet prioriteret område – arealer med høj grundvandsdannelse og ung alder er adskilt fra BNBO og indvindingsboringer. Information fra vandværk og kommune på borger-møder om fordelene ved ikke at bruge pesticider i BNBO – kan f.eks. øge vandværkets levetid og spare forbrugerne for penge i det lange løb. At få Region Syddanmark til at prioritere undersøgelse og oprydning af de kortlagte forurenede grunde, især imprægneringsgrunden og asfaltværket. Der skal separatkloakeres i Over Jerstal i 2015 – hvis der skal grundvandssænkes, skal det klargøres om dette medfører risiko for ændret grundvandsstrømning og øget risiko for forurening fra de V2-kortlage områder. Få BaneDanmark til at undlade brug af pesticider langs jernbanen i indvindingsoplandet. Ingen stigning i nitratudvaskningen i indvindingsoplandet – der udvaskes maksimalt til planteavlsniveau fra omdriftsarealer efterhånden som miljøgodkendelser bevirker dette. Overvågning af vandkvaliteten vha. eksisterende boringer. Det kan overvejes at etablere ny kildeplads i dybtliggende kvartssandsaflejringer, f.eks. NV for byen. Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Indsatser ved de enkelte vandværker – Skovby Vandværk Vigtigste indsatser: Der er intet samlet område med stor grundvandsdannelse og ungt grundvand under 25 år. Information fra vandværk og kommune på borger-møder om fordelene ved ikke at bruge pesticider i BNBO – kan f.eks. øge vandværkets levetid og spare forbrugerne for penge i det lange løb. Ingen stigning i nitratudvaskningen i indvindingsoplandet – der udvaskes maksimalt til planteavlsniveau fra omdriftsarealer efterhånden som miljøgodkendelser bevirker dette. Skånsom pumpestrategi Jordforurening – nedlagt benzinsalg, OM har ryddet op og efterladt en restforurening under vejmatrikel. Bør vurderes og evt. fjernes. Her skal separatkloakeres i år. Højere analysefrekvens mht. pesticider, nitrat og sulfat i råvandet. Revurderes ved revision af plan. Information til borgere, lodsejere og landmænd om miljøvenlig drift og skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder og frivillige aftaler (”du bor på dit vand – pas godt på det”). Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Indsatser ved de enkelte vandværker – Strandelhjørn Vandværk Vigtigste indsatser: Der opsættes nyt vandværk i sommeren 14. Der er etableret en ny boring (DGU 151.1637) som indvinder uforurenet vand 108-114 m.u.t. En gl. boring bevares som reserve, en sløjfes. Vandværket vil forsøge at overtale en enkelt grundejer i randen af BNBO til ikke at bruge pesticider og bringe sin mødding i en forskriftsmæssig tilstand (såvidt vides anvendes der ellers ikke pesticider i BNBO). Region Syddanmark opfordres til at prioritere de forureningskortlagte grunde i indvindings-oplandet til undersøgelse/oprydning Vandværket udfører ekstra boringskontroller i løbet af de næste 4 år: så vi har 1 årligt til på passende vis at overvåge og drage konklusioner af råvandets kemiske udvikling inden 1. revision af indsatsplanen. Information til borgerne i Standelhjørn om grundvandet og konsekvenserne af at optræde grundvandsvenligt – især i indvindingsoplandet og BNBO. Vandværket og kommunen sammen ved f.eks. et borgerforeningsmøde etc. Kommunen er behjælpelig med at finde en nødforsyning hvis kildepladsen må sættes ud af drift, f.eks. ved større uheld eller lignende. Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Indsatser ved de enkelte vandværker – Vedsted Vandværk Vigtigste indsatser: At få regionen til at prioritere forureningen fra Arnitlund losseplads. Skærpet analysefrekvens mht. chlorerede opløsningsmidler i vandværkets indvindingsboringer. Der udtages ekstra analyser for chlorerede opløsningsmidler i de gamle undersøgelsesboringer, der findes i indvindingsoplandet. Indsatsen overfor nitrat vil koncentrere sig om at monitere indholdet af nitrat og BAM i indvindingsboringerne – og så flytte hele kildepladsen ved at etablere endnu en så dyb boring som muligt nær den ”ny” kildeplads (boring DGU 151.1635) hvis den nuværende gl. indvinding ikke længere kan anvendes (NO3 over 37,5 mg/l, BAM i rentvand). Køb af jord eller dyrkningsaftale på ”ny” kildeplads om nødvendigt Byrådet vedtager ekpropriationsvilje hvis der eventuelt senere skal oprettes dyrkningsaftale for ny kildeplads. Dette kunne være hvis man er nødt til at flytte pga. udviklingen på den gamle kildeplads og man ikke kan købe arealet omkring den nye boring eller der ikke længere dyrkes græs her, så man må prøve at få en aftale med ejeren om pesticidfri dyrkning. Information fra vandværk og kommune på borgermøder om fordelene ved ikke at bruge pesticider i BNBO. Rådgivning om ikke at anvende pesticider i BNBO - kan f.eks. øge vandværkets levetid og spare forbrugerne for penge i det lange løb. Ingen stigning i nitratudvaskningen i indvindingsoplandet – der udvaskes maksimalt til planteavlsniveau fra omdriftsarealer efterhånden som miljøgodkendelser bevirker dette. Skånsom pumpestrategi Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Vedsted Vandværk indvindingsboringer Ny boring 151.1635: Ny kildeplads, 20 m dybere indvinding, ikke nitrat, ikke BAM og sulfat 51,7 mg/l Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Forureningsfanen fra Arnitlund losseplads som den kendtes i 1994 Horisontal udbredelse af chlorerede opløsningsmidler fra Arnitlund Losseplads i Øvre Sand i september- oktober 1994. (konc. i μg/l). Horisontal udbredelse af chlorerede opløsningsmidler fra Arnitlund Losseplads i Mellem Sand i september- oktober 1994. (konc. i μg/l). Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Hvordan kommer vi videre? Plan fremlægges på koordinationsforum den 3.6. Information af berørte borgere, møde - revision af plan Plan sendes til koordinationsforum, vandværker, landboforeninger igen – revision Kommunal behandling, offentlig høring, revision, politisk vedtagelse. ”Vi farer gelinde frem” Overvågning af grundvandets tilstand bliver en vigtig del af planen. Fremgangsmåde for aftaler med landmænd, vandforsyninger og andre: frivillige aftaler, trinvis implementering og god tid Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Finansiering Haderslev kommune finansierer selv det øgede ressourceforbrug til kommunal administration og tilsyn. Vandværkerne kan få udgifter til f.eks. dyrkningsaftaler, friholdelse af BNBO for pesticider, sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Udgifterne til handlingerne betales af vandværkernes forbrugere over vandprisen. Regionen finansierer selv undersøgelser og oprydning af forurenede grunde. Dyrkningsaftaler om pesticider og nitrat: Dyrkningsdeklaration udarbejdes, så restriktionerne kendes Ejendommens værditab ved en tinglyst aftale vurderes Aftaler indgås efter forhandling med lodsejer – det skal først forsøges at indgå en frivillig aftale til en aftalt pris Aftaler med lodsejere kan tinglyses med 1. prioritet. Aftaler med vilkår (f.eks. sanktioner hvis aftalen ikke overholdes) beskrives nøje. Vandværket betaler udgiften, hvis den har fordel af aftalen I MBL følges §26a, som betyder, at kommunen kan udstede påbud, hvis der ikke kan indgås aftaler. Alle pålæg skal gennemføres mod fuldstændig erstatning til lodsejeren og må kun handle om brugen af nitrat (gødning) eller sprøjtemidler. Når indsatsplanen vedtages skal kommunen vedtage ekspropriationsvilje før frivillige aftaler indgås (så bliver erstatninger skattefri). Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Finansiering Erstatningen fastsættes og udbetales efter reglerne i lov om offentlige veje, jf.miljøbeskyttelseslovens § 64 a, jf. § 61. Taksationsmyndighederne, dvs. taksationskommissionen og overtaksations-kommissionen, er klageinstans for erstatningsstørrelse samt spørgsmål om eventuel fordeling af erstatning mellem kommune og vandforsyning. Der gives som udgangspunkt erstatning for ejendommens værditab og eventuelle gener. Såfremt en eller begge af parterne ikke er enige i taksationskommissionens afgørelse, kan erstatningsspørgsmålet indbringes for overtaksations-kommissionen. Herefter er der også mulighed for at indbringe spørgsmålet for de almindelige domstole. Det er i alle tilfælde taksationsmyndighedernes kompetence, hvilken model, der anvendes. Erstatningsstørrelsen kan variere fra område til område, i det der vil skulle lægges vægt på rådighedsindskrænkningernes intensitet, de naturgivne forhold og hvilken dyrkningspraksis, der hidtil var gældende. Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Lovgivning Vandforsyningslovens § 13: kommunen skal vedtage indsatsplan hvor staten har udpeget et indsatsområde. Vandforsyningslovens § 13a: kommunen kan vedtage indsatsplan hvor den i øvrigt, og på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, finder det nødvendigt (undersøgt på linje med statens grundvandskortlægning). Miljøbeskyttelseslovens § 24: kommunen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand (fuldstændig erstatning til ejer). Gælder ikke foranstaltninger vedr. forurenet jord. Miljøbeskyttelseslovens §26 a: Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Statens kortlægning Plastisk ler Kvartært sand/ler Odderup sand Bastrup sand Plastisk ler Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m. fl Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014

Statens kortlægning - resultat Præsentation af Indsatsplan for Bevtoft m.fl. • Peter Erfurt, Miljø og industri • 03.06.2014